Legislator Case Law & Legislation
B19910018705 DK

Bekendtgørelse om udstykningskontrollen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1991 187 Historic

§ 1. Før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der for matrikelmyndigheden foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen til belysning af, om den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af

1) lov om kommuneplanlægning,

2) lov om by- og landzoner,

3) lov om offentlige veje,

4) lov om private fællesveje,

5) byggeloven,

6) lov om miljøbeskyttelse eller

7) lov om affaldsdepoter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens erklæring skal afgives på en af Kort- og Matrikelstyrelsen foreskrevet blanket. Det gælder dog ikke ved arealoverførsel i forbindelse med vandløbsregulering eller ved flere samtidige arealoverførsler til eller fra et vej-, jernbane- eller andet strækningsareal. Matrikelmyndigheden kan i øvrigt fravige 1. pkt. i særlige tilfælde.

Stk. 3. Det påhviler landinspektøren at indhente erklæringen fra kommunalbestyrelsen. Landinspektøren skal samtidig afgive de på blanketten krævede oplysninger om adgang til offentlig vej og om byggelinier.

Stk. 4. I det område, der er afgrænset i udstykningslovens § 13, stk. 4, (Sønderjylland), påhviler pligten efter stk. 3 dog matrikelmyndigheden.

Stk. 5. Stk. 1-3 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Bekendtgørelse 1991 187 Historic

§ 2. Hvis bestemmelser i eller i medfør af

1) lov om kommuneplanlægning,

2) lov om by- og landzoner,

3) lov om offentlige veje,

4) lov om miljøbeskyttelse,

5) lov om naturfredning,

6) lov om skove,

7) lov om lensafløsning (majoratsloven),

8) lov om sandflugtens bekæmpelse,

9) lov om landbrugsejendomme eller

10) lov om råstoffer

gør det nødvendigt, at en anden myndighed end kommunalbestyrelsen eller Kort- og Matrikelstyrelsen meddeler tilladelse til en udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning eller til den tilsigtede arealanvendelse, kan den matrikulære forandring ikke registreres i matriklen, før der for matrikelmyndigheden foreligger dokumentation for, at tilladelsen er meddelt. Det påhviler landinspektøren at fremskaffe dokumentation for, at de nødvendige tilladelser foreligger.

Stk. 2. Før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen, skal landinspektøren over for Kort- og Matrikelstyrelsen afgive en erklæring om forholdet til naturfredningsloven, skovloven og sandflugtsloven. Erklæringen skal afgives på en blanket, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland gælder stk. 2 ikke, og pligten efter stk. 1, 2. pkt., påhviler matrikelmyndigheden.

Bekendtgørelse 1991 187 Historic

§ 3. §§ 1 og 2 gælder ikke, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse eller består i matrikulering af en umatrikuleret ejendom.

Bekendtgørelse 1991 187 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. Cirkulære nr. 121 af 27. juni 1990 om udstykningskontrol ophæves.

Kort- og Matrikelstyrelsen, den 21. marts 1991

Peter Jakobsen

/ Birgit Kristiansen

Bekendtgørelse 1991 187 Historic

Bekendtgørelse om udstykningskontrollen

I medfør af § 29 i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og

anden registrering i matriklen fastsættes hermed følgende

bestemmelser om kontrol med overholdelse af lovens § 20

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →