Legislator Case Law & Legislation
B19910006305 DK

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder (Afgiftsbekendtgørelse)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 1. For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret betales en afgift på 35.000 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgning om optagelse af yderligere lægemiddelformer eller styrker samt for ansøgninger om optagelse af en parallelimporteret farmaceutisk specialitet er afgiften 8.500 kr.

Stk. 2. For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet betales en afgift på 8.500 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3. Afgiftsfri er

1) ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet og

2) ansøgninger om optagelse af radioaktive farmaceutiske specialiteter.

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 2. For en registreret specialitet betales en årlig afgift 1/6 x 3.200 kr. + 5/6 x 5.600 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2. Afgiftsfri er de specialiteter, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 3. For ansøgning om tilladelse til virksomhed efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en afgift på 3.000 kr., såfremt virksomheden skal fremstille (herunder fordele, emballere, etikettere m.v.) lægemidler, ellers 1.600 kr.

Stk. 2. Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales afgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3. Afgiftsfri er ansøgning om tilladelse til virksomhed med radioaktive lægemidler.

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 4. For virksomhed, der er godkendt efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en årlig afgift på 1/6 x 1.800 kr. + 5/6 x 3.240 kr., såfremt virksomheden fremstiller (herunder fordeler, emballerer, etiketterer m.v.) lægemidler, ellers 1/6 x 1.000 kr. + 5/6 x 1.720 kr.

Stk. 2. Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales årsafgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3. Afgiftsfri er virksomhed med radioaktive lægemidler.

Stk. 4. For virksomheder, der godkendes i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For virksomheder, der godkendes i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 6. Sundhedsstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved indbetaling af afgifter. Afgifter efter § 2, stk. 1 og § 4, stk. 1, indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 634 af 20. september 1989 om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder ophæves.

Sundhedsministeriet, den 1. februar 1991

Ester Larsen

/ J. Bartels Petersen

Bekendtgørelse 1991 63 Historic

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder

(Afgiftsbekendtgørelse)

I henhold til § 10 og § 21, stk. 1, i lov om lægemidler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →