Tekniske bestemmelser for sendeudstyr til lokal fjernsynsvirksomhed. Målemetoder og specifikationer m.m.

Tekniske bestemmelser for sendeudstyr til lokal fjernsynsvirksomhed. Målemetoder og specifikationer m.m.

INDLEDNING

Nærværende bestemmelser er udstedt i henhold til loven

om radiokommunikation (lovbekendtgørelse nr. 210 af 6.

april 1976 med ændring i lov nr. 985 af 19. december

1986) og indeholder de tekniske minimumskrav, som en

sender for lokal-TV skal opfylde for at kunne typegodkendes til brug for lokal TV-virksomhed.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. OPLYSNINGER OM PRØVNING, GEBYR OG GODKENDELSE. 1.1 Anmodning om afprøvning 1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning 1.3 Valg af anlæg til afprøvning 1.4 Gebyr for afprøvning 1.5 Godkendelse 2. ALMINDELIGE KRAV TIL ANLÆGGET 2.1 Mærkning af anlægget 2.2 Opvarmningstid 3. AFPRØVNINGSBETINGELSER 3.1 Anvendelse af afprøvningsbetingelserne 3.2 Spændingsforsyning 3.3 Normale afprøvningsbetingelser 3.4 Særlige afprøvningsbetingelser 3.5 Temperaturprøver 3.6 Kunstantenne 3.7 Prøvesignaler på udstyrets indgange 3.8 Standard modulation 4. SENDER 4.1 TV-norm 4.2 Frekvensområde 4.3 Frekvensafvigelse 4.4 Intercarrier-frekvensafstand 4.5 Bærebølgeeffekt 4.6 Billed/lyd-forhold 4.7 Maksimalt frekvenssving (lydsender) 4.8 VSB sidebåndsbeskæring 4.9 Uønsket udstråling over antenneklemmerne 4.10 Kabinetudstråling 4.11 Emmission af smalbåndsstøj fra ledninger til udstyret

1. OPLYSNINGER OM PRØVNING, GEBYR OG GODKENDELSE

1.1 Anmodning om prøvning

Når et anlæg ønskes prøvet med henblik på godkendelse, rettes skriftlig henvendelse herom til et autoriseret laboratorium. Oplysning om autoriserede laboratorier kan fås ved henvendelse til

Teleinspektionen

Islands Brygge 81

2300 København S

Tlf. 31 54 47 96

dstyret indleveres til det valgte prøvningslaboratorium.

Anmodning om prøvning skal indeholde oplysninger om

anlæggets fabrikat og typebetegnelse samt de for prøvningen nødvendige tekniske specifikationer.

Anmodningen bør endvidere forsynes med oplysning om, hvem der er teknisk sagsbehandler hos rekvirenten.

Anmodningen om prøvning skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af anlægget, bl.a. indeholdende diagrammer og styklister.

Endvidere bør der medsendes en målerapport med måleresultater omfattende alle de i bestemmelserne beskrevne målinger. Har rekvirenten ved sine målinger set sig nødsaget til at anvende målemetoder eller målebetingelser, der ikke er helt identiske med nærværende bestemmelser, skal målerapporten indeholde de nødvendige oplysninger herom.

Målerapporter og beskrivelser, der indleveres i forbindelse med prøvning af anlæg, forbliver hos laboratoriet.

1.2 Indlevering af anlæg til prøvning

Al transport af anlæg til og fra laboratoriet påhviler rekvirenten. Laboratoriet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til prøvning.

1.3 Valg af anlæg til prøvning

Rekvirenten skal normalt stille et eksemplar taget fra

produktionen til rådighed for prøvningen.

1.4 Gebyr for prøvning

Gebyr for prøvning fastsættes af laboratoriet.

1.5 Godkendelse

Efter prøvning kan den nødvendige dokumentation bl.a. måleattest/målerapport med henblik på opnåelse af typegodkendelse indsendes til Teleinspektionen. Her kan ligeledes rekvireres generelle bestemmelser og andre former for godkendelse af teleterminaludstyr og radiokommunikationsudstyr.

2. ALMINDELIGE KRAV TIL ANÆGGGET

2.1 MÆRKNING AF ANLÆGGET

Funktionen af alle kontrollamper, tilslutningsklemmer og betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på anlægget.

Anlægget skal være tydeligt mærket med fabrikat, typebetegnelse og fabrikationsnummer: dette gælder også for det eksemplar, der indleveres til afprøvning. Mærkningen skal være placeret således på anlægget, at den er let synlig, når anlægget er anbragt i normal position. Mærkningen skal være mekanisk solid og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af metalskilt.

2.2 OPVARMNINGSTID.

Senest 30 minutter efter at være tilsluttet forsyningsspændingen skal anlægget være fuldt driftsklart, hvorved forstås, at samtlige krav anført under punkt 4 skal være opfyldt.

3. AFPRØVNINGSBETINGELSER

3.1 ANVENDELSE AF AFPRØVNINGSBETINGELSERNE.

For samtlige under punkt 4 nævnte krav foretages typegodkendelsesmålinger under de i pkt. 3.3 beskrevne afprøvningsbetingelser. For de krav, hvor det i det enkelte afsnit er anført foretages målingerne endvidere under de i pkt. 3.4 omtalte særlige afprøvningsbetingelser.

3.2 SPÆNDINGSFORSYNING

Under typegodkendelsesmålingerne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændingen som beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.4.2.

3.3 NORMALE AFPRØVNINGSBETINGELSER.

3.3.1 NORMAL TEMPERATUR OG FUGTIGHED.

Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og + 35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

3.3.2 FORSYNINGSSPÆNDINGER VED AFPRØVNING UNDER NORMALE BETINGELSER.

Ved afprøvning under normale betingelser tilføres udstyr, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding og med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.4 SÆRLIGE AFPRØVNINGSBETINGELSER.

3.4.1 TEMPERATURER VED AFPRØVNING UNDER SÆRLIGE BETINGELSER.

Gælder kun sendere med en bærebølgeeffekt under 500 W.

Ved afprøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne - 20 grader C og + 50 grader C.

3.4.2 FORSYNINGSSPÆNDINGER VED AFPRØVNING UNDER SÆRLIGE BETINGELSER.

Forsyningsspændingerne for udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil ved afprøvninger under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding + 10%, henholdsvis - 10%, med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.5 TEMPERATURPRØVER

Gælder kun sendere med en bærebølgeeffekt under 500 W.

3.5.1 KULDEPRØVE.

Udstyret holdes afbrudt og bringes i termisk ligevægt ved temperaturen - 50 grader C. Herefter tændes udstyret.

Efter 30 minutters drift, sænkes temperaturen kontinuert til - 20 grader C i løbet af højst 60 minutter. Efter yderligere 60 minutters drift ved - 20 grader C omgivelsestemperatur, skal de i afsnit 4 og 5 anførte tekniske krav fortsat være opfyldt.

3.5.2 VARMEPRØVE.

Udstyret holdes afbrudt og bringes i termisk ligevægt ved temperaturen + 45 grader C. Herefter tændes udstyret. Efter 30 minutters drift, hæves temperaturen kontinuert til + 50 grader C i løbet af højst 60 minutter. Efter yderligere 60 minutters drift ved + 50 grader C omgivelsestemperatur, skal de i afsnit 4 og 5 anførte tekniske krav fortsat være opfyldt.

3.6 KUNSTANTENNE.

Afprøvningen af senderen foretages med en kunstantenne tilsluttet udstyrets antennestik. Kunstantennen består af en rent ohmsk, afskærmet belastning på 50 ohm.

3.7 PRØVESIGNALER PÅ UDSTYRETS INDGANGE.

Modulationssignaler til billedsenderen frembringes af en videosignalgenerator der forbindes til senderens indgang.

Senderens nominelle indgangsimpedans for henholdsvis video og LF opgives af fabrikanten.

Prøvesignalets grundlæggende opbygning fremgår af bilag 1.

Modulationssignaler til lydsenderens indgang defineres ikke.

3.8 STANDARDMODULATION.

Ved standardmodulation af billedsenderen forstås modulation med et videosignal indeholdende følgende testsignaler jævnfør CCIR Rec.567-1 B1 (2T), B2 (10 mikrosec linie bar) og C (multiburst).

4. SENDER.

4.1 TV-NORM.

Senderen skal fungere i overensstemmelse med TV-system G/PAL.

4.2 FREKVENSOMRÅDE.

Såfremt senderen er forsynet med syntesestyret frekvenskontrol, må den ikke kunne indstilles til frekvenser udenfor UHF TV-båndet Kanal 21-68, svarende til henholdsvis: fb = 471,25 MHz, f1 = 476,75 MHz og fb = 847,25 MHz, f1 = 852,75 MHz

Omprogrammering af sendefrekvensen må ikke være tilgængelig direkte fra betjeningspanel eller frontplade.

4.3 FREKVENSAFVIGELSE.

4.3.1 DEFINITION.

Senderens frekvensafvigelse er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

4.3.2 MÅLEMETODE.

Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret og tilsluttet en kunstantenne (pkt. 3.6). Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser samt under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.2. anvendt samtidigt).

4.3.3 KRAV.

Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/- 500 Hz under såvel normale som særlige afprøvningsbetingelser.

4.4 INTERCARRIER-FREKVENSAFSTAND.

4.4.1 DEFINITION.

Intercarrier-frekvensafstanden er forskellen mellem billedsenderens og lydsenderens bærebølgefrekvenser.

4.4.2 MÅLEMETODE.

Bærebølgefrekvenserne måles med senderen tilsluttet en kunstantenne. Billedsenderen moduleres med et standard prøvesignal, mens lydsenderen er umoduleret. Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser, samt under særlige afprøvningsbetingelser.

4.4.3 KRAV.

Intercarrier-frekvensafstanden skal være 5.5 MHz +/- 1 kHz.

4.5 BÆREBØLGEEFFEKT.

4.5.1 DEFINITION.

Bærebølgeeffekten for billedsenderen er den effekt, der ville afsættes i en kunstantenne ved påtrykning af et umoduleret højfrekvenssignal med samme spids-spids amplitude som den modulerede billedsender afgiver under en synkroniseringsimpuls.

Bærebølgeeffekten for lydsenderen er den effekt, den umodulerede lydsender afgiver til en kunstantenne.

Bærebølgeeffektens nominelle værdi er en maksimalværdi af den modulerede billedsenders udgangseffekt henholdsvis den umodulerede udgangseffekt, hvor alle krav i bestemmelser er opfyldt. Den nominelle bærebølgeeffekt opgives af fabrikanten.

4.5.2 MÅLEMETODE.

Senderen forbindes til kunstantennen, og justeres til maksimal udgangseffekt for såvel billedsender (moduleret) som lydsender (umoduleret).

Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser og under særlige afprøvningsbetingelser.

4.5.3 KRAV.

Ved normale afprøvningsbetingelser må bærebølgeeffekten ikke være mere end 3 dB lavere end den nominelle værdi.

Under såvel normale som særlige afprøvningsbetingelser må bærebølgeeffekten højst være 2 kW og må ikke overstige den nominelle værdi med mere end 2 dB.

Effekten skal kunne reguleres. Denne regulering må ikke være direkte tilgængelig fra betjeningspanel eller frontplade.

Ved manglende videosignal til billedsenderen, må dennes bærebølgeeffekt ikke overstige den indregulerede værdi med videosignal.

4.6 BILLED/LYD-FORHOLD.

4.6.1 DEFINITION.

Billed/lyd-forholdet er forholdet mellem de afgivne bærebølgeeffekter fra henholdsvis billed-sender og lydsender jævnfør definition i 4.3.1.

4.6.2 MÅLEMETODE.

Senderen tilsluttes en kunstantenne og billedsenderen moduleres. Bærebølgeeffekterne som defineret i 4.5.1 for henholdsvis billedsender og lydsender måles uafhængigt, evt. med fornøden filtrering. Billed/lyd-forholdet beregnes som 10 x log (P billed/P lyd).

Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser og under særlige afprøvningsbetingelser.

4.6.3 KRAV.

Billed/lyd-forholdet må ikke være mindre end 10 dB.

4.7 MAKSIMALT FREKVENSSVING (LYDSENDER)

4.7.1 DEFINITION.

Det maksimale frekvenssving er den maksimale afvigelse mellem det modulerede HF-signals øjebliksfrekvens og den umodulerede bærebølges frekvens.

4.7.2 MÅLEMETODE.

Senderen tilsluttes en kunstantenne og lydsenderens frekvenssving måles på senderens udgang med et frekvenssvingsmeter.

Indgangsniveauet indstilles først til at give et frekvenssving på +/- 50 kHz og forøges dernæst med 20 dB uden at senderens følsomhed justeres.

Målingen kan udføres ved enhver modulationsfrekvens indenfor området 37,5 Hz til 15 kHz.

4.7.3 KRAV

Der må ikke forekomme signalkomponenter med et niveau, der overstiger 1 mikroWatt, udenfor den valgte kanal.

4.8 VSB SIDEBÅNDSBESKÆRING.

4.8.1 DEFINITION.

Den del af billedsenderens nedre sidebånd, der ligger lavere end 0.75 MHz under billedbærebølgefrekvensen afskæres.

4.8.2 MÅLEMETODE.

Senderen tilsluttes en kunstantenne.

Billedsenderens sidebåndsafskæring måles med en TV-sidebåndanalysator eller tilsvarende måleudstyr.

Målingen udføres under normale afprøvningsbetingelser og under særlige afprøvningsbetingelser.

4.8.3KRAV.

Dæmpningen af frekvenser i billedsenderens nedre sidebånd

Billedbærebølgefrekvens - 1.25 MHz: 20 dB

Billedbærebølgefrekvens - 3.0 MHz: 20 dB

Billedbærebølgefrekvens - 4.43 MHz: 30 dB

4.9 UØNSKET UDSTRÅLING OVER ANTENNEKLEMMERNE.

4.9.1 DEFINITION.

Uønsket udstråling over antenneklemmerne er udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen, og de sidebånd der fremkommer ved normal modulation.

4.9.2 MÅLEMETODE.

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med billedsenderen moduleret med standard prøvesignal og lydsenderen umoduleret. Senderen forbindes til en kunstantenne som specificeret i pkt. 3.6. Der måles over frekvensområdet 100 kHz - 4000 MHz undtagen i den anvendte kanal.

Måling af de enkelte uønskede signaler foretages med en selektiv målemodtager eller en spektrumanalysator.

4.9.3. KRAV.

Effekten af de enkelte harmoniske signaler skal være dæmpet mere end 60 dB i forhold til den nominelle bærebølgeeffekt.

Blandingsprodukter hidrørende fra senderens interne signalbehandling må højst have en effekt på 1 mikroWatt.

Blandingsprodukter mellem billed- og lyd-bærebølge, der forekommer i nabokanaler, må højst have en effekt på 20 milliWatt.

Signalkomponenter hidrørende fra videomodulationsfrekvenser højere end 5 MHz og beliggende i den øvre nabokanal, må højst have en effekt på 20 milliWatt.

Parasit-svingninger må ikke kunne påvises.

4.10 KABINETUDSTRÅLING.

4.10.1 DEFINITION.

Ved kabinetudstråling forstås her den udstråling, som radieres fra udstyrets kabinet m.v. på andre frekvenser end bærebølgens frekvens og de tilhørende sidebånd.

4.10.2 MÅLEPLADS OG MÅLEOPSTILLING.

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen skal bestå af et ikke-ledende (non-conducting) materiale med en højde på 1,5 meter.

Målepladsen skal være så stor, at det er muligt at anbringe en måleantenne i en afstand på mindst 3 meter fra centret af jordnettet. Det skal sikres, at reflektioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne.

4.10.3 MÅLEANTENNE OG MÅLEMODTAGER.

Måleantennen benyttes til at måle udstrålingen fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen.

Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter.

Målemodtageren behøver ikke være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

4.10.4 SUBSTITUTIONSANTENNEN.

Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

4.10.5 MÅLEMETODE.

Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen som omtalt under 4.10.2 med kunstantennen påmonteret, og netledning samt evt. styrekabler ført lodret ned til jordplanet gennem et passende antal ferritrør.

Kabinetudstrålingen måles med billedsenderen moduleret med standard prøvesignal og lydsenderen umoduleret. Senderen forbindes til en kunstantenne som specificeret i pkt. 3.6. Der måles over frekvensområdet 30 MHz- 4000 MHz undtagen i den anvendte kanal. Målemodtageren afstemmes til de uønskede signaler, der måtte forekomme, og måleantennen indstilles til såvel vertikal som horisontal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås.

Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. 4.10.4 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette opnås.

Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

4.10.6 KRAV.

Effekten af de enkelte harmoniske signaler skal være dæmpet mindst 60 dB i forhold til senderens nominelle bærebølgeeffekt.

Effekten af alle andre uønskede signaler skal være dæmpet mindst 80 dB i forhold til senderens nominelle bærebølgeeffekt.

4.11 EMISSION AF SMALBÅNDSSTØJ FRA LEDNINGER TIL UDSTYRET.

Udstråling fra netledning og øvrige ledninger til senderen skal overholde Dansk Standard DS 5101 »Emission af smalbåndsstøj fra elektrisk udstyr i frekvensområdet 0,15 - 1000 MHz« (miljøklasse M2 og prøvningsstrenghed P2 i frekvensområdet 150 kHz - 30 MHz) eller en dermed ækvivalent international eller national standard eller forskrift.

Ingen