Legislator Case Law & Legislation
B19910059805 DK

Bekendtgørelse om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 1. Betingelsen om skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om en børnefamilieydelse gælder ikke for personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden EF-medlemsstat. Betingelsen gælder heller ikke for personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 2. Betingelsen om hjemsted efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse gælder ikke for børn af personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Betingelsen gælder heller ikke for børn af personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 3. For personer, som efter EF-forordning nr. 1408/71 modtager børnetilskud eller familieydelser efter en anden EF-medlemsstats lovgivning om social sikring, nedsættes børnefamilieydelsen med et beløb svarende til den anden stats ydelse.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 4. Personer, der opfylder betingelserne efter § 2 i lov om en børnefamilieydelse, kan ikke opnå børnefamilieydelse, hvis de efter en overenskomst med en anden stat er omfattet af denne stats lovgivning om social sikring.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 5. For personer med bopæl i udlandet afgør kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori pågældende senest har haft bopæl, om betingelserne for udbetaling af børnefamilieydelsen er opfyldt.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 6. Det påhviler den, der modtager børnefamilieydelsen efter denne bekendtgørelse, at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af ydelsen.

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1991. Bekendtgørelse nr. 968 af 17. december 1986 ophæves fra samme dato.

Skatteministeriet, den 16. august 1991

Anders Fogh Rasmussen

/Carsten Vesterø Jensen

Bekendtgørelse 1991 598 Historic

Bekendtgørelse om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.

I medfør af § 13 i lovbekendtgørelse nr. 581 af 7. august 1991 om en

børnefamilieydelse fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →