Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på flermotoret landflyvemaskine

Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på flermotoret landflyvemaskine

I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave.

1.2 BL 6-03, Certificeringsbestemmelser, generelt, seneste udgave.

1.3 BL 6-06, Luftfartsteoriskole, seneste udgave.

1.4 BL 6-58, Periodisk flyvetræning, instrumentbevis, flyvemaskine, PFT/instrumentbevis, seneste udgave.

1.5 BL 6-84, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af II og I klasse, C/D-certifikat, teorikrav V, seneste udgave.

2. Definitioner

Gruppe 1-flyvemaskine

Flyvemaskine, der i henhold til luftdygtighedsbeviset skal føres af mindst to piloter, eller en flyvemaskine, der af Statens Luftfartsvæsen betegnes som ukonventionel eller kompliceret, jf. BL 6-03.

Gruppe 2-flyvemaskine

Flyvemaskine, der i henhold til luftdygtighedsbeviset kan føres af een pilot, og som af Statens Luftfartsvæsen ikke betegnes som ukonventionel eller kompliceret, jf. BL 6-03.

Uddannelsesansvarlig

I denne BL forstås ved den uddannelsesansvarlige

a. den person i et luftfartsforetagende, som i henhold til en driftshåndbog, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, er ansvarlig for typeuddannelsen af piloter i foretagendet, eller

b. flyvechefen i et luftfartsforetagende, hvis driftshåndbog ikke indeholder bestemmelser om, at en bestemt person er ansvarlig for typeuddannelsen af piloter i foretagendet, eller

c. chefinstruktøren for den pågældende uddannelse på en flyveskole, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for den tekniske, teoretiske og praktiske typeuddannelse af piloter på flermotorede flyvemaskiner i flyveskoler og luftfartsforetagender, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.

4. Generelt

4.1 Den uddannelsesansvarlige skal sikre, at typeuddannelse sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.

4.2 Typeuddannelse skal omfatte de emner og øvelser, der er nævnt i afsnit 8, og skal ske under nødvendig hensyntagen til den pågældende luftfartøjstypes begrænsninger, præstationsdata m.v.

4.3 En indehaver af et privatflyvercertifikat/flyvemaskine må kun typeuddannes på 3 forskellige luftfartøjstyper, medmindre den pågældede har erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på flyvemaskine og/eller svævefly på mindst 100 timer.

4.4 Typeuddannelse, der berettiger indehaveren af instrumentbevis til at føre den pågældende luftfartøjstype under IFR-flyvning, er samtidig gældende for føring af luftfartøjstypen under VFR-flyvning.

Anm.: For de luftfartøjstyper, der af Statens Luftfartsvæsen betegnes som tilhørende samme typegruppe, vil der i Aeronautical Information Circular (AIC) være nævnt, i hvilket omfang en allerede opnået godkendt typeuddannelse vil kunne erstatte den praktiske del af en typeuddannelse på en anden luftfartøjstype.

5. Typecertificering på gruppe-1 flyvemaskiner

5.1 Typeuddannelse skal foregå ved en uddannelsesvirksomhed, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og i henhold til et uddannelsesprogram, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for den pågældende typeuddannelse.

5.1.1 Inden uddannelse påbegyndes, skal meddelelse herom gives til Statens Luftfartsvæsen.

5.1.2 Inden en aspirant må påbegynde typeuddannelse på flyvemaskine, der i henhold til luftdygtighedsbeviset skal føres af mindst to piloter, skal de teoretiske prøver til D-certifikat (teorikrav V), jf. BL 6-84, være bestået, og prøverne skal have bevaret deres gyldighed, jf. BL 6-06.

5.2 Aspiranten skal efter endt typeuddannelse være kvalificeret til

a. at anvende de data, betjeningsforskrifter m.v., der for luftfartøjstypen er offentliggjort i Owners Manual, flyvehåndbog og lignende autoriserede publikationer,

b. at føre den pågældende luftfartøjstype under såvel normale som unormale flyvemanøvrer med og uden brug af autopilot og autothrottle,

c. at anvende de nødprocedurer, som er foreskrevet for luftfartøjstypen, og

d. at anvende det navigationsudstyr m.v., som luftfartøjet måtte være udstyret med.

5.3 Den tekniske uddannelse skal afsluttes med en prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

5.4 For at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen skal typeuddannelsen afsluttes med en praktisk prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

5.4.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring i typekendskab omfatte flere af de øvelser, der er nævnt i afsnit 8, og aspiranten skal herunder være i stand til at demonstrere de kvalifikationer, der er nævnt i pkt. 5.2, og de kvalifikationer, der er krævet i forbindelse med den pågældendes grundcertificering på en sådan måde, at der på intet tidspunkt opstår tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.

5.5 For at opnå rettighed som andenpilot på typen skal typeuddannelsen være gennemført med et resultat, der efter den uddannelsesansvarliges vurdering betegnes som tilfredsstillende.

5.5.1 Typeuddannelse som andenpilot berettiger ikke til udvidelse af certifikat med klassen flermotoret landflyvemaskine.

5.6 Typeuddannelse attesteres af Statens Luftfartsvæsen i certifikatet (typecertificering).

6. Typeuddannelse på gruppe-2 flyvemaskiner

6.1 Typeuddannelse skal foregå ved en flyveskole, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og i henhold til et uddannelsesprogram, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for den pågældende typeuddannelse.

6.1.1 Typeuddannelse af indehavere af trafikflyvercertifikat/ flyvemaskine, som omfatter klassen flermotoret landflyvemaskine, kan dog foregå ved et luftfartsforetagende, der af Statens Luftfartsvæsen er godkendt til regelmæssig eller ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik under forudsætning af,

a. at aspiranten er ansat i luftfartsforetagendet,

b. at uddannelsen forestås af indehavere af instruktørbevis, der omfatter retten til typeuddannelse på den pågældende luftfartøjstype,

c. at instruktøren er ansat i luftfartsforetagendet,

d. at uddannelsen følger et uddannelsesprogram, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for luftfartøjstypen,

e. at tilladelse til uddannelsen i hvert enkelt tilfælde er meddelt af Statens Luftfartsvæsen efter indsendt ansøgning fra den uddannelsesansvarlige, og

f. at uddannelsen afsluttes med en praktisk prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, når det drejer sig om at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen, eller

g. at aspiranten har gennemført uddannelsen med et resultat, der efter den uddannelsesansvarliges vurdering betegnes som tilfredsstillende, når det drejer sig om at opnå rettighed som andenpilot på typen.

6.2 Aspiranten skal efter endt typeuddannelse være kvalificeret til

a. at anvende de data, betjeningsforskrifter m.v., der for luftfartøjstypen er offentliggjort i Owners Manual, flyvehåndbogen Air Flight Manual og lignende autoriserede publikationer,

b. at føre den pågældende luftfartøjstype under såvel normale som unormale flyvemanøvrer,

c. at anvende de nødprocedurer, som er foreskrevet for luftfartøjstypen, og

d. at anvende det navigationsudstyr m.v., som luftfartøjet måtte være udstyret med.

6.3 Første typeuddannelse på flermotoret landflyvemaskine (grunduddannelse) med henblik på at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen skal foregå på en flyveskole, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Grunduddannelsen skal afsluttes med en praktisk prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

6.3.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring i typekendskab omfatte flere af de øvelser, der er nævnt i afsnit 8, og aspiranten skal herunder være i stand til at demonstrere de kvalifikationer, der er nævnt i pkt. 6.2, og de kvalifikationer, der er krævet i forbindelse med den pågældendes grundcertificering på en sådan måde, at der på intet tidspunkt opstår tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.

6.3.2 Bestået praktisk prøve berettiger til udvidelse af certifikatet med klassen flermotoret landflyvemaskine, medmindre praktisk prøve er aflagt på luftfartøjstype med Center Thrust.

6.3.3 Uddannelse som andenpilot berettiger ikke til udvidelse af certifikatet med klassen flermotoret landflyvemaskine.

6.4 Typeuddannelse, som er afsluttet med en praktisk flyveprøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, attesteres i certifikatet/typekortet af Statens Luftfartsvæsen.

6.4.1 Øvrig typeuddannelse attesteres af den uddannelsesansvarlige i det typekort, der er knyttet til den pågældende grundcertificering.

6.5 Efter typeangivelsen skal attestationen omfatte betegnelsen VFR eller IFR afhængig af typeuddannelsens omfang. Hvor der er tale om rettighed som andenpilot, påføres begrænsningen CO-PILOT-ONLY.

Eks.: BE 95/VFR PA 31/IFR PA 31/IFR (CO-PILOT-ONLY)

7. Rapportering

Inden en uge efter uddannelsens afslutning skal flyveskolen/uddannelsesvirksomheden indsende en rapport om typeuddannelsen til Statens Luftfartsvæsen. Ved rapporteringen skal anvendes en formular, der er autoriseret af Statens Luftfartsvæsen.

8. Uddannelsesplan

8.1 Teknisk uddannelse

8.1.1 Turbinemotor

Inden første typeuddannelse på landflyvemaskine udstyret med turbinemotor påbegyndes, skal aspiranten have gennemgået en uddannelse i turbinemotorens virkemåde (jet engine fundamentals), godkendt af Statens Luftfartsvæsen, medmindre aspiranten opfylder teorikrav V, for så vidt angår faget luftfartøjer/motorer/systemer, jf. BL 6-84.

8.1.2 Trykkabine

Inden første typeuddannelse på landflyvemaskine, udstyret med trykkabine, påbegyndes, skal aspiranten have gennemgået en uddannelse i High Altitude Meteorologi, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, medmindre aspiranten opfylder teorikrav V, for så vidt angår faget meteorologi, jf. BL 6-84.

8.1.3 Systemkendskab m.v.

Uddannelsen i systemkendskab m.v. skal omfatte opbygning, virkemåde og betjening af alle tekniske systemer i den flyvemaskine, der er anvendt til uddannelsen, jf. flyvehåndbog/Aircraft Flight Manual, såsom

luftfartøj (stel),

motorer,

motorinstrumenter,

oliesystem,

propeller,

brændstofsystem,

hydraulisk system,

understel,

bremser,

ror,

flaps,

slats,

spoilers,

trim,

vakuumsystem,

pneumatisk system,

luftkonditioneringssystem,

kabinetryksystem,

afisnings/antiisningssystem,

brandslukningssystem,

elektrisk system,

flyveinstrumenter,

radionavigationsinstrumenter,

kommunikationsudstyr,

autopilot,

iltsystem,

nødudstyr,

systeminstrumenter og

advarselssystemer.

8.2 Teoretisk uddannelse

8.2.1 Den teoretiske uddannelse skal omfatte følgende emner

a. Flyvemaskinens godkendte begrænsninger

Belastninger,

flyvehastigheder,

maksimale vægte,

tyngdepunktsgrænser,

motorbegrænsninger,

brændstofbegrænsninger,

tilladte flyveforhold og

skilte og instrumentafmærkninger.

b. Flyvemaskinens præstationsevne

Startdistance,

landingsdistance,

stigeevne,

flyvning en-route,

brændstofforbrug (endurance) og

rækkevidde.

c. Flyvemaskinens vægt og balance

Tomvægt,

rampevægt,

maksimal taxivægt,

maksimal startvægt (MTOM),

maksimal landingsvægt (MLM),

maksimal zero fuel vægt (MZFM),

tyngdepunktsberegning og

lastning.

8.3 Praktisk uddannelse

8.3.1 Den praktiske uddannelse skal foregå under dobbeltstyring på flyvemaskine udstyret hertil. En del af uddannelsen kan dog foregå på en syntetisk flyvetræner, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.

8.3.2 Uddannelse på flyvemaskine, der ikke er udstyret med dobbeltstyring, herunder flyvemaskiner med »swing-over wheel«, forudsætter, at aspiranten er typecertificeret på anden flermotoret flyvemaskine.

8.3.3 Der må ikke udføres øvelser/manøvrer, som bringer den anvendte flyvemaskine uden for godkendte begrænsninger eller præstationsnormer i henhold til Owner's Manual, flyvehåndbogen, Air Flight Manual eller lignende publikationer.

8.3.4 Hvis typeuddannelse finder sted med henblik på føring af flyvemaskine, der skal føres af mindst to piloter, skal uddannelsen omfatte samarbejde og opgavefordeling i fler-pilot-besætning samt procedurer for pilotinkapacitet.

8.3.5 Typeuddannelse, der skal berettige indehavere af instrumentbevis til at føre den pågældende luftfartøjstype under IFR-flyvning, skal omfatte alle de øvelser/flyvemanøvrer, der er nævnt under pkt. 8.3, udført under aktuel eller simuleret IMC.

8.3.6 Typeuddannelse, der alene skal berettige certifikatindehavere til at føre den pågældende luftfartøjstype under VFR-flyvning, skal ikke omfatte de flyvemanøvrer/procedurer, der er nævnt i pkt. 8.3.17 og pkt. 8.4.6.

8.3.7 Inspektion før flyvning

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

udvendig inspektion,

indvendig inspektion,

check af nødudstyr,

check af brændstof og

tankning.

8.3.8 Motorstart

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

nødprocedurer ved brand,

indstilling af kontakter og håndtag,

startprocedure for kold motor,

startprocedure for varm motor og

check af instrumentvisninger efter start af motor.

8.3.9 Kørsel på jorden

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

afprøvning af bremser,

kontrol af flyveinstrumenter,

afpasning af fart og

placering af fly.

8.3.10 Funktionsprøve før start

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

motorer,

propeller,

karburatorforvarmere,

alternativ luft,

blandingsregulatorer og

afprøvning af systemer.

8.3.11 Start

Normal start,

afbrudt start,

kortstart,

start mod forhindringer - bedste stigevinkel (Vx/V2) og

randhvirvler/wind shear.

8.3.12 Stigning

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

bedste stigehastighed (Vy),

normal stigeprofil og

marchstigning.

8.3.13 Drej

Stigedrej,

drej med konstant højde og hastighed,

glidedrej,

overgang fra venstre- til højredrej og omvendt og krappe drej (45 grader) med konstant højde og hastighed.

8.3.14 Laveste praktiske flyvehastighed (windshear problematik)

I flyvemaskine (minimum Vs1 x 1.1)

Ligeudflyvning med konstant højde/hastighed med/uden flaps/understel,

drej med svag krængning (15 grader) og opretning.

I simulator hastighed for stall advarsel

Ligeudflyvning med konstant højde/hastighed,

drej med svag krængning (15 grader),

maksimal stigning og opretning.

8.3.15 Stall

Flyvemaskiner certificeret i transportkategori

I flyvemaskine

Opretning ved stall advarsel, kunstig eller naturlig, med/uden flaps/understel

ligeudflyvning ved indgang.

I simulator

Opretning fra stallets første stadium, med/uden flaps/understel

ligeudflyvning ved indgang og

rate 1 drej ved indgang.

Flyvemaskiner certificeret i andet end transportkategori

I flyvemaskine og simulator

Opretning fra stallets første stadium, med/uden flaps/understel

rate 1 drej ved indgang.

Opretning fra fuldt udviklet stall, med/uden flaps/understel

ligeudflyvning ved indgang.

8.3.16 Landingsrunde

Landing med/uden flaps,

overskydning med/uden flaps/understel i stilling for anflyvning/landing,

afbrudt landing,

PAPI/VASI og

randhvirvler/wind shear.

8.3.17 Anflyvning m.v.

Flyvehåndbogens/AFM checklister,

proceduredrej (procedure turn),

ventemønster (holding pattern),

præcisionsindflyvning (precision approach)

ILS

PAR

ikke-præcisionsindflyvning (non-precision approach)

VOR

NDB

ILS (no glide path)

SRE

VDF (kun ved grunduddannelse),

cirkling (circling) og

afbrudt indflyvning (missed approach).

8.3.18 Nødprocedurer

Flyvehåndbogens/AFM ckecklister,

systemfejl,

brand,

motorstart/re-start under flyvning,

hurtig nedstigning (emergency descent),

nødlanding land/vand,

passager briefing og

pilotinkapacitet (kun 2-pilot fly).

8.4 Praktisk uddannelse/simuleret motorbortfald (asymmetri)

8.4.1 Start

Flyvemaskiner certificeret i transportkategori

Simuleret motorbortfald ved V1 (trænes i flyvemaskine eller simulator),

afbrudt start (trænes kun i simulator) og

segmentstigning.

Flyvemaskiner certificeret i andet end transportkategori

Simuleret motorbortfald ved Vmc x 1.1 eller Vs1 x 1.2 (største værdi anvendes),

afbrudt start,

stigning til cirklingshøjde og landing og

randhvirvler/wind shear.

8.4.2 Koordinationsøvelser

Rate 1 drej

stigedrej,

glidedrej,

vandret drej,

overgang fra venstre- til højredrej og omvendt og

demonstration af Vmc (kun ved grunduddannelse).

8.4.3 Laveste praktiske flyvehastighed (kun ved grunduddannelse)

Langsom flyvning: Vmc x 1,1 eller Vs1 x 1,2 (største værdi anvendes)

ligeudflyvning ved indgang,

rate 1 drej ved indgang og

opretning.

8.4.4 Stall (kun ved grunduddannelse og på simulator)

Opretning ved stall advarsel, kunstig eller naturlig, med/uden flaps/understel ved indgang

ligeudflyvning ved indgang og

rate 1 drej ved indgang.

8.4.5 Landingsrunde

Landing med/uden flaps

overskydning med/uden flaps i stilling for anflyvning,

PAPI/VASI og

randhvirvler/wind shear.

8.4.6 Anflyvning m.v.

Proceduredrej (procedure turn),

ventemønster (holding pattern),

præcisionsindflyvning (precision approach)

ILS

PAR

ikke-præcisionsindflyvning (non-precision approach)

VOR

NDB

ILS (no glide path)

cirkling (flyvemaskiner i transportkategori kun i simulator) og

afbrudt indflyvning (missed approach).

8.5 Indehavere af gyldigt certifikat som luftfartøjsfører/flyvemaskine, der har gennemgået den tekniske uddannelse, der er nævnt i pkt. 8.1 med et efter den uddannelsesansvarliges vurdering tilfredsstillende resultat, kan få tilladelse til at foretage kørsel på jorden med den pågældende luftfartøjstype,når aspiranten har gennemgået øvelserne i pkt. 8.3.8 og pkt. 8.3.9 og efter den uddannelsesansvarliges vurdering er kvalificeret hertil.

8.5.1 Tilladelse til kørsel på jorden gives af den uddannelsesansvarlige ved følgende påtegning i aspirantens logbog

Tilladelse til kørsel på jorden med luftfartøj af typen ----------------------------- er d.d. givet af undertegnede uddannelsesansvarlige.

9. Tolerancer og begrænsninger

9.1 Den pågældende luftfartøjstype skal kunne føres inden for følgende tolerancer: Symmetrisk power Asymetrisk power

Fart +/- 10 kt +/- 10 kt +/- 5 kt (for Vx, Vy og V2)

Kurs +/- 10 grader +/- 20 grader

Højde +/- 100 ft +/- 100 ft + 50 ft - 20 ft (for DA/DH og MA/MH)

9.2 Stall, opretning fra unormale flyvestillinger og flyvning ved lavest praktiske flyvehastighed må i flyvemaskine kun øves, når der findes en veldefinerbar naturlig horisont.

9.2.1 Opretning skal påbegyndes i mindst 5000 ft over terræn eller skyer.

10. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

11. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

12. Straf

12.1 Overtrædelse af bestemmelsen i pkt. 4.1 og afsnit 7 straffes med bøde.

12.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. luftfartslovens § 149, stk. 13.

13. Ikrafttræden

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. september 1990.

13.2 Samtidig ophæves BL 6-51, 2. udgave af 1. marts 1983.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. juni 1990

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Ingen