Bekendtgørelse om uddannelsen til keramisk formmager

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til keramisk formmager.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer: Pottemager eller industriel keramisk formmager.

Stk. 3. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 4. Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Fagligt udvalg for keramiske uddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 2. For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens formål

Kapitel 3

Uddannelsens mål

Kapitel 3

Uddannelsens mål

§ 3. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som keramisk formmager i specialerne pottemager eller industriel keramisk formmager.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

Skolens bedømmelse

§ 4. Uddannelsen varer i alt 4 år.

Stk. 2. Efter en uddannelsestid på 2 år af specialet industriel keramisk formmager og efter gennemført 3. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som keramisk former.

Stk. 3. Efter en uddannelsestid på 3 år og 6 måneder af specialet industriel keramisk formmager og efter gennemført 4. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som modelindretter.

Stk. 4. Efter en uddannelsestid på 4 år af specialet industriel keramisk formmager og efter gennemført 5. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som modellør gennem aflæggelse af svendeprøve.

Stk. 5. Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

Kapitel 5 Ikrafttrædelses

og overgangsbestemmelser

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5. Skoleundervisningen varer 45 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren, og som anført nedenfor

----- Skoleundervisning: 2 = 2. skoleperiode ----- ----- P Praktikuddannelse ----- Keramisk former: 20 ca. 20 10 ca. 52 uger ----------------------------------------------- P 2 P 3 P ----------------------------------------------- 2 P 3 P ----------------------------------------------- Modelindretter: ca. 25 10 ca. 40 uger ------------------------------- P 4 P ------------------------------- P 4 P ------------------------------- Modellør: ca. 13 5 uger ----------------------- P 5 P ----------------------- P 5 P -----------------------

1) Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden. 2) 2. skoleperiode, 20 uger. 3) Praktikuddannelse, ca. 20 uger. 4) 3. skoleperiode, 10 uger. 5) Praktikuddannelse, ca. 1 år. For keramiske formere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid. 6) Praktikuddannelse, ca. 25 uger. 7) 4. skoleperiode, 10 uger. 8) Praktikuddannelse, ca. 40 uger. For modelindrettere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid. 9) Praktikuddannelse, ca. 13 uger.

10) 5. skoleperiode, 5 uger.

11) Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Stk. 2. Efter afslutningen af 3. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse udstedes kompetencebevis som keramisk former. Efter afslutningen af 4. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse udstedes kompetencebevis som modelindretter. Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 30.

Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6. Gennemførelse af 2. skoleperiode i uddannelsen til porcelænsmaler giver fritagelse for 2. skoleperiode i uddannelsen til keramisk formmager.

Stk. 2. Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

§ 7. Den uddannede med speciale som industriel keramisk formmager (keramisk former) skal selvstændigt kunne dreje og støbe servicedele og figurer i tilfredsstillende (salgbar) kvalitet. Endvidere skal den uddannede kunne udstøbe gipsforme, drejeforme, støbeforme og figurforme som arbejdsmodeller.

Stk. 2. Den uddannede med speciale som industriel keramisk formmager (modelindretter) skal selvstændigt, ud fra en originalmodel, kunne fremstille en originalform og en arbejdsmodel. Derudover skal den uddannede selvstændigt kunne inddele og nedlægge en figur samt kunne tage vægtform.

Stk. 3. Den uddannede med speciale som industriel keramisk formmager (modellør) skal selvstændigt, ud fra en stillet opgave, kunne fremstille en originalmodel ud fra egen svindtegning, herunder kunne fremstille en ponce ud fra en given tegning og derefter skære et enkelt motiv.

Stk. 4. Den uddannede med speciale som pottemager skal selvstændigt kunne dreje emner efter opgivne mål og former samt dreje et givet kvantum i ensartet kvalitet. Den uddannede skal endvidere kunne fremstille inddrejningsformer med model og ring, kunne brænde i gas- og el-ovn og udføre korrekt brænding med Seger-kegler. Den uddannede skal endvidere kende til iltende og reducerende brændingsteknik, glasering af såvel rå som brændt skærv samt forskellige dekoreringsteknikker.

Skoleundervisningen

§ 8. Undervisningen har følgende mål: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i specialet almindeligst forekommende materialer og metoder og gives indføring i anvendelse af tilhørende værktøj og udstyr. Undervisningen skal underbygge og styrke de arbejdsdiscipliner, eleven har været beskæftiget med under det foregående praktikophold, samt forberede eleven til det efterfølgende virksomhedsophold. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling samt give grundlag for videreuddannelse.

Stk. 2. Den vejledende uddannelsestid er følgende

-------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag Ialt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 9,7 6,7 - 3,6 20 -------------------------------------------------------------------- 3. skoleperiode 0,4 3,9 5,1 0,6 10 -------------------------------------------------------------------- 4. skoleperiode 4,6 2,0 1,7 1,7 10 -------------------------------------------------------------------- 5. skoleperiode 1,1 1,4 1,0 1,5 5 -------------------------------------------------------------------- Ialt 15,8 14,0 7,8 7,4 45 -------------------------------------------------------------------- 1) Områdefag: Generel produktionslære: 1,1 uge. Arbejdsmiljø: 0,5 uge. Keramisk værkstedsteknik 1: 5,1 uger. Stilhistorie: 1,1 uge. Tegning: 1,4 uge. Dekorering: 1,4 uge. Keramisk værkstedsteknik 2: 1,5 uge. Epoxykursus: 0,5 uge. Keramisk værkstedsteknik 3: 1,4 uge. 2) Specialefag: Opdrejning af emner: 5,1 uger. Opdrejningsteknik, grundlæggende: 2,7 uger. (3. skoleperiode: 5,1 uger, 4. skoleperiode: 1,7 uge, 5. skoleperiode: 1,0 uge.) Støbeteknik, 3. skoleperiode: 5,1 uger. Modelindretning, 4. skoleperiode: 1,7 uge. Modelarbejde, 5. skoleperiode: 1,0 uge.

Grundfag

§ 9. Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), materialeforståelse, stil, form og farve (80 timer) og værkstedsteknik (80 timer).

Stk. 2. Undervisningen i 3. skoleperiode omfatter grundfaget førstehjælp.

Stk. 3. Undervisningen i 4. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Kemi og produktion og service.

Stk. 4. Undervisningen i 5. skoleperiode omfatter grundfaget stil, form og farve (40 timer).

Stk. 5. Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Områdefag

§ 10. Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål

1) Generel produktionslære

Eleverne skal have grundlæggende forståelse af produktionsgangen på et pottemagerværksted og ved industriel porcelænsfremstilling. Endvidere skal de have et grundlæggende kendskab til masse, råstoffer, forarbejdning af råstoffer, glasurkemi, hjælperåstoffer og orientering om brænding og ovntyper.

2) Arbejdsmiljø

Eleverne skal gøres bekendt med miljølovgivningens bekendtgørelser og regelsæt samt have kendskab til, hvorledes virksomhed og medarbejdere kan forbedre det eksisterende arbejdsmiljø. Eleverne skal kunne indtage rigtige arbejdsstillinger i forhold til de keramiske arbejdsdiscipliner.

3) Keramisk værkstedsteknik 1

Eleverne skal have kendskab til det håndværktøj, der anvendes af keramisk formmager og porcelænsmaler, og kunne udvælge og anvende håndværktøjet korrekt i forhold til en given opgave.

§ 11. Undervisningen i områdefag i 3. skoleperiode har følgende mål

1) Stilhistorie

Eleverne skal kende den kulturhistoriske baggrund for og udvikling af det keramiske materiale, herunder samspillet mellem kultur og stil/design, især den betydning, det har haft for den keramiske industri og pottemageri.

2) Tegning

Eleverne skal kunne udføre perspektiv- og svindtegning. Eleverne skal gennem teoretisk og praktisk arbejde have udviklet deres formforståelse og farvesans.

3) Dekorering

Eleverne skal have grundlæggende kendskab til den keramiske branches dekorationsteknikker, herunder kendskab til glasurer.

§ 12. Undervisningen i områdefag i 4. skoleperiode har følgende mål

1) Keramisk værkstedsteknik 2

Eleverne skal kunne foretage frihåndsdrejning, grundlæggende gipsarbejde samt grundlæggende strøgteknik på forglødet skærv. Eleverne skal have grundlæggende færdigheder i glasering, begitning, ovnarbejde, brænding og modellering.

2) Epoxykursus

Eleverne skal have kendskab til epoxy- og polyesterproduktionens arbejdsmæssige problemer samt kunne anvende produkterne på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

§ 13. Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende mål

Keramisk værkstedsteknik 3

Eleverne skal selvstændigt kunne foretage frihåndsdrejning og have grundlæggende kendskab til generel støbeteknik og dekorationsteknik på brændt og glaseret gods samt til fremstilling af gipsskitse.

Specialefag

§ 14. Undervisningen i specialefag i pottemagerspecialet har følgende mål

1) Opdrejning af emner

Eleverne skal kunne håndælte leret og inddele det i afmålte kløse passende til drejeemnet uden brug af hjælpemidler. Eleverne skal kunne centrere kløse som en integreret del af opdrejningsprocessen samt kunne indstille målepind og krumpasser efter given model.

2) Opdrejningsteknik, grundlæggende

Eleverne skal kunne vurdere det rette tidspunkt til afdrejning, afpudsning og hankning. Endvidere skal eleverne kunne dreje ensartede emner efter model/opgivet mål.

Stk. 2. Undervisningen i specialefag kan gennemføres i samarbejde mellem skole og en virksomhed.

§ 15. Undervisningen i specialefag i specialet industriel keramisk formmager har følgende mål

1) Støbeteknik

Eleverne skal have kendskab til formfremstilling, forskellige drejemetoder samt færdiggørelse af disse og til støbning af servicedele og figurer.

2) Modelindretning

Eleverne skal have forståelse af og praktisk øvelse i de almindeligst anvendte indretningsmetoder samt en figurforms opbygning.

3) Modelarbejde

Eleverne skal selvstændigt kunne fremstille både rund og ikke rund originalmodel.

Stk. 2. Undervisningen i specialefag kan gennemføres i samarbejde mellem skole og en virksomhed.

Valgfag

§ 16. Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Undervisningsplan

§ 17. Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Samlæsning

§ 18. Der kan samlæses med uddannelsen til porcelænsmaler, for så vidt angår grundfag og områdefag i 3. skoleperiode.

Praktikuddannelsen

§ 19. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

§ 20. Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at udføre alle funktioner i en keramisk virksomhed inden for det valgte speciale, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang.

Stk. 2. Praktikuddannelsen i specialet keramisk formmager skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner

1) Elever, der begynder uddannelsen uden at have gennemført 2. skoleperiode, skal i 1. virksomhedsophold opnå et grundlæggende kendskab til arbejdet med støbning, drejning og fremstilling af gipsforme.

2) I det virksomhedsophold, der følger efter 2. skoleperiode, skal eleven gennem demonstrationer og praktisk arbejde opnå kendskab til arbejdsgangen ved fremstillingen af gipsforme og arbejdsgangene på hånddrejerområdet og service-figurstøbeområdet.

3) I det virksomhedsophold, der følger efter 3. skoleperiode, skal eleven opnå grundlæggende færdigheder i selvstændigt at fremstille gipsforme, dreje gipsforme, servicegips, støbeforme og figur-gipsforme. Eleven skal selvstændigt kunne udføre støbning af forskellige servicedele og færdiggøre disse. Eleven skal opnå færdighed i udstøbning af figurer samt samling og retouchering af disse. Eleven skal beherske de forskellige former for hånddrejning og færdiggørelse inden for service.

4) Elever, der forsætter i specialet som modelindretter, skal opnå færdighed i at støde lige på såvel små som store genstande samt opnå grundlæggende kendskab til modelindretterens arbejdsområder.

5) I det virksomhedsophold, der følger efter 4. skoleperiode, skal eleven opnå færdighed i at udføre forskellige indretninger af både steldele og figurer og i støbning af arbejdsmodeller i araldit og silikone.

6) I det virksomhedsophold, der følger efter 5. skoleperiode, skal eleven have øvelse i selvstændigt, ved hjælp af egen svindtegning, at fremstille en originalmodel. Eleven skal have øvelse i at bedømme, hvor meget forskellige emner ændrer sig ved brænding. Ved fremstillingen af reliefskårne originalmodeller skal eleven ud fra en tegning kunne fremstille en punsle og derefter skære et enkelt motiv.

Stk. 3. Praktikuddannelsen i specialet pottemager skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner

1) Elever, der begynder uddannelsen uden at have gennemført 2. skoleperiode, skal i 1. virksomhedsophold opnå et grundlæggende kendskab til frihåndsdrejning, brug af drejeværktøj og behandling af ler.

2) I det virksomhedsophold, der følger efter 2. skoleperiode, skal eleven opnå et grundlæggende kendskab til frihåndsdrejning, korrekt brug af drejeværktøj, råvarebearbejdning, glasurer og brænding.

3) I det virksomhedsophold, der følger efter 3. skoleperiode, skal eleven efter stigende sværhedsgrad trænes i at dreje emner efter opgivne mål og former, i at bruge rigtige drejegreb og i at fremstille et givet antal emner af ensartet kvalitet. Eleven skal gennem praktiske øvelser opnå kendskab til forskellige brændingsmetoder, herunder iltende og reducerende brænding. Eleven skal have øvelse i korrekt fyldning og udnyttelse af ovnen samt kendskab til indsætningsmaterialer. Eleven skal opnå kendskab til forskellige glasurers tykkelse på emner samt kendskab til begitning med forskellige farver på forskellige emner. Eleven skal have øvelse i kohornsdekoration, såvel vådt i vådt som tørskæv, samt til penselsteknik.

4) I det virksomhedsophold, der følger efter 4. skoleperiode, skal eleven have øvelse i at dreje et givet antal emner af ensartet kvalitet samt kendskab til brænding, brænding med Seger-kegler, indstilling af ovnautomatik, måling af atmosfæren med CO-måler, tømning af ovn, brændingsfejl, på-glasurdekoration samt andre dekorationsteknikker, såsom skravering og dekoration med lerfarve. Eleven skal endelig opnå rutine i glasering og jævn begitning uden løb.

5) I det virksomhedsophold, der følger efter 5. skoleperiode, skal eleven have øvelse i selvstændigt at brænde i såvel gas- som el-ovn, brænding efter Seger-kegler, brænde reducerende og iltende, glasere, begitte jævnt og uden løb samt opnå kendskab til glasering på rå og brændt skærv. Eleven skal videreudvikle sine færdigheder i dekoration med forskellige teknikker på forskellige emner.

§ 21. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres beskæftigelse med og fortsat indlæring og udbygning af de discipliner, der indlæres i skoleundervisningen. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at slutmålet/niveauet svarer til branchens. I uddannelsestiden arbejdes der med de for specialet normalt forekommende arbejdsopgaver.

§ 22. Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

§ 23. Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2. Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3. Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 5. Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

§ 24. I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

§ 25. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

Stk. 2. I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

Stk. 3. For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Stk. 4. Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode.

Skolevejledning

§ 26. Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Stk. 2. Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene tilfredsstillende (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende faglig oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Stk. 3. Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 29, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4. Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven.

Skolens afsluttende bedømmelse

§ 27. Skolen afholder eksamen i følgende grundfag: Dansk (A), førstehjælp og kemi.

Stk. 2. Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, branchekendskab og teknologiudvikling, materialeforståelse, produktion og service, stil, form og farve og værkstedsteknik.

Stk. 3. I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-15.

Stk. 4. Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

Stk. 5. I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

Karakterskala

§ 28. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Skolebevis

§ 29. Når samtlige skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis gennemsnitskarakteren for alle fag er mindst 6. I fag, hvor der afholdes eksamen, anvendes eksamenskarakteren og i øvrige fag den sidst afgivne standpunktskarakter. Ved beregningen af gennemsnit vægtes karakterer i specialefag med faktor 2.

Stk. 2. Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven.

Svendeprøve

§ 30. Efter 5. skoleperiode afholdes svendeprøve.

Stk. 2. Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside (evalueringsgruppen).

Stk. 3. Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved slutningen af 5. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato. Dato for uddannelsens afslutning. Praktikvirksomhedens navn og adresse.

Stk. 4. Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg.

Stk. 5. Det faglige udvalg udarbejder en liste over mulige opgaver med angivelse af tilladt tidsforbrug. Listen udleveres af skolen til eleverne ved afslutningen af 5. skoleperiode.

Stk. 6. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Der skal gives karakteren 6 eller derover for arbejder, som har en kvalitet, der kan sælges i branchens virksomheder.

Stk. 7. Hver skuemester afgiver 1 karakter. Evalueringsgruppens karakterer udregnes som gennemsnit. Eleven har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 6 eller derover. Det faglige udvalg meddeler skolen resultatet af bedømmelsen.

Stk. 8. Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven.

Uddannelsesbevis

§ 31. Uddannelsesbevis udstedes af Fagligt udvalg for keramiske uddannelser og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve er gennemført.

Stk. 2. Uddannelsesbeviset påføres en gennemsnitskarakter for svendeprøven beregnet med 1 decimal. Afrunding foretages altid opad.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Stk. 3. Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Stk. 4. Elever, der har afsluttet efg-basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. december 1990

Bertel Haarder

/ Sonja Lundqvist

Bekendtgørelse om uddannelsen til keramisk formmager

I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, fastsættes

Ingen