Bekendtgørelse om tilsyn med indførsel af visse varer med oprindelse i visse tredjelande, som er overgået til fri omsætning i en anden EF-medlemsstat
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Til indførsel af tekstilvarer, kat. 6 (bukser), med oprindelse i Hong Kong, som er overgået til fri omsætning i en anden medlemsstat inden for de Europæiske Fællesskaber, kræves fremlæggelse af importdokument for Toldvæsenet.
Stk. 2. Importdokument udstedet inden for en frist på højst 5 arbejdsdage efter importørens indgivelse af ansøgningen vederlagsfrit af Industri- og Handelsstyrelsen for hele den mængde, ansøgningen omfatter.
Stk. 3. Fristen for udstedelse af importdokumenter kan i henhold til art. 3, stk. 5, i Kommissionens Beslutning af 27. juli 1987 (87/433/EØF) forlænges til 10 arbejdsdage, eller udstedelse kan helt afvises efter bemyndigelse af Kommissionen.
§ 2. Industri- og Handelsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om benyttelse, form og indhold af de i § 1 omhandlede importdokumenter.
Stk. 2. Til gennemførelse af den i denne bekendtgørelse omhandlede kontrol er Industri- og Handelsstyrelsen berettiget til af importørerne at kræve sådan nærmere oplysning og dokumentation, som måtte findes fornøden.
§ 3. Ansvaret for, at en vareindførsel foregår i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, påhviler den person eller virksomhed, for hvis regning indførslen finder sted, såvel som den, der forestår fortoldningen.
§ 4. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april og gælder indtil den 31. december 1991.
Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 425 af 19. juni 1989 og Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 19. februar 1990 om tilsyn med indførsel af visse varer med oprindelse i visse tredjelande, som er overgået til fri omsætning i en anden EF-medlemsstat, ophæves.
Industri- og Handelsstyrelsen, den 19. marts 1991
Merete Rasmussen
/ Bjarne Bitsch
Bekendtgørelse om tilsyn med indførsel af visse varer med oprindelse i visse tredjelande, som er overgået til fri omsætning i en anden EF-medlemsstat
I medfør af §§ 3, 4 og 15 i lov om valutaforhold m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 279 af 11. april 1988 og Industriministeriets
bekendtgørelse nr. 280 af 18. april 1988 om henlæggelse af visse
beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen, jf. Kommissionens
Beslutning af 19. december 1990 om bemyndigelse af visse
medlemsstater til at indføre tilsyn inden for Fællesskabet med
indførsel af produkter, der har oprindelse i tredjelande til fri
omsætning i Fællesskabet, fastsættes herved følgende