Legislator Case Law & Legislation
B19901707205 DK

Bestemmelser om privatflyvercertifikat, A-certifikat, helikopter, generelt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1990 17072 Historic

Bestemmelser om privatflyvercertifikat, A-certifikat, helikopter, generelt

BL 6-17

Bestemmelser om privatflyvercertifikat, A-certifikat, helikopter, generelt

Udgave 4, 18. juni 1990

I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave.

1.2 BL 6-05, Helbredskrav, seneste udgave.

1.3 BL 6-15, Eneflyvningsbevis, rotorluftfartøj, generelt, seneste udgave.

1.4 BL 6-16, Eneflyvningsbevis, rotorluftfartøj, praktisk uddannelse, seneste udgave.

1.5 BL 6-18, Privatflyvercertifikat, A-certifikat, rotorluftfartøj, praktisk uddannelse, seneste udgave.

1.6 BL 6-55 I, Periodisk flyvetræning, privatflyvercertifikat, rotorluftfartøj, PFT/A-certifikat, VFR-DAG, seneste udgave.

1.7 BL 6-55 II, Periodisk flyvetræning, privatflyvercertifikat, rotorluftfartøj, PFT/A-certifikat, VFR-NAT, seneste udgave.

2. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter

- generelle bestemmelser for udstedelse og udvidelse af privatflyvercertifikat/helikopter og

- vilkårene for, at en certifikatindehaver kan foretage VFR-flyvning i ikke-erhvervsmæssig luftfart som luftfartøjschef eller andenpilot på helikopter.

3. Udstedelse

3.1 Privatflyvercertifikat/helikopter udstedes af Statens Luftfartsvæsen efter ansøgning på en autoriseret formular, når ansøgeren opfylder udstedelseskravene i afsnit 4.

3.2 Privatflyvercertifikat/helikopter udstedes gældende for føring af helikopter af den type, hvorpå den praktiske prøve, som nævnt i pkt. 4.3, er afholdt.

3.3 Privatflyvercertifikat/helikopter udstedes uden angivelse af udløbsdato. Statens Luftfartsvæsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte en udløbsdato.

4. Udstedelseskrav

4.1 Ansøgeren skal

a. have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,

b. ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,

c. være helbredsmæssigt godkendt til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05,

d. være fyldt 18 år,

e. være indehaver af et gyldigt eneflyvningsbevis/helikopter, jf. BL 6-15,

f. med et tilfredsstillende resultat have gennemgået den praktiske uddannelse for privatflyvercertifikat/helikopter, der er foreskrevet i BL 6-18, og

g. på helikopter have erhvervet en samlet flyvetid på mindst 25 timers dobbeltstyring og 15 timers eneflyvning.

4.2 Den flyvetid, der er nævnt under pkt. 4.1 g, kan for indehavere af gyldigt privatflyvercertifikat/flyvemaskine, som har opnået en flyvetid som luftfartøjschef på mindst 50 timer, efter flyveskolens vurdering reduceres med indtil 5 timers dobbeltstyring og 5 timers eneflyvning.

4.3 Ansøgeren skal på en autoriseret formular indstilles til en praktisk prøve af en flyveskole, der er godkendt hertil. Under den praktiske prøve, der er foreskrevet af luftfartsvæsenet, skal ansøgeren godtgøre at være i stand til at fungere som luftfartøjschef på helikopter og som sådan være kvalificeret til

a. at udføre de funktioner, der påhviler en luftfartøjschef i forbindelse med en privat VFR-flyvnings forberedelse, gennemfø-relse og afslutning,

b. at træffe sådanne beslutninger og forholdsregler, som måtte være påkrævet, hvis en nødsituation eller anden hændelse gør det umuligt eller uforsvarligt at fortsætte flyvningen som planlagt,

c. at anvende flyvefaglig viden og udvise god dømmekraft og godt luftmandskab,

d. at føre den pågældende helikopter under de øvelser, der er nævnt i BL 6-18, inden for de godkendte begrænsninger og på en rolig og akkurat måde og

e. at anvende de nødprocedurer, der er foreskrevet for den pågældende helikopter.

4.3.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring omfatte radiobetjening og -korrespondance samt en eller flere af de øvelser, der er nævnt i BL 6-16 og BL 6-18, og der må under prøven på intet tidspunkt være tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.

5. Udvidelse

Privatflyvercertifikat/helikopter kan udvides med en anden type efter endt uddannelse på typen i overensstemmelse med bestemmelserne i BL 6-52.

6. Rettigheder

6.1 Privatflyvercertifikat/helikopter giver på de vilkår, der er nævnt i pkt. 6.3, indehaveren ret til at foretage VFR-flyvning i ikke-er- hvervsmæssig luftfart som luftfartøjschef eller andenpilot på helikopter af den type, for hvilken certifikatet er gældende.

6.2 Certifikatet giver ikke ret til at modtage betaling for flyvningen.

6.3 Indehaveren skal

a. ved VFR-flyvning om dagen

1. medføre gyldigt certifikat, jf. BL 6-02,

2. medføre dokumentation for en gyldig helbredsmæssig godkendelse til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05,

3. inden for de forudgående 24 måneder have aflagt PFT/A-certifikat, jf. BL 6-55 I eller BL 6-55 II, eller have bestået den praktiske prøve, der er nævnt i pkt. 4.3,

4. inden for de forudgående 12 måneder have erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på helikopter på mindst 10 timer eller have aflagt PFT/A-certifikat, jf. BL 6-55 I eller BL 6-55 II, eller have bestået den praktiske prøve, der er nævnt i pkt. 4.3, og

5. hvis passagerer medføres, have udført mindst 5 starter og 5 landinger inden for de forudgående 90 dage med helikopter tilhørende den pågældende type, inklusive typevarianter omfattet af typebetegnelsen i certifikatet,

b. ved VFR-flyvning om natten

1. medføre gyldigt certifikat, jf. BL 6-02,

2. medføre dokumentation for en gyldig helbredsmæssig godkendelse til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05,

3. inden for de forudgående 24 måneder have aflagt PFT/A-certifikat (VFR/NAT), jf. BL 6-55 II,

4. inden for de forudgående 12 måneder have erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på helikopter på mindst 10 timer, hvoraf mindst 5 timer skal være VFR-flyvning om natten, eller have aflagt PFT/A-certifikat (VFR/NAT), jf. BL 6-55 II, og

5. hvis passagerer medføres, have udført mindst 5 starter og 5 landinger under VFR-flyvning om natten inden for de forudgående 90 dage med helikopter tilhørende den pågældende type, inklusive typevarianter omfattet af typebetegnelsen i certifikatet.

Anm.: Tilfælde, hvor et certifikat er ugyldigt, fremgår af BL 6-02.

6.4 Under flyvning skal certifikatindehaveren være i stand til at dokumentere, at vilkårene, der er nævnt i pkt. 6.3, er opfyldt.

6.5 En indehaver af et privatflyvercertifikat/helikopter, der i en periode på 3 1/2 år ikke har haft en gyldig helbredsmæssig godkendelse eller ikke har opfyldt vilkårne i pkt. 6.3 a, nr. 3 eller 4, skal indsende certifikatet til deponering hos Statens Luftfartsvæsen.

6.5.1 For at få udleveret et certifikat, der er deponeret i henhold til pkt. 6.5, og således generhverve ret til at foretage VFR-flyvning om dagen i ikke-erhvervsmæssig luftfart som luftfartøjschef eller andenpilot på helikopter skal vedkommende

a. have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,

b. ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,

c. være helbredsmæssigt godkendt til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05, og

d. påny have bestået de teoretiske og praktiske prøver, som er fastsat af Statens Luftfartsvæsen for udstedelse af privatflyvercertifikat/helikopter. 7. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

8. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

9. Straf

Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 6 straffes med bøde.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. september 1990.

10.2 Samtidig ophæves BL 6-17, 3. udgave af 1. april 1987.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. juni 1990

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →