Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. Bestemmelse af stabiliteten af nulstillingen (nulpunktsdrift) (MDIR 04.11-13)

Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. Bestemmelse af stabiliteten af nulstillingen (nulpunktsdrift)

(MDIR 04.11-13)

1. Formål

Denne prøvningsmetode kan benyttes til at bestemme temperaturændringers effekt på en vægts nulindikation.

2. HENVISNING TIL MÅLETEKNISKE BESTEMMELSER

TDIR 24.11.1-01, udg. 1 af 15.10.1978, bilag 2

MDIR 34.11-01, udg. 3 af 26.01.1987, pkt. 8.2.3

OIML R 76-1 af 1988, pkt. A.5.3.2

3. FORUDSÆTNINGER

Generelt vedrørende måleudstyr, prøvningsbetingelser, prøvningsmiljø forkonditionering m.v. henvises til MDIR 04.11-10.

4. PRØVNING

Vægten placeres i temperaturkammer ved den aktuelle temperatur (T ) i 1 en tid svarende mindst til vægtens opvarmningstid. Når vægten er i termisk ligevægt med omgivelserne, nulstilles den (*), og fejlen (E ) bestemmes ved vippepunktsmetoden. 1 Dernæst ændres temperaturen i temperaturkammeret. Ændringen skal være 1 grad C for specialvægte (klasse I) og 5 grader C for andre vægtklasser. Den nye temperatur (T ) skal ligge inden for vægtens 2 angivne arbejdstemperaturområde. Når temperaturen i kammeret er blevet stablil, og vægten er i termisk ligevægt med omgivelserne bestemmes fejlen (E ) i nulpunktet igen ved vippepunktsmetoden. (**) 2 (*) Såfremt vægten er udstyret med automatisk nulindtrækning, udføres prøvningen med en fast forbelastning på 10 d (**) Som praktisk metode kan T fx sættes til 20 grader C og T til 1 2 40 grader C idet det antages, at ændringen i nulstillingen er lineær over hele temperaturområdet. 5. KRAV Forskellen mellem de to vejeresultater, udregnet som den numeriske værdi af differencen mellem de to fejlværdier, må ikke være større end vægtens verifikationsværdi: ! E - E ! </= e 2 1

P. Claudi Johansen

Ingen