Tillæg 9 til bygningsreglement 1982
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Kapitel 1 1.9, stk. 1
Kapitel 1
1.9, stk. 1
Der indsættes efter »tilladelser«: »og anmeldelser«.
1.9, stk. 9
Som nyt 3. punktum indsættes
»Ved anmeldelse forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen«.
Kapitel 4 Overskriften til 4.2 ændres til
Kapitel 4
Overskriften til 4.2 ændres til
»Adgangsforhold«
4.2.1, stk. 4
affattes således
»Fra indgangsdør (hoveddør) skal der i niveau med et vandret areal umiddelbart uden for bygningen, jf. 4.2.2, stk. 3 være niveaufri adgang til enheder i stueetagen og til eventuelle elevatorer. Såfremt niveauforskelle ikke kan undgås, skal højdeforskelle udlignes med rampe, jf. 4.2.2, stk. 4«
Kapitel 6 6.2, stk. 3
Kapitel 6
6.2, stk. 3
affattes således
»En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i Dansk Brandværns-Komitees brandtekniske vejledning nr. 15. Hvor forholdene tillader det, kan der anvendes slangevinder udført i en konstruktion, der ikke er fastmonteret på væg.«
Kapitel 13 13.1, stk. 1
Kapitel 13
13.1, stk. 1
Som nyt litra d indsættes
»d. sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Civilforsvarsstyrelsen.«
13.9
Overskriften til 13.9 ændres til
»Avls- og driftsbygninger samt vindmøller«
I 1. afsnit tilføjes efter »avls- og driftsbygninger«
»samt vindmøller«.
13.9.2
Tilføjelse af nyt stk. 5
»Stk. 5. For vindmøller kan kravet i stk. 1 anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den typegodkendelse, der er meddelt i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse og certificering af vindmøller.«
13.9.5, stk. 1, 1. punktum
affattes således
»De nedenfor angivne lempelser gælder for ejendomme, som er beliggende i landzone, jf. lov om by- og landzoner med undtagelse af vindmøller, hvor lempelserne også gælder for ejendomme, som er beliggende i byzone.«
13.9.5, stk. 4
Tilføjelse af nyt litra e
»e. for vindmøller skal vedlægges den meddelte typegodkendelse.«
13.9.5, stk. 8
affattes således
»For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelser vedrørende jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger samt væksthuse ved gartnerier betales ikke gebyr efter 1.9.«
Bestemmelserne i dette tillæg træder i kraft straks.
Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, den 26. juni 1990
Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Statens Informationstjeneste, Postboks 1103, 1009 København K.
Bemærkninger til tillæg 9
Ad 1.9, stk. 1 og stk. 9
Ændringerne muliggør, at der kan opkræves gebyr også for anmeldelsespligtige byggerier. Der henvises til ændringerne af 13.9 for så vidt angår vindmøller. Opmærksomheden henledes på, at gebyret forfalder til betaling ved indsendelse af anmeldelsen, og at forfaldstidspunktet ikke er afhængig af, om anmeldelsen af det pågældende projekt kan gennemføres.
Ad 4.2 og 4.2.1, stk. 4
Bygge- og Boligstyrelsen er blevet bekendt med, at den gældende bestemmelse om niveaufri adgang til bygningers stueetage er blevet opfattet og fortolket på forskellige måder.
Ændringerne præciserer derfor dels, at bestemmelsen om niveaufri adgang også gælder for den direkte adgang til boligenheder og andre enheder beliggende i bygningens stueetage og dels, at adgangen skal kunne ske i samme plan som adgangsarealet uden for bygningen, og at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer.
Såfremt der er niveauforskelle kan disse udlignes ved at der udføres rampe. Bestemmelsen tillader således ramper i stedet for vandret plan, men alene når dette er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres efter bestemmelserne i reglementets kapitel 4.2.2.
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om niveaufri adgang til bygningers stueetage er gældende for enheder omfattet af reglementet.
Ad 6.2, stk. 3
Efter bestemmelserne i bygningsreglement 1982, kapitel 6.2, stk. 3 skal vandfyldte slangevinder udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværnskomitees Brandtekniske vejledning nr. 15, vandfyldte slangevinder. I vejledningen beskrives de tekniske krav til udførelse af slangevinder, der er fastmonteret på væg.
Byggebestemmelser udtrykkes i videst muligt omfang som funktions- og ydeevnekrav for ikke at lægge hindringer i vejen for en produktionsudvikling.
Ud fra dette hensyn ændres bestemmelserne i stk. 3, så der nu tillades anvendt slangevinder i en konstruktion, hvor slangevinden ikke behøver at være fastmonteret på væg, når sikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt tillader det ud fra en konkret vurdering af slangevindens egnethed i forhold til brugeren samt lokalets/lokalernes anvendelse og indretning. Det er en betingelse, at slangevinden i øvrigt opfylder de tekniske krav til materialer og komponenter samt ydeevne, som fremgår af Dansk Brandværnskomitees Brandtekniske vejledning nr. 15.
Ad 13.1, stk. 1, litra d
Den nye bestemmelse tillader, at sireneenheder til varslingsanlæg, der er udført efter godkendelse fra Civilforsvarsstyrelsen, kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement.
Civilforsvarsstyrelsen har opnået politisk tilslutning til, at der etableres et nyt landsdækkende varslingssystem, og at projektets første fase gennemføres i løbet af de næste 4 år. Dette indebærer, at der i denne periode skal opsættes 1200-1400 elektroniske sireneenheder i et landsdækkende system.
Civilforsvarsstyrelsen har oplyst, at sireneenhederne vil blive opsat, så de befinder sig ca. 15 m over niveau - eller højere - hvorved den bedste lydudbredelse kan opnås.
Civilforsvarsstyrelsen har skønnet, at ca. 45 pct. af sirenerne kan opsættes på eksisterende flade tagkonstruktioner, ca. 15 pct. af sirenerne kan opsættes på eksisterende skrå tagkonstruktioner, mens de resterende ca. 40 pct. af sirenerne skal opsættes på særlige master.
Civilforsvarsstyrelsen har videre angivet følgende vægt- og højdegrænser for største og mindste sireneenhed
Højde Vægt Diameter Vindflade Mindste sireneenhed 0,88 m 74 kg 0,84 m 0,47 kv.m. Største sireneenhed 3,04 m 239 kg 0,84 m 2,05 kv.m.
Til højden skal for alle enheder lægges en opsætningsenhed, der vil være ca. 1,5 m høj.
Da de elektroniske sireneenheder udføres i standardiseret konstruktion, godkendt af Civilforsvarsstyrelsen, er det ikke fundet nødvendigt, at der for de omhandlede 1200-1400 sireneenheder sker individuel byggesagsbehandling i samtlige landets kommuner som bygningsmyndighed.
Det bemærkes, at de nævnte sireneenheder ved bekendtgørelse ligeledes undtages fra kommuneplanlovens højdebestemmelse i § 43, stk. 1.
Ad 13.9, 13.9.2, stk. 5, 13.9.5, stk. 1 og stk. 8
En arbejdsgruppe om myndighedsbehandling af vindmøller, nedsat af Energiministeren har i rapport af marts 1989 foreslået, at byggesagsbehandlingen for vindmøller bliver omfattet af anmeldelsessystemet.
Vindmøller medtages derfor i kapitel 13.9, således at vindmøller omfattes af de regler, der gælder for jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger. Det bemærkes dog, at vindmøller beliggende i byzone også er omfattet af anmeldelsesordningen, jf. ændringen af 13.9.5, stk. 1, 1. punktum.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at kravene til udførelse og dimensionering af bygningskontruktioner normalt kan anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den for møllen givne typegodkendelse.
I medfør af 13.9.5, stk. 6 har kommunalbestyrelsen pligt til indenfor 2 ugers fristen at undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med den anden lovgivning, der er nævnt i 13.9.5, stk. 6.
Kommunernes gennemgang af anden lovgivning må ske inden 2 ugers fristens udløb, og såfremt projektet findes stridende mod anden lovgivning, må kommunen inden 2 ugers fristens udløb gøre indsigelse imod, at byggeriet startes. Såfremt byggeriet alligevel påbegyndes, kan kommunen meddele påbud om standsning af byggearbejdet.
For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelser vedrørende vindmøller kan opkræves gebyr efter 1.9.
4. kontor j.nr. 722-03-90
Tillæg 9 til bygningsreglement 1982
I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer
Ingen