Legislator Case Law & Legislation
B19910018405 DK

Bekendtgørelse om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1991 184 Historic

§ 1. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000,00 kr. til politiet. For ansøgere, der bor i Københavns Kommune, sker betaling dog først ved fremmøde efter indkaldelse til det stedlige politi.

Stk. 2. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældrenes ansøgning jf. § 6, stk. 2 i lov om dansk indfødsret.

Stk. 3. Endvidere betales der ikke gebyr for ansøgninger om naturalisation af børn under 18 år, hvis forældre, eller en af disse, er født dansk eller senere har erhvervet dansk indfødsret.

Stk. 4. Endelig betales der ikke gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om naturalisation af adoptivbørn under 18 år, hvis adoptivforældrene - eller en af disse - er danske statsborgere.

Bekendtgørelse 1991 184 Historic

§ 2. Der betales kun gebyr ved 1. gangs ansøgning. Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at gebyret tidligere er betalt.

Stk. 2. Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Bekendtgørelse 1991 184 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991 og finder anvendelse for ansøgninger indgivet fra denne dato.

Har ansøgeren før den 1. april 1991 fået afslag på sin naturalisationsansøgning, skal gebyret betales ved anmodning om genoptagelse af sagen efter denne dato.

Indenrigsministeriet, den 20. marts 1991

Thor Pedersen

/Torben Steffensen

Bekendtgørelse 1991 184 Historic

Bekendtgørelse om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation

I medfør af § 12, stk. 1 i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978, som ændret ved lov nr. 159 af 18. marts 1991 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →