Legislator Case Law & Legislation
B19910042605 DK

Bekendtgørelse om afgift af indvejet mælk

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 1. Af al mælk, som er produceret i Danmark, og som af en mejerivirksomhed indvejes direkte fra mælkeproducenter, skal erlægges en afgift.

Stk. 2. Afgiften udgør 1,3 øre pr. kg indvejet mælk.

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 2. Det påhviler vedkommende mejerivirksomhed hos mælkeproducenten at opkræve den i § 1 nævnte afgift og hver uge at indsende indberetning til Mælkeafgiftsfonden c/o Danske Mejeriers Fællesorganisation, Frederiksalle 22, 8000 Århus C, om det i den foregående ugeperiode indvejede kvantum mælk. Dokumentation for indberetningernes rigtighed skal på begæring forelægges Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Afgiftsbeløbet skal anføres i mejerivirksomhedens løbende afregning til mælkeproducenterne.

Stk. 3. Mejerivirksomheden skal indbetale den opkrævede afgift for hver 4 ugers periode til Mælkeafgiftsfondens konto nr. 20019-9 i UNIBANK, reg.nr. 5580 senest 45 dage efter 4 ugers periodens afslutning.

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 3. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 4. Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte beløb.

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 5. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 922 af 28. december 1989.

Landbrugsministeriet, den 31. maj 1991

Laurits Tørnæs

/ Søren Sørensen

Bekendtgørelse 1991 426 Historic

Bekendtgørelse om afgift af indvejet mælk

I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →