Bekendtgørelse om sejl- og boligmonteringsuddannelsen

Kapitel 1 Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en sejl- og boligmonteringsuddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes inden for et af specialerne autosadelmager, gardindekoratør, møbelpolstrer eller sejlmager.

Stk. 3. Speciale vælges ved indgåelse af en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 4. Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige udvalg for auto-, ortopædi-, sejl-, boligmontering og polstermøbelindustrien.

Kapitel 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 2. For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode, bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens formål

Kapitel 3 Uddannelsens mål og indhold

Kapitel 3

Uddannelsens mål og indhold

§ 3. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence i sejl- og boligmonteringsuddannelsen inden for det valgte speciale som autosadelmager, gardindekoratør, møbelpolstrer eller sejlmager.

Kapitel 4 Bedømmelse m.v.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

Skolens bedømmelse

§ 4. Specialet som gardindekoratør varer i alt 2 år og 9 måneder, og specialerne som autosadelmager, møbelpolstrer og sejlmager varer i alt 4 år.

Stk. 2. Efter en uddannelsestid på i alt 2 år og 6 måneder og efter gennemført 5. skoleperiode kan der opnås kompetence som autopolstrer inden for specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer.

Stk. 3. Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

Stk. 4. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5. Skoleundervisningen varer 55 uger i specialet som sejlmager. Skoleundervisningen varer 60 uger i specialet som gardindekoratør. Skoleundervisningen varer 70 uger i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren, og som anført nedenfor

1) 1. skoleperiode (20 uger) eller praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden. 2) 2. skoleperiode, 20 uger. 3) Praktikuddannelse, ca. 21 uger. 4) 3. skoleperiode, 5 uger. 5) Praktikuddannelse, ca. 21 uger. 6) 4. skoleperiode, 5 uger. 7) Praktikuddannelse. Autopolstrere, autosadelmagere, møbelpolstrere og gardindekoratører ca. 21 uger. Sejlmagere ca. 1 år og 40 uger. 8) 5. skoleperiode. Autopolstrere, autosadelmagere, møbelpolstrere og sejlmagere 5 uger. Gardindekoratører 10 uger. 9) Praktikuddannelse. Autosadelmagere og møbelpolstrere ca. 21 uger. Autopolstrere, gardindekoratører og sejlmagere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

10) 6. skoleperiode, 5 uger.

11) Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere, ca. 21 uger.

12) 7. skoleperiode, 5 uger.

13) Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere, ca. 21 uger.

14) 8. skoleperiode, 5 uger.

15) Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6. Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i sejl- og boligmonteringsuddannelsen: Beklædningshåndværker, beklædningsoperatør, strikkeoperatør, tekstiloperatør, farverioperatør, skomager, ortopædist, maskinuddannelsen, værktøjsmageruddannelsen og træfagenes industrielle snedkeruddannelse.

Stk. 2. Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

§ 7. Den uddannede autopolstrer skal selvstændigt kunne opbygge de forskellige former for møbler og indtræk, som anvendes til biler.

Stk. 2. Den uddannede autosadelmager skal selvstændigt kunne fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter under hensyntagen til ergonomisk korrekt siddekomfort samt kunne foretage montering af loft- og vægbeklædning.

Stk. 3. Den uddannede gardindekoratør skal selvstændigt kunne fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder rundhorisonter og teaterdekorationer. Den uddannede skal endvidere kunne fremstille almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning.

Stk. 4. Den uddannede møbelpolstrer skal selvstændigt kunne polstre møbler efter arbejdstegning, herunder også kunne fremstille nye modeller. Den uddannede skal endvidere kunne rådgive kunder om forskellige stof- og steltypers anvendelighed.

Stk. 5. Den uddannede sejlmager skal selvstændigt kunne fremstille og reparere sejl og faconpresenninger, fremstille rigninger og arbejdsstropper samt fremstille opgaver efter tegning.

Skoleundervisningen

§ 8. Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

Stk. 2. Den vejledende uddannelsestid er følgende

-------------------------------------------------------------------- Uger Grund- Område- Speciale- Valg- I alt fag fag fag fag -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 10,7 6,2 - 3,1 20 3.-4. skoleperiode 4,1 4,2 - 1,7 10 5. skoleperiode: autopolstrer, møbelpolstrer, autosadelmager 4,1 0,6 - 0,3 5 5. skoleperiode: gardindekoratør 2,9 0,6 6,2 0,3 10 5. skoleperiode: sejlmager - - 5 - 5 6.-8. skoleperiode: møbelpolstrer, autosadelmager 1,2 6 5 2,8 15 -------------------------------------------------------------------- I alt autopolstrer 18,9 11 - 5,1 35 I alt sejlmager 14,8 10,4 5 4,8 35 I alt gardindekoratør 17,7 11 6,2 5,1 40 I alt møbelpolstrer, autosadelmager 20,1 17 5 7,9 50 -------------------------------------------------------------------- 1) Områdefag: Tekstil- og materialelære: 2,5 uger. Maskinbetjening og produktion: 3,7 uger. Maskin- og værktøjslære: 1,2 uge. Geometri og projektionstegning: 1,2 uge. Datalære 1: 0,6 uge. Fagtegning 1: 1,2 uge. Datalære 2: 0,6 uge. Fagtegning 2: 2,2 uger. Datalære 3: 1,2 uge. Maskinbetjening: 2,6 uger. 2) Specialefag: a) Autosadelmager 5 uger: Læderarbejde og -teori: 0,2 uge. Opbygning af møbler til automobiler: 0,7 uge. Steltyper: 0,2 uge. Modelfremstilling: 3,9 uger. b) Gardindekoratør 6,2 uger: Tekstil-, gulv- og vægbeklædning: 0,7 uge. Mørklægning: 0,7 uge. Brandkrav: 0,2 uge. Specialstænger: 0,1 uge. Specialmontering: 0,1 uge. Eltræk: 0,2 uge. Udstillings-, tv- og teaterarbejde: 3,8 uger. Samlet opgave: 0,4 uge. c) Møbelpolstrer 5 uger: Læderarbejde og -teori: 0,2 uge. Opbygning af møbler: 0,7 uge. Steltyper: 0,2 uge. Modelfremstilling: 3,9 uger. d) Sejlmager 5 uger: Måltagning, skæring og syning: 0,8 uge. Splejsning: 0,5 uge. Højfrekvens- og rullesvejsning: 0,5 uge. Påsyning af liigtov: 0,5 uge. Yachtsejl: 0,7 uge. Samlet opgave: 2,0 uger.

Grundfag

§ 9. Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), design og billedkommunikation (40 timer), stil, form og farve (80 timer), værkstedsteknik (80 timer) og økonomi.

Stk. 2. Undervisningen i 3. og 4. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Erhverv og samfund, kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol og materialeforståelse.

Stk. 3. Undervisningen i 5. skoleperiode omfatter grundfagene kundebetjening og produktudvikling i alle specialerne med undtagelse af sejlmagerspecialet (2,9 uger). Autosadelmager og møbelpolstrer gennemfører desuden halvdelen af grundfaget produktion og service (1,2 uger).

Stk. 4. Undervisningen i 6. og 7. skoleperiode omfatter halvdelen af grundfaget produktion og service.

Stk. 5. Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Områdefag

§ 10. Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold

1) Tekstil- og materialelære

Mål: At give eleverne en grundlæggende forståelse af og indsigt i materialernes struktur, herunder de fysiske og kemiske egenskaber og indvirkningen på miljøet.

Rammer for undervisningens indhold: Råmaterialer, test- og analysemetoder, behandling, farvning, efterbehandling, miljøbeskyttelse og sikkerhed.

2) Maskinbetjening og produktion

Mål: At give eleverne kendskab til og færdigheder i brugen af de maskiner, der anvendes i fremstillings- og bearbejdningsprocessen.

Rammer for undervisningens indhold: Materialebearbejdning af læder, skind, plast og tekstiler. Maskinkendskab til nålebærende maskiner, strikke- og vævemaskiner, pressemaskiner og skære-, stanse- og hjælpeværktøjer. Arbejdspladsindretning, personlig planlægning og sikkerhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen i områdefag i 3. og 4. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold

1) Maskin- og værktøjslære

Eleverne skal have kendskab til det nødvendige måle- og skæreværktøj samt have færdigheder i brugen af skabeloner. Endvidere skal eleverne kunne anvende og vedligeholde de håndværktøjer, der bruges i de forskellige specialer under iagttagelse af nødvendige sikkerhedsforskrifter.

2) Geometri og projektionstegning

Eleverne skal kunne aflæse tegninger, hvor et emne er afbildet i flere forskellige planer, samt have matematisk kendskab til rumstørrelser, linier, flader og legemer.

3) Datalære 1

Eleverne skal have kendskab til forskellige datasprog, fremstilling af mindre dataprogrammer og kendskab til udarbejdelse af dokumentation.

4) Fagtegning 1

Eleverne skal have kendskab til tegneteknik og tegningsforståelse ved udførelse af arbejdstegninger samt til de symboler og signaturer, der anvendes til illustration af forskellige materialer.

Stk. 3. Undervisningen i områdefag for alle specialer på nær sejlmagerspecialet i 5. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold

Datalære 2

Eleverne skal have kendskab til datalærens metoder og til CAD/CAM-systemernes opbygning og virkemåde.

Stk. 4. Undervisningen i områdefag i 6. og 7. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold

1) Fagtegning 2

Eleverne skal selvstændigt kunne fremstille en arbejdstegning, hvor symboler og signaturer er korrekt anvendt. Det skal fremgå klart af tegningen, hvorledes forarbejdning og opbygning af emnet skal foregå.

2) Datalære 3

Eleverne skal have kendskab til CAD/CAM-systemernes opbygning og virkemåde samt kunne operere med disse anlæg. Desuden skal eleverne have forståelse af sammenhængen mellem konstruktionssiden og produktionssiden.

3) Maskinbetjening

Mål: Eleverne skal kunne betjene alle i branchen almindeligt forekommende symaskiner samt kunne vedligeholde, fejlfinde og justere disse.

Rammer for undervisningens indhold: Stikninger, pyntesøm, kapsøm, isyning af keder og syning af betræk med indlæg af vat og skum efter arbejdstegninger med mål og beskrivelser.

Specialefag

§ 11. Undervisningen i specialefag i specialet som autosadelmager har følgende mål

1) Læderarbejde og -teori

a) At eleverne får viden om forskellige møbellædertyper, deres anvendelsesområder og fordele/ulemper ved brug,

b) at eleverne får kendskab til de krav, der stilles til polstring og stil,

c) at eleverne kan redegøre for principperne for måltagning til læderbetræk samt udformning af modeller og stansejern,

d) at eleverne kan udføre sammenføjning, udskærfning, klæbning, syning med kederindlæg, pyntestikninger samt samling og montering i not og med blystaf,

e) at eleverne får kendskab til dybdehæftningens ide og formål, form og størrelsesforhold, og

f) at eleverne får kendskab til forskellige former for hæftning samt til finish-arbejde.

2) Opbygning af møbler til automobiler

a) At eleverne kan opbygge en stol ergonomisk korrekt med slingerkant, knæstøtte og nakkestøtte udført med pibesyning i enten plys, velour eller plast,

b) at eleverne kan fremstille en dørplade med armlæn og indbygget lomme i samme stof og mønster som stolen,

c) at eleverne kan beklæde formstøbte lofter samt fremstille og montere solskærme og håndtag, og

d) at eleverne får kendskab til støjisolering af førerhuse og entreprenørmaskiner samt til efterfølgende betrækning af loft, sider og bundmåtter.

3) Steltyper

At eleverne får kendskab til stelkonstruktion og dimensionering, styrke og holdbarhed samt orientering om belastnings- og brugskrav og om, hvilke steltyper der kan anvendes inden for bilens ydre rammer.

4) Modelfremstilling

a) At eleverne kan fremstille en dørplade i pap eller masonit til en i forvejen udleveret bildør,

b) at eleverne kan fremstille en model af indvendigt tag, bund og sider,

c) at eleverne kan fremstille en model af lettere kaleche samt skære og sy denne, og

d) at eleverne under lærervejledning kan fremstille en autostol på jernstel betrukket med læder eller stof syet i autopiber eller hæftet. Udvendig beklædning skal være stof eller plastic påsyet med kapsyning eller keder. Stolen skal være opbygget med lårstøtte, lændestøtte, sidestøtte og nakkestøtte.

§ 12. Undervisningen i specialefag i specialet som gardindekoratør har følgende mål

1) Tekstil-, gulv- og vægbeklædning

a) At eleverne får kendskab til, hvilken virkning varme, frost og fugt har på de materialer, der bruges til gulv- og vægbeklædning,

b) at eleverne får kendskab til de materialer, der anvendes til vægge og gulve, og

c) at eleverne kan foretage korrekt underbehandling af vægge og gulve.

2) Mørklægning

a) At eleverne får kendskab til forskellige grader af mørklægning, totalmørklægning, overlapning og lyssluser, og

b) at eleverne til en given opgave selvstændigt kan vælge en hensigtsmæssig grad af mørklægning samt foretage montering.

3) Brandkrav

At eleverne får kendskab til brandregulativet, herunder viden om krævet afstand til el, sprinkler og tyverialarm.

4) Specialstænger

At eleverne får kendskab til alle forekommende specialstænger og kan foretage mål og beregning ved bukning af stænger samt ved montering af snoretræk.

5) Specialmontering

At eleverne får kendskab til forskellige monteringsbeslag og selvstændigt kan foretage specialmontering med korrekte beslag i alle almindeligt forekommende væg- og loftsmaterialer.

6) Eltræk

a) At eleverne selvstændigt kan opsætte og montere eltræk under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser,

b) at eleverne får kendskab til eltrækkets muligheder og begrænsninger, og

c) at eleverne selvstændigt kan vælge materialer, værktøj og tilbehør ved opsætning og montering af eltræk.

7) Udstillings-, tv- og teaterarbejde

a) At eleverne får kendskab til bespænding af vægge og andre adskillelser med tekstilbeklædning til tv-, teater- og udstillingsarbejder, og

b) at eleverne kan udføre flagdekorationer.

§ 13. Undervisningen i specialefag i specialet som møbelpolstrer har følgende mål

1) Læderarbejde og -teori

a) At eleverne får viden om forskellige møbellædertyper, deres anvendelsesområder og fordele/ulemper ved brug,

b) at eleverne får kendskab til de krav, der stilles til polstring og stil,

c) at eleverne kan redegøre for principperne for måltagning til læderbetræk samt udformning af modeller og stansejern,

d) at eleverne kan udføre sammenføjning, udskærfning, klæbning, syning med kederindlæg, pyntestikninger samt samling og montering i not og med blystaf,

e) at eleverne får kendskab til dybdehæftningens ide og formål, form og størrelsesforhold, og

f) at eleverne får kendskab til forskellige former for hæftning samt til finish-arbejde.

2) Opbygning af møbler

a) At eleverne får kendskab til, forståelse af og indsigt i fremgangsmåder ved opbygningen af specielle polstermøbler til såvel arbejdsbrug som hvile,

b) at eleverne får kendskab til de problemer, der knytter sig til opbygningen af polstermøbler til handicappede,

c) at eleverne kan foretage rigtige valg af materialer til forskellige formål, og

d) at eleverne får kendskab til den nyeste udvikling inden for branchen.

3) Steltyper

a) At eleverne får kendskab til faste og skilbare træstel, formstøbte stel, metalstel samt kombinationsstel, og

b) at eleverne får kendskab til stelkonstruktion og -dimensionering, styrke og holdbarhed samt orienteres om belastnings- og brugskrav.

4) Modelfremstilling

a) At eleverne får kendskab til, hvorledes en ny model opbygges efter given tegning,

b) at eleverne efter egen tegning og selvvalgte materialer kan opbygge og betrække et overpolstret siddemøbel, og

c) at eleverne under lærervejledning kan udforme, foretage materialevalg og fremstille en overpolstret stol i fuld størrelse.

§ 14. Undervisningen i specialefag i specialet som sejlmager har følgende mål

1) Måltagning, skæring og syning

At eleverne efter tegning kan foretage opmærkning og skæring og sy samlinger efter de for bil- og bådtyper gældende klasseregler.

2) Splejsning

a) At eleverne får kendskab til naturlige og syntetiske fibre, tovs konstruktion, styrke og anvendelsesområde inden for taklinger, bændsler, knob, splejsninger og liigninger.

b) at eleverne opnår viden om forskellige wiretyper, deres konstruktion, styrke og anvendelsesområde inden for taklinger, bændsler, knob, splejsninger og liigninger, og

c) at eleverne kan udføre enhver form for splejsning, der anvendes i branchen.

3) Højfrekvens- og rullesvejsning

At eleverne kan fremstille T.I.R. presenninger efter toldvæsenets forskrifter ved brug af højfrekvens- og rullesvejser.

4) Påsyning af liigtov

At eleverne kan påsy liigtov samt beregne krybning og stræk ved påsyningen.

5) Yachtsejl

At eleverne kan skære og sy yachtsejl efter tegninger med målangivelser og beskrivelse i overensstemmelse med forskellige bådtypers klasseregler.

Valgfag

§ 15. Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Undervisningsplan

§ 16. Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Praktikuddannelsen

§ 17. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

§ 18. Målet med praktikuddannelsen er

1) at eleverne opnår de nødvendige praktiske færdigheder,

2) at eleverne opnår viden om branchens typiske materialer, bearbejdningsmetoder, arbejdsprocesser og produktionsformer,

3) at eleverne kan betjene branchens maskiner og hjælpeværktøjer,

4) at eleverne kan fremstille og reparere alle almindeligt forekommende arbejder,

5) at eleverne opnår kendskab til områdets arbejdsmiljø, og

6) at eleverne opnår kendskab til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og kravet om høj hygiejnisk standard.

Stk. 2. Praktikuddannelsen i specialet autopolstrer skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Læderteori, specielle opbygninger af møbler til biler og steltyper.

Stk. 3. Praktikuddannelsen i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Læderteori, specielle opbygninger af møbler til biler eller bolig, steltyper og modelfremstilling.

Stk. 4. Praktikuddannelsen i specialet som gardindekoratør skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Specialstænger, specialmontering og eltræk.

Stk. 5. Praktikuddannelsen i specialet som sejlmager skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Kuttersejl, måltagning, skæring, syning og påsyning af liigtov, splejsning, tov og wire, højfrekvens- og rullesvejsning og yachtsejl, skæring og syning.

§ 19. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleverne opnår fortsat udbygning, rutine og færdigheder i de discipliner, der indlæres på skole, således at skoleundervisningen og praktikuddannelsen understøtter og supplerer hinanden i størst muligt omfang. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles inden for det valgte speciale. I uddannelsestiden kan der arbejdes med alt i virksomheden forekommende arbejde, der er værdifuldt for uddannelsen.

§ 20. Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

§ 21. Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2. Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3. Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 5. Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

§ 22. I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

§ 23. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

Stk. 2. I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

Stk. 3. For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.

Stk. 4. Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode.

Skolevejledning

§ 24. Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Stk. 2. Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Stk. 3. Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 28, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4. Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven.

Skolens afsluttende bedømmelse

§ 25. Skolen afholder eksamen i grundfaget dansk (A).

Stk. 2. Skolen afholder eksamen i følgende specialefag, jf. § 26: I specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer i faget modelfremstilling. I specialet som gardindekoratør i fagene tekstil-, gulv- og vægbeklædning, mørklægning, brandkrav, specialstænger, specialmontering, eltræk og udstillings-, tv- og teaterarbejde. I specialet som sejlmager i fagene måltagning, skæring og syning, splejsning, højfrekvens- og rullesvejsning, påsyning af liigtov og yachtsejl.

Stk. 3. Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, design og billedkommunikation, erhverv og samfund, kundebetjening, kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol, materialeforståelse, produktion og service, produktudvikling, stil, form og farve, værkstedsteknik og økonomi.

Stk. 4. I områdefag og specialefag, hvor der ikke holdes eksamen, giver skolen stand-punktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-14.

Stk. 5. Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

Stk. 6. I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

§ 26. Eksamen i specialefag gennemføres som en praktisk prøve. Der stilles en opgave, hvori alle eksamensfagene indgår som delelementer. Opgaverne udføres under lærervejledning. Som hjælpemidler må anvendes alt skriftligt materiale udleveret af skolen.

Stk. 2. Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen. Bedømmelsesgrundlaget for specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer er det arbejde, der er udført under specialefaget modelfremstilling. For specialerne som gardindekoratør og sejlmager er bedømmelsesgrundlaget en opgave, hvori alle eksamensfagene indgår.

Stk. 3. Det faglige udvalg udpeger 2 censorer (1 arbejdsgiver- og 1 arbejdstagerrepræsentant), der sammen med 1 lærer bedømmer det fremstillede arbejde.

Stk. 4. Ved bedømmelsen skal der i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer især lægges vægt på overholdelse af tegningens mål og data, materialesammensætning, stolens sidde- og hvileegenskaber, linieføring og proportionernes samspil. I specialet som gardindekoratør skal der især lægges vægt på overholdelse af tegningens mål og data, bukning og montering af stænger, syning og tilskæring. I specialet som sejlmager skal der især lægges vægt på overholdelse af tegningens mål og data, sammensætning af materialer, liigning af tovværk, syning af huller samt splidsning og klædning af wirer.

Stk. 5. De 2 censorer og læreren afgiver hver 1 karakter, hvoraf der beregnes gennemsnit med en decimal. Der foretages afrunding til nærmeste decimal.

Stk. 6. Skolen skal tilbyde eleven en ny eksamen, eventuelt efter supplerende skole- eller praktikophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til eksamen.

Karakterskala

§ 27. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Skolebevis

§ 28. Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis eleven har opnået mindst karakteren 6 til den praktiske eksamen og har et karaktergennemsnit på 6 eller derover i øvrige fag.

Stk. 2. Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven.

Uddannelsesbevis

§ 29. Uddannelsesbevis udstedes af Det faglige udvalg for auto-, ortopædi-, sejl-, boligmontering og polstermøbelindustrien og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Stk. 3. Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Stk. 4. Elever, der har afsluttet efg-basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 1. og 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. december 1990

Bertel Haarder

/ Sonja Lundqvist

Bekendtgørelse om sejl- og boligmonteringsuddannelsen

I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, fastsættes

Ingen