Tekniske bestemmelser for tilslutning af PABC'er til analoge abonnentledninger mod det koblede telefonnet. TI-Publikation 15.3/90

Tekniske bestemmelser for tilslutning af PABC'er til analoge abonnentledninger mod det koblede telefonnet. TI-Publikation 15.3/90

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING

2. DEFINITIONER

3. TEKNISKE OPLYSNINGER

4. TEKNISKE KRAV

5. MåLEOPSTILLINGER

1. INDLEDNING

Nærværende tekniske bestemmelser indeholder følgende

- Afsnit 2 indeholder definitioner af anvendte udtryk og begreber der ikke forudsættes almindeligt kendte. Definitionen af visse begreber er yderligere anskueliggjorte i en tilhørende definitionsskitse.

- Afsnit 3 indeholder tekniske oplysninger om analoge abonnentledninger mod det offentlige koblede telefonnet. De beskrevne oplysninger gælder, medmindre andet er angivet, alle analoge abonnentledninger uanset, hvilken offentlig telefoncentral de er indført til. Hvor de beskrevne oplysninger indeholder variabler er disses variationsområde i videst mulig omfang angivet.

- Afsnit 4 beskriver de tekniske krav der kræves opfyldt af PABC'er der tilsluttes det offentlige koblede telefonnet ved hjælp af analoge abonnentledninger. Generelt gælder at der i en given PABC kun kræves opfyldelse af de krav der er relevante for den specifikke PABC's funktioner.

- Afsnit 5 indeholder generelle retningslinier for typegodkendelsesmålinger samt detailmåleopstillinger til verifikation af de i afsnit 4 specificerede krav.

2. DEFINITIONER

ABONNENT

Ved en abonnentlinie forstås de dele af et telefonanlæg, der er tilsluttet den offentlige telefoncentrals tilslutningsklemmer og inkluderer PABC installationen.

ABONNENTLEDNING

En abonnentledning er afgrænset af den offentlige telefoncentrals linieside og abonnentens tilsvarende.

ABONNENTINSTALLATION

En abonnentinstallation indeholder de dele af abonnentlinien, der er placeret efter abonnentledningens afgrænsningspunkt hos abonnenten.

ABONNENTHJÆLPEUDSTYR

Abonnenthjælpeudstyr er udstyr der føjer visse hjælpefunktioner til en abonnentlinies standardfunktioner f.eks. medløbstælling, sammenmærkningsophævning etc.

Abonnenthjælpeudstyr omfatter en centralplaceret og en abonnentplaceret del, hvoraf den centralplacerede del altid leveres af teleadministrationerne.

a. Abonnenthjælpeudstyr - centralplaceret

Ved centralplaceret abonnenthjælpeudstyr forstås det udstyr der er placeret mellem den offentlige centrals centralside og linieside.

b. -Abonnenthjælpeudstyr - abonnentplaceret

Ved abonnentplaceret abonnenthjælpeudstyr forstås det udstyr der er placeret mellem abonnentledningens afgrænsningspunkt hos abonnenten og PABC'en, eller indbygget i PABC'en.

LOKALLINIE

Ved en lokallinie forstås de dele af abonnentinstallationen, der er tilsluttet PABC'ens lokale tilslutningsklemmer og inkluderer lokalinstallationen.

LOKALLEDNING

Lokaledningen omfatter den del af lokallinien, der er placeret mellem PABC'ens lokale linieside og lokalinstallationen.

LOKALINSTALLATION

En lokalinstallation indeholder de dele af lokallinien, der er placeret efter lokalledningens afslutningspunkt.

DET KOBLEDE TELEFONNET

Ved det koblede telefonnet forstås det offentlige telefonnet, hvor opkobling/nedkobling af kommunikationsveje er styret af abonnenterne.

LINIEBLOKADE

Elektrisk tilstand på abonnentledningen, der gør abonnentledningen inaktiv.

Der vil normalt forekomme optagettone.

A-ABONNENT

Kaldende abonnent.

B-ABONNENT

Kaldte abonnent.

NEDKOBLING

Nedkobling styres normalt af a-abonnenten.

Såfremt a-abonnenten ikke lægger på vil nedkobling af forbindelsen ske ca. 90 sek. efter at b-abonnenten har lagt røret på.

DOBBELT-NEDKOBLING

Nedkobling af forbindelsen er betinget af pålægning hos såvel a-abonnenten som b-abonnenten.

3 TEKNISKE OPLYSNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 JÆVNSTRØMSFORHOLD

1. JÆVNSTRØMSFORHOLD

1.1. FØDESPÆNDING FRA OFFENTLIG TELEFONCENTRAL

1.2. FØDESPOLEMODSTANDE I OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

1.3. STRØMFØDNING AF PABC-INSTALLATION

1.4. ABONNENTLEDNINGSMODSTAND

1.5. ISOLATIONSMODSTAND

1.6. ABONNENTHJÆLPEUDSTYR - CENTRALPLACERET

1.7. POLARITETSSKEMA

1.8. SPÆRRINGSPOLVENDING

1.9. VALGSLUTSIGNAL - LEDIGSIGNAL

1.10. RINGETRIPNING

1.11. PREL PÅ SIGNALKONTAKTER OG FALSKE AFBRYDELSER AF FØDESTRØMMEN

2 ABONNENTLINIENETTETS TRANSIENTE EGENSKABER

3 FORHOLD VED MFT-SIGNALERING

4 DRIFTSSPEFICIFIKATION FOR RINGESIGNALER FRA OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

5 DRIFTSSPECIFIKATIONER FOR TONESIGNALER FRA OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

5.1. ALMINDELIGT

5.2. KLARTONE

5.3. OPTAGETTONE

5.4. RINGETONE

5.5 »BANKE PÅ« TONE

5.6. HENVISNINGSTONE

6 DRIFTSSPECIFIKATION FOR SIGNALERING MED FREKVENSER > 3400 Hz

1. JÆVNSTRØMSFORHOLD

1.1. FØDESPÆNDING FRA OFFENTLIG TELEFONCENTRAL

Nominelt 48 V med variationsområde 44-56 V. Pluspolen er forbundet til neutral jord..

1.2. FØDESPOLEMODSTANDE I OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

Normalt 2 x 250 ohm +/- 10% eller 2 x 400 ohm +/- 10%.

I linieblokadetilstand kan det risikeres, at fødemodstanden har en større værdi.

1.3 STRØMFØDNING AF PABC-INSTALLATION

Strømfødning af PABC-installationer må generelt foretages fra linien under forudsætning af, at den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PABC-installationen og eventuelt abonnenthjælpeudstyr ikke overstiger 500 ohm, ved 16 mA eller mere.

1.4. ABONNENTLEDNINGSMODSTAND

Abonnentledninger er normalt fremført som metaltrådsledninger (kobber eller aluminium) i jordkabel, men i nogle tilfælde dog som pupiniserede ledninger eller via multiplekssystemer.

Den samlede akvivalente jævnstrømsmodstand af abonnentledningen, set fra dennes tilslutningspunkter i den offentlige telefoncentrals linieside til de tilsvarende punkter i PABC-installationen, vil ligge i intervallet. 0 - 1400 ohm

1.5 ISOLATIONSMODSTAND

Definition

Ved isolationsmodstand forståes den samlede virkning af afledningsmodstande i kabler.

Værdiområde

Isolationsmodstandens sammensætning er vist på fig. 1.5.1.

1.6 ABONNENTHJÆLPEUDSTYR - CENTRALPLACERET

Den maximale ækvivalente jævnstrømsmodstand af evt. centralplaceret abonnenthjælpeudstyr er max. 100 ohm.

1.7 POLARITETSSKEMA

1) Nedenstående polaritetsskema er opfyldt på centraludstyrets tilslutningsklemmer.

Ro- og linieblokadetilstand: Almindelig abonnenter: - a + b 2) Strømvendte abonnenter + a - b Register- og taletilstand - a + b (Herunder kodemodtagere, kontrolkredse m.v.) Spærringspolvending: + a - b Valgslutsignal: 0 a 0 b Ringning: straksringning: - a + b periodisk ringning: - a + b ringning - a + b pause

1)

I en abonnentinstallation kan der ikke påregnes en polaritetsret gennemkobling af abonnentledningen.

2)

Normalt vil strømvending kunne anvendes til nedkobling af forbindelser styret af A-abonnenten. Dette er ikke muligt på visse telefoncentraler, der benytter dobbelt nedkobling.

1.8 SPÆRRINGSPOLVENDING

Definition

Spærringspolvending sendes på abonnentledninger ved afgående opkald og består a en vending af polariteten fra talepolaritet til omvendt polaritet og tilbage til talepolaritet.

Formål

Formålet med udsendelse af spærringspolvendingssignal er at skabe mulighed for såvel fast som abonnentstyret spærring.

Signalkode

Spærringspolvending mod abonnent m. ensretter indkoblet: max. 60 ms.

Spærringspolvending mod abonnent u. ensretter indkoblet: max. 120 ms.

Signallængden defineres som angivet på fig. 1.8. og måles på centraludstyrets tilslutningsklemmer.

Signalprogram

Spærringspolvending sendes før klartone og påbegyndes min. 60 ms/max. 120 ms efter opnåelse af registerpolaritet.

1.9 VALGSLUTSIGNAL - LEDIGSIGNAL

Definition

Valgslutsignalet/ledigsignalet sendes på abonnentledninger ved afgående opkald, når udkobling af cifreringsorganet er forårsaget af ledigmarkeret B-abonnent.

Signalkode

Valgslutsignalet/ledigsignalet består af en to-polet afbrydelse af fødestrømmen, der ligger i intervallet. 125 - 300 ms

Signalet opfylder de betingelser, der er angivet på fig. 1.9 og måles på centraludstyrets tilslutningsklemmer.

Signalprogram

Valgslutsignalet/ledigsignalet sendes så tidligt som muligt efter, at cifreringsorganet har konstateret, at komplet cifferinformation foreligger; dog tidligst 250 ms efter sidste ciffers modtagelse.

Signalet kan ikke tilbydes på alle offentlige telefoncentraler.

1.10 RINGETRIPNING

Definition

Ved ringetripning foreståes den bortkobling af ringespænding, der finder sted, når abonnentlinien besvares.

Signalprogram

Ringetripning finder sted hurtigst muligt efter sløjfeslutning og senest i førstkommende ringepause.

1.11 PREL PÅ SIGNALKONTAKTER OG FALSKE AFBRYDELSER AF FØDESTRØMMEN

Definition

Ved prel forståes de utilsigtede kortvarige afbrydelser og slutninger, der kan forekomme ved slutning eller brydning af en kontakt.

1.11.1 Prel på signalkontakter

Ved såvel slutning som brydning af signalkontakter vil der normalt ikke være prel i mere end 5 ms.

Prel ved slutning af en signalkontakt regnes med til kontaktens sluttetid, medens prel ved brydning af en signalkontakt regnes med til kontaktens brydetid.

1.11.2 Falske afbrydelser af fødestrømmen

Under kobling af en forbindelse kan der opstå huller i fødestrømmen på op til 1500 ms.

2. ABONNENTLINIENETTETS TRANSIENTE EGENSKABER

Abonnentlinien indkluderer såvel

- centralplaceret abonnenthjælpeudstyr

- abonnentledningen

- abonnentplaceret abonnenthjælpeudstyr

- som PABC-installationen

Definition

Informationsveksling mellem abonnentinstallation og central er ofte baseret på ændringer i sløjfestrømmens størrelse og/eller retning, forårsaget af springvise ændringer af sløjfens påtrykte spænding eller af sløjfemodstanden.

En idealiseret sløjfestrømsændring med hensyn til informationsudveksling er vist fuldt optrukket i fig. 2.1. I sløjfen indgår der imidlertid såvel kapacitive som induktive elementer, hvorfor sløjfestrømmen i praksis vil være tidsafhængig umiddelbart efter en tilstandsændring, således som antydet punkteret i fig. 2.1.

Den i praksis forekommende afvigelse mellem strømmens øjebliksværdi

og strømmen i det idealiserede tilfælde med samme værdier for de

stationære strømme I og I benævnes i det følgende den transiente A B

strøm.

Er »i« lig med strømmens øjebliksværdi gælder herfor

For t <= t i = I o A For t < t i = I + i o B t i = i - I t B

hvor i t er den transiente strøm.

Abonnentlinienettets transiente egenskaber overfor forskellige tilstandsændringerne i nærværende snitfladespecifikation angivet ved indhyllingskurver for den transiente strøm og måles ved hjælp af det måleprincip, der er angivet i fig. 2.2., idet der forudsættes, at der opnåes stationære tilstande mellem de enkelte målinger.

Størrelsen af den transiente strøm er imidlertid afhængig af

centralspændingen E, ligesom abonnentudstyrs forvrængede egenskaber

kan være maksimale ved forskellige spændinger. Indhyllingskurvernes

strømakse for den transiente strøm er derfor ikke angivet direkte i

mikro A, men som forholdet i t /E (micro A/V),, hvor E er

centralspændingen, idet det forudsættes at bl.a.

abonnentudstyr kontrolleres inden for hele spændingsområdet

44-56 volt.

Som eksempel på anvendelse af indhyllingskurverne for den transiente strøm er der på skitsen fig. 2.3., vist forholdene ved sending af det returtastesignal.

3 FORHOLD VED MFT-SIGNALERING

3.1 I forbindelse med visse offentlige telefoncentraler kan der, ved internationale opkald - afhængig af trafikbelastningen - forekomme fejl i ciffermodtagningen, hvis cifreringshastigheden i gennemsnit er større end 5 cifre pr. sekund

4 DRIFTSSPECIFIKATION FOR RINGESIGNALER FRA OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

Definition

Ved ringesignaler fra offentlige automatiske telefoncentraler forståes ringespændinger, der sendes fra den offentlige telefoncentral mod telefonapparat eller PABC.

For ringespændinger mindre end 120 V eff overlejret med en jævnspænding må 44-56 V vil den resulterende jævnstrøm under ringning, taget som middelværdi over en hel periode, være <= 2,5 mA.

Signalkode

Ringefrekvens: 25 Hz +/- 2,5 Hz Ringespænding målt over ubelastet abonnentledning og med ringegeneratoren belastet fra tomgang til fuld last: max. 120 V eff Ringespænding målt over abonneledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 myF og med ringegeneratoren belastet fra fuld tomgang til fuld last: min. 80 V eff Psofometrisk værdi af ringespænding målt over abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 myF og med ringegeneratoren beslastet fra tomgang til fuld last: max. 1 V

Målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 myF og med ringegeneratoren beslastet fra tomgang til fuld last, vil en enkelt overtones amplitude ikke udgøre mere end 10 % af grundtonens amplitude.

Følgende signalprogrammer kan forekomme

A.

Straksringning 750 ms +/- 150 ms 1. pause: 7500 ms +/- 1500 ms Periodiske ringning: 750 ms +/- 150 ms 2. og følgende pauser: 7500 ms +/- 1500 ms Ringning: 750 ms 750 ms 7500 ms 7500 ms 7500 ms B. + 150 ms Straksringning 250 ms - 50 ms 1. pause: 0 +/- 9000 ms Periodisk ringning: 750 ms +/- 150 ms 2. følgende pauser: 7500 ms +/- 1500 ms Ringning: 250 ms 750 ms 750 ms 0-9000 ms 7500 ms C. Straksringning 550 ms +/- 50 ms 1. pause: 3000 ms +/- 600 ms Periodisk ringning: 750 ms +/- 150 ms 2. og følgende pauser: 9000 ms +/- 1800 ms Ringning: 250 ms 750 ms 750 ms 3000 ms 9000 ms

5 DRIFTSSPECIFIKATION FOR TONESIGNALER FRA OFFENTLIGE TELEFONCENTRALER

5.1 ALMINDELIGT

Nedennævnte tonesignaler er alle specificeret og måles ved den offentlige telefoncentrals tilslutningspunkter, d.v.s. tilslutningspunkterne for abonnentledningen.

Af hensyn til bl.a. elektroniske telefonapparater er abonnentlinien påtrykt fødespænding medens tonesignalerne sendes.

5.2 KLARTONE

Definition

Klartone angiver, at abonnenten er blevet tilsluttet et cifreringsorgan, og at nummervalget kan begynde.

Signalkode

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: max. 10 % Toneniveau målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: -9 dBm +/- 2,5 dB

Signalprogram

Klartonen består af en ubrudt tone, der påbegyndes når cifreringsorganet er klar til at modtage cifferinformation og vedvarer til cifferregistreringen er påbegyndt, eller cifreringsorganet tidsudløser.

5.3 OPTAGETTONE

Definition

Optagettone angiver, at det valgte abonnentnummer eller den valgte retning er optaget.

Signalkode

Som under afsnit 5.2.

Signalprogram

Optagettonen er et periodisk tonesignal med skiftevis 250 ms +/- 25 ms tone og 250 ms +/- 25 ms pause.

Tone: 250 ms 250 ms 250 ms

Pause: 250 ms 250 ms

Optagettonen udsendes snarest muligt efter, at cifreringsorganet har modtaget optaget- ellr spærsignal.

5.4 RINGETONE

Definition

Ringetone angiver, at der er sket indstilling til den kaldte abonnent, og at der udsendes ringning.

Signalkode

Som under afsnit 5.2.

Signalprogram

Straksringetonen, der normalt afsendes fra afgangscentralens cifreringsorgan, udsendes snarest muligt efter, at der er sket indstilling til den kaldte abonnent.

Følgende signalprogrammer kan forekomme

A.

Straksringetone: 1000 ms +/- 100 ms 1. pause: 4000 ms +/- 400 ms Periodisk ringning: 1000 ms +/- 400 ms 2. og følgende pauser 4000 ms +/- 400 ms Tone: 1000 ms 1000 ms 1000 ms Pause: 4000 ms 4000 ms B. Straksringetone: 150 - 500 ms 1. pause: 0 - 4400 ms Periodiske ringning: 1000 ms +/- 100 ms 2. og følgende pauser: 4000 ms +/- 400 ms Tone: 150 - 500 ms 1000 ms 1000 ms Pause: 0-4400 ms 4000 ms

5.5 »BANKE-PÅ TONE«

Definition

»Banke-på« toner forekommer kun på visse offentlige centraler og angiver, at nyt opkald venter på besvarelse.

Signalkode

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: max. 10 % Toneniveau målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: - 15 dBm +/- 2,5 dB Signalprogram: »Banke-på« tonen udsendes som to tonestød (T) med en mellemliggende pause (P1). Mellem hver »banke-på« tone er der en pause (P2). T-tonestød 200 ms +/- 20 ms P1-pausetid 200 ms +/- 20 ms P2-pausetid 3600 ms +/- 360 ms

Tone: 200 200 200 200 Pause P1: 200 200 Pause P2: 3600

5.6 HENVISNINGSTONE

Definition

Henvisningstonen angiver, at den valgte abonnent eller retning ikke er tilgængelig.

Ved instilling til talemaskine udsendes henvisningstone i pauserne mellem meldingerne.

Signalkode

Henvisningstonen er opbygget af 3 toner med frekvenserne

f = 950 Hz +/- 50 Hz 1 f = 1400 Hz +/- 50 Hz 2 f = 1800 Hz +/- 50 Hz 3

Overtoner for de enkelte toner målt over en abonnentledning med længde 0 afsluttet med 600 ohm: max. 10 %

Toneniveau for de enkelte toner målt over en abonnentledning med længde 0 afsluttet med 600 ohm: -9 dBm +/- 2,5 dB

Niveauforskel mellem de enkelte toner: max. 3 dB.

Signalprogram

Toneperiode

Tone med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 1 Tone med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 2 Tone med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 3 Pause mellem de enkelte toner: max. 30 ms Frekvens: f f f f f f 1 2 3 1 2 3 330 ms 330 ms Tone: 330 ms 330 ms 330 ms 330 ms Pause. 1000 ms

6 DRIFTSSPECIFIKATION FOR SIGNALERING MED FREKVENSER > 3400 Hz

Difinition

Ved signalering på abonnentledninger med frekvenser > 3400 Hz forståes signalering i forbindelse med mønttelefoner, medløbstællere m.v. hvor signalfrekvenserne kun forekommer på abonnentledningen og ved hjælp af filtre forhindres i at nå centraludstyret.

Frekvenser

Frekvensbåndet deles op i følgende frekvenser

f : 6 kHz +/- 150 Hz 1 f : 8 kHz +/- 150 Hz 2 f : 10 kHz +/- 150 Hz 3 f : 12 kHz +/- 150 Hz 4 f : frekvenser > 14 kHz 5 Anvendelsesområde: De enkelte frekvensers anvendelsesområde fremgår af nedenstående: Signalretning Frekvens Central Abonnent Anvendelse 6 kHz <------------------ Ophævning af sammenmærkede numre o.lign. 8 kHz <-----------------> Alarmsignalering. 10 kHz <------------------ Signalering i forbindelse med mønttelefoner. 12 kHz ------------------> Signalering i forbindelse med medløbstællere. > 14 kHz PCM- eller BF-udstyr på abonnentledninger, datatransmission o. lign.

Niveaubegrænsning

Mod centralen

På centralen skal der indkobles et balanceret filter mellem central og abonnentlinie. Filteret har en driftsdæmpning, der er så stor, at niveauet for den pågældende signalfrekvens på centralsiden er begrænset til - 25 dB/1 mW. Filterets driftsdæmpning i frekvensområdet 300-3400 Hz, målt med 600 ohms afslutning, er mindre end 0,45 dB.

4 TEKNISKE KRAV

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 JÆVNSTRØMSFORHOLD 1.1. SLØJFEMODSTAND AF PABC OG EVT. ABONNENTHJÆLPEUDSTYR 1.2. RETURTASTESIGNALERING 1.3. STRØMVENDING 1.4. ROTILSTAND 1.5. ISOLATIONSMODSTAND 1.6. ELEKTRISK BELASTNING 2 FORHOLDENE VED RINGEFREKVENS 2.1. IMPEDANS MELLEM A- OG B- LEDER 2.2. IMPEDANS MELLEM A/B-LEDER OG JORD 2.3. JÆVNSTRØMSKOMPONENT UNDER RINGNING 2.4. RINGETRIPNING 2.5. ELEKTRISK BELASTNING VED RINGESPÆNDING 3. FORHOLDENEN VED MFT-SIGNALERING 3.1. SIGNALERINGSSPECIFIKATION 3.2. SENDESPECIFIKATION 3.3. SPECIFIKATION FOR AUTOMATISK SENDING 4 TONER MOD DET OFFENTLIGE TELEFONNET 4.1. KLARTONE 4.2. RINGETONE 4.3. OPTAGETTONE 4.4. INDLYTNINGSTONE 4.5. HENVISNINGSTONE 4.6. ØVRIGE TONER

1 JÆVNSTRØMSFORHOLD

1.1. SLØJFEMODSTAND AF PABC OG EVT. ANONNENTHJÆLPEUDSTYR

Definition

Ved sløjfemodstand Rs1 forståes den samlede akvivalente jævnstrømsmodstand af PABC-installationen, incl. eventuelt indbygget abonnenthjælpeudstyr, set fra linieklemmerne.

Tale- og opkaldstilstand

I ovennævnte tilstande må den samlede akvivalente jævnstrømsmodstand af PABC-installationen, ikke overstige 400 ohm.

Seneste 100 ms efter, at prel og lignende fænomener ved afløftning er ophørt, skal jænvstrømmen mellem linieklemmerne vedvarende afvige mindre end 10 % fra sin stationære værdi i sløjfetilstand.

Sløjfemodsstanden skal måles som anført i måleopstilling 2.1.

Signaleringstilstand

MFT-signalering

Under MFT-signalering må den samlede akvivalante jævnstrømsmodstand af PABC-installationen ikke overstige 400 ohm.

Sløjfemodstanden skal måles som anført i måleopstilling 2.2.

1.2 RETURTASTESIGNALERING

Definition

Ved sending af returtastesignal - som anført i fig. 1.2. - forstås sending af en tidsbestemt afbrydelse af fødestrømmen med det formål at genindkalde et cifreringsorgan i den offentlige telefoncentral eller en PABC under samtaletilstand.

Signalet kan ikke anvendes på alle offentlige telefoncentraler. Under returtastesignalering skal den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PABC-installationen overhold følgende betingelser

a) åben sløjfe, min. 100 Kohm

b) lukket sløjfe, max. 400 ohm

Signalkode

Returtastesignalet skal bestå af en afbrydelse af fødestrømmen i 90 ms +/- 40 ms.

Princip for måling til kontrol af kravene i pkt. a og pkt. b er vist.

1.3. STRØMVENDING

Ved overgangen til rotilstand skal PABC'ens indre modstand være > 100 komh, men skal senest 500 ms efter, at strømvending er konstateret være øget til > 3 Mohm.

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.4.

1.4 ROTILSTAND

Ved overgangen til rotilstand skal PABC'ens indre modstand være > 100 Kohm, men senest 500 ms efter være øget til > 3 Mohm.

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.4.

1.5 ISOLATIONSMODSTAND

I rotilstand skal isolationsmodstanden af den samlede PABC-installation opfylde følgende krav

Isolationsmodstand mellem a- og b-leder > 3 Mohm.

Princip for måling er anført i måleopstilling 2.5.

I såvel ro- som sløjfetilstand skal isolationsmodstanden mellem a- og b-ledere og jord være > 10 Mohm.

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.6.

Dersom PABC-installationen er sikret mod overspændinger ved hjælp af overspændingsafledere mellem a- og b-lederne og mellem hver af disse og jord, skal ovennævnte krav til isolationsmodstandene dog kun være opfyldt når overspændingsaflederne er slukket.

Overspændingsaflederne skal have en tændspænding på min. 250 V og en slukkespænding på mindst 60 V.

Målinger for verifikation af ovennævnte foretages som anført i måleopstillingerne 2.7. og 2.8.

Isolationsmodstand i abonnentlinienettet måles med en 250 V/DC spænding fra den offentlige telefoncentral, hvilket PABC'en må kunne tåle uden generende fejlfunktioner til følge.

1.6 ELEKTRISK BELASTNING

En PABC skal i sløjfetilstand - uden at foranledige sekundære skal der - vedvarende kunne tåle den effekt, der tilføres, når linieklemmerne påtrykkes en jævnspænding på 56 V gennem en modstand på 220 ohm.

Princip for målingen er vist i måleopstillng 2.9.

2 FORHOLDENE VED RINGEFREKVENS

2.1 IMPEDANS MELLEM A- OG B-LEDER

For ringespændinger mellem 30 og 120 V med frekvenserne 20-55 Hz overlejret med en jævnspænding på 44-56 V må støm-spændingskarakteristikken ikke overskride den i fig. 2.1 viste kurve.

Strøm-spændingskarakteristikken kontrolleres som angivet i måleopstilling 2.10.

2.2 IMPEDANS MELLEM A/B-LEDER OG JORD

Impedansen mellem abonnentinstallationens kortsluttede linieklemmer og jord/stel skal have en numerisk værdi på mindst 1 Mohm ved vekselspændinger med effektivværdi op til 120 V og frekvenser op til 55 Hz.

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.11.

2.3 JÆVNSTRØMSKOMPONENT UNDER RINGNING

Når eventuelle indsvingningsforløb er overstået, skal den resulterende jævnstrøm under ringning opfylde følgende betingelse

For ringespændinger mellem 30 og 120 V overlejret med en jævnspænding på 44-56 V skal den samlede jævnstrøm, taget som middelværdi over en hel periode, være mindre end 1,5 mA.

Kravet kontrolleres som angivet i måleopstilling 2.12.

2.4 RINGETRIPNING

Ved automatisk svar fra omstillingsapparatet eller automatisk svareudstyr, må der ikke svares før 500 ms efter start af straksringning.

Kravet kontrolleres som anført i måleopstilling 2.13.

2.5 ELEKTRISK BELASTNING VED RINGESPÆNDING

En PABC skal - uden at forårsage sekundære skader - kunne tåle den energi, der tilføres, når der i 1300 ms efter etablering af sløjfetilstand påtrykkes linieklemmerne en jævnspænding på -56 V overlejret med en 55 Hz vekselspændidng på 130 V gennem en modstand på 150 ohm.

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.14.

3 FORHOLDENE VED MFT-SIGNALERING

3.1 SIGNALERINGSSPECIFIKATION

MFT-systemet er et flerfrekvenssystem, hvor hver enkelt signal indeholder 2 frekvenser sendt samtidig i en kode bestående af 2 gange 1 ud af 4 frekvenser. De 2 gange 4 frekvenser udgør to bånd, benævnt lavt og højt bånd, med logaritmisk frekvensafstand inden for hvert bånd.

Der er forudsat totrådsindgang på den offentlige telefoncentral. Anvendelsen er primært signalering fra A-abonnent til nærmeste cifreringsorgan, men signalering fra A-abonnent til f.eks. datatransmissionsudstyr hos B-abonnent kan foregå uden signalomsætning i mellemliggende telefoncentraler, idet der kræves transparens fra A-abonnent til B-abonnentens termineringsudstyr.

3.1.1 Signalfrekvenser

Gruppe 1 - lavt bånd Gruppe 2 - højt bånd f = 697 Hz f = 1209 Hz 1 5 f = 770 Hz f = 1336 Hz 2 6 f = 852 Hz f = 1477 Hz 3 7 f = 941 Hz f = 1633 Hz (hvis udstyret) 4 8

3.1.2 Signalprogram

Ved signalering til nærmeste cifreringsorgan modsvarer hver tonekombination af 2 gange 1 ud af 4 frekvenser et numerisk ciffer eller specialtegn som vist i nedenstående skema.

------------------------------ Hz 1209 1336 1477 1633 697 1 2 3 A 770 4 5 6 B 852 7 8 9 C 941 * 0 ** D ------------------------------

De med A, B, C og D betegnede kombinationer har endnu ikke fået anvendelse fastlagt.

3.1.3 Signaleringshastighed

MFT-systemet er baseret på en signaleringshastighed på max. 10 cifre og/eller specialtegn pr. sekund.

3.1.4 Udelukkelse af anden signalering

Fra udsendelse af klartone, fra den offentlige telefoncentral og indtil de nødvendige cifre/specialtegn for opkobling af forbindelsen er sendt, må der ikke foregå anden signalering på abonnentlinien.

3.2 SENDESPECIFIKATION

3.2.1 Frekvenser

Se 3.1.1.

Princip for kontrol af frekvenser er anført i måleopstilling 2.15.

3.2.2 Frekvenstolerance

Max. +/- 1,5 %

Princip for målingen er anført i måleopstilling 2.16.

3.2.3 Niveauer

Sender med fast niveau og vilkårlig placering i abonnentnettet.

1. Gruppe 1, lavt bånd: -9 - -13 dBm Gruppe 2, højt bånd: -7 - -11 dBm

Ovenstående niveauer er enkelttoneniveauer målt over en belastningsmodstand på 600 ohm. De anførte nedre nivaugrænser tillades reducerede med PABC'ens indskydningsdæmpning.

2. For hver tonekombination, repræsenterende et tegn i henhold til signalprogrammet, skal niveauforskellen mellem tonen fra det høje bånd og tonen fra det lave bånd være: 2 dB +/- 1 dB og således, at tonen med den højeste frekvens har det højeste niveau.

3.2.4 UØNSKEDE FREKVENSER UNDER MFT SENDING

Under sending af MFT-signaler skal det totale effektniveau fra alle uønskede frekvenskomposanter ligge mindst 20 dB under effektniveauet af det ønskede signal i gruppe 1.

Kravet kontrolleres opfyldt som anført i måleopstilling 2.18.

Effektniveauet hidrørende fra enhver uønsket frekvenskomposant må ikke under MFT signalering - hverken under sending eller i pauserne under sending - overskride følgende værdier

- 33 dBm for 300 Hz < f < 4300 Hz

- 37 dBm for 4300 Hz, faldende med 12 dB/oktav til 9100 Hz

- 50 dBm for 9100 Hz < f < 150000 Hz

Kravet kontrolleres opfyldt som anført i måleopstilling 2.19.

3.3 SPECIFIKATION FOR AUTOMATISK SENDING

Denne specifikation for automatisk MFT-sending er en driftsspecifikation og skal opfyldes i hele PABC'ens levetid.

Den automatiske sender skal fungere korrekt under såvel »best - som worstcase« situationer set mod det koblede offentlige telefonnet.

Den automatiske sender skal opfylde betingelserne i pkt. 3.1. og pkt. 3.2. (i visse tilfælde se endvidere TEKNISKE OPLYSNINGER afs, 3 pkt. 3.1.) samt betingelserne i 3.3.1. og 3.3.2.

3.3.1 Samtidighed

Tastatursenderen skal være således udformet, at begge enkelttoner startes samtidigt.

3.3.2 Signaltider

Signaltider som fremgår af fig. 3.3.2. skal overholde følgende krav

Stigetid t : < 7 ms 1 Signaltid t : 65 - 130 ms 2 Faldetid t : < 7 ms 3 Pausetid t : > t - 10 ms (dog min. 65 ms) 4 2 Tiden fra signal start til udgangsniveauet er stabilt benævnes Stigetid T . 1 Tiden fra signal ophør til pauseniveauet er stabilt benævnes Faldetid T . 3

Kontrolmålinger foretages som anført i måleopstilling 2.20.

3.3.3 Gentagelse af opkald

Den automatiske MFT-sender kan være indrettet til automatisk start og gennemførelse af flere på hinanden følgende opkald til samme eller forskellige numre i vilkårlig rækkefølge. Der skal dog have været etableret rotilstand i mindst 1 sek. mellem hvert opkald.

Den automatiske sender må højst foretage 10 på hinanden følgende mislykkede opkald, før den automatisk blokeres for yderligere opkald, ligesom den højst må foretage 10 automatisk opkald mellem hvert betjeningsindgreb.

Kravene skal kunne dokumenteres overholdt.

4 TONER MOD DET OFFENTLIGE TELEFONNET

Mod det offentlige koblede telefonnet må der - fra PBC'en - sendes følgende funktionsdefinerede tonesignaler, der vil kunne forveksles med tonesignaler der normalt anvendes i det offentlige koblede telefonnet. Alle tonesignaler er specificerede og måles ved PABC'ens indgangsklemmer, d.v.s. tilslutningsspunkterne for abonnentledningen

klartone

ringetone

optagettone

indlysningstone

henvisningstone

Hvor intet andet er benævnt, gælder specifikationerne med målepunkternes terminaler alene belastet med en ohmsk modstand på 600 ohm.

Sendes er andre signaler i forbindelse med de definerede funktioner eller i forbindelse med ikke definerede funktioner, skal disse signaler overholde kravene i afsnit 4.6.

4.1 KLARTONE

Definition

Klartonen angiver, at abonnentledningen er blevet tilsluttet et cifreringsorgan i PABC'en, og at nummervalget kan begynde.

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz

Overtoner: uafhængig af belastningen max. 10%

Toneniveau: -9 dbm +/- 2,5 dB

Signalprogram: Klartonen består af en ubrudt tone.

Kontrolmålinger foretages som anført i måleopstilling 2.21.

4.2 RINGETONE

Definition: Ringetonen angiver, at der er sket indstilling til det kaldte lokalnummer.

Hvis den periodiske ringetone ikke udsendes umiddelbart efter indstillling til lokalnummer, skal der sendes straksringetone inden overgang til det periodiske ringetoneforløb.

STRAKSRINGETONE

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner: uafhængig af belastningen max. 10% Toneniveau: -9 dBm +/- 2,5 dB Signalprogram: Straksringetonen er et enkelt tonesignal i: 150 - 500 ms.

Pausen mellem straksringetonen og den første periodiske ringetone må variere mellem 0 ms og den tid, der svarer til pausetiden i den periodiske ringetone.

Princip for målingen som anført i måleopstilling 2.22.

PERIODISK RINGETONE

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner: uafhængig af belastningen max. 10% Toneniveau: -9 dBm +/- 2,5 dB Signalprogram: Den periodiske ringetone er et signal skiftevis: Tone: 1 s +/- 0,1 s Pause: 4 s +/- 0,4 s Signalskema: Tone: 1 s 1 s 1 s --- --- --- Pause: 4 s 4 s

Princip for målingen som anført i måleopstillingen 2.23.

4.3 OPTAGETTONE

Definition: Optagettonen angiver, at det valgte lokalnummer eller den valgte retning er optaget, eller at der er indre spær i PABC'en.

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner: uafhængig af belastningen max. 10% Toneniveau: -9 dBm +/- 2,5 dB Signalprogram: Optagettonen er et periodisk tonesignal med skiftevis: Tone: 250 ms +/- 25 ms Pause: 250 ms +/- 25 ms Optagettonen skal stå på i mindst 10 s.

Princip for målingen som anført i måleopstillingen 2.24.

4.4 INDLYTNINGSTONE

Definition: Indlytningstonen angiver, at en tredie part er indkoblet på samtalen. Det skal dokumenteres, at tonen sendes, når der foreligger mulighed for, at en tredie person kan overhøre en etableret samtale, uden nogen af de oprindelige parters vidende.

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz Overtoner: uafhængig af belastningen max. 10% Toneniveau: -9 dBm +/- 2,5 dB Signalprogram: Indlytningstonen er et periodisk tonesignal med skiftevis: Tone: 10 ms +/- 1 ms Pause: 500 ms +/- 50 ms Signalskema: Tone: 10 ms 10 ms 10 ms ----- ----- ----- Pause: 500 ms 500 ms

Princip for målingen som anført i måleopstillingen 2.25.

4.5 HENVISNINGSTONE

Definition: Henvisningstonen angiver, at det valgte lokalnummer ikke eksisterer.

Tonefrekvens: Henvisningstonen er opbygget af 3 toner med frekvenserne

f = 950 Hz +/- 50 Hz 1 f = 1400 Hz +/- 50 Hz 2 f = 1800 Hz +/- 50 Hz 3 Overtoner: for de enkelte toner uafhængig af belastningen max. 10% Toneniveau: for de enkelte toner -9 dBm +/- 2,5 dB. niveauforskel mellem de enkelte toner: max. 3 dB. Signalprogram: Toneperiode: med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 1 med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 2 med frekvens f : 330 ms +/- 70 ms 3 Pause mellem de enkelte toner: max. 30 ms. Pause: Mellem hver toneperiode bestående af de tre toner skal der være en pause på 1000 ms +/- 250 ms. Signalskema: Frekvens: f f f f f f 1 2 3 1 2 3 330 ms 330 ms Tone: 330 ms 330 ms 330 ms 330 ms Pause: 1000 ms

Princip for målingen som anført i måleopstilling 2.26.

4.6 ØVRIGE TONER

Fra PABC'en i sløjfetilstand må der ved sending af vekselstrømme hidrørende fra toner eller musik ikke afgives effekter, som i middel i noget tidsrum af 3 s varighed overstiger 100 u W (-10 dBm), når PABC'ens linieklemmer belastes med en modstand på 600 ohm.

Der må endvidere ikke afgives vekselspændinger med øjebliksværdier, der overstiger 3,5 v mellem linieklemmerne.

Princip for målingen som anført i måleopstilling 2.27.

Det skal kunne dokumenteres, at kravet er overholdt for alle indbyggede signaler.

Anvendes eksterne signalkilder dokumenteres, at kravet - ved hjælp af installationsdokumentation eller lignende - kan overholdes.

5 MÅLEOPSTILLINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 GENERELT 1.1. KONDITIONERING 1.2. FUNKTIONSPRØVE 1.3. JORD/STEL 1.4. POLARITETSUAFHÆNGIGHED 1.5. JÆVNSTRØMSFØDNING 1.6. MAKSIMAL SLØJFESTRØM 1.7. MÅLEUSIKKERHED 1.8. ANVENDTE SYMBOLER 2 MÅLEOPSTILLINGER 2.1. SLØJFEMODSTAND I TALESTILLING 2.2. SLØJFEMODSTANDS VED MFT-SIGNALERING 2.4. RETURTASTESIGNALERING 2.4. ROTILSTAND 2.5. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A- OG B-LEDER 2.6. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A/B-LEDER OG JORD 2.7. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A- OG B-LEDER (OVERSPÆNDINGSAFLEDER) 2.8. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A/B-LEDER OG JORD (OVERSPÆNDINGSAFLEDER) 2.9. ELEKTRISK BELASTNING 2.10. IMPEDANS MELLEM A- OG B-LEDER 2.11. IMPEDANS MELLEM A/B-LEDER OG JORD 2.12. JÆVNSTRØMSKOMPONENT UNDER RINGNING 2.13. RINGETRIPNING 2.14. ELEKTRISK BELASTNING VED RINGESPÆNDING 2.15. MFT-FREKVENSER 2.16. MFT-FREKVENSTOLERANCER 2.17. MFT-NIVEAUER 2.18. UØNSKEDE FREKVENSER UNDER MFT-SENDING-TOTALT 2.19. UØNSKEDE FREKVENSER UNDER MFT-SENDING-ENKELT-FREKVENSER 2.20. MFT-SIGNALTIDER 2.21. KLARTONE 2.22. STRAKSRINGETONE 2.23. PERIODISK RINGETONE 2.24. OPTAGETTONE 2.25. INDLYTNINGSTONE 2.26. HENVISNINGSTONE 2.27. ØVRIGE TONER

1. GENERELT

De i figurerne angivne måleprincipper er vejledende.

Andre måleopstillinger kan anvendes hvis kravene kan verificeres.

De angivne diskrete værdier for uafhængige variabler - f.eks. strøm og frekvens - er minimumskrav til antallet af målepunkter.

1.1. KONDITIONERING

Hvis intet andet er angivet, skal PABC'en være tændt i 30 min. inden målingerne påbegyndes.

Vedrører målingerne statiske forhold i åben eller lukket sløjfe, skal PABC'en være bragt i den pågældende tilstand i så god tid før målingen, at tilstanden er stabil.

Alle målinger foretages på PABC'ens linieklemmer tilslutningspunkter for abonnentledningen.

Rekvirenten medsender specifikation af tilslutningspunkter samt eventuelt nødvendigt stikmateriel.

1.2. FUNKTIONSPRØVE

Som en simpel kontrol af PABC'en inden den egentlige afprøvning foretages en funktionsprøve, der gentages før, under og efter belastnings- og miljøprøver.

En funktionsprøve omfatter et afgående og et ankommende kald mod henholdsvis fra den offentlige telefoncentral.

Et afgående kald omfatter

- sløjfelægning

- nummervalg

- samtale

- sløjfeåbning

Et ankommende kald omfatter

- tilringning

- sløjfelægning

- samtale

- sløjfeåbning

Funktionsprøverne gennemføres dog kun, hvis de pågældende funktioner findes i PABC'en.

Rekvirenten medsender de for funktionsprøvens gennemførelse nødvendige apparater.

1.3. JORD/STEL

Alle terminaler som er eller kan være vekselstrømsmæssigt jordforbundne under normal drift, skal være forbundet til stel eller udvendigt tilgængelige metaldele under målinger, der benytter jord/stel.

Rekvirenten angiver hvorledes disse terminaler forbindes.

Hvis der ikke findes stel eller udvendigt tilgængelige metaldele, anbringes PABC'en på en metalplade af mindst samme størrelse, som udstyrets grundflade. Eventuelle jordforbundne terminler og målepunkter forbindes til metalpladen.

1.4. POLARITETSUAFHÆNGIGHED

De anførte måleopstillinger er lavet for målinger på en polaritetsuafhængig PABC.

Såfremt PABC'en ikke er polaritetsuafhængig, skal dette angives af rekvirenten, og de anvendte måleprincipper modificeres til at tage hensyn til denne polaritetsafhængighed.

1.5. JÆVNSTRØMSFØDNING

Jævnstrømsfødning med samtidig påtrykning af vekselspænding kan foregå på flere måde, f.eks. ved hjælp af de i fig. 1.5. viste måleopstillinger, i hvilke den numeriske værdi af jævnstrømskildens impdans principielt er 0 ohm.

1.6. MAKSIMAL SLØJFESTRØM I

Den maksimale sløjfestrøm max. bestemmes for den aktuelle PABC,

når den fødes med 56 V gennem 500 ohm.

1.7. MÅLEUSIKKERHED

Det forudsættes, at målingerne sker med den nødvendige nøjagtighed. Er der tvivl om, at kravene opfyldes, pålægges det den prøvende instans at redegøre for målingernes nøjagtighed.

1.8. ANVENDTE SYMBOLER

2. MÅLEOPSTILLINGER

2.1. SLØJFEMODSTAND I TALETILSTAND

Måleopstilling

Procedure: I

Sløjfemodstanden måles ved I = 16 mA, 24 mA og 50 mA, samt ved max

(U = 56 V) med begge polariteter af jævnspændingen ved disse strømme. B

Ved hjælp af oscilloscopbillede eller lignende dokumenteres, at sløjfemodstanden senest 100 ms efter opkald ligger indenfor +/- 10% af den stationære værdi.

Parameter grænser

U R = - < 400 ohm I

Kommentar

Rekvirenten angiver den betjeningsprocedure, der skal benyttes for at bringe PABC'en i taletilstand.

2.2. SLØJFEMODSTAND VED MFT-SIGNALERING

Måleopstilling

Procedure: I

Sløjfemodstanden måles ved I = 16 mA, 24 mA og 50 mA samt ved max

(U = 56 V) med begge polariteter af jævnspændingen ved disse B

strømme.

Parameter grænser

U R = - < 400 ohm I

Kommentar

Rekvirenten angiver den betjeningsprocedure, der skal benyttes for at bringe PABC'en i tilstand for MFT signalering på linieklemmerne.

2.3. RETURTASTESIGNALERING

Måleopstilling

Procedure

Målingen dokumenteres med oscilloscopbillede eller lign.

Tidsudmålingen starter når strømmen passerer 0,48 mA for sidste I

gang i nedadgående retning. o angiver strømmen i sløjfetilstand

for opstillingen. Kurven skal have et jævnt forløb bortset fra evt.

pres, der max. må være 5 ms.

Parameter grænser

Kommentar

Rekvirenten angiver den eller de procedurer, der skal anvendes for at genere signalet på linieklemmerne.

2.4. ROTILSTAND

Måleopstilling

Procedure

PABC'en bringes i rotilstand, og sløjfetilstanden måles med begge stillinger af polaritetsomskifteren. Med oscilloskopbillede eller lign. dokumenteres, at kravet om en isolationsmodstand på over 3 Mohm nåes inden 500 ms fra sløjfeafbrydelse.

Parameter grænser

U U Efter 500 ms - > 3 Mohm. Inden 500 ms - > 100 kohm. I I

Kommentar

Rekvirenten angiver metode efter hvilken den benyttede linie bringes i ro.

2.5. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A- OG B-LEDER

Måleopstilling

Procedure

Isolationsmodstanden måles med U = 44 V og 250 V med omskifter i begge stillinger.

Parameter grænser

U

- > 3 Mohm

I

2.6. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A/B-LEDER OG JORD

Måleopstilling

Procedure

Isolationsmodstanden måles med PABC'en i både ro- og sløjfetilstand, med målespændingerne U = 44 V og 250 V og omskifteren i begge stillinger.

Parameter grænser

U

- > 10 Mohm

I

Kommentar

Rekvirenten angiver tilkobling til PABC'ens jord eller stel.

2.7. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A- OG B-LEDER - OVERSPÆNDINGSAFLEDER

Måleopstilling

Procedure: U

E forøges (højst 500 V) indtil - < 3 Mohm, hvor U = tændspænding. I

Herefter afbrydes E inden 0,5 sek. og det kontrolleres at kravet er overholdt. Dette gentages med omskifter i anden stilling.

Parameter grænser

U

- > 3 Mohm

I

2.8. ISOLATIONSMODSTAND MELLEM A/B-LEDER OG JORD - OVERSPÆNDINGSAFLEDER

Måleopstilling

Procedure

U E forøges (højst 500 V) indtil - < 10 Mohm hvor U = tændspænding. I

Herefter afbrydes E inden 0,5 sek. og det kontrolleres at kravet er overholdt. Dette gentages med omskifter i anden stilling.

Parameter grænser

U

- > 10 Mohm

I

Kommentar

Rekvirenten angiver tilkobling til PABC'ens jord eller stel.

2.9. ELEKTRISK BELASTNING

Måleopstilling

Procedure

PABC'en forbindes til opstillingen i 30 min. og undervejs kontrolleres for farlig varmeafgivelse.

2.10. IMPEDANS MELLEM A- OG B-LEDER

Måleopstilling

Procedure

Strøm-spændingskarakteristikken måles med f = 25 Hz og 50 Hz og u = 45 V, 90 V, 120 V med et effektivt målende voltmeter og amperemeter.

Parameter grænser

Strøm-spændingskarakteristikken må ikke overskride den i fig. 2.10.2. viste kurve.

Kommentar

Rekvirenten angiver hvorledes PABC'en skal betjenes, for at der gives tid (min. 10 sek.), efter påtrykning af ringespænding, til at foretage målingen.

2.11. IMPEDANS MELLEM A/B-LEDER OG JORD

Måleopstilling

Procedure

Impedansen ved 55 Hz måles ved en spænding u på 120 V . eff

Parameter grænser

U

- > 1 Mohm

I

Kommentar

Rekvirenten angiver tilkobling til PABC'ens jord eller stel.

2.12. JÆVNSTRØMSKOMPONENT UNDER RINGNING

Måleopstilling

Procedure

Der påtrykkes en ringespænding u på 120 V 25 Hz og 50 Hz og eff

efter 5 sek. aflæses jævnstrømmen.

Parameter grænser

I > 1,5 mA

2.13. RINGETRIPNING

Måleopstilling

Procedure

PABC'en påtrykkes en ringespænding på 120 V f = 25 Hz og 50 Hz. eff

Tiden for besvarelse dokumenteres med oscilloscopbillede eller lign.

Parameter grænser

Tid for besvarelse > 500 ms.

Kommentar

Rekvirenten angiver hvorledes PABC'en bringes til at svar automatisk, og prøven gennemføres for alle typer af automatisk, besvarelse.

2.14. ELEKTRISK BELASTNING VED RINGESPÆNDING

Måleopstilling

Procedure

PABC'en bringes i sløjfetilstand. Herefter lukkes kontakten i 1300 ms, og PABC'en kontrolleres for farlig varmeafgivelse.

2.15. MFT-FREKVENSER

Måleopstilling

Procedure

Frekvenserne kontrolleres ved afsendelse af cifrene 1, 5, 9 og 0.

Hvis f er udstyret afprøves ligeledes ciffer D. 8

Parameter grænser

Tilstedeværelse af krævede frekvenser undersøges.

2.16. MFT-FREKVENSTOLERANCER

Måleopstilling

Procedure

Frekvensernes tolerancer afprøves ved afsendelse af cifrene

1, 5, 9 og 0, eventuelt ved ciffer D hvis f er udstyret. 8 I

Målingen udføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

For alle frekvenser +/- 1,5%.

Kommentar

Rekvirenten angiver, hvorledes PABC'en bringes til at afsende de ønskede cifre. Rekvirenten angiver om det er muligt at betjene PABC'en, således at tonerne kan sendes i et længere tidsrum for at forenkle målingerne.

2.17. MFT-NIVEAUER

Måleopstilling

Procedure

De enkelte toners niveau måles ved afsendelse af cifrene

1, 5, 9 og 0. Eventuelt ciffer D hvis f er udstyret. 8 I

Målingen udføres med en sløjfestrøm for 16 mA og max.

Parameter grænser

Gruppe 1: - 9 - -13 dBm nedre grænser, eventuelt reduceret

Gruppe 2: - 7 - -11 dBm med PABC'ens indskydningsdæmpning

Forskel gruppe 1 til gruppe 2: 2 dB +/- dB

Kommentar

Rekvirenten angiver om det er muligt at betjene PABC'en, således at tonerne kan sendes i et længere tidsrum for at forenkle målingerne.

2.18. UØNSKEDE FREKVENSER UNDER MFT SENDING - TOTALT

Måleopstilling

Procedure

For hver af cifrene 1, 5, 9 og 0 måles den totale forvrængning ved effekt addition af alle uønskede frekvenskomposanter med et niveau større end -37 dBm. I

Målingerne udføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

Forvrængning < - 20 dBm + niveau af gruppe 1 signal.

Kommentar

Rekvirenten angiver om det er muligt at betjene PABC'en, således at tonerne kan sendes i et længere tidsrum for at forenkle målingerne.

2.19. UØNSKEDE FREKVENSER UNDER MFT SENDING - ENKELT FREKVENSER

Måleopstilling

Procedure

For hver af cifrene 1, 5, 9 og 0, samt i pauserne under ciffersending, måles støjniveauet for enkeltfrekvens komposanter med et niveau større end -57 dBm. I

Målingen udføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

- 33 dBm for 300 Hz < f < 4300 Hz

- 37 dBm 4300 Hz, faldende med 12 dB/oktav til 9100 hz

- 50 dBm for 9100 Hz < f < 150000 Hz

Kommentar

Rekvirenten angiver om det er muligt at betjene PABC'en, således at tonerne kan sendes i et længere tidsrum for at forenkle målingerne.

2.20. MFT-SIGNALTIDER

Måleopstilling

Procedure

Signaltiderne kontrolleres ved afsendelse af en følge af ciffer 1.

Kravenes overholdelse dokumenteres ved et oscilloscop billede el. lign. I

Målingen udføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

t < 7 ms 1 t 65-130 ms 2 t < 7 ms 3 t > t - 10 ms (dog min. 65 ms) y 2

2.21. KLARTONE

Måleopstilling

Procedure

Klartonens frekvens kontrolleres og der udføres måling af tonens niveau. Overtoneindholdet kontrolleres med måling og effekt addition. I

Målingen gennemføres med en DC-strøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

Frekvens : 425 Hz +/- 25 Hz Niveau : -9 dBm +/- 2,5 dB Overtoner : <= 10%

Kommentar

Rekvirenten angiver i hvilke tilstande tonen sendes mod nettet og angiver procedure for at fremkalde tilstanden hvor tonen sendes.

2.22. STRAKSRINGETONE

Måleopstilling

Procedure

Straksringetonens frekvens og niveau måles; der dokumenteres ved oscilloscopbillede eller lign. Tilsvarende dokumenteres tonens længde. I

Målingen gennemføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

Frekvens : 425 Hz +/- 25 hz Niveau : -9 dBm +/- 2,5 dB Længde : 150-500 ms

Kommentar

Rekvirenten angiver, hvorledes tonen kan frembringes på PABC'ens linieklemmer. Rekvirenten angiver ligeledes om der i stedet for straksringetone, umiddelbart startes periodisk ringetone.

2.23. PERIODISK RINGETONE

Måleopstilling

Procedure

Den periodiske ringetones frekvens og niveau måles; der dokumenteres

ved oscilloscopbillede eller lign. Tilsvarende dokumenteres

signalskemaet. Målingen gennemføres med en sløjfestrøm på 16 mA I

og max.

Parameter grænser

Frekvens : 425 Hz +/- 25 Hz Niveau : -9 dBm +/- 2,5 dB Signalskema : Tone 1 s +/- 0,1 s Pause 4 s +/- 0,4 s

Kommentar

Rekvirenten angiver i hvilke tilstande tonen sendes mod nettet og angiver procedure for at fremkalde tilstanden, hvor tonen sendes.

2.24. OPTAGETTONE

Måleopstilling

Procedure

Optagettonens frekvens, niveau og signalskema kontrolleres ved et oscilloscopbillede eller lign. I

Målingen gennemføres med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

Frekvens : 425 Hz +/- 25 Hz Niveau : -9 dBm +/- 2,5 dB Signalskema: Pause 250 ms +/- 25 ms Tone 250 ms +/- 25 ms

Kommentar

Rekvirenten angiver i hvilke tilstande tonen sendes mod nettet og angiver procedure for at fremkalde tilstanden, hvor tonen sendes.

2.25. INDLYTNINGSTONE

Måleopstilling

Procedure

Toneniveau, frekvens og signalskema dokumenteres ud fra oscilloscopbillede eller lign. I

Målingen foretages med en sløjfestrøm på 16 mA og max.

Parameter grænser

Frekvens : 425 Hz +/- 25 Hz Niveau : -9 dBm +/- 2,5 dB Signalskema: Tone 10 ms +/- 1 ms Pause 500 ms +/- 50 ms

Kommentar

Rekvirenten angiver i hvilken tilstand tonen sendes mod nettet, og angiver procedure for at fremkalde tilstanden, hvor tonen sendes.

2.26. HENVISNINGSTONE

Måleopstilling

Procedure

De tre toners frekvens, niveau og signalskema dokumenteres ud fra oscilloscopbillede eller lign. I

Målingen foretages ved sløjfestrømmen 16 mA og max.

Parameter grænser

Frekvens : f1 950 Hz +/- 50 Hz f2 1400 Hz +/- 50 Hz f3 1800 hz +/- 50 Hz Niveau : Enkelttone : -9 dBm +/- 2,5 dB Niveauforskel: Max. 3 dB Signalprogram: Enkelttoner 330 ms +/- 70 ms Pause mellem toner max. 30 ms Pause mellem 3-tone kombination 1000 ms +/- 250 ms.

Kommentar

Rekvirenten angiver i hvilke tilstande tonen sendes mod nettet, og angiver procedure for at fremkalde tilstanden, hvor tonen sendes.

2.27. ØVRIGE TONER

Måleopstilling

Procedure: I

Alle mulige signaler måles for sløjfestrømme på 16 mA og max,

med et instrument med en integrationstid på 3 s, og et

spidsværdi-visende instrument.

Parameter grænser

U < -10 dBm

Spidsværdi < 3,5 V

Kommentar

Rekvirenten angiver, i hvilke tilstande signalerne sendes mod nettet og angiver procedure for at fremkalde tilstandene, hvor signalerne sendes.

Ingen