Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på helikopter

Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på helikopter

I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave.

1.2 BL 6-59, Periodisk flyvetræning, instrumentbevis, rotorluftfartøj, PFT/instrumentbevis, seneste udgave.

1.3 BL 6-84, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af II og I klasse, C/D-certifikat, teorikrav V, seneste udgave.

2. Definition

Uddannelsesansvarlig

I denne BL forstås ved den uddannelsesansvarlige

a. den person i et luftfartsforetagende, som i henhold til en driftshåndbog, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, er ansvarlig for typeuddannelsen af piloter i foretagendet, eller

b. flyvechefen i et luftfartsforetagende, hvis driftshåndbog ikke indeholder bestemmelser om, at en bestemt person er ansvarlig for typeuddannelsen af piloter i foretagendet, eller

c. chefinstruktøren for den pågældende uddannelse på en flyveskole, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for den tekniske, teoretiske og praktiske typeuddannelse af piloter på helikoptere i flyveskoler og luftfartsforetagender, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.

4. Generelt

4.1 Den uddannelsesansvarlige skal sikre, at typeuddannelse sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.

4.2 Typeuddannelse skal omfatte de emner og øvelser, der er nævnt i afsnit 7, og skal ske under nødvendig hensyntagen til den pågældende luftfartøjstypes begrænsninger, præstationsdata m.v.

4.3 En indehaver af et privatflyvercertifikat/helikopter må kun typeuddannes på 2 forskellige helikoptertyper, medmindre den pågældende har erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på helikopter på mindst 100 timer.

4.4 Typeuddannelse, der berettiger indehaveren af instrumentbevis/helikopter til at føre den pågældende luftfartøjstype under IFR-flyvning, er samtidig gældende for føring af luftfartøjstypen under VFR-flyvning.

5. Typecertificering på helikopterer

5.1 Typeuddannelse skal foregå ved en uddannelsesvirksomhed, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og i henhold til et uddannelsesprogram, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for den pågældende typeuddannelse.

5.1.1 Inden uddannelse påbegyndes, skal meddelelse herom gives til Statens Luftfartsvæsen.

5.2 Aspiranten skal efter endt typeuddannelse være kvalificeret til

a. at anvende de data, betjeningsforskrifter m.v., der for luftfartøjstypen er offentliggjort i Owners Manual, flyvehåndbog og lignende autoriserede publikationer,

b. at føre den pågældende luftfartøjstype under såvel normale som unormale flyvemanøvrer med og uden brug af autopilot og autothrottle,

c. at anvende de nødprocedurer, som er foreskrevet for luftfartøjstypen, og

d. at anvende det navigationsudstyr m.v., som luftfartøjet måtte være udstyret med.

5.3 Den tekniske uddannelse skal afsluttes med en prøve, der er foreskrevet Statens Luftfartsvæsen.

5.4 For at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen skal typeuddannelsen afsluttes med en praktisk prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

5.4.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring i typekendskab omfatte flere af de øvelser, der er nævnt i afsnit 6, og aspiranten skal herunder være i stand til at demonstrere de kvalifikationer, der er nævnt i pkt. 5.2, og de kvalifikationer, der er krævet i forbindelse med den pågældendes grundcertificering på en sådan måde, at der på intet tidspunkt opstår tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.

5.5 For at opnå rettighed som andenpilot på typen skal den praktiske uddannelse være gennemført med et resultat, der efter den uddannelsesansvarliges vurdering betegnes som tilfredsstillende.

5.6 Typeuddannelse attesteres af Statens Luftfartsvæsen i certifikatet (typecertificering).

6. Rapportering

Inden en uge efter uddannelsens afslutning skal flyveskolen/uddannelsesvirksomheden indsende en rapport om typeuddannelsen til Statens Luftfartsvæsen. Ved rapporteringen skal anvendes en formular, der er autoriseret af Statens Luftfartsvæsen.

7. Uddannelsesplan

7.1 Teknisk uddannelse

7.1.1 Turbinemotor

Inden første typeuddannelse på helikopter udstyret med turbinemotor påbegyndes, skal aspiranten have gennemgået en uddannelse i turbinemotorens virkemåde (jet engine fundamentals), godkendt af Statens Luftfartsvæsen, medmindre aspiranten opfylder teorikrav V, for så vidt angår faget luftfartøjer/motorer/systemer, jf. BL 6-84.

7.1.2 Systemkendskab m.v.

Uddannelsen i systemkendskab m.v. skal omfatte opbygning, virkemåde og betjening af alle tekniske systemer i den helikopter, der er anvendt til uddannelsen, jf. flyvehåndbog/Aircraft Flight Manual, såsom

luftfartøj (stel),

motor(er),

motorinstrumenter,

hovedrotor,

halerotor,

rotorbremse,

transmission,

oliesystem,

brændstofsystem,

hydraulisk system,

understel,

floats,

bremser,

styresystem,

trim,

vakuumsystem,

pneumatisk system,

luftkonditioneringssystem,

system for is- og regnbeskyttelse

system for brandbeskyttelse,

elektrisk system,

flyveinstrumenter,

radionavigationsinstrumenter,

kommunikationsudstyr,

autopilot,

AFCS,

stabiliseringsudstyr,

iltsystem,

nødudstyr,

systeminstrumenter,

advarselssystemer,

udstyr for hængende last og

udstyr for hoist.

7.2 Teoretisk uddannelse

7.2.1 Den teoretiske uddannelse skal omfatte følgende emner

a. Helikopterens godkendte begrænsninger

Belastninger,

flyvehastigheder,

startmasse,

tyngdepunkt,

motorbegrænsninger,

brændstofbegrænsninger,

tilladte flyveforhold og

skilte og instrumentafmærkninger.

b. Helikopterens præstationsevne

Startdistance,

landingsdistance,

stigeevne,

løfteevne (hover),

brændstofforbrug (endurance) og

rækkevidde.

c. Helikopterens vægt og balance

Tomvægt,

rampevægt,

maksimal taxivægt,

maksimal startvægt (MTOM),

maksimal landingsvægt (MLM),

maksimal zero fuel vægt (MZFM),

tyngdepunktsberegning og

lastning.

7.3 Praktisk uddannelse

7.3.1 Den praktiske uddannelse skal foregå under dobbeltstyring på helikopter udstyret hertil. En del af uddannelsen kan dog foregå på en syntetisk flyvetræner, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.

7.3.2 Der må ikke udføres øvelser/manøvrer, som bringer den anvendte helikopter uden for godkendte begrænsninger eller præstationsnormer i henhold til flyvehåndbog/Aircraft Flight Manual.

7.3.3 Hvis typeuddannelse finder sted med henblik på føring af helikopter, der skal føres af mindst to piloter, skal uddannelsen omfatte samarbejde og opgavefordeling i fler-pilot-besætning, samt procedurer for pilotinkapacitet.

7.3.4 Inspektion før flyvning

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

udvendig inspektion,

indvendig inspektion,

check af nødudstyr,

check af brændstof,

tankning,

fortøjning og

transport.

7.3.5 Motorstart

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

nødprocedurer,

indstilling af kontakter og håndtag,

startprocedure,

varmkøring,

funktionsprøve og

rotor engagement.

7.3.6 Kørsel på jorden

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

afprøvning af bremser,

kontrol af flyveinstrumenter,

afpasning af fart og

placering af helikopter.

7.3.7 Hover

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

løftning,

hover-højde,

sætning,

forlæns bevægelse,

sidelæns bevægelse,

baglæns bevægelse,

360 grader drej over fast punkt,

hover taxi og

hover ude af jordeffekt.

7.3.8 Start

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

normal start og

rullende start (running take-off).

7.3.9 Stigning

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

normal stigning,

modvind,

sidevind,

flyvehastighed for bedste stigevinkel (Vx) og

flyvehastighed for bedste stigehastighed (Vy).

7.3.10 Drej

Stigedrej,

vandret drej,

glidedrej,

overgang fra venstre- til højredrej og omvendt,

drej med maksimal krængning,

konstant hastighed og

varieret hastighed.

7.3.11 Ligeudflyvning

Konstant hastighed/højde,

varieret hastighed/konstant højde og

maksimal hastighed (Vne, Vno)/konstant højde.

7.3.12 Quick stops

7.3.13 Landingsrunde

7.3.14 Anflyvning

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

normal,

flad vinkel,

stejl vinkel,

overskydning og

randhvirvler.

7.3.15 Landing

Normal,

sidevind,

rullende landing,

landing til hover,

landing til jord/vand og

maksimal landingsvægt.

7.3.16 Nødprocedurer m.v.

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

systemfejl,

brand,

nødlanding land/vand,

motorstart under flyvning,

tab af halerotoreffekt,

halerotor flutter (buzz),

settling with power,

approach to blade stall og

ground resonance.

7.3.17 Landing i terræn

Høj rekognoscering,

lav rekognoscering,

ujævnt terræn,

skrånende terræn og

begrænset plads (confined area).

7.3.18 Autorotation (motorstøttet udfladning)

Under start,

under stigning,

under anflyvning,

med 90 grader drej og

med 180 grader drej.

7.3.19 Autorotation (til jorden, full stop)

Fra hover,

under anflyvning og

med 90 grader drej.

7.3.20 Supplerende øvelser/flermotoret helikopter

Afbrudt start med simuleret motorbortfald før critical decision point (CDP).

Start med simuleret motorbortfald efter CDP,

stigning til circling højde,

landing.

Rate 1 drej

simuleret motorbortfald

stigedrej/glidedrej

varieret hastighed.

Anflyvning med simuleret motorbortfald før/efter landing decision point (LDP)

overskydning

landing.

7.3.21 Typeuddannelse, der skal berettige indehavere af instrumentbevis/helikopter til at føre den pågældende luftfartøjstype under såvel VFR-som IFR-flyvning, skal suppleres med de flyvemanøvrer udført under aktuel eller simuleret IMC, der er anført i BL 6-59 (PFT/instrumentbevis) under pkt. 5.8 - pkt. 5-11 inklusive og pkt. 5.14 -pkt. 5.14.3 inklusive.

8. Tolerancer

Den pågældende luftfartøjstype skal kunne føres inden for følgende tolerancer

Uden stabilise- Med stabilise-

ringsudstyr ringsudstyr

Fart +/- 10 kt +/- 5 kt

Kurs +/- 10 grader +/- 5 grader

Højde +/- 100 ft +/- 50 ft

9. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

10. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

11. Straf

11.1 Overtrædelse af bestemmelsen i pkt. 4.1 og afsnit 6 straffes med bøde.

11.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. luftfartslovens § 149, stk. 13.

12. Ikrafttræden

12.1 Denne BL træder i kraft den 1. september 1990.

12.2 Samtidig ophæves BL 6-52, 1. udgave af 1. januar 1978.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. juni 1990

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Ingen