Legislator Case Law & Legislation
B19910056805 DK

Bekendtgørelse om Indkøbsforeninger for mindre jordbrugere

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 1. Indkøb for foreningens midler må kun ske til medlemmer, der er ejere eller brugere af en landbrugsejendom, hvis grundværdi ikke overstiger 400.000 kr. ved årsreguleringen pr. 1. januar 1990, eller hvis areal ikke overstiger 35 ha.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 2. Til et medlem af en indkøbsforening for mindre jordbrugere må der ikke anvendes mere end 75.000 kr., til 2 medlemmer, der foretager indkøb i fællesskab, og som hæfter solidarisk, dog indtil 100.000 kr. tilsammen, og til 3 eller højst 4 medlemmer, der foretager indkøb i fællesskab, og som ligeledes hæfter solidarisk, indtil 150.000 kr. tilsammen.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 3. Til indkøb til en fælles mekaniseringsforening kan højst anvendes 750.000 kr., og ikke over 50.000 kr. pr. medlem.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 4. En indkøbsforening kan optage lån i banker, sparekasser eller andelskasser til indkøb til foreningernes medlemmer efter §§ 1-3.

Stk. 2. Hvis foreningen optager lån efter stk. 1, skal de medlemmer, for hvem foreningen foretager indkøb efter at låneoptagningen er sket, tegne garanti for foreningens forpligtelser på det maksimale beløb efter loven. Nytegnede garantier skal udformes i overensstemmelse med et standardkoncept for medlemsgarantier, der fastsættes af Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Før låneoptagelse efter stk. 1 skal foreningens vedtægter ændres i overensstemmelse med retningslinier herfor, som udstedes af Jordbrugsdirektoratet.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 5. Så længe statskassen har et tilgodehavende i en forening, kan foreningen kun optage lån efter § 4, stk. 1, på følgende vilkår, der skal fremgå tydeligt af lånedokumentet

1) Långiver forpligter sig til i forbindelse med enhver form for universalforfølgning, herunder likvidation af foreningen, at træde tilbage fra at gøre krav gældende mod foreningen indtil statskassens tilgodehavende er indfriet.

2) Långiver giver afkald på enhver form for individuel kreditorforfølgning af låntager uden forud indhentet tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet.

3) Lånets løbetid må højst være på 5 år, og lånet skal kunne opsiges af foreningen med ikke over 3 måneders varsel. Ved optagelse af lån i fremmed valuta skal der ske kurssikring af lånet.

Stk. 2. Jordbrugsdirektoratet kan give den i stk. 1, nr. 2, nævnte tilladelse i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at den ønskede individualforfølgning ikke vil få betydning for statens tilgodehavende hos foreningen.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 6. Hvis en forening optager lån efter § 4, stk. 1, skal foreningens reservefond, senest fra det tidspunkt, hvor det første private lån bevilges, udgøre mindst 25 pct. af summen af restgælden af de private og de statslige lån.

Stk. 2. Hvis foreningen efterfølgende ikke opfylder kravet i stk. 1, påhviler det foreningen inden 6 måneder fra dette forholds indtræden at opfylde kravet.

Stk. 3. Hvis foreningens bestyrelse eller den daglige ledelse må formode, at foreningen ikke længere kan opfylde kravet efter stk. 1 til reservefondens størrelse, skal foreningen omgående foretage indberetning herom til Jordbrugsdirektoratet og fremlægge en plan, der sandsynliggør, at foreningen inden for den i stk. 2 nævnte frist vil kunne opfylde det i stk. 1 nævnte krav.

Stk. 4. Hvis foreningen ikke fremlægger en plan efter stk. 3, eller hvis Jordbrugsdirektoratet finder, at planen ikke sandsynliggør, at foreningen kan opfylde kravet efter stk. 1, kan foreningens virksomhed standses i henhold til lovens § 8.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 7. Vedtægtsændringer i henhold til loven skal stadfæstes af Jordbrugsdirektoratet.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 8. Danske Indkøbsforeningers og de enkelte indkøbsforeningers bøger og regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor for foreningens regning.

Stk. 2. Jordbrugsdirektoratet fastsætter i en revisions- og regnskabsinstruks nærmere regler for den stk. 1 anførte revision.

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. august 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 363 af 1. juni 1990 om Indkøbsforeninger for mindre jordbrugere ophæves.

Landbrugsministeriet, den 24. juli 1991

Laurits Tørnæs

/ Mogens Nagel Larsen

Bekendtgørelse 1991 568 Historic

Bekendtgørelse om Indkøbsforeninger for mindre jordbrugere

I medfør af § 2, litra b, d, 1. pkt., § 5, stk. 3, 1. pkt., § 7,

stk. 4, stk. 6 og stk. 7 i lov om indkøbsforeninger for mindre

jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990,

fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →