Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg. Afsnit A, udgave 2. Tekniske specifikationer og målemetoder for typegodkendelse af materiel, publikation 13/90, januar 1990

Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg. Afsnit A, udgave 2. Tekniske specifikationer og målemetoder for typegodkendelse af materiel, publikation 13/90, januar 1990

Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg

Afsnit A, udgave 2.

Tekniske specifikationer og målemetoder

for typegodkendelse af materiel.

Udarbejdet af Statens Teletjeneste og Teleinspektionen.

Fastsat af Generaldirektoratet for P&T.

Januar 1990.

Indholdsfortegnelse.

Kapitel Tekst

1.0 Indledning. 2.0 Generelle krav. 2.1 Indledning. 2.2 Målinger. 2.3 Temperaturområder. 2.4 Forsyningsspændinger. 2.5 Indgangs- og udgangsimpedanser. 2.6 Målepunkter. 2.7 HF-udstråling og skærmdæmpning. 2.8 Støjspænding på netklemmer. 2.9 Mekaniske krav til materiel i forstærkerstationer. 2.10 Korrosionsbestandighed. 3.0 Tv-kanalforstærkere og tv-kanalomsættere. 3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding. 3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik. 3.3 Støjtal. 3.4 Refleksionsdæmpning. 3.5 AGC-reguleringsområde. 3.6 Gruppeløbetidsvariation. 3.7 Differentiel forstærkning. 3.8 Differentiel fase. 3.9 Dekodnings margin. 3.10 HF-udstråling og skærmdæmpning. 3.11 Kanalomsætteres følsomhed overfor uønskede indgangssignaler. 3.12 Uønskede signaler fra tv-kanalomsætteres signalindgange og -udgange. 3.13 Kanalomsætteres frekvensstabilitet. 3.14 Brummodulationsafstand. 4.0 Bånd- og bredbåndsforstærkere. 4.1 Indledning. 4.2 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding. 4.3 Amplitude-frekvenskarakteristik. 4.4 Anden ordens intermodulationsafstand. 4.5 Støjtal. 4.6 Refleksionsdæmpning. 4.7 HF-udstråling og skærmdæmpning. 4.8 Overhøringsdæmpning mellem forstærkerudgange. 4.9 Brummodulationsafstand. 5.0 FM-kanalforstærkere og FM-kanalomsættere. 5.1 Indledning. 5.2 Krydstale mellem L- og R-kanalerne. 5.3 Klirfaktor (harmonisk forvrængning). 5.4 Signal/støj forhold. 5.5 Følsomhed overfor uønskede signaler på indgangen. 5.6 Refleksionsdæmpning. 5.7 AGC reguleringsområde. 5.8 HF-udstråling og skærmdæmpning. 5.9 Uønskede signaler fra kanalomsætteres ind- og udgange. 5.10 Kanalomsætteres frekvensstabilitet. 5.11 Brummodulationsafstand. 6.0 Tv-modulatorer. 6.1 Video indgang. 6.2 Lyd indgang. 6.3 Video overførsel. 6.3.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 6.3.2 Gruppeløbetidskorrektion 6.3.3 Differentiel forstærkning 6.3.4 Differentiel fase 6.3.5 Intermodulationsafstand (IMA) 6.3.6 Signal/støj forhold 6.3.7 Frekvensstabilitet 6.4 Lyd overførsel 6.4.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 6.4.2 Klirfaktor 6.4.3 Signal/støj forhold (Lyd) 6.5 Udgange. 6.5.1 Refleksionsdæmpning 6.5.2 Udgangsspændingens variation 6.5.3 Uønskede signaler på udgangen 6.5.4 Selektivitet 6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning. 6.7 Brummodulationsafstand. 7.0 FM-modulatorer 7.1 Indledning 7.2 Krydstale mellem venstre og højre kanal 7.3 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning) 7.4 Signal/støj forhold 7.5 Frekvensstabilitet 7.6 Refleksionsdæmpning 7.7 Uønskede signaler på udgangen 7.8 HF-udstråling og skærmdæmpning 8.0 Strømindfødningsenheder. 8.1 Brummodulationsafstand. 8.2 Frekvensområde. 8.3 Amplitude-frekvenskarakteristik. 8.4 Refleksionsdæmpning. 8.5 HF-udstråling og skærmdæmpning. 8.6 Strøm og spænding 9.0 Signalfordelere. 9.1 Indledning. 9.2 Frekvensområde. 9.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for udgangene. 9.4 Overhøringsdæmpning. 9.5 Refleksionsdæmpning. 9.6 Skærmdæmpning. 9.7 Brummodulationsafstand. 10.0 Stikledningsfordelere. 10.1 Indledning. 10.2 Frekvensområde. 10.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for gennemgangs- og afgreningsdæmpning. 10.4 Overhøringsdæmpning. 10.5 Retningsdæmpning. 10.6 Refleksionsdæmpning. 10.7 Skærmdæmpning. 10.8 Brummodulationsafstand. 11.0 Tilslutningsdåser i stikledningssystemer. 11.1 Indledning. 11.2 Frekvensområde. 11.3 Afgreningernes amplitude-frekvenskarakteristik. 11.4 Overhøringsdæmpning. 11.5 Refleksionsdæmpning. 11.6 Skærmdæmpning. 11.7 Stik. 12.0 Tilslutningsdåser i sløjfesystemer. 12.1 Indledning. 12.2 Frekvensområde. 12.3 Amplitude-frekvenskarakteristik. 12.4 Overhøringsdæmpning. 12.5 Retningsdæmpning 12.6 Refleksionsdæmpning. 12.7 Skærmdæmpning. 12.8 Stik. 13.0 Filtre. 13.1 Indledning. 13.2 Gennemgangsdæmpningens amplitude-frekvenskarakteristik. 13.3 Refleksionsdæmpning. 13.4 Skærmdæmpning. 14.0 Koaksialstik 14.1 Generelle krav. 14.2 Skærmdæmpning. 14.3 Refleksionsdæmpning. 14.4 Strømgennemgang. 15.0 Koaksiale samleled og overgangsled. 15.1 Mekaniske krav 15.2 Skærmdæmpning. 15.3 Refleksionsdæmpning 15.4 Strømgennemgang. 16.0 Afslutningsmodstande og impedansomsættere. 16.1 Mekaniske krav. 16.2 Refleksionsdæmpning. 16.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for impedansomsættere 17.0 Koaksialkabler. 17.1 Generelle krav 17.2 Koaksialkablernes konstruktion. 17.3 Splidsning 17.4 Karakteristisk impedans 17.5 Refleksionsdæmpning 17.6 Skærmdæmpning 18.0 Standere, fordelerbokse og forstærkerskabe. 18.1 Indledning. 18.2 Generelle krav. 18.3 Prøvningsforskrifter. 18.4 Fugtspærre. 18.5 Varmeeffekt. 18.6 Kontrolordning. 18.7 Mærkning. 19.0 Udstyr til modtagning fra kommunikationssatellitter. 19.1 Indledning. 19.2 Polarisationsfordelere. 19.2.1 Polarisationsdæmpning 19.3 Blomomsættere. 19.3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding 19.3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik 19.3.3 Spejlselektivitet 19.3.4 Støjtal 19.3.5 Refleksionsdæmpning 19.3.6 Lokaloscillatorens frekvensstabilitet 19.3.7 Maksimal effekt fra lokaloscillatoren på signalind- og udgange 19.3.8 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.4 Mellemfrekvensforstærkere. 19.4.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding 19.4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik 19.4.3 Støjtal 19.4.4 Refleksionsdæmpning 19.4.5 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.5 Signalfordelere 19.5.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 19.5.2 Refleksionsdæmpning 19.5.3 Skærmdæmpning 19.5.4 Overhøringsdæmpning (Isolation mellem udgange) 19.6 Satellitmodtagere, 1.MF til PAL 19.6.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 19.6.2 Ind- og udgangsimpedanser 19.6.3 Gruppeløbetid 19.6.4 Ulineær forvrængning 19.6.5 Udgangsniveauer 19.6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.6.7 Antenneklemspænding 19.7 Satellitmodtagere, 1.MF til komponent video og lyd. 19.7.1.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet 19.7.1.2 Amplitude-frekvenskarakteristik for audiosignalet 19.7.2 Ind- og udgangsimpedanser 19.7.3 Gruppeløbetid 19.7.4 Klirfaktor 19.7.5.1 Videosignalets udgangsniveau 19.7.7.2 Audiosignalets udgangsniveau 19.7.6 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.8 Satellitmodtagere, 1.MF til MAC basisbånd 19.8.2 Refleksionsdæmpning 19.8.3 Gruppeløbetid 19.8.4 Udgangsniveau 19.8.5 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.8.6 Antenneklemspænding 19.9 MAC dekodere. 19.9.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 19.9.2 Refleksionsdæmpning 19.9.3 Gruppeløbetid 19.9.4 Klirfaktor 19.9.5 Videosignalets udgangsniveau 19.9.6 Audiosignalets udgangsniveau 10.9.7 HF-udstråling og skærmdæmpning 19.10 Tv-programmer fra Eutelsat 1-F4. 20.0 Udstyr til modtagning fra DBS-satellitter. 20.1 Indledning. 20.2 Polarisationsfordeler 20.2.1 Polarisationsdæmpning 20.3 Blokomsættere 20.3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding 20.3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.3.3 Spejlselektivitet 20.3.4 Støjtal 20.3.5 Udgangsimpedans og refleksionsdæmpning 20.3.6 Lokaloskillatorens frekvensstabilitet 20.3.7 Maks. effekt fra lokaloskillatoren på ind- og udgange 20.3.8 HF-udstråling og skærmdæmpning 20.4 Mellemfrekvensforstærkere 20.4.1 Maksimal intemodulationsbegrænset udgangsspænding 20.4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.4.3 Støjtal 20.4.4 Ind- og udgangsimpedans samt refleksionsdæmpning 20.4.5 HF-udstråling og skærmdæmpning 20.5 Signalfordelere 20.5.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.5.2 Refleksionsdæmpning 20.5.3 Skærmdæmpning 20.6 Satellitmodtagere 20.6.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.6.2 Refleksionsdæmpning 20.6.3 Gruppeløbetid 20.6.4 Klirfaktor 20.6.5 Udgangsniveauer 20.6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning 20.7 Satellitmodtagere 20.7.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.7.2 Refleksionsdæmpning 20.7.3 Gruppeløbetid 20.7.4 Udgangsniveauer 20.7.5 HF-udstråling og skærmdæmpning 20.7.6 Antenneklemspænding 20.8 Mac-dekodere (Mac basisbånd til komp. video og audio) 20.8.1 Amplitude-frekvenskarakteristik 20.8.2 Refleksionsdæmpning 20.8.3 Gruppeløbetid 20.8.4 Klirfaktor 20.8.5 Udgangsniveauer 20.8.6 HF-udstråling og skærmdæmpning 21.0 Modforvrængere. 21.1 Indledning 21.2 Frekvensområde 21.3 Amplitude-frekvenskarakteriestik 21.4 Refleksionsdæmpning 21.5 Skærmdæmpning 21.6 Brummodulationsafstand 22.0 Pilottonegeneratorer. 22.1 Indledning. 22.2 Udgangsspændingens stabilitet. 22.3 Frekvensstabilitet. 22.4 Dæmpning af uønskede signaler på udgangen. 22.5 Udgangsimpedans. 22.6 Refleksionsdæmpning. 22.7 HF-udstråling og skærmdæmpning.

1. Indledning.

»Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg« er udgivet i henhold til ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 651 af 22.09.1986 om fællsesantenneanlæg m.v.

Denne bestemmelse: »Afsnit A« indeholder krav og målemetoder for materiel, som skal typegodkendes til anvendelse i fællesantenneanlæg.

De øvrige afsnit i tekniske bestemmelser omfatter: Afsnit B: Systemopbygning og systemværdier. Afsnit C: Installationsforskrifter. Afsnit D: Oversigter over typegodkendt materiel.

Ændringer i denne udgave i forhold til 1. udgave træder i kraft den 1.1.1991. Efter den 1.3.1990 er det muligt, at få typegodkendt udstyr efter Efter den 1.1.1992 skal alt materiel i nye anlæg være typegodkendt efter denne bestemmelse.

Betingelser for typegodkendelse, mærkning af udstyr o.s.v. kan findes i » Bestemmelser om typegodkendelse og andre former for godkendelse af teleterminaludstyr, radiokommunikationsudstyr og fællesantennemateriel«, udgivet af generaldirektoratet af post & telegrafvæsenet, juni 1989.

Generelt om antenneanlægs opbygning

Et fællesantenneanlæg bruges til at modtage og fordele tv- og radioprogrammer til et antal abonnenter. Det opdeles i hovedbestanddelene antenner m.v., hovedstation, fordelingsnet og abonnentfordelingsnet som vist i fig 1.

I hovedstationen modtages tv- og radiosignalerne fra antenner, hybridnet eller lokalstudier. Her foretages frekvensomsætninger, forstærkninger, modulationer, sammenkobling af signaler m.v..

Fordelingsnettets opgave er at transmittere signalerne over større afstande ud til abonnentfordelingsnettene, som fordeler signalerne ud til abonnenterne.

Placering af signalerne i fordelingssnettene kan ske i følgende frekvensbånd

5-25 MHz : Returvej. Bånd 1, 47-68 MHz : Tv-signaler. Bånd 2, 87,5-108 MHz : FM-radiosignaler. Bånd 3, 174-230 MHz : Tv-signaler. Bånd 4, 470-606 MHz : Tv-signaler. Bånd 5, 606-790 MHz : Tv-signaler. Mellembånd : Tv-signaler. Følgende kanaler er i øjeblikket tilladte: S9-S11, S13-S23, S26-S32, S35-S36, S38, K61-K68. 950 - 1750 MHz : Tv- og radio signaler.

Fig. 1. Fællesantenneanlæg med et repræsentativt udsnit af materiel.

2. Generelle krav.

2.1 Indledning.

Kravene i dette kapitel gælder for alt materiel til fællesantenneanlæg, herunder også radioanlæg til modtagning fra kommunikations- og DBS-satellitter.

2.2 Målinger.

Under beskrivelser af måleopstillinger er der fortrinsvis beskrevet metoder for punktvis optagelse af karakteristikker, men de tilsvarende sweepmålinger kan også anvendes.

Under udførelse af målinger skal, hvor intet andet er anført, enhver ubenyttet signalindgang og -udgang være afsluttet med dens karakteristiske impedans.

Hvis frekvensområdet ikke er opgivet gælder kravene kun i det frekvensområde, som udstyret er specificeret for.

2.3 Temperaturområder.

Ansøgeren skal oplyse, til hvilket af nedennævnte temperaturområder materiellet skal typegodkendes.

Materiel i klimaregulerede rum skal overholde bestemmelsernes krav i temperaturområdet 15 - 35 grader C.

Materiel, der monteres indendørs eller i skabe, hvor der er temperaturreguleret, skal overholde bestemmelsernes krav indenfor temperaturområdet 5 - 40 grader C. Det skal endvidere kunne fungere med reducerede data i temperaturområdet -10 til +55 grader C.

Materiel, der monteres indendørs, hvor der er uopvarmet eller udendørs i standere, fordelerbokse eller forstærkerskabe, skal overholde bestemmelserne indenfor temperaturområdet -10 til +55 grader C. Herudover skal det kunne fungere med eventuelt reducerede data i temperaturområdet -25 til +70 grader C.

2.4 Forsyningsspændinger.

Bestemmelsernes krav skal overholdes indenfor følgende tolerancer for net- eller jævnspænding: Netspænding: Indtil d. 1.1.1993: 220 VAC + 10 %/ -6 %. Efter d. 1.1.1993: 230 VAC + 6 %/ -10 %. Jævnspænding: Fabrikantens oplysninger.

2.5 Indgangs- og udgangsimpedanser.

Impedansen for målepunkter samt signalindgange og -udgange er 75 Ohm.

Til anvendelse i delsystem H1 og satellitmodtageudstyr kan dog anvendes udstyr med 50 Ohms impedans.

Endvidere kan der ved gennemsløjfning i nettene F3 og F4 tillades en udgangsimpedans på 37,5 Ohm.

2.6 Målepunkter.

Et målepunkt er en signaludgang, der kun bruges til kontrol af signalspændinger. Kontrolmålinger skal kunne udføres uden at afbryde eller påvirke driften. Målepunkter kan være udført på tre forskellige måder: A) Målepunkt med udkoblingsdæmpning. B) Målepunkt uden udkoblingsdæmpning. C) Måledåse.

Et målepunkt med en udkoblingsdæmpning på 20 - 30 dB er det mest anvendte, indbyggede målepunkt. Måleudstyr kan tilsluttes direkte.

Et målepunkt uden udkoblingsdæmpning må kun bruges i forbindelse med en typegodkendt måleprobe.

En måledåse er en fordeler med een afgrening, der kun må benyttes som målepunkt. De benyttes til indbygning i anlæg før og efter forstærkere, når de og tilsluttede enheder ikke har nok indbyggede målepunkter.

Fremover betegnes målepunkter og måledåser som målepunkter.

2.6.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

2.6.1.1 Målemetode.

Ved måling på en enhed skal der måles både med målepunktet belastet med dets karakteristiske impedans samt ubelastet.

2.6.1.2 Krav.

Udkoblingsdæmpningen til målepunktet må for alt materiel overholde den opgivne værdi indenfor tolerancen +/- 1,0 dB.

Amplitudekarakteristikkerne for enhedens andre sammenhørende signalindgange og -udgange må højst ændres +/- 0,5 dB, når målepunktet ændres fra belastet til ubelastet.

2.6.2 Refleksionsdæmpning.

2.6.2.1 Målemetode.

Refleksionsdæmpningen bestemmes med måleopstillingen og målemetoden vist i kapitel 3.4.

2.6.2.2 Krav.

Minimum 15 dB.

2.6.3 Tilslutningsstik.

Målepunktets tilslutningsstik skal være et normalt koaksialstik beregnet for målekabler og med en nominel impedans på 75 Ohm: for delsystemet H1 kan tillades en nominel impedans på 50 Ohm. På stikket må der ikke findes strømforsyningsspændinger.

2.7 HF-udstråling og skærmdæmpning.

2.7.1. Målemetoder og måleopstillinger.

Alle måleopstillinger og målemetoder svarer til de i IEC publikation 728-1, kap.15 viste.

Målemetoderne kan anvendes til såvel aktivt som passivt materiel.

I frekvensområdet 30 til 300 MHz kommer den største udstråling fra indgangs- og udgangskablerne. Derfor anvendes den såkaldte »absorbing clamp« metode.

I frekvensområdet 300 til 1750 MHz kommer den udstrålede effekt hovedsagelig fra kabinet og stik. Derfor anvendes substitutionsmetoden uden tilsluttet kabel på udgangen.

Måleobjektet skal placeres ca. een meter over gulvplan på et ikke ledende underlag.

Hvis der er et netforsyningskabel, skal det tilføres måleobjektet vinkelret på underlaget.

Enhver elektrisk reflekterende eller absorberende genstand skal flyttes tilstrækkelig langt væk fra måleopstillingen.

Alle ubenyttede ind- og udgange skal være afsluttede med deres karakteristiske impedans.

På aktive måleobjekter måles ved

- det maksimale udgangsniveau efter fabrikantens oplysninger.

- alle nominelle frekvenser såsom bærebølger, lokaloskillatorer og harmoniske af disse i kanaludstyr.

- et rimeligt antal frekvenser indenfor det nominelle frekvensområde i bredbåndsudstyr.

På passive måleobjekter måles ved

- det maksimale indgangsniveau eller efter fabrikantens forskrifter.

- et rimeligt antal frekvenser indenfor det nominelle frekvensområde.

2.7.2 Målinger i frekvensområdet 30 til 300 MHz.

Fig 2.7.2. Måleopstilling til bestemmelse af skærmdæmpning og udstråling i frekvensområdet 30 til 300 MHz. (Absorbing clamp metoden).

Udgangen på måleobjektet skal forbindes til et målekabel med samme karakteristiske impedans og kablet skal afsluttes med udstyr, der har samme nominelle impedans som måleobjektet.

Først måles signalniveauet på måleobjektet. Coaxomskifteren stilles, så signalet går direkte gennem målekablet til spektrumanalysatoren.

Efter korrektion for tab i kablet til spektrumanalysatoren og i målekablet registreres niveauet pi på udgangen af måleobjektet, hvis dette er aktivt.

Efter korrektion for tab i kablet til spektrumanalysatoren og i målekablet samt gennemgangsdæmpningen i måleobjektet registreres niveauet pi på indgangen af måleobjektet, hvis dette er passivt.

Herefter bestemmes den udstrålede effekt. Koaksomskifteren stilles, så målekablet afsluttes med sin karakteristiske impedans og spektrumanalysatoren tilsluttes strømtransformerudgangen på absorbertangen. Absorbertangen flyttes til det sted, hvor udslaget er størst, hvilket er indenfor en halv bølgelængde fra måleobjektet.

Efter korrektion for tab i kablet til spektrumanalysatoren og i absorbertangen samt dennes kabel registreres niveauet po.

Måleobjektets skærmdæmpning er pi- po dB.

2.7.3 Målinger i frekvensområdet 300 til 1750 MHz.

Fig.2.7.3. Måleopstillinger til bestemmelse af skærmdæmpning og udstråling fra materiel i frekvensområdet 300 til 1750 MHz. (Substitutionsmetoden).

Først vendes og drejes måleobjektet til maksimalt niveau po registreres

på spektrumanalysatoren. Niveauet p1 på signalgeneratoren registreres.

Måleobjektet erstattes af en halvbølgedipol, der afstemmes til den aktuelle frekvens. Niveauet fra signalgeneratoren indstilles, så der på spektrumanalysatoren kan iagttages samme udslag po som før. Niveauet p2 på

signalgeneratoren registreres.

Et aktivt måleobjekts skærmdæmpning er p1 - p2 + måleobjektets

forstærkning udtrykt i dB.

Et passivt måleobjekts skærmdæmpning er p1 - p2 dB.

2.7.4 Målinger i frekvensområdet 1750 - 4000 MHz.

Målemetoden er beskrevet i Draft CEPT recommendation T/RA-24-01, annex I, (Doc. T/R 19(82)6.rev.2E).

2.7.5 Målinger i frekvensområdet 4 - 18 GHz.

Målemetoden er beskrevet i CISPR Publication 11 og 11A.

2.7.6 Krav til maksimal udstråling.

Normerede bånd for tv og FM : Maks. 4 x 10exp(-9) Watt *) Mellembånd (S-kanaler + k61-68): Maks. 10exp(-10) Watt **) 950 - 1000 MHz : Maks. 10exp(-10) Watt 1 - 4 GHz : Maks. 2 x 10exp(-8) Watt ***) 4 - 18 GHz : Maks. 5 x 10exp(-7) Watt ****) ( Kravene er afbildede i fig 2.7.6)

Fig 2.7.6 Kurve for den maksimale tilladte udstråling i frekvensområdet 40 MHz til 18 GHz.

p(-10) W = 39 dBuV/75 Ohm = -70 dBm = 20 dBpW = 37 dBuV/50 Ohm.

*) 4x10exp(-9) W = 55 dBuV/75 Ohm = -54 dBm = 36 dBpW = 53 dBuV/50 Ohm.

xp(-8) W = 62 dBuV/75 Ohm = -47 dBm = 43 dBpW = 60 dBuV/50 Ohm.

xp(-7) W = 76 dBuV/75 Ohm = -33 dBm = 57 dBpW = 74 dBuV/50 Ohm.

2.7.7 Krav til skærmdæmpningen.

Tilslutningsdåser. Min. 60 dB i frekvensområdet 5 - 1000 MHz. Min. 27 dB i frekvensområdet 1000 - 1750 MHz.

Kravene til maksimal udstråling skal altid overholdes.

Masteforstærkere. Min. 50 dB i frekvensområdet 30 - 1000 MHz.

Kravene til maksimal udstråling skal altid overholdes.

Aktivt udstyr for F3 og F4. Min. 60 dB i frekvensområdet 5 - 1000 MHz.

Kravene til maksimal udstråling skal altid overholdes.

Øvrigt materiel

Min. 60 dB i frekvensområdet 5 - 40 MHz. Min. 70 dB i frekvensområdet 40 - 470 MHz. Min. 65 dB i frekvensområdet 470 - 1000 MHz. Min. 47 dB i frekvensområdet 1000 - 1750 MHz.

Kravene til maksimal udstråling skal altid overholdes.

2.8 Støjspænding på netklemmer.

2.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Måles som beskrevet i CISPR publication 22, afsnit 9 i frekvensområdet 0,15 til 30 MHz. Der anvendes et 50 Ohm/50 uHy netværk.

2.8.2 Krav.

Grænser for støjspændingerne på netklemmerne

------------------------------------------------------------------- Støjspænding i dBuV Frekvensområde i MHz Quasi-peak Middelværdi ------------------------------------------------------------------- 0,15 - 0,5 < 66 - 56 <= 56 - 46 0,5 - 5,0 < 56 <= 46 5,0 - 30,0 <= 60 <= 50 -------------------------------------------------------------------

Måleresultaterne skal garanteres af fabrikanten. Typegodkendelsen baseres på de opgivne værdier (Fabrikanterklæring).

2.9 Mekaniske krav til materiel.

2.9.1 H1-forstærkerstationer.

2.9.1.1 Temperaturområde.

Temperaturområdet bestemmes udfra kapitel 2.3.

2.9.1.2 Mekanisk opbygning.

Alle aktive og passive enheder ( forforstærkere, transformere, og strømfiltre undtaget) skal være monterede i et system, så det er muligt at udskifte en kanalenhed uden at afbryde stationens drift.

2.9.1.3 Målepunkter.

Der skal være målepunkter, så det er muligt at kontrollere indgangs- og udgangssignaler.

Mere om målepunkter ses i kapitel 2.6.

2.9.1.4 Koaksialstik.

Chassisstikkene skal være af god kvalitet og med gevind eller anden låseordning.

2.9.2 H2-forstærkerstationer samt omsætterstationer for D1 og D2.

2.9.2.1 Temperaturområde.

Temperaturområdet bestemmes udfra kapitel 2.3.

2.9.2.2 Mekanisk opbygning.

Som 2.9.1.2.

2.9.2.3 Målepunkter.

Som 2.9.1.3

2.9.2.4 Koaksialstik.

Som 2.9.1.4

2.9.3 D1-forstærkerstationer.

2.9.3.1 Temperaturområde.

Temperaturområdet bestemmes udfra kapitel 2.3.

2.9.3.2 Forstærkerhus.

Huset skal være mekanisk solidt og korrosionsfast. Det skal endvidere være stænktæt og opfylde IEC TC 70, publikation 529-IP 44.

De aktive enheder skal kunne udskiftes uden at afmontere hovedkablerne.

2.9.3.3 Modforvrænger, dæmpningsled, fordelere m.v..

De skal være indbyggede eller kunne indbygges i forstærkerhuset. Enheder beregnede for indsætning skal være sikrede mod utilsigtet berøring.

2.9.3.4 Målepunkter.

Der skal være målepunkter, så det er muligt at kontrollere hver enkelt kanal både på indgangen og udgangen af forstærkerhuset samt på udgangen af omsættere og forstærkere.

Målepunkterne bør være tilgængelige uden at åbne forstærkerhuset.

2.9.3.5 Koaksialstik.

Kabeltilslutninger for signaler til og fra forstærkerhuset skal være mekanisk solide med skruestik, bajonetstik eller forskruninger.

Chassisstikkene skal være af god kvalitet og med gevind eller anden låseordning.

2.9.4 D2-forstærkerstationer.

2.9.4.1 Temperaturområde.

Temperaturområdet bestemmes udfra kapitel 2.3.

2.9.4.2 Forstærkerhus.

Huset skal være mekanisk solidt og korrosionsfast. Det skal være stænktæt og opfylde IEC TC 70, publikation 529-IP44.

2.9.4.3 Modforvrænger, dæmpningsled, fordelere m.v..

Som 2.9.3.3.

2.9.4.4 Målepunkter.

Som 2.9.3.4.

2.9.4.5 Koaksialstik, overgangsled m.v..

Som 2.9.3.5.

2.9.5 D3-forstærkerstationer.

2.9.5.1 Temperaturområde.

Temperaturområdet bestemmes udfra kapitel 2.3.

2.9.5.2 Modforvrænger, dæmpningsled m.v.

Enhederne skal være indkapslede.

2.9.5.3 Målepunkter.

Som 2.9.1.3.

2.10 Korrosionsbestandighed.

Det skal oplyses, om materiellet er for udendørs eller indendørs anvendelse. Materiel for anvendelse i uopvarmede rum eller udendørs skal være korrosionsbeskyttet eller opbygget af korrosionssikkert materiale.

3.0 Tv-kanalforstærkere og tv-kanalomsættere.

En tv-kanalforstærker anvendes til at forstærke en tv-kanal, medens en tv-kanalomsætter anvendes til at frekvensomsætte og forstærke en tv-kanal.

Tv-kanalomsættere kan være udført på flere forskellige måder, og der skelnes her mellem følgende to typer: A. Omsætter direkte fra en tv-kanal til en anden. B. Omsætter fra en tv-kanal til samme eller til en anden over en mellemfrekvens, f.eks. fB = 38,9-fL = 33,4 MHz

Forstærkerens/omsætterens dynamik område defineres som det interval af indgangsniveauet indenfor hvilket de opgivne værdier for støjtal og intermodulationsafstand samt automatisk gain kontrol (AGC) er overholdt.

3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

3.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 3.1.1A. Måleopstilling til bestemmelse af maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

Signalerne fra de tre umodulerede målesendere indstilles til

frekvenserne f1 = billedbærebølgen, f2 = farvebærebølgen og f3 =

lydbærebølgen og med de på figur 3.1.1B viste relative amplituder på udgangen af måleobjektet.

Spændingsniveauet af signalspektret til måleobjektet reguleres ved hjælp af dæmpningsled 1, indtil amplituden af det største af intermodulationsprodukterne, Ui og U'i, på måleobjektets udgang er 44 dB

mindre end udgangsspændingen, U3. (Se fig. 3.1.1B).

Herefter måles effektivværdien af spændingen U3 på udgangen af måleobjektet og dens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er da 10 dB større end U3.

Hvis udstyret har manuel forstærkningsregulering, måles i begge yderstillinger af det specificerede variationsområde.

Fig. 3.1.1B. Frekvensspektrum af udgangssignaler.

3.1.2 Enheder med AGC-regulering.

Indsenderen skal oplyse, hvordan enhedens AGC afbrydes og forsynes med en eksternt konstant reguleringsspænding eller evt. angive, hvorledes målingen kan foretages indenfor enhedens reguleringsområde.

3.1.3 Krav.

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding skal oplyses og skal overholdes i hele indgangs dynamik område.

3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.

3.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Måleniveauet skal være 6 dB mindre end udstyrets maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding, eller for enheder med AGC regulering, et passende niveau indenfor måleobjektets dynamik område.

Fig 3.2.1. Måleopstilling til måling af amplitude-frekvens- karakteristik.

For tv-kanalforstærkere sættes omskifteren først i stilling 1. Målesender og målemodtager indstilles til måleobjektets frekvens. Dæmpningsled 1 indstilles til der fås en passende spænding for udstyrets indgang. Dæmpningsled 2 indstilles til der fås et passende udslag på målemodtageren. Omskifteren sættes nu i stilling 2 og dæmpningsled 2 reguleres, til der fås samme udslag på målemodtageren som før.

For tv-kanalomsættere sættes omskifteren først i stilling 1. Målesender og målemodtager indstilles til måleobjektets indgangsfrekvens. Dæmpningsled 1 indstilles til en passende spænding for udstyrets indgang. Dæmpningsled 2 indstilles til et passende udslag på målemodtageren. Omskifteren sættes nu i stilling 2, og målemodtageren indstilles til måleobjektetsudgangsfrekvens. Dæmpningsled 2 indstilles til samme udslag på målemodtageren.

Hvis dæmpningen af dæmpningsled 2 i dB er henholdsvis A1 og A2 i

stilling 1 og 2 bliver amplitudeforholdet: (A2 - A2) dB.

Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at der kan tegnes en kurve som funktion af frekvensen i et frekvensområde, der for PAL tv-system B mindst skal være fra fB - 8,25 MHz til fB + 12,75 MHz

og for system G fra

fB - 9,25 MHz til fB + 14,75 MHz.

Hvis udstyret har indbygget variabelt dæmpningsled, måles amplitudekarakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger.

3.2.2 Enheder med AGC-regulering.

Indsenderen skal oplyse hvordan enhedens AGC afbrydes og forsynes med en eksternt konstant reguleringsspænding eller evt. angive hvorledes målingen kan foretages indenfor enhedens reguleringsområde.

3.2.3 Krav.

Forstærkere.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal være indenfor de respektive tolerancegrænser i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c i gennemgangsområdet i de forskellige delsystemer og/eller delnet.

Omsættere. (Direkte fra een tv kanal til en anden).

For enheder til normal- eller nabokanaldrift i de forskellige delsystemer og/eller delnet skal amplitude-frekvenskarakteristikken være indenfor de respektive maskekurver i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c.

Ved omsætning fra PAL/G til PAL/B-nabokanal er det kurven for PAL/B (Fig. 3.2.3b) der skal overholdes.

Omsættere. (Separate enheder, der omsætter over mellemfrekvens). a. Omsættere fra HF til MF. Amplitude-frekvenskarakteristikken på MF-udgangen skal som minimum være indenfor maskekurverne i figur 3.2.3d. Indsenderen skal dokumentere, at den samlede omsætters (HF-MF-HF) amplitude-frekvenskarakteristik er indenfor maskekurverne i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c. b. Omsættere MF til HF. Amplitude-frekvenskarakteristikken på HF-udgangen skal som minimum være indenfor de respektive maskekurver i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c. Indsenderen skal dokumentere, at den samlede omsætters(HF-MF-HF) amplitude-frekvenskarakteristik er indenfor de respektive maskekurverne i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c.

Gennemgangsområder fremgår af ovennævnte figurer. For forstærkere og omsættere til anvendelse i master er gennemgangsområdet lig kanalgrænserne som oplyst af indsenderen.

Det skal oplyses, hvilken kurve materiellet skal godkendes efter.

Data for maskekurverne i fig 3.2.3a

------------------------------------------------------------------- Frekvens Delsystemer og amplituder i dB --------------------------------------------------- (MHz) H2,D1,D2,D3 F3 og F4 samt masteforstærkere til H1 og H2 ------------------------------------------------------------------- >f +19,75 -45/ -16/ B <f +19,75 -16/ -16/ B <f +12,75 +1.5/ +2/ B < + 6,1 +1,5/-2 +2/-3 < + 5,6 1,5/-1,5 +2/-2 f 0 0 B > - 0,25 1,5/-1,5 +2/-2 > - 0,75 +1,5/-2 +2/-3 > - 8,25 +1.5/ +2/ > -15,25 -16/ -16/ < -15,25 -45/ -16/ -------------------------------------------------------------------

Vedrørende H1 delsystemer se Fig. 3.2.3b eller c

Fig 3.2.3a. Maskekurver for amplitude-frekvenskarakteristikker for delsystemerne H2, D1, D2 og D3 i PAL tv-system B og G ved normal drift.

Data for maskekurverne i fig 3.2.3b

------------------------------------------------------------------- Frekvens Delsystemer / Amplitude (dB) --------------------------------------------------- (MHz) H1 H2,D1,D2,D3 F3 og F4 ------------------------------------------------------------------- >f +7 -45/ -45/ -45/ B <f +7 -20/ -20/ -20/ B < +6,25 1/ 1,5/ 2/ < +5.75 1/-2 1,5/-3 2/-3 < +5,25 1/-1 1,5/-1,5 2/-2 f 0 0 0 B > -0,25 1/-1 1,5/-1,5 2/-2 ++> -0,65 1/-2 1,5/-3 2/-5 * > -0,75 1/-2 1,5/-3 2/-5 > -0,95 1/ 1,5/ 1,5/ * > -1,25 1/ 1.5/ 1.5/ > -2 -20/ -20 -20/ < -3 -35/ -35/ -35/ < -3 -45/ -45/ -45/ ------------------------------------------------------------------- * Kurve 1 Kurve 2

Fig 3.2.3b. Kurve 1 er maskekurve for amplitude-frekvenskarakteristikken for delsystem H1 i PAL tv-system B ved nabokanaldrift. Kurver for de andre delsystemer fås ved at afsætte relevante data fra tabellen på figuren.

Kurve 2 er maskekurven, når underliggende nabokanal fører digital stereo-lyd (NICAM).

Data for maskekurverne i fig 3.2.3c

------------------------------------------------------------------- Frekvens Delsystemer og amplitude i dB -------------------------------------------------- (MHz) H1 H2,D1,D2,D3 F3 og F4 ------------------------------------------------------------------- > f + 8 -45/ -45/ -45/ B < f + 8 -20/ -20/ -20/ B < + 6,6 +1/ +1.5/ +2/ < + 6,1 1/-2 1,5/-3 2/-3 < + 0,75 1/-1 1,5/-1,5 2/-2 f 0 0 0 B > - 0,25 1/-1 1,5/-1,5 2/-2 > - 0,75 1/-2 1,5/-3 2/-5 > - 1,25 1/ 1.5/ 2/ > - 2 -20/ -20/ -20/ > - 3 -35/ -35/ -35/ < - 3 -45/ -45/ -45/ -------------------------------------------------------------------

Fig 3.2.3c. Maskekurver for amplitude-frekvenskarakteristik i delsystemerne H1 i tv-system G ved nabokanaldrift.

Maskekurver for de andre delsystemer fås ved at indsætte data fra tabellen på figuren.

------------------------------------------------------------------- Data for maskekurverne i fig 3.2.3d: ------------------------------------------------------------------- Frekvens Delsystemer / Amplitude (dB) -------------------------------------------- H1 H2,D1,D2,D3 F3 og F4 samt masteforstærkere (MHz) til H1 og H2 ------------------------------------------------------------------- < f -19,75 (19,15) -45/ -45/ -16/ B > f -19,75 (19,15) -16/ -16/ -16/ B > f -12,75 (26,15) +1/ +1.5/ +2/ > - 6,1 (32,8) 1/-2 +1,5/-2 +2/-3 > - 5,75 (33,15) 1/-1 +1,5/-1,5 +2/-2 f 0 0 0 < + 0,25 (39,15) 1/-1 +1,5/-1,5 +2/-2 < + 0,75 (39,65) 1/-2 +1,5/-2 +2/-3 < + 8,25 (47.15) 1/ 1.5/ 2/ < +15,25 (54.15) -16/ -16/ -16/ > +15,25 (54,15) -45/ -45/ -16/ ------------------------------------------------------------------- fB = 38,9 MHz fL = 33,4 MHz

Fig. 3.2.3d. Maskekurver for HF til MF kanalomsætteres amplitude-frekvenskarakteristik i delsystem H1. Maskekurver for de andre delsystemer fås ved at tage data fra tabellen og afsætte på figuren.

3.3 Støjtal.

3.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.3.3.1. Måleopstilling til måling af støjtal.

Målemetoden er baseret på en støjgenerator, der afgiver to forskellige støjeffekter svarende til støjkildetemperaturerne T/kold og T/varm ( Hot/cold eller Y-faktor metode).

Målemodtageren, der kun anvendes som indikator, skal have en egenstøj, der er så lille, at den ikke har kendelig indflydelse på aflæsningsnøjagtigheden.

Først stilles støjgeneratorens i dens kolde tilstand. Dæmpningsleddet og målemodtageren indstilles, så der fås et passende udslag, der er referanceniveauet.

Derefter stilles støjgeneratoren i dens varme tilstand, Tvarm og v.h.a. dæmpningsleddet indskydes så megen dæmpning, at der fås samme udslag som før. Den indskudte dæmpning i rent tal er den såkaldte Y-faktor, der benyttes i det følgende til at udregne støjtallet efter formlen

F = 10 log(1+(T - Y.T )/290(Y-1)) : hvor varm kold

T/kold er støjtemperaturen af støjkilden i dens kolde tilstand. Den svarer til omgivelsestemperaturen i grader Kelvin (273 grader C + omgivelsestemperaturen i grader C).

T/varm opgives af støjgeneratorens fabrikant som

ENR (excess noise ratio) = 101og(T /290 -1). varm

Målingen foretages ved så mange frekvenser, at støjtallet kan afbildes som funktion af frekvensen i udstyrets frekvensområde. Målingerne gentages i temperaturområdet som anvist i Kapitel 2.3 og der rapporteres den mindste af de målte værdier.

Hvis udstyret har manuel forstærkningsregulering, stilles den i begge yderstillinger af det specificerede variationsområde.

3.3.2 Enheder med AGC-regulering.

Indsenderen skal oplyse, hvordan enhedens AGC afbrydes og forsynes med en eksternt konstant reguleringsspænding eller evt. angive, hvorledes målingen kan foretages indenfor enhedens reguleringsområde.

3.3.3 Krav.

Støjtallet oplyses.

For enheder med AGC regulering skal indsenderen oplyse yderligere variationen af signal/støj forholdet som funktion af indgangsniveau.

3.4 Refleksionsdæmpning.

3.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.3.4.1. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.

Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens i måleobjektets frekvensområde. Måleniveauet skal være det nominelle driftniveau, der opgives af fabrikanten.

Der etableres først et referenceniveau, A1, på målemodtageren ved at lade broens testport være åben (åben = fuld refleksion, refleksionskoefficient = 1).

Derefter tilsluttes måleobjektet til broens testport og målemodtagerens niveau, A2, aflæses. Refleksionsdæmpningen er da A1-A2 dB.

Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalindgange og -udgange og ved så mange frekvenser, at den kan afbildes i en kurve som funktion af frekvensen i den overførte kanal.

Hvis enheden har et indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dette indstillet i begge yderstillinger.

Hvis udstyret har AGC-regulering, skal målingen udføres ved så mange stillinger af AGC at måleresultatet kommer til udtryk indenfor reguleringsområdet.

3.4.2 Krav.

Refleksionsdæmpningen for enhedernes signalind- og udgange skal i hele kanalens bredde mindst være

------------------------------------------------------------------- 40 - 300 MHz 300 - 862 MHz -------------------- --------------------- Indgange Udgange Indgange Udgange -------------------- --------------------- H1,H2,D1,D2 og D3: 17 dB 17 dB 15 dB 15 dB F3 og F4 : 10 dB 10 dB 10 dB 10 dB -------------------------------------------------------------------

Kanalbredde: PAL System B: (fb - 0,75) til (fb + 5,85) PAL System G: (fb - 0,75) til (fb + 6,1)

For enheder med separat billed h.h.v. lydbehandling skal ovenstående krav være overholdt i et frekvensområde, der mindst er

fB - 0,75 til fB + 4,8 MHz eller fL -0,5 til fL +0,25 MHz: for System B fL -0,5 til fL +0,6 MHz: for System G

For enheder, der skal typegodkendes til anvendelse i delsystemerne F3 og F4 og med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm, stilles der ikke særlige krav til refleksions-dæmpningen på de udgange, hvor de sammenkobles ved gennemsløjfning. Refleksionsdæmpningen på udgangen af sløjfeledningen skal overholde kravet for det net, enheden skal godkendes til. Eventuelle nødvendige ydre impedanstilpasningsled skal indgå i afprøvningen.

3.5 AGC-reguleringsområde.

Ved AGC-reguleringsområdet for en tv-kanalforstærker eller -omsætter forstås den signalspændingsændring på indgangen, der giver en nærmere specificeret ændring på udgangen (se afsnit 3.5.2).

3.5.1 Målemetode.

Fig.3.5.1. Måleopstilling til måling af AGC-reguleringsområde.

Enhederne skal indreguleres efter fabrikantens forskrifter.

Målesenderen skal afgive et signal for VHF system B eller UHF system G, svarende til den kanal, måleobjektet er beregnet for at forstærke eller frekvensomsætte. Målemodtageren indstilles til den kanal, som måleobjektet afgiver. Udgangsniveauet fra måleobjektet skal svare til fabrikantens forskrifter for indreguleret tilstand.

Med dæmpningsled 1 ændres indgangsniveauet til måleobjektet indenfor fabrikantens specificerede dynamikområde, og udgangsniveauet iagttages.

3.5.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- AGC område Delplan (Indgangsændring Maks. udgangsændring ------------------------------------------------------------------- H1 +/- 20 dB +/- 0,5 dB. D1 +/- 3 dB +/- 0,5 dB. D2 +/- 3 dB +/- 1,0 dB. H2+F3+F4 +/- 10 dB +/- 1,5 dB. -------------------------------------------------------------------

Kravene skal overholdes med varierende billedindhold (skift fra sort til hvid).

3.6 Gruppeløbetidsvariation.

Ved gruppeløbetidsvariation (indenfor videobåndet 25 Hz - 5.0 MHz) forstås afvigelsen fra en lineær fase-frekvenskarakteristik. Denne afvigelse måles som forskellen mellem hældningen af fase-frekvenskarakteristikken ved en given frekvens og hældningen ved reference-frekvensen, 200 kHz.

3.6.1 Målemetode.

Måleopstillingen svarer til IEC publication 244-5B og ses i fig. 3.6.1.

Fig. 3.6.1. Måleopstillig til bestemmelse af gruppeløbetidsvariation.

Den komplette måleopstilling (minus tv-modulator og demodulator) findes som kommercielt måleinstrument (stiplede linie).

Udgangssignalet fra »Videogenerator/AM-modulator'en« er en bærebølge, der er amplitude-moduleret med et 20 kHz signal. Dette signal tilføjes synk-pulser og sendes gennem tv-modulatoren til måleobjektet. Efter demodulationen føres signalet til en fasedetektor, hvor testtonens fasedrejning i forhold til modulationssignalet måles.

Fasedrejningen omregnes til gruppeløbetid ved hjælp af formlen

t = Øe / (360 fm) sek. hvor: Øe = faseforskellen i grader. fm = testsignalets frekvens = 20000 Hz. t = gruppeløbetid i sekunder

Tv-modulatoren indstilles på tv-kanalens billedbærebølge.

Måleniveauet skal være måleobjektets nominelle indgangsniveau efter fabrikantens forskrifter.

Tv-demodulatoren stilles til modtagning af den valgte tv-kanal. AM-modulatorens frekvens ændres inden for området 0,1 til 4,43 MHz og målingen gentages, så gruppeløbetiden kommer til udtryk som funktion af frekvensen i måleobjektets videobånd.

Gruppeløbetisvariationen bestemmes med formlen ovenfor eller udlæses direkte fra det kommercielle måleinstrument.

3.6.2 Krav.

H1-materiel fra 0,1 - 4,43 MHz : Mindre end 50 nS. Øvrigt materiel fra 0,1 - 4,43 MHz: Mindre end 80 nS.

3.7 Differentiel forstærkning.

Herved forstås farvebærebølgens amplitudevariation som funktion af det overlejrede trappeluminans-signals amplitude (se indgangssignalet i fig. 3.7.1.

3.7.1. Målemetode og måleopstilling.

Den differentielle forstærkning måles som beskrevet i IEC Publication 728-1, kap. 12, 1986 og ses i fig. 3.7.1.

Fig 3.7.1 Indgangssignal, måleopstilling og udgangssignal.

Videogeneratoren skal afgive et testsignal som vist i fig.3.7.1. Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter. Den differentielle forstærkning kan udlæses direkte på specielle måleinstrumenter f. eks. et vektorskop.

3.7.2 Krav.

H1-materiel : <= 5 %. Øvrigt materiel : <= 8 %.

3.8 Differentiel fase.

Herved forstås farvebærebølgens faseændring som funktion af det overlejrede trappeluminans-signal (se indgangssignalet i figur 3.8.1).

3.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Den differentielle fase måles som beskrevet i IEC Publication 728-1 og er vist i fig.3.8.1.

Fig 3.8.1. Indgangssignal, måleopstilling og udgangssignal.

Videogeneratoren skal afgive et videotestsignal som vist i figur 3.7.1.a.

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

Den differentielle fase kan udlæses direkte på specielle måleinstrumenter f. eks. et vektorskop.

3.8.2 Krav.

H1-materiel : <= 4 grader . Øvrigt materiel : <=6 grader .

3.9 Dekodnings margin.

Et tekst tv-signals dekodnings margin er defineret som spændingsforskellen mellem det mindste binære 1 og det største binære 0 i en sekvens på 1000 bits.

Spændingsforskellen angives i procent i forhold til 66 % af ITS barren.

3.9.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 3.9.1. Måleopstillig til bestemmelse af dekodnings margin.

Tekst-tv generatoren afgiver et tekst-tv signal, der er indsat i givne tv linier. I ITS inserteren tilføjes et »ITS linie 19« test signal (test signal 17 iflg. CCIR rec. 567). Det resulterende signal føres til en VSB-IF modulator. I op-konverteren konverteres IF signalet til den aktuelle TV-kanal. Måleobjektets udgangssignal tilsluttes en synkron demodulator og det demodulerede signal tilføres et dekoding margin meter.

Måleniveauerne justeres som følger

Udgang på ITS inserter: Nominel video: 1 V p-p.

Udgang på HF modulator: Rekommanderet indgangsniveau til måleobjektet.

Der udføres først en referencemåling uden måleobjekt (omskifterne i pos. 1) og dekodnings margin bestemmes ( DM1). For tv kanalomsættere skal referencemålingen udføres ved omsætterens ind- og udgangsfrekvenser. Det resulterende reference dekodnings margin ( DM1) er middelværdien af de to målinger.

Måleobjektet indsættes i måleopstillingen og efter justering af frekvenser og niveauer udlæses den resulterende dekodnings margin (DM2).

Forringelsen af dekodnings margin er da: (DM1 - DM2)/DM1.

DM2 udtrykker datakanalens godhed.

3.9.2 Måleopstillingens egnethed.

Dekodnings margin målt ved referencemålingen (DM1) skal være så høj som muligt.

3.9.3 Krav.

Dekodnings margin må højst forringes 10 % gennem måleobjektet. Det skal angives ved hvilket Bit Error Rate (BER), at dekodnings marginen er målt.

3.10 HF-udstråling og skærmdæmpning.

3.10.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 2.7.

3.10.2 Krav.

Som i kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

3.11 Kanalomsætteres relative følsomhed overfor uønskede indgangssignaler.

Ved en tv-kanalomsætters følsomhed overfor uønskede indgangssignaler forstås forholdet mellem dens følsomhed overfor billedbærebølgen i den tv-kanal, enheden er beregnet til at omsætte, og dens følsomhed for uønskede indgangssignaler udenfor kanalen (i området 0,15 til 862 MHz).

3.11.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig 3.11.1. Måleopstilling til måling af kanalomsætteres relative følsomhed overfor uønskede signaler.

Den selektive målemodtager er ved alle målinger indstillet på billedbærebølgen i udgangskanalen.

Herefter indstilles målesenderen til billedbærebølgens frekvens i kanalomsætterens indgangskanal, og niveauet reguleres, så den omsatte udgangsspænding U1 på udgangen af kanalomsætteren er 6 dB mindre end den

maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Med målesenderen sweepes ved konstant spændingsniveau i frekvensområdet 0,15 - 862 MHz og udenfor den kanal, der omsættes til og dens nabokanaler.

De på målemodtageren registrerede udgangsspændinger U2 noteres. tv-kanalomsætterens relative følsomhed for et uønsket signal er da: 20 log (U2 / U1) (dB).

3.11.2 Enheder med AGC-regulering.

Indsenderen skal oplyse hvordan enhedens AGC afbrydes og forsynes med en ekstern, konstant reguleringsspænding eller evt. angive, hvorledes målingen kan foretages indenfor enhedens reguleringsområde.

3.11.3 Krav.

For alt materiel skal den relative følsomhed for et uønsket indgangssignal i frekvensområdet 0,15 til 862 MHz højst være -46 dB dog undtaget signaler i den kanal, hvortil der omsættes og dennes nabokanaler.

3.12 Uønskede signaler fra tv-kanalomsætteres signalindgange og -udgange.

3.12.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 3.12.1 Måleopstillinger til måling af uønskede signaler på tv-kanalomsætteres signalindgange og -udgange.

Såfremt udstyret er forsynet med manuel forstærkningsregulering, indstilles denne til maksimal forstærkning.

Ved måling af uønskede signaler fra udgange indstilles målesenderen til at afgive et umoduleret signal på billedbærebølgens frekvens. Niveauet indstilles således, at spændingen på udgangen af enheden bliver lig med den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Med målemodtageren tilsluttet udgangen gennemsøges frekvensområdet 30 til 862 MHz og uønskede signaler måles.

Ved måling af uønskede signaler fra indgangen afsluttes udgangen med en afslutningsmodstand. Målemodtageren tilsluttes indgangen og frekvensområdet 30 til 862 MHz gennemsøges og uønskede signaler måles.

3.12.2 Tv-kanalomsættere med AGC.

Indsenderen skal oplyse hvordan enhedens AGC afbrydes og forsynes med en eksternt konstant reguleringsspænding eller evt. angive hvorledes målingen kan foretages med AGC'en slået til.

3.12.3 Krav.

Indgang.

De uønskede signaler på indgangen (bortset fra signalet fra målesenderen) må ikke overskride følgende værdier

315 uV (50 dBuV) i frekvensområdet 30 - 300 MHz. 400 uV (52 dBuV) i frekvensområdet 300 - 862 MHz.

Udgang.

De uønskede signaler på udgangen skal i frekvensområdet 30 - 862 MHz og udenfor den ønskede kanal mindst være dæmpet følgende i forhold til udgangssignalets billedbærebølge

H1-stationer: Mindst 55 dB. H2-stationer: Mindst 50 dB. Øvrige : Mindst 46 dB.

3.13 Kanalomsætteres frekvensstabilitet.

3.13.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.3.13.1. Måleopstilling til bestemmelse af frekvensstabilitet.

Frekvenstælleren eller spektrumanalyseren indstilles først til billedbærebølgens frekvens og senere til lydbærebølgens frekvens. De to målinger sammenlignes til bestemmelse af forskellen mellem billedbærebølgens frekvens minus lydbærebølgens. Måleobjektet underkastes temperatur- og forsyningsspændingsvariationer i områderne

Temperatur : som anvist i Kap. 2.3 AC-forsyningsspænding: 220 V +/- 10 %. eller DC-forsyningsspænding: som oplyst af indsenderen

Udgangssignalets frekvens måles ved de forskellige tilstande.

3.13.2 Krav.

Billedbærebølgens frekvensafvigelse: Maks. +/- 75 kHz i forhold til den nominelle værdi

Er materiellet opbygget som separat billed- og lyd oscillatorer, skal forskellen mellem billed- og lydbærebølge samt evt. lydbærebølgerne indbyrdes holdes indenfor +/- 5 kHz.

3.14 Brummodulationsafstand

Kravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af vekselstrømme.

3.14.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

3.14.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5-40 MHz og 40-862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

4.0 Bånd- og bredbåndsforstærkere.

4.1 Indledning.

En båndforstærker anvendes til at overføre tv- og/eller FM-signaler indenfor et af VHF-båndene (1, 2, og 3), mellembåndene, UHF-båndene (4 og 5) og evt. returvej.

En bredbåndsforstærker anvendes til at overføre mere end et af ovennævnte bånd.

Bånd- og bredbåndsforstærkere kan for kompensation af kabeldæmpningsvariationen forårsaget af temperaturvariationer være pilottoneregulerede. Pilottoneregulering er nærmere beskrevet i kapitel 22.

4.2 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

Ved en bånd- eller bredbåndsforstærkers maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding ved overføring af et antal tv- (eller FM-) kanaler, forstås værdien af den udgangsspænding, som bestemmes ved følgende målemetoder.

4.2.1 Målemetoder og måleopstillinger.

Fig 4.2.1 Frekvensspektrum på udgangen af bånd- og bredbåndsforstærkere.

Afhængig af det antal tv-kanaler, som udstyret skal overføre, kan vælges mellem to forskellige målemetoder.

Målemetode 1 svarer til DIN 45004B.

For materiel, der skal overføre mere end 24 tv-kanaler, kan anvendes målemetode 2, CTB (composite triple beat)- metoden, som er en modificeret udgave af IEC 728-1, kap.9.

Målemetode 1 (DIN 45004B)

Måleopstillingen er som vist i figur 3.1.1A.

De tre umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne

f1, f2 og f3, der er vilkårlige indenfor materiellets frekvensområde, og med de i fig. 4.2.1 viste frekvensafstande og relative amplituder.

Spændingsniveauet af det til måleobjektet førte signalspektrum reguleres ved hjælp af dæmpningsled 1 indtil amplituden af intermudulationsprodukterne Ui i udgangssignalet er ai (se fig 4.2.1) mindre end udgangsspændingen, U3.

Herefter måles effektivværdien af forstærkerens udgangsspænding U3 og det er den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Målingen foretages ved så mange frekvenser, at den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding kan afbildes i en kurve som funktion af frekvensen.

Som minimum skal der måles i hvert af de bånd, forstærkeren kan overføre og fortrinsvis i båndenes øvre ende.

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er den mindste af de målte værdier.

Hvis udstyret har manuel forstærkningsregulering efter indgangstrinet, måles i yderstillingerne af det specificerede variationsområde.

Målemetode 2 (CTB-metoden)

Målemetoden ses i figur 4.2.2. Måleobjektet tilsluttes et antal målesendere med et frekvensraster, der svarer til det eller de rastere, som det skal operere ved. Niveauet på hver målesender justeres til det nominelle for måleobjektet efter fabrikantens oplysninger.

Ved bestemmelsen måles intermodulationsprodukterne i hver kanal hidrørende fra de øvrige signaler. Målesenderne afbrydes een ad gangen og intermodulationsprodukterne måles i hver eneste kanal. Intermodulationsafstanden ai er forskellen i dB mellem det målte intermodulationsprodukt i kanalen og kanalens udgangsspænding.

Der udføres først en referencemåling, hvor A og B samt C og D korstsluttes. Niveauet på hver målesender justeres til det nominelle for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

Med spektrumanalyseren undersøges den valgte tv-kanal, fbx, ved fuldt udslag.

Det korrekte båndpasfilter indskydes mellem C og D og niveauet af frekvensrasteret justeres til at kompensere for filtrets gennemgangstab.

Fig 4.2.2 Måleopstilling til bestemmelse af den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding efter CTB-metoden.

Målesender x afbrydes og det kontrolleres, at de i måleopstillingen (især i spektrumanalyseren) dannede intermodulationsprodukter er mindst 65 dB lavere end niveauet af fbx. Hvis dette ikke er tilfældet, ændres der på spektrumanalyserens følsomhed.

Målesender x tilsluttes igen og måleobjektet indskydes mellem A og B. Måleopstillingens niveauer justeres til at opnå de nominelle værdier i B efter fabrikantens forskrifter og fuldt udslag på spektrumanalyseren.

Målesender x afbrydes og niveauet af frekvensrasteret reguleres op ved hjælp af dæmpningsled 2 indtil amplituden af det største af intermodulationsprodukterne Ui i udgangssignalet ligger ai dB under udgangsspændingen af fbx.

Det vil ofte være tilstrækkeligt at foretage målingen i nogle få tv-kanaler, som ud fra beregningsmæssige overvejelser kan udpeges som de mest belastede med hensyn til anden og tredie harmoniske. Som minimum måles i hvert af de bånd forstærkeren overfører og fortrinsvis i båndenes centrum og øvre ende.

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er den mindste af de målte værdier.

For udstyr med manuel forstærkningsregulering efter indgangstrinet, måles i begge yderstillinger af det specificerede variationsområde.

4.2.2 Måleopstillingens egnethed.

Måleopstillingens egen IMA skal være bedre end 65 dB. Spektrumanalyseren skal have en båndbredde, der medtager alle intermodulationsprodukter, der falder indenfor den målte kanal.

4.2.3 Krav.

Intermodulationsafstanden ai skal min. være

Båndforstærker for FM-båndet : ai = 50 dB. Bånd- og bredbåndsforstærkere for tv-båndene : ai = 60 dB (uanset målemetode og kanalantal)

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding skal oplyses.

Ved måling efter CTB-metoden skal indsenderen yderligere oplyse med hvilket eller hvilke rastere IMA er målt. Hvis udstyret skal anvendes til andre tv-kanaler end det er godkendt til, skal det godkendes igen.

4.2.4 Bånd- og bredbåndsforstærker med AGC-regulering.

Som kapitel 3.1.2.

4.3 Amplitude-frekvenskarakteristik.

4.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.1 og kun den del, der gælder for kanalforstærkere.

Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at der kan tegnes en kurve som funktion af frekvensen i udstyrets frekvensområde.

Der måles for alle sammenhørende indgange og udgange.

Hvis udstyret har indbygget manuel forstærkningsregulering, måles som minimum med dæmpningsleddet i begge yderstillinger af det specificerede variationsområde.

4.3.2 Bånd- og bredbåndsforstærker med AGC-regulering.

Som punkt 3.1.2.

4.3.3 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb indenfor det af fabrikanten opgivne frekvensområde d.v.s enten lineær eller tiltet til at korrigere for en bestemt kabeldæmpningskurve. Fabrikanten skal oplyse, hvilket kabel tilten er tilpasset.

Den totale afvigelse fra den nominelle karakteristik må, anvendt i de forskellige delsystemer og net, maksimalt være

H1 : 0,5 dB. H2, D1 og D2 : 1,0 dB. D3 : 2,0 dB. F3 og F4 : 3,0 dB.

4.4. Anden ordens intermodulationsafstand.

4.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.4.4.1 Måleopstilling til bestemmelse af anden ordens intermodulationsafstand.

De to umodulerede målesendere indstilles til to vilkårlige frekvenser fA og fB indenfor forstærkerens frekvensområde. Indgangsniveauet til forstærkeren indstilles således, at udgangsspændingerne UA og UB begge er lig med forstærkerens intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

På udgangen kan der være anden ordens intermodulationsprodukter på frekvenserne: fA - fB og fA + fB

Spændingsafstanden i dB mellem UA eller UB og de enkelte 2'ordens produkter, som falder indenfor forstærkerens frekvensområde, måles.

Der foretages målinger af anden ordens produkter ved forskellige værdier af fA og fB. Som minimum måles med fA og fB placeret indenfor hvert bånd. For bredbåndsforstærkere skal endvidere måles med fA placeret i den nedre ende og fB i den øvre ende af frekvensområdet.

Forstærkerens anden ordens intermodulationsafstand er lig med den mindste af de målte spændingsafstande.

Hvis forstærkeren har manuel forstærkningsregulering, måles i begge yderstillinger af det specificerede variationsområde.

4.4.2 Bånd- og bredbåndsforstærker med AGC-regulering.

Som kapitel 3.1.2

4.4.3 Krav.

Intermodulationsafstanden skal min. være: For H1, H2, D1, D2 og D3: Min 52 dB. For F3 og F4: Værdierne oplyses.

4.5 Støjtal

4.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som punkt 3.3.1.

4.5.2 Bånd- og bredbåndsforstærker med AGC-regulering.

Som punkt 3.3.2.

4.5.3 Krav.

Støjtallet skal angives ved forskellige forstærkninger og minimum i de to specificerede yderstillinger. Det samme gælder for tiltede forstærkere.

4.6 Refleksionsdæmpning.

4.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som punkt 3.4.1.

4.6.2 Bånd- og bredbåndsforstærker med AGC-regulering.

Refleksionsdæmpningen skal skal måles i flere stillinger.

4.6.3 Krav.

Refleksionsdæmpningen for enhedernes signalindgange og -udgange skal i det frekvensområde, de er specificeret for, mindst være

------------------------------------------------------------------- 5- 40 MHz 40 - 862 MHz ------------------------------------------------------------------- H1, H2, D1 og D2 : 20 dB 20 dB - 1,5 dB/oktav. D3 og F3 : 17 dB 20 dB - 1,5 dB/oktav. F4 og forforstærkere : 10 10 -------------------------------------------------------------------

4.7 HF-udstråling og skærmdæmpning.

4.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 2.7.

4.7.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

4.8 Isolation mellem udgangene.

Dæmpningen i dB mellem forstærkerudgangene skal min. være

------------------------------------------------------------------- -40 MHz 40 - 862 MHz ------------------------------------------------- H1, H2, D1 og D2: 20 20 + 20 log (U : U ) - 1,5 /okt. 10 n m D3 og F3 : 17 20 + 20 log (U : U ) - 1,5 /okt. -------------------------------------------------------------------

Un er signalniveauet på udgang n og Um er signalniveauet på udgang m. Det største signalniveau er på udgang n.

4.9 Brummodulationsafstand.

Kravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af jævn- eller vekselstrømme.

4.9.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 8.

4.9.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5-40 MHz og 40-862 MHz oplyses ved hvilken strøm, brummodulationsafstanden er 65 dB.

5 FM-kanalomsættere og kanalforstærkere.

5.1 Indledning.

Kanalforstærkere og FM-kanalomsættere anvendes til henholdsvis at forstærke og frekvensomsætte FM-kanaler.

Kanalomsættere kan enten være udførte, så de overfører indgangsfrekvensen uændret eller omsætter den til en anden udgangsfrekvens.

Kanalforstærkere og -omsættere kan forsynes med automatisk niveauregulering (AGC) til begrænsning af signalspændingsvariationer på udgangene.

Kanalomsætterne er opdelt i kategorierne 1 og 2. Kategori 2 er kendetegnet ved at have størst selektivitet.

5.2 Krydstale mellem venstre (L) og højre (R) kanal.

5.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 5.2.1 Måleopstillig til måling af krydstale mellem L og R kanalerne.

Målingerne udføres uden for- og efterbetoning.

Tonegeneratoren indstilles til en frekvens i området 40-15000 Hz. Stereoenkoderen indstilles til at afgive et stereosignal og pilot. FM-modulatoren indstilles til at afgive et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz på måleobjektets indgangsfrekvens. Der måles først med en indgangsspænding på måleobjektet på 46 dBuV og herefter på 66 dBuV.

Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på stereoenkoderen. Ved hjælp af voltmeteret bestemmes krydstalen mellem L og R kanalerne. Den måles ved så mange frekvenser, at den kan afbildes som en funktion af frekvensen i området 40 til 15000 Hz.

5.2.2 Krav.

Se CCIR Volumen X, part 1, Rec. 644.

Kanalforstærkere og kanalomsættere kategori 1

Min. 40 dB i frekvensområdet 300 Hz - 4 kHz.

Min. 40 dB - 6 dB/oktav udenfor området 300 Hz - 4 kHz.

Kanalomsættere kategori 2

Min. 26 dB i frekvensområdet 300 Hz - 4 kHz.

Min. 26 dB - 6 dB/oktav udenfor området 300 Hz - 4 kHz.

5.3 Klirfaktor (harmonisk forvrængning).

5.3.1 Målemetode.

ig

Fig. 5.3.1 Måleopstilling til måling af klirfaktor.

Målingen udføres med for- og efterbetoning.

Tonegeneratoren indstilles til en frekvens i området 40-5000 Hz. Stereoenkoderen indstilles til at afgive et stereosignal med pilot. FM-modulatoren indstilles til at afgive et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz på måleobjektets indgangsfrekvens. Der måles først med en indgangsspænding på måleobjektet på 46dBuV og herefter på 66 dBuV.

Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på stereoenkoderen, og ved hjælp af forvrængningsmåleren bestemmes den ulineære forvrængning i L og R kanalerne. Målingerne foretages ved så mange frekvenser, at den ulineære forvrængning kan tegnes som en funktion af frekvensen i området 40 - 5000 Hz.

5.3.2 Krav.

Kanalforstærkere og -omsætter kategori 1: Maks. 0,5 %.

Kanalomsættere kategori 2 : Maks. 1 %.

5.4 Signal/støj forhold.

5.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Målingen udføres med for- og efterbetoning.

Tonegeneratoren indstilles på 1 kHz og tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på stereoenkoderen, der skal afgive et stereosignal med pilot. FM-modulatoren indstilles til at afgive et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz på måleobjektets indgangsfrekvens. Der måles først med en indgangsspænding på måleobjektet på 60 dBuV og derefter på 80 dBuV.

Ved hjælp af voltmetret bestemmes LF-niveauet på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen.

Tonegeneratoren afbrydes og med voltmetret måles støjniveauet (quasi-peak) på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen, og signal/støj forholdet kan bestemmes. Voltmetret skal have vægtfilter efter CCIR 468-4. Målebåndbredden skal være 15 kHz.

Fig. 5.4.1 Måleopstilling til måling af signal/støj forhold for L og R kanalerne.

5.4.2 Krav.

Indenfor niveauerne 60 - 80 dBuV: Kanalforstærkere og kanalomsættere kategori 1: 60 dB. Kanalomsættere kategori 2 : 54 dB.

5.5 Følsomhed overfor uønskede signaler på indgangen (Dynamisk selektivtet).

5.5.1 Målemetode.

Fig. 5.5.1 Måleopstilling til måling af følsomhed overfor uønskede signaler på indgangen.

Målesender 1 indstilles til måleobjektets indgangsfrekvens. Indgangsniveauet til måleobjektet skal være 46 dBuV for kanalforstærkere og kanalomsættere kategori 1. For kategori 2 skal det være 34 dBuV.

Målesender 1 frekvensmoduleres med en 1 kHz tone og udstyres med et frekvenssving på +/- 7,5 kHz (svarende til 20 dB under fuld udstyring). Udslaget på voltmetret noteres og benyttes som referenceniveau.

Idet bærebølgen bibeholdes fjernes modulationen på målesender 1 og målesender 2 moduleres med en 1 kHz tone til +/- 75 kHz frekvenssving.

Målesender 2 stilles efter tur på de i fig. 5.4.2 anførte afvigelser fra modtagefrekvensen. Udgangsniveauet fra målesenderen øges, indtil der med voltmetret måles et signal/støj forhold på 35 dB rms for kategori 1 og 29 dB rms for kategori 2 i forhold til det tidligere etablerede referenceniveau. Voltmetret skal have vægtfilter efter CCIR 468-4.

Det svarer til et signal/støj forhold på 55 dB for kategori 1 og 49 dB for kategori 2, hvis målesender 1 var udstyret til fuldt +/- 75 kHz frekvenssving.

Ved hver måling noteres målesender 2's udgangsniveau, U2, i dB over målesender 1's udgangsniveau, U1.

Målingen udføres med for- og efterbetoning.

5.5.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- Afvigelse Min. krav til U /U i dB framålefrekvens 2 1 i kHz --------------------------------------------- Kategori 1. Kategori 2 Kanalforstærkere ------------------------------------------------------------------- -2000 30 -1000 30 - 700 48 60 - 600 48 60 - 500 30 60 - 400 20 60 - 300 0 30 + 300 0 30 + 400 20 60 + 500 30 60 + 600 48 60 + 700 48 60 +1000 30 +2000 30 -------------------------------------------------------------------

Fig. 5.5.2 Skema med krav til dynamisk selektivitet som funktion af afvigelse fra målefrekvensen.

5.6 Refleksionsdæmpning.

5.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

5.6.2 Krav.

Net Indgange Udgange -------------------------------------------------- H1, H2, D1, D2, D3 17 dB 17 dB. F3 og F4 10 dB 10 dB.

5.7 AGC reguleringsområde.

Ved AGC reguleringsområdet for en kanalomsætter forstås her den signalspændingsændring der kan tilføres indgangen, og samtidig holde udgangsspændingen indenfor en nærmere angivet tolerance.

5.7.1 Målemetode.

Som måleopstilling i kapitel 3.5.1, men uden videotekstgenerator.

Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på bærebølgens frekvens i den overførte kanal. Signalspændingsniveauet skal svare til fabrikantens forskrifter for indreguleret tilstand. Ved hjælp af dæmpningsled 1 ændres indgangsniveauet herefter, og signalniveauet på udgangen måles som funktion af signalniveauet på indgangen af udstyret.

Signalniveauet på indgangen ændres indtil signalspændingen på udgangen har ændret sig udover tolerancegrænsen.

5.7.2 Krav.

Net Reguleringsområde Udgangssignalets toleranceområde ------------------------------------------------------------------- H1 : +/- 20 dB. +/- 0,5 dB. Øvrige : +/- 10 dB. +/- 1 dB. -------------------------------------------------------------------

5.8 HF-udstråling og skærmdæmpning.

5.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

5.8.2 Krav.

Som kapitel 2.7.5.

5.9 Uønskede signaler fra FM-kanalomsætterens signalindgange og -udgange.

5.9.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 3.10.1. Målingerne foretages som i dette afsnit blot skal målesenderen afgive et umoduleret signal på FM-kanalomsætterens modtagefrekvens og indgangsniveauet på udstyret skal være 66 dBuV.

5.9.2 Krav.

Indgang

Maks. 315 uV (50 dBuV) i frekvensområdet 30 - 300 MHz. Maks. 400 uV (52 dBuV) i frekvensområdet 300 - 862 MHz.

Udgang : Min. 60 dB mindre end det ønskede, afgivne signal.

5.10 Frekvensstabilitet for kanalomsættere.

5.10.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.13.1.

5.10.2 Krav. Maks.+/- 15 kHz fra den nominelle frekvens.

5.11 Brummodulationsafstand.

Kravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af jævn- eller vekselstrømme.

5.11.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

5.11.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5 - 40 MHz og 40 - 862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

6. Tv-modulatorer.

Tv-modulatoren foretager en FM-modulation af lyden (audiosignalet) og en AM/VSB (=vestigial side band)-modulation af billedet og kombinerer disse signaler i h.h.t. CCIR's system B eller G.

Tv-modulatoren kan enten være med en digital lyd-modulator for stereo-lyd efter NICAM-728 (Den anden lyd-underbærebølge er på 5.85 MHz og QPSK-moduleret) eller med en lyd-modulator for stereo efter A2-systemet(anden lyd underbærebølge på 5.74 MHz og FM moduleret).

Tv-modulatoren kan være udformet på to forskellige måder

a) med udgang til en tv-kanal i VHF eller UHF. b) med udgang i normeret mellemfrekvens. (Modulatoren efterfølges af en kanalomsætter, der omsætter fra MF til en tv-kanal i VHF eller UHF).

Kanalomsætteren nævnt under punkt b skal også overholde kravene for tv-kanalomsættere i kapitel 3.

6.1 Video indgang.

6.1.1 Indgangsimpedans og refleksionsdæmpning.

Video indgangsimpedansen skal være 75 ohm. Dens refleksionsdæmpning oplyses.

6.1.2 Indgangsniveau.

Enheden skal være for nominel video indgangsniveau 1 volt spids-spids indenfor videobåndet 25 Hz - 5 MHz. Indgangsniveauet skal være justerbart og reguleringsområdet skal oplyses.

6.2 Lyd indgang.

6.2.1 Indgangsimpedans.

Værdien oplyses.

6.3 Video overførsel.

6.3.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

6.3.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Der anvendes samme måleopstilling som i Fig. 6.3.5.1.a og med en demodulator mellem måleobjektet og målemodtageren.

Såfremt video- og audiomodulator er separate enheder, skal målingerne udføres på det samlede systems HF udgang.

Målesignalet er et sinussignal med variabel frekvens fs overlejret en tv-linie af konstant luminans x (x er et niveau, der ligger midt mellem blanking og hvid reference). Sinussignalets amplitude justeres til at dække fra hvid til blanking niveauer (1.0 til 0.3 volt).

Frekvensen fs ændres indenfor området 25 Hz til 8 MHz og demodulatorens udgangsniveau noteres. Udgangsniveauet ved fs=1.5 MHz bruges som reference.

6.3.1.2 Krav.

Video til HF-modulatorer

Amplitudevariationerne i frekvensområdet 25 Hz til 5.0 MHz skal være indenfor maskekurverne i figur 6.3.1.1.

Video til MF-modulatorer

Amplitudevariationerne oplyses. Indsenderen skal dokumentere, at amplitudevariationerne for den samlede enhed (video til MF-modulator og MF til HF-omsætter) er indenfor maskekurverne i figur 6.3.1.1.

Fig. 6.3.1.1. Tolerancegrænser for tv-modulatorers amplitude-frekvenskarakteristik.

Data til maskekurver for amplitude-frekvenskarakteristik i tv-modulatorer i fig. 6.3.1.1

------------------------------------------------------------------- Frekvens Delsystemer / tolerance (dB) ------------------------------------------------ (MHz) H1 H2 F3 og F4 ------------------------------------------------------------------- < 1.5 1/-1 1.5/-1.5 2/-2 1.5 0 0 0 reference <4.5 1/-1 1.5/-1.5 2/-2 <5.0 1/-2 1.5/-3 2/-5 >5.0 1/ 1.5/ 2/ -------------------------------------------------------------------

6.3.2 Gruppeløbetidskorrektion.

6.3.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Udføres som i Kapitel 3.6 (fig. 3.6.1) dog uden tv-modulator.

Den komplette måleopstilling (minus tv-demodulator) findes som et kommercielt måleinstrument.

Frekvensen 3.75 MHz bruges som reference (d.v.s. gruppeløbetid = 0 ns).

Tv-demodulatoren stilles til modtagning af måleobjektets frekvens. Måleniveauerne skal være måleobjektets nominelle indgangsniveauer efter fabrikantens forskrifter.

Hvis video- og audiomodulatoren er adskilte enheder, skal målingerne udføres på video-modulatoren alene.

Hvis modulator og omsætter er separate enheder, skal målingerne udføres på modulatoren og omsætterens gruppeløbetidsvariation måles som beskrevet i Kap. 3.6.

6.3.2.2 Måleopstillingens egnethed.

Egnetheden undersøges ved at fjerne måleobjekt og demodulator. Herefter måles den resulterende måleopstillings gruppeløbetid i frekvensbåndet 0.1 til 5.0 MHz. Denne skal være lille i forhold til de værdier, man ønsker at måle.

Demodulatorens egen gruppeløbetid må ikke have kendelig indflydelse på målingen.

6.3.2.3 Krav.

Gruppeløbetidskorrektion i modulatorer, der modulerer fra video til HF og fra video til MF, skal følge kurven i CCIR Rep. 624 og skal være indenfor toleranceværdierne som vist i fig. 6.3.2.2.

Data for korrektions- og tolerancekurver i fig. 6.3.2.2)

------------------------------------------------------------------- Fre- Korrek- Toleranceværdier kvens tions- Video til HF-modulator Video til MF-modulator kurve Netplan Netplan ------------------------ ------------------------- (MHz) (ns) H1 H2 F3/F4 H1 H2 F3/F4 ------------------------------------------------------------------- 0,25 5 +/- 60 +/- 70 +/- 100 +/- 50 +/- 60 +/- 90 1 53 » » » » » » 2 90 » » » » » » 3 75 » » » » » » 3,75 0 » » » » » » 4,43 -170 » » » » » » -------------------------------------------------------------------

NOTE: Korrektionskurve iflg. CCIR Rep. 624-2

Fig. 6.3.2.2. Korrektions- og tolerancekurver for gruppeløbetid

6.3.3 Differentiel forstærkning.

Herved forstås farvebærebølgens amplitudevariation som funktion af det overlejrede trappeluminans-signals amplitude (se indgangssignalet i fig. 3.7.1.

6.3.3.1 Målemetode og måleopstilling

Den differentielle forstærkning måles som beskrevet i IEC 728-1, kap. 12, 1986. Der anvendes samme måleopstilling som i kap. 3.7.1, dog uden HF-modulator: d.v.s videogeneratoren tilsluttes måleobjektet direkte.

Hvis video- og audiomodulator er separate enheder, skal målingerne udføres på videomodulatoren alene.

Hvis modulator og kanalomsætter er separate enheder, skal målingerne udføres på modulatoren. Kanalomsætterens differentielle forstærkning måles som beskrevet i kapitel 3.7.

6.3.3.2 Krav.

Video til HF-modulatorer: =< 3% for H1-stationer. =< 5% for øvrige stationer. Video til MF-modulatorer: =< 2% for H1-stationer. =< 4% for øvrige stationer.

6.3.4 Differentiel fase.

Herved forstås farvebærebølgens faseændring som funktion af det overlejrede trappeluminans-signal (se indgangssignalet i figur 3.8.1.).

6.3.4.1 Målemetode og måleopstilling

Den differentielle fase måles som beskrevet i IEC 728-1, kap. 12, 1986. Der anvendes samme måleopstilling som i Kap. 3.8.1, dog uden HF-modulator: d.v.s videogeneratoren tilsluttes direkte til måleobjektet.

Såfremt video- og audiomodulator er separate enheder, skal målingerne udføres på videomodulatoren alene.

Hvis modulator og kanalomsætter er separate enheder skal målingerne udføres på modulatoren. Kanalomsætterens differentielle fase måles som beskrevet i kap. 3.8.

6.3.4.2 Krav.

Video til HF-modulatorer: =< +/- 4 grader for H1-stationer. =< +/- 6 grader for øvrige stationer. Video til MF-modulatorer: = +/- 3 grader for H1-stationer. = +/- 5 grader for øvrige stationer.

6.3.5 Intermodulationsafstand (IMA).

Ved tv-modulatorens intermodulationsafstand (IMA) forstås forholdet mellem billedbærebølgens niveau og niveauet af de intermodulationsprodukter af tredie orden, der falder indenfor den betragtede tv-kanal.

6.3.5.1 Målemetode og måleopstilling.

To forskellige målemetoder kan benyttes.

Målemetoden 1 svarer til DIN 45004-K og måleopstillingen ses i fig. 6.3.5.1.

Hvis synk-pulser er nødvendige for modulatorens funktion benyttes målemetode 2, som svarer til IEC 244-5C. Måleopstillingen ses i fig. 6.3.5.1 dog med en videogenerator istedet for signalgeneratoren.

Fig.6.3.5.1. Måleopstilling samt ind- og udgangssignal ved måling af intermodulationsafstand (IMA).

Såfremt video- og lydmodulator er separate enheder, skal målingerne udføres i det samlede system d.v.s. på en udgang, der indeholder både video og lyd.

Måleobjektets udgangsniveau skal være det maksimale efter fabrikantens forskrifter og med umoduleret lyd.

Målemetode 1

Signalgeneratoren afgiver en sinusformet tone på fx = 4,43 MHz, hvis amplitude justeres til at opnå et spektrum på udgangen som vist i figur 6.3.5.1(c).

På måleobjektets udgangssignal (Se fig. 6.3.5.1(c)) måles afstanden ai mellem spids af synk. effekt niveauet og det største af IMA produkterne, Ui og U'i, som måtte optræde. Denne afstand er modulatorens IMA ved frekvensen fx.

Målemetode 2

Videogeneratoren afgiver et sinusformet video-signal med synk-pulser som vist i figur 6.3.5.1 (b). Luminansniveauet skal ligge midt mellem blankingniveau og hvid reference. Sinussignalets amplitude skal strække sig fra blanking til hvid reference. Sinussignalets frekvens, fx, sættes til 4,43 MHz. Testsignalets niveau skal være det nominelle video indgangsniveau efter fabrikantens forskrifter.

På måleobjektets udgangssignal måles IMA som ovenfor.

6.3.5.2 Krav.

Video til HF modulator: Min 60 dB.

Video til MF modulator: Min 60 dB. Indsenderen skal dokumentere, at det samlede enhed (video til MF modulator plus omsætter MF til HF) overholder IMA <= 52 dB.

6.3.6 Signal/støj forhold (video).

Signal/støj forholdet i modulatorens videokanal defineres som forholdet i dB mellem spids-spids værdien af et reference signal, der strækker sig fra blanking til hvid, når det er demoduleret og r.m.s. værdien af støjen indenfor en nærmere specificeret båndbredde (CCIR Rec 421 og 451).

6.3.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 6.3.6.1 Måleopstilling til måling af signal/støj forhold (video).

Hvis modulator og omsætter er separate enheder, skal målingerne udføres på modulatoren efterfulgt af omsætteren.

Målesignalet kan f.eks.bestå af et 1.0 MHz sinussignal overlejret med en tv-linie af konstant luminans, x (x er et niveau, der ligger midt mellem blanking og hvid reference). Sinus signalets amplitude justeres til at dække fra blanking niveau til hvid-reference niveau. Målesignalets niveau skal være det nominelle videosignals indgangsniveau ifølge fabrikantens forskrifter.

Synk-pulserne fjernes inden målingen for at undgå liniefrekvenssignaler og dets harmoniske.

Ved hjælp af video-støjmåleren (VSM) bestemmes måleobjektets demodulerede udgangsniveau ved 1.0 MHz (spids-spids værdi).

Videogeneratoren afbrydes. Med VSM måles støjniveauet (r.m.s.-værdi) på demodulatorens udgang, og signal/støj forholdet bestemmes.

Målebåndbredden skal være 5.0 MHz i h.h.t. CCIR Rec 421 og 451.

6.3.6.2 Måleopstillingens egnethed

Demodulatorens og signalgeneratorens egne signal/støj forhold skal være små, så de ikke får indflydelse på målingerne.

6.3.6.3 Krav

Signal/støj forholdet (uvejet) skal være

For video til HF modulator

>= 54 dB for H1-stationer. >= 48 dB for H2-stationer. >= 45 dB for systemerne F3 og F4.

For video til MF modulator efterfulgt af omsætter

Som ovenfor.

6.3.7 Frekvensstabilitet.

6.3.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som beskrevet i kapitel 3.13, men fig. 3.13.1 uden generator.

6.3.7.2 Krav

Billedbærebælge

Video til HF modulatorer: <= +/- 75 kHz.

Video til MF modulatorer: <= +/- 40 kHz. Indsenderen skal dokumentere, at det samlede enhed (modulator video til MF plus omsætter MF til HF) overholder maks. /-+75 kHz.

Afstanden mellem billed- og lydbærebølge samt evt. lydbærebølgerne indbyrdes

Video til HF modulatorer: <= +/- 5 kHz.

Video til MF modulatorer: <= +/- 5 kHz.

6.4. Lyd overførsel.

6.4.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

6.4.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.6.4.1. Måleopstilling til måling af amplitude-frekvenskarakteristik (audio).

Målingen udføres med 50 us for- og efterbetoning. Demodulatoren skal have indbygget efterbetoning. Tonegeneratoren skal afgive et sinus-signal i frekvensområdet 40 Hz - 15 kHz. Lydindgangsniveauet justeres til at opnå et frekvenssving på +/- 30 kHz ved 1kHz modulations tone.

Tonegeneratorens frekvens ændres indenfor båndet 40 Hz - 15 kHz og måleobjektets demodulerede udgangsniveau noteres. Udgangsniveauet ved 1 kHz bruges som reference.

6.4.1.2 Måleopstillingens egnethed.

Demodulatoren skal have en jævn amplitude-frekvenskarakteristik, så den ikke får indflydelse på de aflæste amplitudevariationer.

6.4.1.3 Krav. Mindre end +/- 2 dB for hovedstationerne H1 og H2. Oplyses for fællesantennesystemerne F3 og F4.

6.4.2 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning).

6.4.2.1 Målemetode og måleopstilling

Fig. 6.4.2. Måleopstilling til måling af klirfaktor.

Målingen udføres uden for- og efterbetoning.

Tonegeneratoren stilles på en frekvens i området 40 - 5000 Hz. Lydindgangsniveauet justeres til at opnå et frekvenssving på +/- 50 kHz ved 1kHz modulations tone.

Klirfaktoren udlæses på forvrængningsmåleren og der måles ved så mange frekvenser, at den kan afbildes som en funktion af frekvensen i området 40 - 5000 Hz. Som målefrekvenser kan f.eks. anvendes 40, 100, 300, 1000 og 5000 Hz.

6.4.2.2. Krav

=< 1 % for hovedstationerne H1 og H2. =< 2 % for systemerne F3 og F4.

6.4.3 Signal/Støj forhold (lyd).

6.4.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 6.4.3. Måleopstilling til måling af signal/støj forhold (audio).

Målingerne udføres med 50 us for- og efterbetoning. Demodulatorens FM detektortype skal være intercarrier.

Tonegeneratoren indstilles på 1 kHz sinussignal. Video-signal-generatoren skal afgive et testsignal bestående af »sort« linie. Indgangs- og udgangsniveauer skal være de nominelle efter fabrikantens oplysninger. Lydindgangsniveauet justeres dog til at opnå et frekvenssving på udgangen på +/- 30 kHz.

Med analysatoren bestemmes måleobjektets støjniveau med quasi peak detektor og vægtet med CCIR 468's filter. Signal/støj forholdet udlæses direkte fra instrumentet.

6.4.3.3 Krav.

Signal/støj forholdet, audio (quasi-peak, vægtet) skal være bedre end

55 dBqp med »sort« videosignal: eller 50 dBqp med vilkårlig video signal for alle modulatorer.

(dBqp = dB quasi-peak, psofometrisk)

i modulatorens specificerede driftsudgangsspænding.

Hvis modulator og omsætter er separate enheder, skal indsenderen dokumentere at det samlede enhed (modulator video til MF plus omsætter MF til HF) overholder ovenstående krav.

6.5 UDGANG.

6.5.1 Refleksionsdæmpning.

6.5.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Som beskrevet i Kapitel 3.4 (fig. 3.4.1).

6.5.1.2 Krav.

Refleksionsdæmpningen på signaludgange i hele kanalens bredde skal mindst være

------------------------------------------------------------------- 40 - 300 MHz 300 - 862 MHz --------------------- ------------------------ Udgange Udgange --------------------- ------------------------ H1 og H2: 17 dB 15 dB F3 og F4: 10 dB 10 dB ------------------------------------------------------------------- Kanalbredde: PAL System B: (fb - 0,75) til (fb + 5,85 MHz) PAL System G: (fb - 0,75) til (fb + 6,1 MHz)

Hvis modulator og omsætter er separate enheder, skal refleksionsdæmpningen på hver signaludgang være som ovenfor.

For enheder, der skal typegodkendes til anvendelse i delsystemerne F3 og F4 og med nominel udgangsimpedans på 37,5 ohm, stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpningen på de udgange, hvor de sammenkobles ved gennemsløjfning. Refleksionsdæmpningen på udgangen af sløjfeledningen skal overholde kravet for det net, enheden skal godkendes til. Eventuelle nødvendige ydre impedanstilpasningsled skal indgå i afprøvningen.

6.5.2 Udgangsspændingens variation

6.5.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Der anvendes samme måleopstilling som i kapitel 3.13 (fig. 3.13.1) dog tilsluttes en video generator direkte til måleobjektets video indgang.

Såfremt video- og audio modulator er separate enheder, skal målingerne udføres i det samlede systems HF udgang.

Spektrum analyseren indstilles til måling ved billedbærebølgens frekvens. Måleobjektet underkastes forskellige temperaturer og forsyningsspændinger i områderne

Temperatur: Som anvist i Kap. 2.3.

Netspænding: Som kapitel 2.4 eller

Jævnspænding: Som kapitel 2.4.

Udgangsniveauet måles ved de forskellige tilstande.

6.5.2.2 Krav.

Udgangsspændingsvariationer ved rumtemperatur og nominel forsyning skal være bedre end

------------------------------------------------------------------- Video til MF modulator Video til HF modulator (1) (2) ------------------------------------------------------------------- H1: +/- 0,5 dB +/- 0,5 dB H2: +/- 1,0 dB +/- 1,5 dB F3 og F4: +/- 1,5 dB +/- 3,0 dB -------------------------------------------------------------------

Hvis modulator og omsætter er separate enheder, skal indsenderen dokumentere, at det samlede enhed (Video til MF modulator plus omsætter MF til HF) overholder ovenstående krav i kolonne 2.

6.5.3 Uønskede signaler på udgangen.

Ved modulatorens dæmpning af uønskede (spurious) signaler forstås forholdet mellem niveauerne af billedbærebølgen og uønskede signaler, som måtte optræde på udgangen udenfor den betragtede tv-kanal.

6.5.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 3.12 (fig. 3.12.1A) men med en video test generator på video indgangen istedet for målesenderen. Der benyttes samme testsignal som i 6.3.5.1 og maksimal udgang fra måleobjektet.

Såfremt video- og audio modulatorer er separate enheder, skal målingerne udføres på det samlede systems signaludgang.

Hvis modulator og omsætter er separate enheder skal målingerne udføres på modulatoren.

6.5.3.2 Krav.

For video til HF modulator

>= 55 dB for H1-stationer. >= 50 dB for H2-stationer. >= 46 dB for systemerne F3 og F4.

For video til MF modulator

Oplyses. Indsenderen skal dokumentere at det samlede enhed (modulator video til MF plus omsætter MF til HF) overholder ovensstående krav.

6.5.4 Selektivitet.

6.5.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Der anvendes samme måleopstilling som i kapitel 3.2 dog med den forskel, at målesenderen skal være en video signal generator.

Såfremt video- og audiomodulator er separate enheder, skal målingerne udføres på det samlede systems HF udgang.

Målesignalet er et sinussignal med variabel frekvens fs overlejret en tv-linie af konstant luminans x (x er et niveau, der ligger midt mellem blanking og hvid reference). Målesignalets amplitude justeres til at dække fra hvid til blanking niveauer (1.0 til 0.3 volt). Målesignalets amplitude skal være det nominelle video indgangsniveau ifølge fabrikantens forskrifter.

Frekvensen fs ændres indenfor området 25 Hz til 13 MHz og måleobjektets dgangsniveau ved (fb +/- fs) noteres. Udgangsniveauet ved (fb + 1.5 MHz) bruges som reference.

6.5.4.2 Krav

Video til HF-modulatorer

I normal drift eller nabokanaldrift skal amplitude-frekvenskarakteristikken være indenfor de respektive maskekurver i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c. (Bemærk de skærpede selektivitetskrav til modulatorer i PAL/B, når den underliggende nabokanal fører NICAM stereo lyd).

Video til MF-modulatorer

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal være indenfor maskekurverne i figur 3.2.3d. Indsenderen skal dokumentere, at det samlede enhed (Video til MF-modulator plus MF til HF-omsætter) er indenfor maskekurverne i en af figurerne 3.2.3a, 3.2.3b eller 3.2.3c.

6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning.

6.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kap. 2.7.

6.6.2 Krav

Som i kap. 2.7.6 og 2.7.7.

6.7 Brummodulationsafstand

Kravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af vekselstrømme.

6.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

6.7.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5-40 MHz og 40-862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

7 FM-modulatorer.

7.1 Indledning.

Udstyret foretager en FM-modulation af lyden (audiosignalet) på en bærebølge i det normerede bånd for FM: 87.5 - 108 MHz.

FM-modulatoren kan være udformet på en af to forskellige måder: a) med audio signalet L og R som indgang. b) med stereo multiplex (MPX) signalet som indgang.

7.2 Krydstale mellem venstre (L) og højre (R) kanal.

7.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som beskrevet i Kapitel 5.2 (fig. 5.2.1) dog uden FM modulator.

7.2.2 Krav.

I frekvensområdet 40-15000 Hz: Bedre end -30 dB.

7.3 Klirfaktor (harmonisk forvrængning).

7.3.1 Målemetode.

Som beskrevet i Kapitel 5.3 (fig. 5.3.1) dog uden FM modulator.

7.3.2 Krav.

I frekvensområdet 40 - 5000 Hz: Mindre end 1%.

7.4 Signal/støj forhold.

7.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som beskrevet i Kapitel 5.4 (fig. 5.4.1) dog uden FM modulator.

7.4.2 Krav.

Signal/støj forholdet ved stereo for L og R kanalerne skal ved 1 kHz være bedre end 60 dB.

7.5 Frekvensstabilitet.

7.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.13.

7.5.2 Krav.

Afvigelsen fra den nominelle frekvens må maks. være +/- 12 kHz.

7.6 Refleksionsdæmpning.

7.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

7.6.2 Krav.

Frekvensområdet fo + 170 kHz

------------------------------------------------ Net Indgange Udgange ------------------------------------------------ H1 og H2: 17 dB 17 dB D1,D2 og D3: 17 dB 17 dB F3 og F4: 10 dB 10 dB ------------------------------------------------

For udstyr med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ingen krav til refleksionsdæmpningen. 7.7 Uønskede signaler på udgangen (spurious)

7.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som beskrevet i Kapitel 3.12 (fig. 3.12.1A).

7.7.2 Krav.

De uønskede spændinger må i frekvensområdet 30 - 1000 MHz og udenfor den ønskede kanal og dennes nabokanaler ikke overskride følgende værdier: H1 og H2: 60 dB mindre end det ønskede, afgivne signal. D1, D2, D3, F3 og F4: 50 dB mindre end det ønskede, afgivne signal.

7.8 HF-udstråling og skærmdæmpning.

7.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

7.8.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

8.0 Strømindfødningsenheder.

Ved strømindfødningsenheder forstås i dette kapitel enheder, der har HF gennemgang og som på en eller eventuelt flere HF-porte forsyner linierne med vekselstrøm.

De målemetoder, der beskrives her, kan også benyttes til måling på enheder der ikke forsyner linien, men blot har AC-gennemgang.

8.1 Brummodulationsafstand.

Ved brummodulationsafstanden forstås forholdet i dB mellem spids-spids værdien af brummodulationen, a, og amplituden b af bærebølgen. Se fig.8.1.

Fig 8.1 Definition af brummodulationsafstand.

8.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig 8.1.1 Måleopstilling til bestemmelse af brummodulationsafstand for aktive og passive enheder med AC-gennemgang.

Først beskrives, hvordan der skal måles på enheder med AC-gennemgang (Se fig. 8.1.1).

Ved hjælp af de to strømsluser føres AC-strømmen fra transformatoren gennem måleobjektet og til belastningsmodstanden. Transformatoren skal afgive en spænding, der svarer til måleobjektets nominelle spænding. Belastningsmodstanden indstilles, så der trækkes maksimal strøm gennem måleobjektet ifølge fabrikantens forskrifter.

HF-generatoren indstilles til den laveste frekvens indenfor måleobjektets frekvensområde. Signalniveauet til måleobjektet stilles så højt som muligt for at få maksimal dynamikområde i opstillingen: dog under hensyntagen til fabrikantens forskrift for enheden.

På spektrumanalysatoren kan brummodulationen af HF-signalet iagttages efter demodulation og forstærkning. På displayet viser brum sig som spektrallinier ved 50 Hz eller harmoniske heraf.

For at aflæse brummodulationen på spektrumanalysatoren amplitudemoduleres HF-generatoren med en lavfrekvenstone på f.eks 400 Hz. Modulationsgraden indstilles til en fast referenceværdi, f.eks. 1 % svarende til en modulationsafstand på 40 dB.

Brummodulationen kan da aflæses som 40 dB +/- differencen på spektrumanalysatoren mellem 400 Hz komposanten og brum-komposanten i dB.

Hvis måleobjektet er en strømindfødningsenhed (f.eks en anden strømsluse), benyttes opstillingen vist i fig.8.1.2. Her føres AC-strømmen ind i opstillingen gennem måleobjektet.

Fig.8.1.2 Opstilling til bestemmelse af brummodulationsafstand (strømindfødningsenheder)

8.1.2 Måleopstillingens egnethed

Det skal sikres, at den eller de i opstillingen anvendte strømsluser ikke selv laver brum. Det kontrolleres på spektrumanalysatoren med måleobjektet fjernet fra opstillingen, og AC-kredsløbet sluttet. (Kræver min. 2 strømsluser).

Brumsløjfer undgås ved at opstillingen jordforbindes i et enkelt punkt. Højpasfilteret før detektoren kan medtages for at fjerne eventuel restbrum ved 50 Hz.

For målingens nøjagtighed skal det desuden sikres, at HF-generatoren overholder den referencemodulationsgrad, den indstilles til.

Dette kan kontrolleres på en spektrumanalysator ved at aflæse afstanden i dB fra spidsen af HF-komposanten og ned til sidebåndene. Denne afstand skal være 20 log(1/m) + 6 dB, hvor m er den modulationsgrad generatoren er indstillet til. (For m= 1 % skal afstanden eksempelvis være 46 dB).

Med den viste opstilling er det muligt at måle brummodulationsafstande i størrelsesordenen 60 - 80 dB, meget afhængigt af HF-niveauet. Dynamikområdet er bestemt af strømslusernes kvalitet.

Desuden er opstillingens følsomhed bestemt af spektrumanalysatorens følsomhed, detektorens karakteristik samt LF-forstærkerens støjtal og forstærkning.

8.1.3 Krav.

For strømindfødningsenheder samt enheder med AC-gennemgang skal brummodulationsafstanden være mindst 65 dB ved den strøm som enheden er beregnet for.

8.2 Frekvensområde.

Skal oplyses.

8.3 Amplitude-frekvenskarakteristik.

8.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.

8.3.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb indenfor det af fabrikanten opgivne frekvensområde. Amplitudevariationen må i de forskellige delsystemer i området 5-862 MHz maksimalt være

H1 : 1,0 dB. H2, D1, D2, D3: 1,0 dB. F3 og F4 : 3,0 dB.

8.4 Refleksionsdæmpning.

8.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

8.4.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- Frekvensområde i MHz/Min. refleksionsdæmpning ------------------------------------------------ - 5 - 40 40 - 862 950 - 1750 ------------------------------------------------ F3 og F4 : 17 dB 17 dB - 1.5 dB/oktav 10 dB Øvrigt udstyr : 20 dB 20 dB - 1.5 dB/oktav 13 dB -------------------------------------------------------------------

8.5 HF-udstråling og skærmdæmpning.

8.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

8.5.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

8.6 Strøm og spænding.

Udstyrets afgivne spænding samt maksimale afgivne strøm skal oplyses.

9.0 Signalfordelere.

9.1 Indledning.

En signalfordeler er en passiv enhed, der opdeler indgangssignalet i flere (normalt ens) signaler.

I fig 9.0 er vist eksempler på de forskellige parametre (dæmpninger), der måles i passivt udstyr.

9.2 Frekvensområde.

Udgangenes frekvensområde skal oplyses.

9.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for udgangene.

9.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.

Udgangenes nominelle amplitude-frekvenskarakteristikker skal i det opgivne frekvensområde være rette linier. Gennemgangsdæmpningerne opgives i dB i det specificerede frekvensområdes yderpunkter. Disse værdier er de nominelle værdier. Linien gennem disse punkter er den nominelle linie.

9.3.2 Krav.

Udstyret inddeles i toleranceklasser som vist i skemaet nedenunder.

------------------------------------------------ Tole- Maks. afvigelse i dB rance fra nominel linie klasse ---------------------------------- 5-40 MHz 40-862 MHz ------------------------------------------------ 1 +/- 1 +/- 0,5 2 +/-1,5 +/- 1 3 +/-2,5 +/- 2 ------------------------------------------------

De nominelle værdier samt hver udgangs toleranceklasse skal oplyses. 9.4 Overhøringsdæmpning (Isolation mellem udgange).

9.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Målesenderen indstilles på et umoduleret signal med en frekvens indenfor det ønskede måleområde. Se måleopstilling fig 9.4.1. Udgangsspændingen indstilles, så der med omskifteren i stilling 2, fås et passende udslag på målemodtageren. Derefter stilles omskifteren til stilling 1, og der indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 3 så megen dæmpning, at der opnås samme udslag som før. Overhøringsdæmpningen er da lig med den indskudte dæmpning. Der måles ved et passende antal frekvenser.

Fig. 9.4.1. Måleopstilling til bestemmelse af overhøringsdæmpning.

9.4.2 Krav.

Mellem udgangene er minimumskravene

5-40 MHz : 20 dB + 20log10( Un / Um) dB.

40 - 862 MHz: 20 dB + 20log10( Un / Um) dB ved 40 MHz - 1,5 dB/oktav, hvor Un er signalniveauet på udgang n og Um er signalniveauet på udgang m. Un er større end Um.

9.5 Refleksionsdæmpning.

9.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

9.5.2 Krav.

Ind- og udgange

5 - 40 MHz: Min. 20 dB. 40 - 862 MHz: Min. 20 dB - 1,5 dB/oktav.

9.6 Skærmdæmpning.

9.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

9.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7.

9.7 Brummodulationsafstand.

Kravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af jævn- eller vekselstrømme.

9.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

9.7.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5 - 40 MHz og 40 - 862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

Fig 9.0 Benævnelser for de forskellige dæmpninger i passivt udstyr. 10.0 Stikledningsfordelere.

10.1 Indledning.

Stikledningsfordelere er passive enheder, hvor der fra det gennemgående signal aftappes et eller flere svagere signaler.

De anvendes til fordeling af tv- og radiosignaler i abonnentnettene i D3, F3 og F4. De kan også anvendes til signalfordelere, hvis de opfylder kravene herfor.

I fig 9.0 er vist eksempler på de forskellige parametre (dæmpninger), der måles i passivt udstyr.

10.2 Frekvensområde.

Min. 40 - 862 MHz skal overføres.

10.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for gennemgangs- og afgreningsdæmpning.

10.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.

10.3.2 Krav.

Udgangens og afgreningernes nominelle amplitude-frekvenskarakteristikker skal i de opgivne frekvensområder være rette linier. Gennemgangs- og afgreningsdæmpningerne opgives i dB i det specificerede frekvensområdes yderpunkter. Disse værdier er de nominelle værdier. Linien gennem disse punkter er den nominelle linie.

Gennemgangsdæmpningen måles med belastede afgreninger.

Gennemgangsdæmpningens amplitude/frekvenskarakteristik

Maks. afvigelse i dB fra nominel linie: 5- 40 MHz: + 1,5 dB 40-862 MHz: + 0,5 dB.

Afgreningsdæmpninger måles med udgangen belastet og øvrige afgreninger belastede/ubelastede. De nominelle værdier angives.

Afgreningernes amplitude/frekvenskarakteristikker

------------------------------------------- Antal Maks. afvigelse i dB afgre- fra nominel linie ninger ------------------------------- 5-40 MHz 40-862 MHz ------------------------------------------- 1-8 +/- 2 +/- 1,0 ---------------------------------- ---------

10.4 Overhøringsdæmpning (Isolation mellem afgreninger).

10.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 9.3.

10.4.2 Krav.

Mellem afgreningerne: Min. 30 dB fra 5 - 40 MHz. Min. 40 dB fra 40 - 300 MHz. Min. 36 dB fra 300 - 862 MHz.

10.5 Retningsdæmpning.

10.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 9.3.

10.5.2 Krav. Min. 30 dB fra 5 - 300 MHz Min. 26 dB fra 300 - 862 MHz.

10.6 Refleksionsdæmpning.

10.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

10.6.2 Minimumskrav.

---------------------------------------------------------- Frekvensområder/dæmpning (dB) --------------------------------- 5-40 MHz 40 - 862 MHz ---------------------------------------------------------- Ind- og udgang 20 20 - 1,5 pr. oktav Afgreninger 20 20 - 1,5 pr. oktav Indgang med afgreninger belastede med 20 - 25 m uafsluttet kabel Ingen 12 ----------------------------------------------------------

10.7 Skærmdæmpning.

10.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

10.7.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7.

10.8 Brummodulationsafstand.

Oplysningskravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af jævn- eller vekselstrømme.

10.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

10.8.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5 - 40 MHz og 40 - 862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

11.0 Tilslutningsdåser i stikledningssystemer.

11.1 Indledning.

Tilslutningsdåser har en lille udkoblingsdæmpning. De kan være opbygget som et tv-FM filter uden væsentlig udkoblingsdæmpning eller som f. eks. en signalfordeler med 2x4 dB gennemgangsdæmpning. Overhøringsdæmpningen mellem tilslutningsdåserne ligger i stikledningsfordelerne (Se kapitel 10.4). De anvendes kun i abonnentnettet D3 og i anlæggene F3 og F4.

I fig 9.0 er vist eksempler på de forskellige parametre (dæmpninger), der måles i passivt udstyr.

11.2 Frekvensområde.

Frekvensområderne 5 - 25 MHz, 47 - 68 MHz, 87,5 - 108 MHz og 160 - 862 MHz skal overføres. FM-filtergrænserne oplyses.

11.3 Amplitude-frekvenskarakteristik for afgreninger.

11.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.

Ved disse målinger på tilslutningsdåser skal indgangen være afsluttet medens de ubenyttede tilslutninger dels skal være afsluttede og dels åbne.

11.3.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal være vandret indenfor det af fabrikanten opgivne frekvensområde. Afvigelsen fra den nominelle værdi må maksimalt være: +/- 1,5 dB i området 5 - 40 MHz. +/- 1,0 dB i området 40 - 862 MHz.

De nominelle værdier af afgreningsdæmpningerne skal oplyses.

11.4 Overhøringsdæmpning.

11.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Der benyttes samme målemetode og måleopstilling som i kapitel 9.4.

11.4.2 Krav.

Mellem tv- og FM-tilslutningen i samme dåse skal der være en overhøringsdæmpning på mindst 12 dB. For tilslutningsdåser med indbyggede signalfordelere gælder punkt 9.4.2.

11.5 Refleksionsdæmpning.

11.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 3.4.

Ved måling på indgangen skal tilslutningerne afsluttes på følgende måde

Tv-området: Tv-stikket afsluttet. FM-stikket uafsluttet og afsluttet. FM-området: FM-stikket afsluttet. Tv-stikket uafsluttet og afsluttet.

Ved måling på tv-stikket skal indgangen være afsluttet, medens FM-stikket skal være henholdsvis afsluttet og uafsluttet.

Ved måling på FM-stikket skal indgangen være afsluttet, medens tv-stikket skal være henholdsvis afsluttet og uafsluttet.

11.5.2. Minimumskravkrav.

----------------------------------------------------- Frekvensområde/refleksionsdæmp.(dB) ----------------------------------- 5 - 40 MHz 40 - 862 MHz ----------------------------------------------------- Signalindgang 10 10 FM- og TV-stik 10 10 -----------------------------------------------------

11.6 Skærmdæmpning.

11.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

11.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7.

11.7. Stik.

For tv skal der anvendes IEC 169-2, han.

For FM skal der anvendes IEC 169-2, hun.

Afstanden mellem stikkene skal være 30 +/- 0,5 mm.

12.0 Tilslutningsdåser i sløjfesystemer.

12.1 Indledning.

Ved målinger på signalindgange og -udgange skal FM- og tv-stik i tilslutningsdåserne være dels afsluttede og dels åbne.

I fig 9.0 er vist eksempler på de forskellige parametre (dæmpninger), der måles i passivt udstyr.

12.2 Frekvensområde.

Frekvensområderne 5 - 25 MHz, 47 - 68 MHz, 87,5 - 108 MHz og 160 - 862 MHz skal overføres. FM-filtergrænserne oplyses.

12.3 Amplitude-frekvenskarakteristik.

12.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.2.

12.3.2 Krav.

Tilslutningernes og udgangens amplitude-frekvenskarakteristik skal være indenfor tolerancegrænserne i skemaet nedenfor.

Gennemgangsdæmpning

Maksimal afvigelse i dB fra nominel værdi

5- 40 MHz: +/- 1 dB 40-862 MHz: +/- 0,6 dB

Udkoblingsdæmpning

Maksimal afvigelse i dB fra nominel værdi

5-862 MHz: +/- 2 dB.

Udkoblingsdæmpningen i slutdåser skal minimum være 10 dB.

12.4 Overhøringsdæmpning.

Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 9.3.

12.4.2 Krav.

Min. 12 dB mellem tv- og FM-udgangen.

12.5 Retningsdæmpning.

12.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 9.4.1.

12.5.2 Krav.

Min. 30 dB fra 5 - 300 MHz Min. 26 dB fra 300 - 862 MHz.

12.6 Refleksionsdæmpning.

12.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Der anvendes samme målemetode og måleopstilling som i kapitel 3.4 og med belastning af ubenyttede tilslutninger som beskrevet først i dette kapitel.

Ved måling på tv-tilslutningen skal indgang og udgang være afsluttede medens FM-tilslutningen er afsluttet eller uafsluttet.

Ved måling på FM-tilslutningen skal indgang og udgang være afsluttede medens tv-tilslutningen skal være afsluttet eller uafsluttet.

12.6.2. Krav.

Minimumskrav til refleksionsdæmpninger

------------------------------------------------------------------- Frekvensområde/refleksionsdæmp.(dB) ----------------------------------- Materiel 5 - 40 MHz 40 - 862 MHz ------------------------------------------------------------------- Indgang og -udgang 20 20 - 1,5 pr. oktav FM- og TV-stik 10 10 Indgang ved valgfri be- lastning af tv- og FM-stik 16 16 - 1,5 pr. oktav -------------------------------------------------------------------

12.7 Skærmdæmpning.

12.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

12.7.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7.

12.8 Stik.

For tv skal der anvendes IEC 169-2, han.

For FM skal der anvendes IEC 169-2, hun.

Afstanden mellem stikkene skal være 30 +/- 0,5 mm.

13.0 Filtre.

13.1 Generelt.

Dette kapitel omhandler spærre- og gennemgangsfiltre. Der skelnes mellem filtre til montering før og efter stikledningsfordelere.

13.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.

13.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som vist i kapitel 3.2.

13.2.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken i gennemgangsområdet skal have et jævnt forløb. Variationen må i de forskellige delsystemer maksimalt være

H1 og D1: 1,0 dB. H2 og D2: 1,5 dB. D3 og F3: 2,0 dB. F4 : 3,0 dB.

Kurve over amplitude-frekvenskarakteristikken for hele frekvensområdet 40-862 MHz skal medfølge.

Gennemgangsdæmpningen samt minimumsdæmpningen i spærreområdet skal oplyses.

13.3 Refleksionsdæmpning.

13.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som vist i kapitel 3.4.

13.3.2 Krav.

Filtre til montering før stikledningsfordeler

------------------------------------------------------------------- Frekvensområder/dæmpning (dB) ------------------------------- 5 - 300 MHz 300 - 862 MHz ------------------------------------------------------------------- Ind- og udgang i pasbåndet: H1, H2, D1, D2 og D3 17 15 F3 og F4 10 10 Ind- og udgang i stopbåndet Ingen krav ------------------------------------------------------------------- Filtre til montering efter stikledningsfordeler: ------------------------------------------------------------------- Frekvensområder/dæmpning i dB ------------------------------- 5 - 40 MHz 40 - 862 MHz ------------------------------------------------------------------- Indgang og udgang i pasbåndet 12 15-1,5 pr. oktav dog min. 12 Indgang og udgang i stopbåndet Ingen krav -------------------------------------------------------------------

13.4 Skærmdæmpning.

13.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

13.4.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7

14.0 Koaksialstik.

14.1 Generelle krav.

Alle stik skal være opbyggede efter internationale anerkendte standards som f.eks IEC, IEEE eller MIL. De skal endvidere være afprøvede og mærkede efter den pågældende standards retningslinier.

Alle kabelstik skal være med skruefatning eller låseanordning. Til kabler med diameter på mindre end 8 mm tillades dog stik uden egentlig låseordning, hvis der for at demontere et stik, skal anvendes en udtrækskraft på min. 10 N (Se DIN 45330).

14.2 Skærmdæmpning.

14.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som IEC publikation 169-1-3.

14.2.2 Krav.

Min. 70 dB i frekvensområdet 30 - 1000 MHz.

14.3 Refleksionsdæmpning.

14.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Se målemetoden i IEC publikation 169-1-1, kap 14.1.

14.3.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- Minimum refleksionsdæmpning i dB. ------------------------------------------------- Kabelklasse *) Frekvensområde i MHz ------------------------------------------------- 30-300 300-460 460-585 585-960 ------------------------------------------------------------------- 2-4 incl. 26 23 22 21 5-8 incl. 23 20 19 18 10-13 inc. 18 18 18 18 16-20 inc. 18 18 18 18 -------------------------------------------------------------------

* ) Kabelklassen er defineret i IEC 96-3, kap.3.2.

14.4 Strømgennemgang.

Det skal oplyses, hvor stor strøm stikket kan overføre.

15.0 Koaksiale samleled og -overgangsled.

Koaksiale samleled bruges til at samle kabler med samme dimensioner. Koaksiale overgangsled bruges til at samle kabler med forskellige dimensioner.

Materiellet skal være opbygget efter internationale, anerkendte standards som IEC, IEE eller MIL. De skal endvidere være afprøvede og mærkede efter den pågældende standards retningslinier.

15.1 Mekaniske krav.

Alle samleled og overgangsled skal være i en solid udførelse og udførte af korrosionsfaste materialer.

Ved samling af et kabel må centerlederen ikke dreje rundt i forhold til kablets bestanddele.

For anvendelse i jorden skal materiellet være vandtæt eller være indsluttet i en vandtæt kappe.

15.2 Skærmdæmpning.

15.2.1 Målemetode.

Se målemetoden i IEC-publikation 169-1-3.

15.2.2 Krav.

Min. 70 dB i frekvensområdet 30-1000 MHz.

15.3 Refleksionsdæmpning.

15.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Se IEC publikation 169-1-1, kap 14.1.

15.3.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- Minimum refleksionsdæmpning i dB. ------------------------------------------------ Kabelklasse *) Frekvensområde i MHz ------------------------------------------------- 30-300 300-460 460-585 585-960 ------------------------------------------------------------------- 2-4 incl. 28 25 24 23 5-8 incl. 25 22 21 20 10-13 inc. 20 20 20 20 16-20 inc. 20 20 20 20 -------------------------------------------------------------------

*) Kabelklasse er defineret i IEC 96-3, kap. 3.2.

15.4 Strømgennemgang.

Det skal oplyses, hvor stor strøm der kan overføres.

16.0 Afslutningsmodstande og impedansomsættere.

16.1 Mekaniske krav.

Alle enheder, der er beregnet for indsætning i et stik med gevind, skal være forsynet med en omløber af metal.

16.2 Refleksionsdæmpning.

Målemetode og måleopstilling ses i kapitel 3.4.

Refleksionsdæmpningen skal være bedre end 20 dB fra 40 - 860 MHz.

16.3 Amplitude-frekvenskarakteristik af impedansomsættere.

Målemetode og måleopstilling ses i kapitel 3.2.

Amplitude-frekvenskarakteristikken må maksimalt afvige +1 dB fra den nominelle værdi.

17 Koaksialkabler.

17.1 Generelle krav.

Sammen med anmodningen om typegodkendelse skal medsendes et to meter langt kabel.

17.1.1 Mærkning.

Kabler for nedlægning i jord skal på den yderste kappe være mærket med fabrikat, type og fabrikationsår. Mærkningen skal være udført i overensstemmelse med Dansk Standard DS/IEC 96-1, 4. udgave 1984 eller være en holdbar langsgående farvekodning sammensat af 7 farver efter følgende retningslinier, idet cifre kodes i h.t. IEC-koden for modstande (IEC-publikation 62, 1974)

1. Farve : Hvid (start af kode). 2.-4. farve : Fabrikatkode (i.h.t. afsnit D). 5. farve : Grå for jordkabel og hvid for nærføringskabel. 6. og 7. farve: P&T godkendelsesnummer. 8. og 9. farve: kan benyttes til fabrikationsår.

For alle øvrige koaksialkabler må det påregnes, at der senere vil stillet krav om, at de skal være mærkede som koaksialkabler, der nedlægges i jord. Teleinspektionen skal derfor henstille, at man nu begynder at anvende kabler, der er rigtigt mærkede.

17.2 Koaksialkablernes konstruktion.

17.2.1 Koaksialkabler, der lægges i jord eller oplægges udendørs.

17.2.1.1 Udvendig kappe.

Kablet skal være forsynet med en plastkappe af polyethylen (PE). Kappens tykkelse afhænger af kabeldæmpningen, der er defineret i dB pr. 100 m ved 200 MHz: For en dæmpning mindre end 8 dB er kravet mindst 1 mm. For en dæmpning større end 8 dB er kravet mindst 0,9 mm.

Plasten skal være stabiliseret med homogent kønrøg med vægtandelen 2,5 +/- 0,5 % (sort kappe).

Udenpå plastkappen kan yderligere lægges en farvet kappe.

17.2.1.2 Isolationsmateriale (dielektrikum) mellem inderleder og skærm.

Isolationsmaterialet skal bestå af massiv PE, celle PE eller en kombination af massiv PE og celle PE. Hulrumsisolation med PE er også tilladt.

17.2.1.3 Krav til skærmen (yderlederen).

Den skal enten være et glat eller rynket (korrugeret) kobberrør eller en kobberfolie, der, hvis den ikke er klæbet til dielektrikummet, skal have en overlapning på mindst 10%.

Folieskærmen skal normalt have en tykkelse på mindst 0,1 mm. En tyndere er dog tilladt, hvis folien er omgivet af en flettet kobberskærm, der bringer yderledernes samlede kobbervægt op på det, der mindst svarer til vægten af en yderleder af kobber med en tykkelse af mindst 0,1 mm.

Som stikledningskabel til abonnenter kan også godkendes kabler med en kobberfolieskærm på mindst 0,05 mm tykkelse under forudsætning af, at den er fastklæbet til dielektrikummet.

Kabler med dielektrikum af celle-PE skal have en yderleder af kobberrør, der er glat eller rynket. Som stikledningkabel til abonnenter kan dog godkendes kabler med en yderleder af kobberfolie, der er mindst 0,1 mm tyk og har et overlap på mindst 10%.

Kabler med dielektrikum, der er en kombination af massiv PE og luft, skal have en yderleder af lukket kobberrør eller kobberfolie, der er klæbet til kappen eller dielektrikummet. Hvis det massive PE danner et lukket rør udenom afstandsskiver og luft, eller hvis kablet er armeret, jvf. punkt 17.2.1.5, kan fastklæbning af folien undlades, men overlapningen skal være mindst 10%.

17.2.1.4 Inderleder.

Inderlederen skal være udført af et af flg. materialer

a. Kobber. b. Kobberklædt aluminium. c. Kobberklædt stål.

Herudover kan den også være forsølvet eller fortinnet.

17.2.1.5 Armeret kabel.

Armeringen skal bestå af stålbånd eller ståltråd, der er galvaniseret. Den skal lægges udenpå den i 17.2.1.1 nævnte udvendige kappe og være beskyttet med en plastkappe af PE, der er mindst 1 mm tyk.

17.2.2 Krav til andre koaksialkabler.

Kablerne skal være mekanisk solide. Skærmen skal være fortinnet, forsølvet eller plastfolie, der på begge sider er belagt med fastklæbet aluminium.

17.3 Splidsning.

17.3.1 Splidseforskrift.

For koaksialkabler til nedlægning i jord skal der fremsendes en nøjagtig splidseforskrift på dansk og udformet, så en installatør kan arbejde efter den.

17.3.2 Krav til refleksionsdæmpning i en splidsning.

------------------------------------------------------------------- Minimum refleksionsdæmpning i dB. ------------------------------------------------ Kabelklasse *) Frekvensområde i MHz ------------------------------------------------ 30-300 300-460 460-585 585-960 ------------------------------------------------------------------- 2-4 incl. 28 25 24 23 5-8 incl. 25 22 21 20 10-13 inc. 20 20 20 20 16-20 inc. 20 20 20 20 -------------------------------------------------------------------

*) Kabelklassen er defineret i IEC 96-3, kap. 3.2.

17.4 Karakteristisk impedans.

Kablernes karakteristiske impedans skal være 50 eller 75 Ohm. Tolerancen er afhængig af den klasse kablet tilhører (Se IEC 96-3 kap.3)

------------------------------------------------- Klasse Impedans Impedans 75 Ohm 50 Ohm ------------------------------------------------- 2- 4 75 +/- 2 50 +/- 1.5 5- 8 75 +/- 2.5 50 +/- 1.7 10-13 75 +/- 3 50 +/- 2.0 16-20 75 +/- 5.0 50 +/- 3.5 -------------------------------------------------

17.5 Refleksionsdæmpning.

17.5.1 Målemetode.

Som kapitel 3.4.

17.5.2 Krav.

------------------------------------------------------------------- Klasse Minimum refleksionsdæmpning i dB. -------------------------------------------------------- Frekvensområde, MHz -------------------------------------------------------- 30 - 300 300 - 460 460 - 585 585 - 960 ------------------------------------------------------------------- 2- 4 26 23 22 21 5- 8 23 20 19 18 10-13 18 18*) 18*) 18*) -16-20 18*) 18*) 18*) 18*) -------------------------------------------------------------------

*) Ikke fastlagt af IEC.

17.6 Skærmdæmpning.

17.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 17.6.1 Måleopstilling til bestemmelse af skærmdæmpning.

Målemetoden er den såkaldte »absorbing clamp method« eller den absorberende klods metode, se IEC-publikation 96-1, amendment nr. 1.

Kablet tilføres effekten P1 fra en el-afskærmet RF generator. På grund af den elektro-magnetiske kobling mellem kablet og omgivelserne udstråles der energi fra kablets overflade.

Overfladestrømmene måles med et arrangement, der består af en strømtransformer og en absorber (sædvanligvis ferritrør).

På basis af spidsværdierne af de målte overfladestrømme er det muligt at beregne den maksimale energi, P2, der udstråler fra kablet til omgivelserne.

Det logaritmiske forhold mellem P1 og P2 er skærmdæmpningen.

Overfladestrømmene kan måles på følgende forskellige måder: a) Ved en fast frekvens og en mobil absorberende klods. b) Med en variabel frekvens og en fast absorberende klods. c) Med en variabel frekvens og en mobil absorberende klods.

17.6.2 Krav.

Min. 70 dB i frekvensområdet 30-1000 MHz.

18.0 Standere, fordelerbokse og forstærkerskabe.

18.1 Indledning.

Sammen med afprøvningsanmodningen indsendes 2 stk. standere/fordelerbokse/forstærkerskabe monteret med kabler til prøvning samt tegnings- og materialespecifikationer, monteringsvejledning og opstillingsvejledning. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at den i 18.4 nævnte prøvning for fugtspærre af skumplastmateriale kan ske uafhængigt af standeres og skabes typegodkendelse iøvrigt.

18.2. Generelle krav.

Materiellet må ikke udsættes for højere omgivelsestemperatur end 50 grader C.

Standere med integreret fordelerboks og løse fordelerbokse må indeholde aktive el-komponenter med maksimal tilladelig effekt, som anført af fabrikanten (se 18.5).

Der skal udarbejdes en monteringsvejledning til permanent iklæbning i hver enkelt stander, skab eller fordelerboks og om nødvendigt udarbejdes en mere detaljeret opstillingsvejledning til installatøren.

18.2.1 Standere med integreret fordelerboks.

Standeren skal have en længde, således at 50% dog mindst 70 cm nedgraves i jord: ligeledes skal standeren være sikret både mod vridning og løft med et modstandsareal, der mod vrid mindst svarer til modstanden af en kvadratisk plade på 15x15 cm anbragt symmetrisk i forhold til standerens centerlinie og mod løft mindst 100 (cm2).

Fugtspærrens underkant skal være placeret mindst 20 cm over endelig terrænkote.

Standeren skal være udformet på en sådan måde, at stikledningskabler (abonnentledninger) kan indføres i stander og fordelerhus, uden at der foretages mere opgravning i jorden, end at standeren til stadighed er solidt forankret. Standeren skal yde beskyttelse mod indstik af graveredskaber eller lign. til en dybde af min. 30 cm under endelig terrænkote.

Endvidere gælder følgende

18.2.1.1 Standere skal være fremstillet af rustbeskyttet eller korrosionsfast materiale med sådanne dimensioner og godstykkelser, at de kan modstå de i prøvningsforskrifterne anførte krav.

18.2.1.1.a For standere fremstillet af varmforzinket stål skal zinklaget være jævnt fordelt, ligesom pladetykkelsen uden zinklag skal være mindst 1 mm. Der henvises endvidere til ISO 1459-61, 1973.

18.2.1.1.b For standere med korrosinsbeskyttelse bestående af termohærdende plastmateriale, skal lagtykkelsen være mindst 70 um og flader skal være porefri. På skarpe kanter må ikke forekomme synlige porer.

Grundbehandlingen skal vælges, således at den er egnet til såvel det anvendte plademateriale som til det korrosionsbeskyttende lag.

18.2.1.1.c Standere fremstillet af kunststof, skal være tilsat antioxydanter og UV-absorbere o.s.v. i en sådan mængde, at standeren er beskyttet effektivt mod vejrliget over lang tid.

Fiberarmerede plastmaterialer skal sikres mod indtrængning af vand, snavs m.m. Overfladen skal være jævn og glat. Fibrene må ikke være blottede. Barcolhårdheden skal være >/- 35 Barcol i henhold til ASTM D2583.

18.2.1.1.d For standere fremstillet af rustfrit stål, skal korrosionsbestandigheden være mindst som kvalitet W 1.4401 AISI 316.

18.2.1.1.e Hvis der som grundmateriale eller korrosionsbeskyttelse anvendes andet end det anførte, skal egnetheden dokumenteres i en prøvningsrapport.

18.2.1.2 Fordelerboksen skal være beskyttet mod indtrængning af jordfugt.

18.2.1.3 Fordelerboksen skal normalt være forsynet med ventilation.

Åbninger skal sikres mod indstik i henhold til IEC publikation 529, IP 4X.

18.2.1.4 Standeren må kun kunne åbnes med værktøj eller nøgle.

18.2.1.5 Koaksialkablerne skal alle kunne sikres mod følgerne af træk ved passende trækaflastning. Skærmmonteringen i fordelerne regnes ikke som trækaflastning. Trækaflastningen må ikke beskadige koaksialkablerne.

Trækaflastningen i kp skal mindst svare til den numeriske værdi af produktet 2 x Dy, hvor Dy er kablets yderdiameter målt i mm.

18.2.2 Løse fordelerbokse.

For løse fordelerbokse gælder samme krav som anført i punkterne 18.2.1.1-18.2.1.5. Boksens underkant skal placeres mindst 20 cm over endelig terrænkote.

Endvidere gælder følgende

18.2.2.1 Dækslet på boksen skal kunne monteres mekanisk solidt og må kun kunne åbnes ved brug af værktøj eller nøgle.

18.2.2.2 Trækaflastningen skal være udført som en integreret del af fordelerboksen. For kabler, der ikke går i jord, kan en trækaflastning på 5 kp accepteres.

18.2.2.3 Vandtæt udførelse kan godkendes med indlagt fugtabsorberingsmiddel under forudsætning af, at boksen ikke skal typegodkendes til aktive el-komponenter.

18.2.2.4 Løse fordelerbokse af aluminium skal være udført i støbt aluminium af en kvalitet, der mindst svarer til silumin AlSi 12 med en vejrbestandighedsklasse »gut« i henhold til DIN 1725 eller være udført i anodiseret aluminiumsplade.

18.2.3 Løse standere.

Løse standere beregnet til påmontering af fordelerbokse skal, når de er monteret med en typegodkendt fordelerboks, opfylde kravene i 18.2.1.

18.2.4 Forstærkerskabe.

18.2.4.1 Forstærkerskabe, herunder hovedforstærkerskabe, skal opfylde de i 18.2.1 nævnte krav, idet fugtspærrens underkant dog kan tillades placeret mindst 10 cm over endelig terrænkote på betingelse af, at forstærkerskabet indtil 20 cm over terrænkote er udført vandtæt.

18.3. Prøvningsforskrifter.

18.3.1 Korrosionsprøvning.

Stander/fordelerboks/forstærkerskab nr. 1 eller repræsentative dele heraf (hængsler, lukkebeslag etc.) anbringes 2 timer i et tågekammer med opløsning af 20% vejsalt og 2,5% koncentreret ammoniakvand. Umiddelbart herefter anbringes delene uden skylning i et kammer med 100% relativ fugtighed og svag lufttilførsel ved 35-40 grader C i 7 døgn.

Efter eksponeringen må delene ikke udvise tegn på korrosion, ligesom åbne- og lukkefunktioner skal være intakte. I tilfælde af begyndende korrosionsangreb efter de anførte 7 døgn fortsættes prøvningen indtil 30 døgn ialt, hvorefter endelig bedømmelse foretages.

18.3.2 Funktionsprøvning.

Stander/fordelerboks/forstærkerskab nr. 2 underkastes en eksponering bestående af 5 cykler af varme ved 60 graderC i 3 timer, een time ved rumtemperatur, kulde ved -20 grader C i 3 timer samt UV-lys i 16 timer, således at hver cykel kan gennemføres indenfor et døgn. Efter eksponeringen må monteringsplader, skinner, skruer o. lign. ikke udvise tegn på korrosion ligesom åbne- og lukkefunktionerne fortsat skal være intakte.

Emne nr. 2 underkastes herefter, med de anførte undtagelser, følgende prøvninger (løse standere skal være monteret med tilhørende fordelerbokse)

18.3.2.1 Slagprøvning.

Emnerne skal efter at være nedkølet til -20 grader C i to timer i et vilkårligt punkt udsættes for en slagpåvirkning med en 3 kg stålkugle med frit fald 1 m.

Herved må der ikke opstå brud eller revnedannelser i materialet. Åbne- og lukkefunktionerne skal fortsat være intakte.

18.3.2.2 Bøjningsprøvning.

Udføres ikke på løse fordelerbokse.

Emnerne skal indspændt, som var de nedgravet i jord, udsættes for bøjningspåvirkning, idet en kraft på 100 kp overføres gennem en 10x10 cm trykplade 15 cm inde fra emnets øverste kant.

Herved må der ikke fremkomme blivende deformationer eller brud og revnedannelse. Efter prøvningen skal åbne- og lukkefunktionerne fortsat være intakte.

18.3.2.3 Vridningsprøvning.

Udføres ikke på løse fordelerbokse.

Emnerne skal indspændt, som var de nedgravet i jord, tåle et vridningsmoment på 10 kpm, idet momentarmen 1 m regnes fra emnets kant nærmest lasten, og momentet påføres emnets top.

Herved må der ikke fremkomme blivende deformationer eller brud og revnedannelser. Låge/dæksel skal i belastet tilstand kunne åbnes eller lukkes.

18.3.2.4 Tæthedsprøvning af fugtspærre (mellembund).

Udføres ikke på løse fordelerbokse.

Emnerne anbringes i et kar med vand og forsegles mod dampudslip til nedgravningsdybde, idet følgende prøvningsbetingelser iøvrigt gælder

Vandstand: 35 cm under jordkote. Vandtemperatur: 40-50 grader C. Omgivelsestemperatur: 20 +/- 5 grader C.

Efter to timer må der ikke kunne konstateres kondensdannelse i rummet over fugtspærren i modsætning til rummet under fugtspærren, der skal være udpræget vådt på alle overflader.

18.3.2.5 Overbrusning.

Emnerne skal kunne modstå en overbrusning i henhold til IEC publikation 529, IP X3.

18.3.2.6 Prøvning med gittersnit.

Overfladebehandlede standere, fordelerbokse og forstærkerskabe skal kunne bestå kravene i henhold til DS/ISO 2409, klassifikation 2.

18.4. Fugtspærre.

Denne prøvning kan ske uafhængig af standeres og skabes typegodkendelse i øvrigt.

18.4.1 Dimensioner.

Fugtspærren skal være af skumplastmateriale og tykkelsen skal være mindst 50 mm.

18.4.2 Elasticitet.

Fugtspærren skal ved sammentrykning med hånden umiddelbart kunne genvinde sin oprindelige form.

18.4.3 Ældningsprøvning.

Fugtspærren udsættes for følgende cyklus

1) Konditionering i ovn ved 70 grader C i 1 døgn. 2) Neddypning i vand ved 20 grader C i 1 døgn. 3) Konditionering i våd tilstand ved -20 grader C i 1 døgn.

Denne cyklus gentages 7 gange.

Efter ældningsprøven besigtiges skummet, og der må ikke forefindes visuelle beskadigelser, ligesom fugtspærrens elastiske egenskaber skal opfylde kravene i 18.4.2.

18.4.4 Prøvning for funktionsegenskaber.

Den ældede fugtspærre monteres i en ny eller allerede typegodkendt stander eller forstærkerskab, og der foretages prøvning i henhold til 18.3.2.4.

18.5. Varmeeffekt.

Som vejledning for installatøren skal den maksimale varmeeffekt, som kan tillades afsat, anføres i hver enkelt boks eller skab.

Beregningsmetoden er beskrevet i IEC-dokument 17 D (Central office) 31, februar 1985. Den i IEC-dokumentet beskrevne beregningsmetode bruges også for bokse og skabe med overfladeareal på 1,25 (m2) og med ventilationsåbninger.

Den anførte maksimale varmeeffekt skal være den effekt, som netop medfører en toptemperatur på 50 grader C jf. IEC-dokumentet.

Som grundlag for beregningen skal der som minimum anvendes en omgivelsestemperatur på 35 grader C.

18.6 Kontrolordning.

Efter bemyndigelse fra Teleinspektionen, i hvert enkelt tilfælde, kan prøvningsinstituttet ved uanmeldt besøg udtage eksemplarer af godkendte typer fra virksomhedens produktion eller lager.

De udtagne emner underkastes de i nærværende bestemmelser omhandlede undersøgelser, idet korrosionsprøvning i henhold til 18.3.1 kan udføres på ubeskadigede dele af boks, skab eller stander, som forinden har været udsat for anden prøvning. Som afvisningsgrundlag i forbindelse med korrosionsprøvning skal dog anvendes ikke tidligere afprøvede enheder.

Ældningsprøvning af fugtspærrer af skumplastmaterialer kan efter prøvningsinstituttets skøn undlades ved den årlige kontrol.

Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, vil typegodkendelsen blive stillet i bero, indtil det ved fornyet prøvning er eftervist, at fejlen er rettet.

18.7 Mærkning.

Alle standere, forstærkerskabe eller fordelerbokse skal være tydeligt mærkede med

Nedgravningsdybde Navn på fabrikant eller importør Tybetegnelse Produktionsmåned og -år (evt. i kode) P&T'S typegodkendelsesnummer Maksimum effekt, som kan tillades afsat i pågældende type

Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar.

19. Udstyr til modtagning fra kommunikationssatellitter.

19.1 Indledning

Et system til modtagning fra kommunikationssatellitter består af antenne (parabol med fødehorn eller lignende), polarisationsfordeler, blokomsætter, mellemfrekvensforstærker, nedføringskabler, fordeler m.v. til og med satellitmodtageren (se fig 19.1). Systemet afgiver signaler på video- og lyd-niveau. KMK-signalerne er lineært polariserede og udsendes i frekvensområdet vist i fig. 19.1.

Udstyret typegodkendes til een af følgende kategorier

Kategori 1: Kan anvendes i H1, H2, F3 og F4. Kategori 2: Kan anvendes i H2, F3 og F4. Kategori 3: Kan anvendes i F3 og F4.

Systemer i kategorierne F3 og F4 kan dog typegodkendes uden mellemfrekvensforstærker og fordeler.

Udstyr til anvendelse som enkeltanlæg typegodkendes efter TI-publikation nr. 6.

Figur 19.1: Oversigt over udstyr til modtagning fra kommunikationssatellitter.

Systemer beregnet til at modtage tv udsendelser i MAC kode kan enten have en MAC-dekoder eller en MAC-AM/VSB-modulator (se Kap. 6).

Satellitmodtagere kan være udført efter flere forskellige principper

a) med indgang fra 1.MF og udgang til PAL composite video og analog lyd. b) med indgang fra 1.MF og udgang til MAC komponent video og analog lyd c) med indgang fra 1.MF og udgang til MAC basisbånd.

Satellitmodtager, c, skal enten efterfølges af en MAC-dekoder (MAC basisbånd til komponent video + analog lyd) eller en MAC-AM/VSB modulator til videreførsel i kabelnettet (se fig. 19.1). Denne modulators specifikationer er under udarbejdelse.

19.2 Polarisationsfordeler.

En polarisationsfordeler anvendes umiddelbart efter antennens fødehorn og adskiller to orthogonale, lineært polariserede satellitsignaler.

Polarisationsfordeleren har to indgangsporte, der betegnes hhv. kopolær- og krydspolær indgang, samt 2 udgangsporte. De to indgangsporte er mekanisk sammenfaldende.

For nemheds skyld bruges i dette afsnit flg. notation

Port 1: udgangs port Port 2: udgangs port Port 3 og 4: indgangs porte

Polarisationsfordelere kan være opbygget på flere forskellige måder, f.eks.

a) med to sammenfaldende indgange og 2 adskilte udgange b) med to sammenfaldende indgange og kun 1 udgang (også kaldet dynamisk eller polarotor).

19.2.1 Polarisationsdæmpning.

Ved polarisationsdæmpning forstås forholdet i dB mellem signalet med den ønskede polarisation og signalet med den modsatte (uønskede) polarisation i en ports udgangs, når der påtrykkes et enkeltpolariseret signal på indgangen.

19.2.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Måleopstilling er vist i figur 19.2.1.

Omskifteren sættes i stilling I. Målesenderen indstilles til at afgive et umoduleret signal indenfor måleobjektets frekvensområde og der etableres et passende referenceniveau i målemodtageren v.h.a dæmpningsleddene.

Derefter indskydes måleobjektet i måleopstillingen (omskifter i stilling II) og der indstilles til samme udslag på målemodtager før v.h.a. dæmpningsled 1. Hvis dæmpningen af dæmpningsled 1 (i dB) er hhv. A1 og A2 er (A1-A2) gennemgangsdæmpningen.

Overgangsleddet før måleobjektet drejes 90 grader, så måleobjektet nu forsynes med et signal, hvis polarisation er drejet 90 grader (er orthogonal) i forhold til det oprindelige signal.

Målesenderens niveau øges v.h.a. dæmpningsled 1 til samme udslag i målemodtageren som før. Hvis dæmpningen af dæmpningsled 1 (i dB) er A3, bliver polarisationsdæmpningen for port 1: (A2-A3) dB.

Polarisationsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i polarisationsfordelerens frekvensområde.

Tilsvarende målinger udføres også for port 2.Den mindste værdi er polarisationsdæmpningen.

Figur 19.2.1: Måleopstilling til bestemmelse af polarisationsdæmpning for polarisationsfordelere.

19.2.1.2. Måleopstillingens egnethed

Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde overgangsleddene med hinanden i to forskellige stillinger: (a) direkte og (b) drejet 90 grader til bestemmelse af måleopstillingens polarisationsdæmpning.

Den bør være mindst 3 dB bedre end måleobjektets polarisationsdæmpning i det betragtede frekvensbånd d.v.s mindst 33 dB.

19.2.1.3 Krav

Polarisationsdæmpningen skal være bedre end 30 dB for hver udgangsport i det betragtede frekvensbånd.

19.3 Blokomsætter.

En blokomsætter anvendes til at frekvensomsætte og overføre et frekvensbånd i mikrobølgeområdet (typisk 10 -12 GHz) til et lavere frekvensbånd (typisk 950 - 1700 MHz).

Ved de efterfølgende målinger skal blokomsætteren (måleobjektet) være strømforsynet efter fabrikantens forskrifter. Dette kan ske enten fra satellitmodtageren eller fra en separat strømsluse.

19.3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

19.3.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.19.3.1. Måleopstilling til bestemmelse af blokomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Figur 19.3.2: Frekvensspektrum på blokomsætterens udgang (a) og indgang (b).

De to umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne f1 og f2 og med de på Figur 19.3.2.b viste frekvensafstande og relative amplituder inden for måleobjektets frekvensområde.

Niveauet af det til måleobjektet førte frekvensspektrum justeres v.h.a. dæmpningsled 1, indtil amplituden af det største af intermodulationsprodukterne Ui og U'i, som optræder i måleobjektets udgangssignal, er ai ( = 40 dB) mindre end udgangsspændingen U2.

Herefter måles effektivværdien af udgangsspændingen U2. Denne spænding er den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Målingen foretages ved så mange frekvenser, at den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding klart kommer til udtryk indenfor blokomsætterens frekvensområde.

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er den mindste af de målte værdier.

19.3.1.3 Krav

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding skal oplyses.

19.3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.

19.3.2.1 Målemetode og måleopstilling

Udføres som i afsnit 3.2 (fig. 3.2.1) dog med et passende FM-modulerbar målesender og målemodtager.

Måleniveauet skal være det, der giver det maksimale udgangsspænding efter fabrikantens forskrifter.

Målesenderen indstilles til centerfrekvensen (f.eks. 11.325 GHz) og måleobjektets udgangsniveau målt med målemodtager noteres som reference.

Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det klart kommer til udtryk indenfor blokomsætterens udgangsfrekvensområde.

19.3.2.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb inden for blokomsætterens frekvensbånd (f.eks. 950 - 1700 evt. 1750 MHz). Kurve for hele frekvensbåndet skal vedlægges.

Variationen må højst være: 2 dB i en vilkårlig tv-kanal på 36 MHz. 1.5 dB i en vilkårlig tv-kanal på 27 MHz. Værdien oplyses i mellemfrekvensbåndet (950 - 1750 MHz.

19.3.3 Spejlselektivitet.

Ved blokomsætterens spejlselektivitet forstås dens relative følsomhed for det uønskede spejlsignalbånd i forhold til det ønskede signalbånd som vist nedenfor

Ønsket signalbånd: fs.

Efter blanding med lokaloscillatoren fås den ønskede mellemfrekvens: fMF = fS - fLO.

Uønsket spejlsignal: f's.

Efter blanding med lokaloscillatoren fås den uønskede mellemfrekvens: fMF = fLO - f's.

For kommunikationssatellitter er disse værdier (f.eks.)

fs: 10.95 til 11.7 GHz fLO: 10.0 GHz fMF: 0.95 til 1.7 GHz f's: 8.3 til 9.05 GHz

19.3.3.1 Målemetode og måleopstilling

Udføres som i afsnit 3.2 (fig. 3.2.1) dog med et passende FM-modulerbar målesender og målemodtager. Måleniveauet skal være det, der giver det maksimale udgangsspænding efter fabrikantens forskrifter.

Målesenderen indstilles til centerfrekvensen (f.eks. 11.325 GHz) i det ønskede frekvensområde (f.eks. 10.95 til 11.7 GHz) og måleobjektets udgangsniveau målt på målemodtageren noteres (Poi). Målingen gentages for to andre frekvenser indenfor frekvensområdet.

Målesenderen indstilles derefter til 3 frekvenser indenfor spejlsignalbåndet (8.03 til 9.05 GHz), der giver samme udgangs mellemfrekvens som før. Måleniveauet skal nu være 30 dB højere end ved det ønskede frekvensbånd. Udgangsniveauet ved hver frekvens noteres (P1i).

Spejlselektiviteten, ved hver frekvens, er da

Psi = Poi - P1i + 30 dB (i=1,2,3)

Den mindste af de målte værdier er spejlselektiviteten.

19.3.3.2 Krav.

Spejlselektiviteten skal oplyses.

19.3.4 Støjtal

19.3.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Der benyttes samme måleopstilling som i kapitel 3.3. Målingen gentages ved så mange frekvenser, at støjtallet kan afbildes som funktion af frekvensen i blokomsætterens frekvensområde f.eks 950 - 1750 MHz.

19.3.4.2 Krav

Kategori 1 og 2: Mindre end 3 dB. Kategori 3 : Værdien oplyses.

19.3.5 Refleksionsdæmpning.

19.3.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Der benyttes samme måleopstilling som i kapitel 3.4.

19.3.5.2 Krav

Den nominelle udgangsimpedans for blokomsætteren skal være 50 eller 75 ohm. Refleksionsdæmpningen skal min. være

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

19.3.6 Lokaloscillatorens frekvensstabilitet.

19.3.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.19.3.6. Måleopstilling til måling af frekvensstabilitet.

Målemetoden udnytter den del af lokaloscillatorens signal, som fremkommer på blokomsætterens udgang. Skulle det være for svagt (eller måleudstyret ikke følsomt nok) må lokaloscillatorens frekvensstabilitet måles indirekte ved at påtrykke et signal på blokomsætterens indgang og iagttage udgangssignalet (jvf. kapitel 3.13).

Målemodtageren indstilles til måling ved lokal-oscillatorens frekvens (f.eks. 10 GHz).

Måleobjektet underkastes temperaturer og forsyningsspændingsvariationer i områderne

Temperatur : - 10 grader til + 55 grader Celsius Forsyningsspænding: AC 220 V +/- 10 % eller DC nominel værdi +/- tolerance som oplyst af fabrikanten.

Udgangssignalets frekvens måles ved de forskellige tilstande. Det skal sikres, at måleobjektet er i termisk ligevægt ved hver ønsket temperatur i klimakammeret, inden målingen foretages.

19.3.6.2 Krav.

Maks. frekvensafvigelse fra nominel værdi

Alle kategorier: +/- 3 MHz.

19.3.7 Maksimal effekt fra lokaloscillatoren på signalind- og udgan 8Age.

19.3.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Måleopstillingen er vist i figur 19.3.7. Målemodtageren indstilles til måling ved lokaloscillatorens frekvens (f.eks. 10 GHz) i begge måleopstillinger (dvs som fig 19.3.7 ,a og b.

Fig.19.3.7. Måleopstilling til måling af LO's effekt på blokomsætterens ind- og udgang

19.3.7.2 Krav

Lokaloscillatorens effekt må højst være

På indgangen: -40 dBm (= 50 dBpW). På udgangen : -30 dBm (= 60 dBpW).

19.3.8 HF-udstråling og skærmdæmpning.

19.3.8.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

19.3.8.2 Krav

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

19.4 Mellemfrekvensforstærkere.

19.4.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding

Ved en mellemfrekvensfortærkers maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding ved overføring af to tv kanaler forstås i denne bestemmelse den værdi af udgangsspændingen, som bestemmes ved følgende målemetode.

Ved de efterfølgende målinger skal mellemfrekvensforstærkeren (måleobjektet) være AC eller DC- forsynet efter fabrikantens forskrifter.

19.4.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Figur 19.4.2: Frekvensspektrum på udgangen af MF forstærkeren

Der benyttes samme måleopstilling som i kapitel 3.3.(Fig 3.3.1.a).

Hvis forstærkeren er forsynet med manuel regulering af forstærkningen, må reguleringen ikke kunne ændre forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

De tre umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne f1, f2 og f3 og med de på Fig.19.4.2 viste frekvensafstande og relative amplituder indenfor MF-forstærkerens frekvensområde.

Niveauet af det til måleobjektet førte frekvensspektrum justeres ved hjælp af dæmpningsled 1 indtil amplituden af det største af intermodulationsprodukterne Ui, som optræder i måleobjektets udgangssignal, er ai (= 40 dB) mindre end udgangsspændingen U3.

Herefter måles effektivværdien af spændingen U3 på udgangen af MF-forstærkeren. Denne spænding er den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.

Målingen foretages ved så mange frekvenser, at den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding klart kommer til udtryk indenfor MF-forstærkerens frekvensområde.

Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er den mindste af de målte værdier.

19.4.1.2 Krav

Værdien oplyses.

19.4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.

19.4.2.1 Målemetode.

Som kapitel 3.2.

19.4.2.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb inden for MF-forstærkerens frekvensbånd. Kurve for hele frekvensbåndet skal vedlægges.

Variationen må højst være

2 dB over en vilkårlig tv kanal på 36 MHz. 1.5 dB over en vilkårlig tv kanal på 27 MHz. Værdien oplyses i forstærkerens frekvensområde.

19.4.3 Støjtal.

19.4.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i afsnit 19.3.4.

19.4.3.2 Krav

Værdien oplyses.

19.4.4 Refleksionsdæmpning.

Den karakteristiske impedans kan være 50 eller 75 Ohm.

19.4.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

Hvis MF-forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger. Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange.

19.4.4.2 Krav.

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

19.4.5 HF-udstråling og skærmdæmpning.

19.4.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

19.4.5.2 Krav.

Som kap. 2.7.6 og 2.7.7.

Skærmdæmpningen oplyses.

19.5 Signalfordelere.

19.5.1 Amplitude-frekvenskarakteristik

19.5.1.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 19.4.2.1 på alle udgange.

19.5.1.2 Krav

Som kapitel 19.4.2.2.

19.5.2 Refleksionsdæmpning.

19.5.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

19.5.2.2 Krav

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

19.5.3 Skærmdæmpning

19.5.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

19.5.3.2 Krav

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

19.5.4 Overhøringsdæmpning (Isolation mellem udgange).

19.5.4.1 Måleopstilling og målemetode.

Som kapitel 9.4.1.

19.5.4.2 Krav.

Mellem udgangene er minimumskravene: 13 dB + 20log10( Un / Um) dB, hvor Un er signalniveauet på udgang n og Um er signalniveauet på udgang m. Un er større end Um

19.6 Satellitmodtagere (1.mellemfrekvens til PAL).

19.6.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

19.6.1.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet.

19.6.1.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig.19.6.1.1. Måleopstilling til måling af amplitude-frekvens-karakteristik for videosignalet.

Målesender 1 stilles på en frekvens efter fabrikantens forskrifter eller en bærebølgen af en af de faste tv kanaler efter kapitel 19.10 (kolonne »1st MF«).

Målesender 1 frekvensmoduleres af målesender 2 med et frekvenssving iflg. 19.10 (kolonne »video frekvenssving«).

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for satellitmodtageren efter fabrikantens forskrifter.

Satellitmodtageren indstilles til modtagning af den valgte tv kanal.

Målesender 2's frekvens ændres indenfor båndet 25 Hz - 5.5 MHz og måleobjektets udgangsniveau noteres.

19.6.1.1.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb indenfor videobåndet (25 Hz - 5.0 MHz). Variationen i de forskellige net må højst være

Kategori 1: 1 dB. Kategori 2: 2 dB. Kategori 3: Oplyses

19.6.1.2 Audiosignaler.

19.6.1.2.1 Målemetode

Fig.19.6.1.2. Måleopstilling til måling af amplitude-frekvens-karakteristik for lydsignalet.

Målesender 1 stilles på en frekvens efter fabrikantens forskrifter eller bærebølgen af en af de faste tv kanaler i kapitel 19.10 (kolonne »1st MF«).

FM-modulator og tonegenerator indstilles til bærebølgefrekvens, frekvenssving og forbetoning iflg. kapite 19.10 for lyden af den betragtede tv kanal, eller efter fabrikantens forskrifter. Det må sikres at måleobjektet er indstillet til den tilsvarende lydbærebølge, frekvenssving og efterbetoning som FM-modulatoren.

Målesender frekvensmoduleres af modulatorens udgang med et frekvenssving iflg kap. 19.10 (kolonne videofrekvenssving).

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

Satellitmodtageren indstilles til modtagning af den valgte tv kanal.

Tonegeneratorens frekvens ændres indenfor båndet 40 Hz - 15 kHz og måleobjektets udgangsniveau noteres. Måleobjektets udgangsniveau ved 1 kHz bruges som reference.

19.6.1.2.2 Krav

Værdien oplyses.

19.6.2 Ind- og udgangsimpedanser.

19.6.2.1 Indgangsimpedans.

Impedansen skal være 50 eller 75 Ohm.

Refleksionsdæmpningen bestemmes som i 4.4.

19.6.2.1.1 Krav

Refleksionsdæmpningen oplyses.

19.6.2.2 Udgangsimpedans på video.

Impedansen skal være 75 Ohm.

19.6.2.3 Udgangsimpedans på audio.

Værdien oplyses.

19.6.3 Gruppeløbetid

19.6.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 3.6 (fig. 3.6.1) med en FM-modulerbar målesender MS3 i stedet for tv-demodulatoren.

Målesender 3 stilles på en frekvens efter fabrikantens forskrifter eller på medbærebølgefrekvens af en af de faste tv kanaler efter kapitel 19.10, kolonne »1st MF«.

Målesender 3 frekvensmoduleres med signalet fra »video generator/AM modulator«, som afgiver et signal bestående af en bærebølge og to sidebånd. (Dette signal fremkommer ved at amplitude-modulere videogenerator/AM modulator med en fast 20 kHz tone fra en tonegenerator).

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

Satellitmodtageren indstilles til modtagning af den valgte tv kanal.

Fasedetektoren måler faseforskellen mellem den direkte modulerende testtone og dennes - gennem måleobjektet overførte og demodulerede udgave.

Gruppeløbetiden er da: tD= Øe / (360 fm) hvor

Øe : fase forskel i grader fm : testsignalets frekvens = 2 kHz tD : gruppeløbetid i sekunder

I kommercielle måleinstrumenter udlæses resultatet direkte.

AM-modulatorens frekvens ændres indenfor området 0.1 til 4.43 MHz og målingen gentages, så gruppeløbetiden kommer til udtryk som funktion af frekvensen.

19.6.3.2 Måleopstillingens egnethed.

Egnetheden undersøges ved at fjerne måleobjektet og MS3 og måle den resulterende måleopstillings gruppeløbetid i frekvensbåndet 0.1 til 4.43 MHz. Denne må være lille i forhold til de værdier man ønsker at måle i satellitmodtageren.

Målesender 3's egen gruppeløbetid må ikke have kendelig indflydelse på målingen.

19.6.3.3 Krav

Satellitmodtagerens gruppeløbetidsvariation i frekvensbåndet 0.1 til 4.43 MHz

Kategori 1: Maks. 50 nSek. indenfor hver tv kanal Kategori 2: Maks. 80 nSek. indenfor hver tv kanal Kategori 3: værdien oplyses.

19.6.4 Ulineær forvrængning.

19.6.4.1 Differentiel forstærkning.

19.6.4.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kap. 3.7.1 (fig. 3.7.1) dog uden demodulator og med en passende FM-modulerbar HF-modulator, målesender 1.

Målesender 1 stilles til en frekvens lig bærebølgen af en af de faste tv kanaler efter fabrikantens forskrifter eller efter kap. 10.10 (kolonne »1st MF«) og frekvensmoduleres med video generatoren til et frekvenssving iflg. bilag 1 (kolonne »video frekvenssving«).

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

19.6.4.1.2 Krav.

Den differentielle forstærkning skal være bedre end

Kategori 1: 5 % . Kategori 2: 8 % . Kategori 3: 10 %.

19.6.4.2 Differentiel fase.

19.6.4.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Udføres som i kapitel 3.8.1 (fig. 3.8.1) dog uden demodulator og med en passende FM-modulerbar HF modulator.

19.6.4.2.2 Krav.

Den differentielle fase skal være bedre end

Kategori 1: +/- 4 grader Kategori 2: +/- 6 grader. Kategori 3: +/- 6 grader.

19.6.4.3 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning).

19.6.4.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Måleopstillingen kan være udført som vist på Figur 19.6.4.3

Fig 19.6.4.3 Måleopstilling til bestemmelse af klirfaktor.

Tonegeneratoren indstilles til en frekvens indenfor området 40 - 5000 Hz.

Målesenderen stilles på en frekvens efter fabrikantens forskrifter eller på en bærebølgefrekvens af en af de faste tv-kanaler efter kapitel 19.10 (kolonne: 1st MF).

FM-modulatoren indstilles til bærebølgens frekvens. Forbetoning og frekvenssving efter en tv kanal i kapitel 19.10. eller efter fabrikantens forskrifter. Det må sikres at måleobjektet er indstillet til den tilsvarende lydbærebølge, efterbetoning og frekvenssving som FM-modulatoren.

Målesenderen frekvensmoduleres af modulatorens udgang med et frekvenssving ifølge kapitel 19.10 (video frekvenssving).

Måleniveauet skal være det nominelle indgangsniveau for måleobjektet efter fabrikantens forskrifter.

Satellitmodtageren indstilles til modtagning af den valgte tv-kanal.

Klirfaktoren udlæses fra forvrængningsmåleren og der måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion i området 40 - 5000 Hz. Som målefrekvenser kan f.eks. anvendes frekvenserne 40, 100, 300, 1000 og 5000 Hz.

19.6.4.3.2 Krav.

Satellitmodtagerens klirfaktor skal være bedre end 1 % indenfor enhver tv-kanal i området 40 til 5000 Hz. Det skal oplyses ved hvilket frekvenssving klirfaktoren er målt.

19.6.5 Udgangsniveauer.

19.6.5.1 Videosignaler.

19.6.5.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Målingen kan foretages samtidig med bestemmelse af amplitude-frekvenskarakteristikken som beskrevet i kapitel 19.6.1 ved udlæsning fra oscilloskopet.

19.6.5.1.2 Krav.

Video udgangsniveauet skal være >= 1 Volt spids-spids indenfor frekvensområdet 25 Hz - 5.0 MHz.

19.6.5.2 Audiosignalets udgangsniveau.

19.6.5.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Målingen kan foretages samtidig med bestemmelse af amplitude-frekvenskarakteristikken som beskrevet i kapitel 19.6.2.

19.6.5.2.2 Krav.

Udgangsniveauet oplyses.

19.6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning

19.6.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7

19.6.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7

19.6.7 Antenneklemspænding.

Dette afsnit udføres kun, hvis enheden benyttes i et anlæg, hvor signalerne fordeles ved 1. mellemfrekvens.

19.6.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Måles som beskrevet i CISPR publication 13, kap. 5.4 og i et frekvensområde, der skal omfatte satellitmodtagerens første lokaloscillator, første mellemfrekvens og dennes harmoniske.

19.6.7.2 Krav.

Spændingen på antenneklemmerne skal være mindre end: 67 dBuV/50 Ohm eller 69 dBuV/75 Ohm svarende til -40 dBm.

19.7 Satellitmodtagere (1.mellemfrekvens til komponent video og analog lyd.)

19.7.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet.

19.7.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.7.1.2 Krav.

Amplitudevariationen indenfor videobåndet oplyses.

19.7.1.2 Amplitude-frekvenskarakteristik for lydsignalet.

19.7.1.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 19.6.1.2.1.

19.7.1.2.2 Krav.

Amplitudevariationen indenfor audiobåndet oplyses.

19.7.2 Ind- og udgangsimpedanser.

Som kapitel 19.6.2.

19.7.3 Gruppeløbetid.

19.7.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.7.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor videobåndet oplyses.

19.7.4 Klirfaktor

19.7.4.1 Målemetode og krav.

Som kapitel 19.6.4.3.

19.7.5.1 Videosignalets udgangsniveau.

19.7.5.1.1 Målemetode og krav.

Som kapitel 19.6.8.

19.7.5.2 Audiosignalets udgangsniveau.

19.7.5.2.1 Målemetode og krav.

Som kapitel 19.6.5.2.

19.7.6 HF-udstråling og skærmdæmpning.

19.7.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

19.7.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

19.8 Satellitmodtagere (1.mellemfrekvens til MAC basisbånd).

19.8.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

19.8.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.8.1.2 Krav

Amplitudevariationen indenfor frekvensbåndet oplyses.

19.8.2 Refleksionsdæmpning.

19.8.2.1 Målemetode og krav

Som kapitel 19.6.2.

19.8.3 Gruppeløbetid.

19.8.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 19.6.4, dog ændres AM-modulatorens frekvens i området 0.1 til 10.125 (eller 20.25) MHz afhængig af, hvilken MAC standard (C-, D-, eller D2-), der skal modtages i afprøvningskanalen.

19.8.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor frekvensbåndet oplyses.

19.8.4 Udgangsniveau

19.8.4.1 Målemetode

Som kapitel 19.6.5.1.

19.8.4.2 Krav

Udgangsniveauet oplyses.

19.8.5 HF-udstråling og skærmdæmpning.

19.8.5.1 Målemetode.

Som kapitel 2.7.

19.8.5.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

19.8.6 Antenneklemspænding.

Dette afsnit udføres kun, hvis enheden benyttes i et anlæg, hvor signalerne fordeles ved 1. mellemfrekvens.

19.8.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 19.6.7.1.

19.8.6.2 Krav.

Som kapitel 19.6.7.2.

19.9 MAC - dekodere.

19.9.1.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet.

19.9.1.1.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.9.1.1.2 Krav.

Amplitudevariationen indenfor videobåndet oplyses.

19.9.1.2 Amplitude-frekvenskarakteristik for lydsignalet.

19.9.1.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.9.1.2.2 Krav.

Amplitudevariationen indenfor audiobåndet oplyses.

19.9.2 Refleksionsdæmpning.

19.9.3.1 Målemetode og krav.

Som kapitel 19.6.2.

19.9.3 Gruppeløbetid.

19.9.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

19.9.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor videobåndet oplyses.

19.9.4 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning).

19.9.4.1 Målemetode og krav

Under udarbejdelse.

19.9.5 Videosignalets udgangsniveau.

19.9.5.1.1 Målemetode og krav

Som kapitel 19.6.5.1.

19.9.6 Audiosignalets udgangsniveau.

19.9.6.1 Målemetode og krav.

Som kapitel 19.6.5.2.

19.9.7 HF-udstråling og skærmdæmpning.

19.9.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

19.9.7.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

19.10 Oversigt over tv-programmer, der udsendes fra EUTELSAT 1-F4 kommunikationssatellitten.

------------------------------------------------------------------- Video parametre Audio parametre ------------------------------------------------------------------- Program Bære- Frek. BW Pola- 1st Bære- Frekv. Forbe- bølge sving risa- MF. bølge sving toning ------------------------------------------------------------------- GHz MHz MHz - MHz MHz kHz uS ------------------------------------------------------------------- Sat 1 11.507 25 36 Y 1507 6.6 50 50 Sky Channel 11.650 16 27 X 1650 6.65 50 50 Sup. Channel 11.674 25 36 Y 1674 6.65 50 50 RTL plus 11.007 25 36 X 1007 6.65 50 50 Filmnet 11.140 25 36 Y 1140 6.6 50 J17 TV5 11.472 25 36 X 1472 6.65 150 J17 Worldnet 11.486 25 36 X 1486 6.6 75 J17 -------------------------------------------------------------------

20. Udstyr til modtagning fra DBS-satellitter.

20.1. Indledning.

Materiel til modtagning fra DBS satellitter kan typegodkendes til en af følgende tre kategorier

Kategori 1: Udstyret kan anvendes i H1, H2, F3 & F4. Kategori 2: Udstyret kan anvendes i H2, F3, F4. Kategori 3: Udstyret kan anvendes i F3 & F4.

Et system til modtagning fra DBS satellitter består af antenne (parabol med fødehorn eller lignende), polarisationsfordeler, blokomsætter, mellemfrekvensforstærker, nedføringskabler, fordeler m.v. til og med satellitmodtageren (se Fig 19.1). Systemet afgiver signaler på video- og lyd-niveau.

Systemerne i kategori 3 kan dog typegodkendes uden mellemfrekvensforstærker og fordeler.

DBS-signalerne er i frekvensområdet 11.7 - 12.5 MHz. De er cirkulært polariserede og videosignalet er kodet i MAC packet systemet.

Satellitmodtagere kan være udført på flere forskellige måder

a) med indgang fra 1.MF og udgang til MAC komponent video + analog lyd. b) med indgang fra 1.MF og udgang til MAC basisbånd. Modtageren skal enten efterfølges af en MAC dekoder (MAC basisbånd til komponent video + analog lyd) eller en speciel MAC-AM/VSB modulator til videreførsel i kabelnettet (se fig. 19.1). (Denne modulators specifikationer er under udarbejdelse).

20.2 Polarisationsfordeler.

20.2.1 Polarisationsdæmpning.

20.2.1.1 Målemetode og måleopstilling

Som i Kapitel 19.2.

20.2.1.2 Krav.

Polarisationsdæmpningen skal være bedre end 30 dB for hver udgangsport i det betragtede frekvensbånd.

20.3 BLOKOMSÆTTERE.

20.3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

20.3.1.1 Målemetode og måleopstilling

Som i kapitel 19.3.1.

20.3.1.2 Krav.

Værdien af den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding skal opgives.

20.3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik

20.3.2.1 Målemetode og måleopstilling

Som i kapitel 19.3.2.

20.3.2.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb indenfor blokomsætterens frekvensbånd (950 - 1750 MHz).

Kurven for hele frekvensbåndet skal vedlægges.

Variationen indenfor en vilkårlig tv-kanal oplyses.

20.3.3 Spejlselektivitet

Ved blokomsætterens spejlselektivitet forstås dens relative følsomhed for det uønskede spejlsignalbånd i forhold til det ønskede signalbånd.

For DBS-satellitter gælder

Ønsket signalbånd, fs: 11.7 til 12.5 GHz Lokaloscillator (f.eks.), fLO : 10.75 GHz Ønsket mellemfrekvens, f's : 0.95 til 1.75 GHz Uønsket spejlsignal, f's: 9.0 til 9.8 GHz

20.3.3.1 Målemetode og måleopstilling

Som i afsnit 19.3.3.1.

20.3.3.2 Krav.

Spejlselektiviteten skal oplyses.

20.3.4 Støjtal.

20.3.4.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 19.3.4.

20.3.4.2 Krav

Kategori 1 og 2: <=3 dB. Kategori 3 : Værdien oplyses.

20.3.5 Udgangsimpedans og refleksionsdæmpning.

Impedansen skal være 50 eller 75 Ohm.

20.3.5.1 Målemetode og måleopstilling

Udføres som i kapitel 19.3.5 og med et passende frekvensbånd.

20.3.5.2 Krav.

Refleksionsdæmpningen skal min. være

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

20.3.6 Lokaloscillatorens frekvensstabilitet.

20.3.6.1 Målemetode og måleopstilling

Som i kapitel 19.3.6.

20.3.6.2 Krav

Frekvensafvigelsen må højst være +/- 5 MHz.

20.3.7 Maksimal effekt fra lokaloscillatoren på signalind- og udgange.

20.3.7.1 Målemetode og måleopstilling

Udføres som i kapitel 19.3.7 og med et passende frekvensbånd.

20.3.7.2 Krav.

Lokaloscillatorens effekt må højst være

På indgangen: -40 dBm (= 50 dBpW). På udgangen : -30 dBm (= 60 dBpW).

20.3.8 HF-udstråling og skærmdæmpning.

20.3.8.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 2.7.

20.3.8.2 Krav

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

20.4 MELLEMFREKVENSFORSTÆRKERE

20.4.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.

20.4.1.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 19.4.1 og med et passende frekvensbånd.

20.4.1.2 Krav

Værdien oplyses.

20.4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.

20.4.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i kapitel 19.4.2 og med et passende frekvensbånd.

20.4.2.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb indenfor frekvensbåndet 950 - 1750 MHz.

Kurve for hele frekvensbåndet skal vedlægges.

Variationen indenfor en vilkårlig tv-kanal skal oplyses.

20.4.3 Støjtal.

20.4.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 19.3.4.

20.4.3.2 Krav

Værdien oplyses.

20.4.4 Refleksionsdæmpning.

Impedansen skal være 50 eller 75 ohm.

20.4.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i afsnit 19.4.4.1.

20.4.4.2 Krav.

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

20.4.5 HF-udstråling og skærmdæmpning.

20.4.5.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 2.7.

20.4.5.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

20.5 Signalfordelere.

20.5.1 Amplitude-frekvenskarakteristik

20.5.1.1 Målemetode og måleopstilling

Som afsnit 19.4.2.1 på alle ind- og udgange.

20.5.1.2 Krav

Som afsnit 19.4.2.2.

20.5.2 Refleksionsdæmpning.

Impedansen skal være 50 eller 75 ohm.

20.5.2.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 19.4.4.1.

20.5.2.2 Krav

Kategori 1 og 2: Min. 13 dB. Kategori 3 : Min. 8 dB.

20.5.3 Skærmdæmpning.

20.5.3.1 Målemetode og måleopstilling

Som kapitel 2.7.

20.5.3.2 Krav

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

20.6 SATELLIT MODTAGERE (1.mellemfrekvens til komponent video + analog lyd)

20.6.1.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet.

20.6.1.1.1 Målemetode og måleopstilling

Under udarbejdelse.

20.6.1.1.2 Krav

Amplitudevariationen indenfor videobåndet oplyses.

20.6.1.2 Amplitude-frekvenskarakteristik for audiosignalet.

20.6.1.2.1 Målemetode og måleopstilling

Som i 19.6.1.2.1.

20.6.1.2.2 Krav

Amplitudevariationen indenfor audiobåndet oplyses.

20.6.2 Refleksionsdæmpning.

20.6.2.1 Målemetode og krav.

som i 19.6.2.

20.6.3 Gruppeløbetid

20.6.3.1 Målemetode og måleopstilling

Under udarbejdelse.

20.6.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor videobåndet oplyses.

20.6.4 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning).

20.6.4.1 Målemetode og krav

Som i kapitel 19.6.4.3.

20.6.5.1 Udgangsniveau for videosignalet.

20.6.5.1.1 Målemetode og krav.

Som i kapitel 19.6.5.1.

20.6.5.2 Udgangsniveau for lydsignalet.

20.6.5.2.1 Målemetode og krav.

Som i 19.6.5.2.

20.6.6 HF-udstråling og skærmdæmpning.

20.6.6.1 Målemetode.

Som i kap. 2.7.

20.6.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

20.6.7 Antenneklemspænding.

Kravene skal kun være opfyldt, hvis enheden benyttes i et anlæg, hvor signalerne fordeles ved 1.ste mellemfrekvens.

20.6.7.1 Målemetode og krav

Som i kapitel 19.6.7.

20.7 SATELLIT MODTAGERE (1.mellemfrekvens til MAC basisbånd).

20.7.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.

20.7.1.1 Målemetode og måleopstilling

Under udarbejdelse.

20.7.1.2 Krav.

Amplitudevariationen indenfor frekvensbåndet oplyses.

20.7.2 Refleksionsdæmpning.

20.7.2.1 Målemetode og krav

Som i 19.6.2.

20.7.3 Gruppeløbetid.

20.7.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som i afsnit 19.8.3.

20.7.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor frekvensbåndet oplyses.

20.7.4 Udgangsniveau

20.7.4.1 Målemetode og måleopstilling

Som i afsnit 19.6.5.1.

20.7.4.2 Krav.

Udgangsniveauet oplyses.

20.7.5 HF-udstråling og skærmdæmpning.

20.7.5.1 Målemetode og krav

Som kapitel 2.7.

20.7.5.2 Krav.

Som kap. 2.7.6 og 2.7.7.

20.7.6 Antenneklemspænding.

Kravene skal kun være opfyldt, hvis enheden benyttes i et anlæg, hvor signalerne fordeles ved 1.ste mellemfrekvens.

20.7.6.1 Målemetode og krav

Som kapitel 19.6.7.

20.8 MAC - DEKODERE (MAC basisbånd til komponent video + analog lyd)

20.8.1.1 Amplitude-frekvenskarakteristik for videosignalet.

20.8.1.1.1 Målemetode og måleopstilling

Under udarbejdelse.

20.8.1.1.2 Krav

Amplitudevariationen indenfor video båndet oplyses.

20.8.1.2 Amplitude-frekvenskarakteristik for audiosignalet.

20.8.1.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Under udarbejdelse.

20.8.1.2.2 Krav

Amplitudevariationen indenfor audiobåndet oplyses.

20.8.2 Refleksionsdæmpning.

20.8.2.1 Målemetode og krav

Som i 19.6.2.

20.8.3 Gruppeløbetid.

20.8.3.1 Målemetode og måleopstilling

Under udarbejdelse.

20.8.3.2 Krav

Gruppeløbetidsvariation indenfor videobåndet oplyses.

20.8.4 Klirfaktor (Harmonisk forvrængning).

20.8.4.1 Målemetode og krav

Under udarbejdelse.

20.8.5.1 Udgangsniveau for videosignalet.

20.8.5.1.1 Målemetode og krav.

Som i 19.6.5.1.

20.8.5.2 Udgangsniveau for lydsignaler.

20.8.5.2.1 Målemetode og krav

Som afsnit 19.6.5.2.

20.8.6 HF-udstråling og skærmdæmpning.

20.8.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

20.8.6.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

21 Modforvrængere.

21.1 Indledning.

Modforvrængere anvendes i anlæg til at udjævne kabeldæmpninger. Der skal altid oplyses, hvilken kabeltype modforvrængeren er konstrueret for.

21.2 Frekvensområde.

Frekvensområdet skal oplyses.

21.3 Amplitude-frekvenskarakteristik.

21.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kap. 3.2.

21.3.2 Krav.

Amplitude-frekvenskarakteristikken af modforvrængeren skal være kabelækvivalent. Den resulterende amplitude-frekvenskarakteristik af kabel og modforvrænger skal være flad og ligge indenfor følgende grænser

D1 og D2: +/- 0.5 dB D3 : +/- 1.0 dB

Modforvrængerens gennemgangsdæmpninger i det specificerede frekvensområdes yderpunkter skal oplyses.

21.4 Refleksionsdæmpning.

21.4.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.4.

21.4.2 Krav.

5 - 40 MHz : Min. 20 dB. 40 - 862 MHz: Min. 20 dB - 1,5 dB/oktav

21.5 Skærmdæmpning.

21.5.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

21.5.2 Krav.

Som kapitel 2.7.7

21.6 Brummodulationsafstand.

Oplysningskravene skal kun være opfyldt, hvis udstyret anvendes til overførsel af jævn- eller vekselstrømme.

21.6.1 Målemetode og måleopstilling.

Se kapitel 8.

21.6.2 Krav.

For hvert af frekvensområderne 5 - 40 MHz og 40 - 862 MHz oplyses, ved hvilken strøm brummodulationsafstanden er 65 dB.

22 Pilottonegeneratorer.

22.1 Indledning.

Til styring af dæmpningsvariationer ved temperaturændringer i kabler benyttes pilottonegeneratorer. De udsender en bærebølge (moduleret eller umoduleret), der modtages af pilottoneregulerede forstærkere.

22.2 Udgangsspændingens stabilitet.

22.2.1 Målemetode og måleopstilling.

Fig. 22.2.1 Måleopstilling til måling af udgangsspændingens stabilitet.

Målemodtageren indstilles på generatorens sendefrekvens og udgangsspændingen på generatoren måles. Såfremt generatoren er forsynet med et variabelt dæmpningsled på udgangen, bestemmes spændingerne i yderstillingerne. Måleobjektet underkastes de samme parameterændringer som i kapitel 3.13.1.

22.2.2 Krav.

Tolerance: Maks. +/- 0,5 dB.

22.3 Frekvensstabilitet.

22.3.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 3.13.1. Måleobjektet underkastes også de samme parameterændringer.

22.3.2 Krav.

Frekvenstolerance: +/- 75 kHz.

22.4 Dæmpning af uønskede signaler på udgangen.

22.4.1 Målemetode.

Måleopstillingen i fig. 22.2.1 anvendes. Hvis pilottonegeneratoren har variabel udgangspænding måles i de specificerede yderstillinger.

22.4.2 Krav.

Min. 60 dB i frekvensområdet 5 - 862 MHz.

22.5 Udgangsimpedans.

Den nominelle udgangsimpedans skal være 75 Ohm. I H1 tillades dog 50 Ohm.

22.6 Refleksionsdæmpning.

Oplyses.

22.7 HF-udstråling og skærmdæmpning.

22.7.1 Målemetode og måleopstilling.

Som kapitel 2.7.

22.7.2 Krav.

Som kapitel 2.7.6 og 2.7.7.

Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg. Afsnit A, udgave 2.

Tekniske specifikationer og målemetoder for typegodkendelse af

materiel, publikation 13/90, januar 1990