Legislator Case Law & Legislation
B19910046705 DK

Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m.

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes på stillinger som sognepræst bortset fra stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som do § 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendes også ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af hjælpepræster med en beskæftigelsesgrad minds § 3. Efter ansøgningsfristens udløb sender Kirkeministeriet de indkomne ansøgninger til biskoppen, der gennem provsten videresender ansøgningerne til § 4. Hvis et eller flere menighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det for ønskeligt, afholdes der endnu et orienterende møde, § 5. Indstillingsmøde skal afholdes senest 6 uger efter, at formanden for menighedsrådet har modtaget ansøgningerne. Denne frist kan forlænges af bisk § 6. Er der flere menighedsråd i pastoratet, afholdes indstillingsmødet som et fællesmøde for menighedsrådene. Fællesmødet ledes af formanden for hove § 7. Indstillingen skal omfatte 3 af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning faldet stemmer på færre § 8. Efter modtagelsen af protokollatet og provstens udtalelse afgiver biskoppen sin indstilling til kirkeministeren. Er der flere præstestillinger i § 9. Ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hv § 10. Præster må ikke deltage i andre møder vedrørende ansættelse i præstestilling i pastoratet end de møder, der er omtalt i § 3, stk. 4, § 4 og § 5, § 11. Stedfortræder skal indkaldes for valgte medlemmer, der er forhindret i at deltage i møder, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse § 12. Hvis formanden for et menighedsråd er forhindret i at deltage i et møde, varetager næstformanden de forpligtelser, der er tillagt formanden ved § 13. Ansøgere, der af menighedsrådet (menighedsrådene) er anmodet om at prædike eller bedt til en samtale, er berettiget til dækning af rejseudgifter § 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1991. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes på stillinger som sognepræst bortset fra stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som domprovst eller værnsprovst.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3-8 anvendes ikke på præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd. På disse præstestillinger anvendes alene reglerne i §§ 9-13.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke præstestillinger for menigheder, for hvilke der er oprettet menighedsråd i henhold til menighedsrådslovens § 3.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendes også ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af hjælpepræster med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Til andre hjælpepræstestillinger indstiller biskoppen en eller flere ansøgere efter udtalelse fra vedkommende menighedsråd og provst.

Stk. 2. Bestemmelserne i bekendtgørelsen anvendes ligeledes ved konstitution af 1 års varighed eller mere i sognepræstestillinger. Til andre konstitutioner indstiller biskoppen en eller flere ansøgere efter udtalelse fra vedkommende menighedsråd og provst.

Orienterende møde med biskoppen om ansøgningerne

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 3. Efter ansøgningsfristens udløb sender Kirkeministeriet de indkomne ansøgninger til biskoppen, der gennem provsten videresender ansøgningerne til menighedsrådets formand. Skal flere menighedsråd medvirke ved ansættelsen, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognets menighedsråd. Er en præstestilling oprettet for flere pastorater, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal. Biskoppen berammer et orienterende møde med menighedsrådet/menighedsrådene. Mødet bør finde sted snarest muligt efter ansøgningernes fremsendelse.

Stk. 2. Efter modtagelsen af ansøgningerne giver formanden straks de øvrige menighedsrådsmedlemmer lejlighed til at gennemse ansøgningerne.

Stk. 3. Er der i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, fremsat anmodning om, at ansøgernes navne ikke gengives offentligt, må ansøgerlisten eller dele deraf ikke offentliggøres. Menighedsrådets indstilling må i så fald heller ikke offentliggøres. Overtrædelse straffes med bøde, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 5.

Stk. 4. På det orienterende møde, der ledes af biskoppen eller af provsten på biskoppens vegne, gennemgår biskoppen (provsten) de indkomne ansøgninger. Provsten deltager i mødet sammen med biskoppen, såfremt biskoppen ønsker det.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 4. Hvis et eller flere menighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det for ønskeligt, afholdes der endnu et orienterende møde, eventuelt i forbindelse med indstillingsmødet.

Indstillingsmødet

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 5. Indstillingsmøde skal afholdes senest 6 uger efter, at formanden for menighedsrådet har modtaget ansøgningerne. Denne frist kan forlænges af biskoppen.

Stk. 2. Før indstillingsmødet gennemgår biskoppen eller provsten på biskoppens vegne reglerne for stillingens besættelse. Om denne del af mødet foretages særskilt tilførsel til beslutningsprotokollen, der underskrives af samtlige mødedeltagere.

Stk. 3. Indstillingen foretages derefter i et møde uden biskoppens eller provstens deltagelse. Heller ikke præster kan deltage i dette møde.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 6. Er der flere menighedsråd i pastoratet, afholdes indstillingsmødet som et fællesmøde for menighedsrådene. Fællesmødet ledes af formanden for hovedsognet.

Stk. 2. Er en præstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd på et fællesmøde. I så fald ledes mødet af formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal.

Stk. 3. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Der må kun anføres eet navn på hver stemmeseddel. Medvirker flere menighedsråd, og har kirkeministeren bestemt, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af menighedsrådene, mærkes stemmesedlerne før udleveringen med vedkommende menighedsråds navn.

Stk. 4. Hvis et medlem ikke ønsker at stemme på nogen af ansøgerne, afleverer den pågældende blank stemmeseddel. Dette gælder både ved første afstemning og ved de følgende. Blanke stemmesedler medregnes som afgivne stemmer.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 7. Indstillingen skal omfatte 3 af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning faldet stemmer på færre end 3 ansøgere, afgøres det ved de følgende afstemninger, hvem der yderligere skal indstilles. En ansøger, der ved første afstemning har opnået flere end halvdelen af de afgivne stemmer, er dermed indstillet som nr. 1.

Stk. 2. Ved anden afstemning kan der afgives stemmer på alle ansøgere, der har fået stemmer ved første afstemning, dog ikke på en ansøger, der allerede ved 1. afstemning er indstillet som nr. 1. Hvis der ved første afstemning er faldet stemmer på færre end 3 ansøgere, kan der ved anden afstemning også stemmes på ansøgere, som ikke har fået stemmer ved første afstemning.

Stk. 3. Den, der ved anden afstemning opnår flest stemmer, er derved indstillet som nr. 1 eller - hvis nr. 1 er udpeget allerede ved første afstemning - som nr. 2. Ved stemmelighed indstilles de pågældende sideordnet som nr. 1 henholdsvis nr. 2. Såfremt tre ansøgere indstilles sideordnet som nr. 1 eller 2 ansøgere sideordnet som nr. 2, foretages ikke yderligere afstemninger.

Stk. 4. Ved tredie afstemning, jf. dog stk. 3, sidste punktum, stemmes der efter samme regler som angivet i stk. 2-3 for at udpege nr. 2, henholdsvis nr. 3. Sådan afstemning foretages, selvom der kun kan afgives stemme på een ansøger.

Stk. 5. Er der ved tredie afstemning endnu ikke udpeget en ansøger til indstilling som nr. 3, foretages yderligere afstemning herom. Også denne afstemning foretages efter samme regler som angivet i stk. 3-4.

Stk. 6. Indstillingsmødets resultat, herunder de ved alle afstemninger faldne stemmetal, tilføres beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere. Udskrift af protokollen vedrørende de i § 5, stk. 2, og § 7 omtalte møder sendes umiddelbart efter det sidste mødes afslutning sammen med sagens akter og alle ansøgningerne gennem provsten til biskoppen.

Biskoppens indstilling

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 8. Efter modtagelsen af protokollatet og provstens udtalelse afgiver biskoppen sin indstilling til kirkeministeren. Er der flere præstestillinger i pastoratet, skal biskoppen udtale sig om, hvorvidt der er grundlag for, at hensyn til mindretal i pastoratet inddrages i overvejelserne, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 3.

Særlige præstestillinger

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 9. Ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd, foretages af kirkeministeren efter indstilling fra biskoppen.

Stk. 2. Før biskoppen afgiver indstilling efter stk. 1, skal biskoppen gøre vedkommende institutions ledelse eller repræsentanter for den persongruppe, der er tale om, bekendt med de ansøgninger, der er indkommet ved opslaget. Hvis stillingen er oprettet som en sognepræste- eller hjælpepræstestilling i et pastorat, gør biskoppen ligeledes pastoratets menighedsråd bekendt med ansøgningerne. Biskoppen berammer møder med henholdsvis institutionsledelse m.v. og menighedsrådet (menighedsrådene) til drøftelse af stillingens besættelse.

Stk. 3. Efter afholdelsen af de i stk. 2 omtalte møder afgiver institutionsledelsen m.v. og menighedsrådet (menighedsrådene) hver for sig skriftlige udtalelser til biskoppen om ansøgningerne. Biskoppen fremsender disse udtalelser til kirkeministeren sammen med sin indstilling om ansættelse i stillingen.

Stk. 4. Kirkeministeren kan, hvor forholdene taler for det, fravige den fremgangsmåde, der er fastsat i stk. 1-3.

Inhabilitet

Indkaldelse af stedfortræder

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 10. Præster må ikke deltage i andre møder vedrørende ansættelse i præstestilling i pastoratet end de møder, der er omtalt i § 3, stk. 4, § 4 og § 5, stk. 2.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 11. Stedfortræder skal indkaldes for valgte medlemmer, der er forhindret i at deltage i møder, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelse.

Stk. 2. Ethvert af menighedsrådets valgte medlemmer kan forlange, at også vedkommendes stedfortræder indkaldes til forberedende møder, herunder forhandlinger med ansøgere. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, gælder også for stedfortrædere.

Særlige bestemmelser

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 12. Hvis formanden for et menighedsråd er forhindret i at deltage i et møde, varetager næstformanden de forpligtelser, der er tillagt formanden ved foranstående bestemmelser.

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 13. Ansøgere, der af menighedsrådet (menighedsrådene) er anmodet om at prædike eller bedt til en samtale, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

§ 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves Kirkeministeriets cirkulære af 5. oktober 1922 om afstemning m.v. i forbindelse med besættelse af præsteembeder.

Kirkeministeriet, den 18. juni 1991

Torben Rechendorff

/ Asger Jørgensen

Bekendtgørelse 1991 467 Historic

Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m.

I medfør af § 8, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 310 af 16. maj

1990 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

(ansættelsesloven) fastsættes følgende regler om menighedsråds

medvirken ved ansættelse i præstestillinger i folkekirken

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →