Legislator Case Law & Legislation
B19901712005 DK

Bestemmelser om trafikflyvercertifikat af I klasse, D-certifikat, helikopter, generelt.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1990 17120 Historic

Bestemmelser om trafikflyvercertifikat af I klasse, D-certifikat, helikopter, generelt.

I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave.

1.2 BL 6-04, Føring af flyvetid, seneste udgave.

1.3 BL 6-05, Helbredskrav, seneste udgave.

1.4 BL 6-52, Typeuddannelse, rotorluftfartøj, seneste udgave.

1.5 BL 6-57, Periodisk flyvetræning, trafikflyvercertifikat, rotorluftfartøj, PFT/VFR-DAG/VFR-NAT, seneste udgave.

1.6 BL 6-59, Periodisk flyvetræning, instrumentbevis, rotorluftfartøj, PFT/instrumentbevis, seneste udgave.

1.7 BL 6-84, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af II og I klasse, C/D-certifikat, teorikrav V, seneste udgave.

2. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter

- generelle bestemmelser for udstedelse og udvidelse af trafikflyvercertifikat af I klasse, helikopter, og

- generelle vilkår for, at en certifikatindehaver kan foretage VFR- og IFR-flyvning samt VFR-flyvning om natten, hvor et instrumentbevis/helikopter er knyttet til certifikatet, som luftfartøjschef og andenpilot i enhver form for luftfart på helikopter.

3. Udstedelse

3.1 Trafikflyvercertifikat af I klasse/helikopter udstedes af Statens Luftfartsvæsen efter ansøgning på en autoriseret formular, når ansøgeren opfylder udstedelseskravene i afsnit 4.

3.2 Trafikflyvercertifikat af I klasse/helikopter udstedes gældende for føring af helikopter af den type, hvorpå den praktiske prøve, som nævnt i pkt. 4.5, er afholdt og for de typer, der er omfattet af ansøgerens trafikflyvercertifikat af III klasse/ helikopter.

3.3 Trafikflyvercertifikat af I klasse/helikopter udstedes med gyldighed til ansøgerens fyldte 60. år. Statens Luftfartsvæsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte en kortere gyldighedsperiode.

4. Udstedelseskrav

4.1 Ansøgeren skal

a. have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,

b. ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,

c. være helbredsmæssigt godkendt til trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-05,

d. være fyldt 21 år, men ikke 60 år,

e. have bestået de teoretiske prøver, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen til trafikflyvercertifikat af I klasse, teorikrav V, jf. BL 6-84, og disse prøver skal have bevaret deres gyldighed,

f. være indehaver af et gyldigt trafikflyvercertifikat af III klasse/helikopter og

g. på helikopter have erhvervet en samlet flyvetid som pilot på mindst 1000 timer, registreret i overensstemmelse med BL 6-04.

4.2 Flyvetid, erhvervet som andenpilot, registreret i overensstemmelse med BL 6-04, kan kun medregnes med halvdelen af den faktiske tid.

4.2.1 Flyvetid, erhvervet som luftfartøjschef under tilsyn, jf. BL 6-04, kan dog medregnes med den fulde tid, jf. dog pkt. 4.3 a.

4.3 Af den flyvetid på 1000 timer, der er nævnt i pkt. 4.1 g, skal mindst

a. 250 timer være erhvervet som luftfartøjschef, hvoraf indtil 150 timer kan være erhvervet som luftfartøjschef under tilsyn, jf. BL 6-04,

b. 200 timer være erhvervet under navigationsflyvning, hvoraf mindst 100 timer skal være erhvervet som luftfartøjschef eller som luftfartøjschef under tilsyn, jf. BL 6-04,

c. 30 timer være erhvervet under IFR-flyvning, hvoraf indtil 10 timer kan være erhvervet under godkendt syntetisk flyvetræning og

d. 50 timer være erhvervet om natten.

4.4 Indtil halvdelen af den flyvetid, der er nævnt i pkt. 4.1 g og pkt. 4.3 a-d, kan være erhvervet på flyvemaskine.

4.5 Ansøgeren skal på en autoriseret formular indstilles til en praktisk prøve af en flyveskole eller et luftfartsforetagende, der er godkendt hertil. Under den praktiske prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, skal ansøgeren godtgøre at være i stand til at fungere som luftfartøjschef på flermotoret helikopter, der føres af 2 piloter, og som sådan være kvalificeret til

a. at udføre de funktioner, der påhviler en luftfartøjschef i forbindelse med en erhvervsmæssig VFR-flyvnings forberedelse, gennemførelse og afslutning,

b. at træffe sådanne beslutninger og forholdsregler, som måtte være påkrævet, hvis en nødsituation eller anden hændelse gør det umuligt eller uforsvarligt at fortsætte flyvningen som planlagt,

c. at anvende flyvefaglig viden samt udvise god dømmekraft og godt luftmandskab,

d. at føre den pågældende helikopter under VMC i såvel normale som unormale flyvemanøvrer inden for de godkendte begrænsninger og på en rolig og akkurat måde,

e. at anvende de nødprocedurer, der er foreskrevet for den pågældende helikopter og

f. at anvende besætningskoordination og inkapacitetsprocedurer.

4.5.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring indeholde en eller flere af de øvelser, der er nævnt i BL 6-52, og der må under prøven på intet tidspunkt være tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.

4.5.2 Prøven skal aflægges på en flermotoret helikopter, der i henhold til luftdygtighedsbeviset skal føres af mindst 2 piloter.

5. Udvidelse

Trafikflyvercertifikat af I klasse/helikopter kan udvides med en anden type efter endt uddannelse på typen i overensstemmelse med bestemmelserne i BL 6-52.

6. Rettigheder

6.1 Trafikflyvercertifikat af I klasse/helikopter giver på de vilkår, der er nævnt i pkt. 6.2, indehaveren samme rettigheder som indehavere af trafikflyvercertifikat af III klasse/helikopter og herudover ret til VFR-flyvning og til at foretage IFR-flyvning, hvor et instrumentbevis/helikopter er knyttet til certifikatet, som luftfartøjschef og andenpilot i enhver form for luftfart på helikopter af den type, for hvilken certifikatet er gældende.

6.2 Indehaveren skal

a. medføre certifikatet, og dette skal være gyldigt, jf. BL 6-02,

b. medføre dokumentation for en gyldig helbredsmæssig godkendelse til trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-05,

c. inden for de forudgående 12 måneder have erhvervet en flyvetid som pilot på helikopter på mindst 70 timer eller have bestået den praktiske prøve, der er nævnt i pkt. 4.5,

d. have et gyldigt PFT, der er aflagt efter driftsforskrifterne for regelmæssig eller ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik eller efter BL 6-57 eller BL 6-59 på helikopter,

e. hvis passagerer medføres, have udført mindst 3 starter og 3 landinger eller have aflagt PFT inden for de forudgående 90 dage med helikopter tilhørende den pågældende type, inklusive typevarianter omfattet af typebetegnelsen i certifikatet, og

f. hvis passagerer medføres under VFR-flyvning om natten, have udført mindst 3 starter og 3 landinger om natten eller have aflagt PFT/VFR-NAT, jf. BL 6-57, inden for de forudgående 90 dage med helikopter tilhørende den pågældende type, inklusive typevarianter omfattet af typebetegnelsen i certifikatet.

Anm.: Tilfælde, hvor et certifikat er ugyldigt, fremgår af BL 6-02.

6.2.1 Indtil halvdelen af den flyvetid, der er nævnt i pkt. 6.2 c kan være erhvervet på flyvemaskine.

6.3 Under flyvning skal indehaveren over for Statens Luftfartsvæsen kunne dokumentere, at vilkårene i pkt. 6.2 c-f er opfyldt.

6.3.1 En certifikatindehaver, der udfører erhvervsmæssig luftfart i et luftfartsforetagende, som har et system for registrering af flyvetid og PFT, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, skal dog ikke under sådan tjeneste kunne dokumentere flyvetid og PFT.

6.4 En indehaver af et trafikflyvercertifikat af I klasse, D-certifikat, helikopter, der ikke opfylder vilkårene i pkt. 6.2 c, skal indsende certifikatet til deponering hos Statens Luftfartsvæsen.

6.4.1 For at få udleveret et certifikat, der er deponeret i henhold til pkt. 6.4, og således generhverve de rettigheder, der er nævnt i pkt. 6.1, skal vedkommende

a. have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,

b. ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,

c. være helbredsmæssigt godkendt til trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-05.

d. påny have bestået praktisk prøve, jf. pkt. 4.5.

6.4.2 Hvis den pågældende skal generhverve de rettigheder, der er nævnt i pkt. 6.1, og der er forløbet mere end 2 1/2 år efter sidst aflagte PFT, kræves der endvidere fornyede teoretiske prøver, jf. pkt. 4.1 e.

7. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

8. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

9. Straf

Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 6 straffes med bøde.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. september 1990.

10.2 Samtidig ophæves BL 6-31, 2. udgave af 1. oktober 1983.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. juni 1990

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →