Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed (Beboerdemokrati. Begrænset stigningstakt i visse driftsudgifter)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 490 af 27. juni 1990 foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således: »I medfør af lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990 som ændret ved lov nr. 229 af 13. april 1991 og lov nr. 380 af 6. juni 1991, fastsættes:».
2. Kapitel 3 affattes således
»Beboerdemokrati
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. august 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 3-5, har først virkning for budgetter, der udarbejdes for det regnskabsår, der begynder efter den 31. december 1991.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 8. august 1991
H. E. Rasmussen
/ Gorm Nilsson
§ 5. Beboerne har ret til medindflydelse på selskabets og den enkelte afdelings drift efter reglerne herom i lov om boligbyggeri og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for et almennyttigt boligselskab som det pågældende. Beboerne kan i selskabets vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.
Stk. 2. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end anført i stk. 1, 1. pkt., er uden gyldighed.«.
3. I § 23 indsættes som stk. 6-11
»Stk. 6. De samlede budgetterede udgifter til følgende formål (* 1) i det kommende regnskabsår må for en afdelings boliglejemål højst stige med 2 pct. i forhold til summen af de tilsvarende udgifter på det budget, der blev godkendt inden indeværende regnskabsår
1) afdelingens energiforbrug,
2) administrationsbidrag,
3) renholdelse,
4) almindelig vedligeholdelse,
5) planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser, der ikke dækkes af tidligere henlæggelser,
6) særlige aktiviteter,
7) diverse udgifter, og
8) henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser.
Stigninger i administrationsbidraget, jf. nr. 2, kan dog modsvares af tilsvarende ekstraordinære forøgede renteindtægter hidrørende fra midler i fælles forvaltning.
Stk. 7. I det første regnskabsår, der begynder efter den 31. december 1991, kan stigningen i summen af de i stk. 6 nævnte udgifter dog udgøre enten indtil
1) 7 pct. i forhold til et simpelt gennemsnit af summen af de tilsvarende udgifter i de godkendte budgetter for regnskabsårene 1989, 1990 og 1991, eller tilsvarende regnskabsår for selskaber, hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret, eller
2) 9 pct. i forhold til et simpelt gennemsnit af summen af de tilsvarende udgifter i de godkendte regnskaber for regnskabsårene 1989 og 1990, eller tilsvarende regnskabsår for selskaber, hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret.
Stk. 8. Ved beregningen af den maksimalt tilladte stigning i de i stk. 6 nævnte udgifter kan det for den enkelte afdeling vælges tillige at medtage en eller flere af udgifterne til formålene vandafgift, renovation og forsikringer (* 2) i beregningsgrundlaget. Medtages en eller flere af disse udgifter i eet år, kan der ikke senere bortses herfra.
Stk. 9. Ved omlægning af budget- og regnskabsåret skal den maksimalt tilladte stigning efter stk. 6-8 beregnes forholdsmæssigt. For en afdeling, der er taget i brug efter den 1. januar 1991, finder reglerne i stk. 6 og 8 først anvendelse, når budgettet for afdelingens 2. fulde driftsår skal udarbejdes.
Stk. 10. Det skal fremgå af en note til afdelingens budget og regnskab, hvor store de samlede udgifter er til de formål, der er nævnt i stk. 6. Er stk. 8 taget i anvendelse, skal noten angive de samlede udgifter til de formål, der indgår i beregningsgrundlaget efter stk. 6 og 8. Hvis summen af de pågældende udgifter i et regnskabsår har oversteget de maksimalt tilladte udgifter i budgettet for det pågældende regnskabsår, skal afdelingen gennemføre tilsvarende ekstraordinære besparelser på summen af udgifterne til de pågældende formål i budgettet for det førstkommende regnskabsår. Sådanne ekstraordinære besparelser indgår dog ikke i beregningsgrundlaget for de maksimalt tilladte stigninger i de efterfølgende budgetår.
Stk. 11. Fravigelse af den tilladte maksimale stigning, jf. stk. 6-10, kan kun ske med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, og kun hvor kommunalbestyrelsen skønner, at en forsvarlig vedligeholdelsestilstand af ejendommen nødvendiggør udførelse af ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder.«.
4. I § 25, stk. 4, indsættes som 2. pkt.
»Yderligere skal revisor påse, at bestemmelserne i § 23, stk. 6-11, er overholdt.«.
5. I § 32, stk. 1, indsættes som nr. 7.
»Budgettering med højere stigninger end tilladt efter § 23, stk. 6-10, jf. § 23, stk. 11.«.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed (Beboerdemokrati. Begrænset stigningstakt i visse driftsudgifter)
(* 1) nr. 1)-8) refererer til følgende kontonumre i Boligstyrelsens cirkulære af 25. oktober 1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v.: 111.1 og 3, 112.1, 114, 115, 116, 118, 119, 120.
(* 2)) Der refereres herved til følgende kontonumre i Boligstyrelsens cirkulære af 25. oktober 1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v.: 107, 109, 110.