Legislator Case Law & Legislation
B19910027005 DK

Bekendtgørelse om typegodkendelse og certificering af vindmøller

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1. Vindmøller, der opstilles efter den 11. maj 1991, skal være typegodkendte jf. dog § 15. Til sikring af vindmøllernes kvalitet skal der for produk § 2. Der kan udstedes typegodkendelse for hovedkomponenter samt udstedes certifikater på anvendte kvalitetsstyringssystemer for produktion af hovedkom § 3. Leverandører af vindmøller skal påse, at der ved levering foreligger gyldig godkendelse af vindmølletypen, samt at det for produktion og installa § 4. Energistyrelsen fastsætter regler for udstedelse af typegodkendelse og for certificering, jf, §§ 1 og 2. Energistyrelsen kan herunder fastsætte, § 5. Typegodkendelser udstedes af Prøvestationen for Vindmøller på Forskningscenter Risø. Energistyrelsen kan bemyndige andre institutioner m.v. til a § 6. Ansøgning om typegodkendelse indsendes til Prøvestationen for Vindmøller eller en anden af Energistyrelsen bemyndiget institution, jf. § 5, bilag § 7. Typegodkendelse udstedes på baggrund af en vurdering af den tekniske dokumentation for vindmølletypen eller komponenttypen, en gennemgang af et p § 8. Energistyrelsen kan fastsætte et gebyr for bemyndigelse til at udstede typegodkendelser i henhold til § 5. § 9. Energistyrelsen bemyndiger institutter, klassifikationsselskaber eller lignende til at udstede certifikater for anvendte kvalitetsstyringssysteme § 10. Anmodning om certificering af kvalitetsstyringssystemer indsendes til et i medfør § 9 bemyndiget institut bilagt dokumentationsmateriale, som gø § 11. Certifikatet udstedes på grundlag af en vurdering af, om kvalitetsstyringssystemet kan sikre, at de producerede og opstillede vindmøller er i ov § 12. Energistyrelsen kan fastsætte et gebyr for bemyndigelse til at udstede certifikater i henhold til § 9. § 13. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. § 14. Med bøde straffes den, der § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. maj 1991. Systemgodkendelser, der er udsedt før bekendtgørelsens ikrafttræden, er gyldige indtil den på g Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (17 Articles)

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 1. Vindmøller, der opstilles efter den 11. maj 1991, skal være typegodkendte jf. dog § 15. Til sikring af vindmøllernes kvalitet skal der for produktion og installation af vindmøllerne være opbygget og anvendt kvalitetsstyringssystemer, der skal være certificeret.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 2. Der kan udstedes typegodkendelse for hovedkomponenter samt udstedes certifikater på anvendte kvalitetsstyringssystemer for produktion af hovedkomponenter.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 3. Leverandører af vindmøller skal påse, at der ved levering foreligger gyldig godkendelse af vindmølletypen, samt at det for produktion og installation anvendte kvalitetsstyringssystem er certificeret.

Stk. 2. Leverandører skal påse at leverede vindmøller er i overensstemmelse med de godkendte vindmølletyper.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 4. Energistyrelsen fastsætter regler for udstedelse af typegodkendelse og for certificering, jf, §§ 1 og 2. Energistyrelsen kan herunder fastsætte, i hvilket omfang vindmøller under en vis størrelse er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regler baseres på eksisterende nationale og internationale forskrifter, standarder og procedurer for godkendelse og certificering.

Typegodkendelser

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 5. Typegodkendelser udstedes af Prøvestationen for Vindmøller på Forskningscenter Risø. Energistyrelsen kan bemyndige andre institutioner m.v. til at udstede typegodkendelser. Energistyrelsen kan som vilkår for bemyndigelse forlange, at den pågældende institution er akkrediteret i henhold til regler herom fastsat af industriministeren.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 6. Ansøgning om typegodkendelse indsendes til Prøvestationen for Vindmøller eller en anden af Energistyrelsen bemyndiget institution, jf. § 5, bilagt dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere overensstemmelsen med de i medfør af § 4, stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 2. Dokumentationen skal som et minimum indeholde en generel beskrivelse af vindmølletypen, konstruktions-, produktions- og installationstegninger, styklister, oversigt over anvendte normer og standarder, resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser, kravspecifikationer for processer m.v. samt prøvningsrapporter.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 7. Typegodkendelse udstedes på baggrund af en vurdering af den tekniske dokumentation for vindmølletypen eller komponenttypen, en gennemgang af et prøvningseksemplar samt evt. supplerende prøvninger.

Stk. 2. Prøvestationen for Vindmøller eller et andet af Energistyrelsen bemyndiget institut, jf. § 5, udsteder attest på typegodkendelse indeholdende indehaverens navn og adresse, oplysninger om betingelser for dens gyldighed og gyldighedsperiode samt data til identificering af den godkendte type. Attesten skal medfølge ved levering af vindmøllen.

Stk. 3. Indehaveren af typegodkendelsen skal underrette den, der har udstedt godkendelse, om enhver påtænkt ændring af vindmølletypen.

Stk. 4. Prøvestationen for Vindmøller eller et andet af Energistyrelsen bemyndiget institut, jf. § 5, kan foretage eller lade gennemføre undersøgelser og prøvninger til kontrol af den fremsendte dokumentation. Undersøgelser og prøvninger udført af laboratorier, der opfylder kriterier svarende til EN 45000 skal dog umiddelbart accepteres under forudsætning af, at det pågældende laboratorium på begæring stiller resultaterne af undersøgelserne og prøvningerne til rådighed for den institution, jf. § 5, der udsteder typegodkendelsen. Endvidere kan der foretages inspektioner og stikprøvekontrol hos producenter og leverandører.

Stk. 5. En typegodkendelse kan tilbagekaldes af den institution, der har udstedt typegodkendelsen.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 8. Energistyrelsen kan fastsætte et gebyr for bemyndigelse til at udstede typegodkendelser i henhold til § 5.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte et gebyr for udstedelse af typegodkendelser. Gebyret betales af ansøger.

Stk. 3. Producenter og leverandører afholder egne udgifter til de undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages i henhold til § 7, stk. 4.

Certifikater

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 9. Energistyrelsen bemyndiger institutter, klassifikationsselskaber eller lignende til at udstede certifikater for anvendte kvalitetsstyringssystemer. Energistyrelsen kan som vilkår for bemyndigelse forlange, at det pågældende institut, klassifikationsselskab eller lignende er akkrediteret i henhold til regler herom fastsat af industriministeren.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 10. Anmodning om certificering af kvalitetsstyringssystemer indsendes til et i medfør § 9 bemyndiget institut bilagt dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere overensstemmelsen med de i medfør af § 4, stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 2. Dokumentationen skal som et minimum indeholde alle relevante oplysninger om den planlagte produktion og installation, beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet samt en redegørelse fra ansøgeren om, hvorledes det godkendte kvalitetsstyringssystem agtes anvendt og vedligeholdt.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 11. Certifikatet udstedes på grundlag af en vurdering af, om kvalitetsstyringssystemet kan sikre, at de producerede og opstillede vindmøller er i overensstemmelse med kravene i typegodkendelsen. Certikatet skal indeholde betingelserne for dets gyldighed.

Stk. 2. Enhver påtænkt ændring af det godkendte kvalitetsstyringssystem skal meddeles til det institut, der har udstedt certifikatet.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 12. Energistyrelsen kan fastsætte et gebyr for bemyndigelse til at udstede certifikater i henhold til § 9.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med certificering afholdes af ansøger.

Klager

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 13. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over afgørelser truffet af Prøvestationen for Vindmøller eller et lignede institut, jf. § 5, i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Energistyrelsen.

Stk. 3. Energistryrelsens afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Straffebestemmelser og ikrafttræden

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 14. Med bøde straffes den, der

1) overtræder bestemmelserne i § 3,

2) afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning i henhold til § 6 eller

3) overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10c, stk. 3 i Lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i Lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. maj 1991. Systemgodkendelser, der er udsedt før bekendtgørelsens ikrafttræden, er gyldige indtil den på godkendelsen anførte dato.

Energistyrelsen, den 2. maj 1991

Ib Larsen

/ Flemming Secher

Bekendtgørelse 1991 270 Historic

Bekendtgørelse om typegodkendelse og certificering af vindmøller

I medfør af § 10a, § 10c og § 11 i lov nr. 2 af 2. januar 1981 om

statstilskud til udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. som

senest ændret ved lov nr. 302 af 16. maj 1990 om udnyttelse af

vedvarende energikilder m.v. og sammenholdt med bekendtgørelse nr.

420 af 15. juni 1989 om Energistyrelsens opgaver, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 118 af 28. februar 1991, fastsættes

Anvendelsesområder m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →