Bekendtgørelse om klage over afgørelser inden for lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler samt lov om støtte til folkeoplysning (* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager vedrørende den kommunale ungdomsskole kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår, når det drejer sig om følgende forhold
1) Normering og klassificering af stillinger, herunder funktion og kombinationsbeskæftigelse,
2) ansættelse og afskedigelse, herunder disciplinære forhold,
3) tjenestetid, herunder tjenestefrihed,
4) overtimebetaling/afspadsering,
5) videreuddannelse,
6) tjeneste- og lejeboliger samt flyttegodtgørelse,
7) ferie samt sygdom og andet tilsvarende fravær,
8) ulempegodtgørelse, befordringsgodtgørelse samt ATP,
9) lønforskud og lønforskrivninger,
10) kommunale løntillæg samt
11) sager der i øvrigt er omfattet af tjenestemandsorganisationernes aftale- og forhandlingsret, jf. tjenestemandslovens kap. 10 og hovedaftale af 27. oktober 1969 mellem ministeren for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og statstjenestemændenes centralorganisationer.
Stk. 2. Med henblik på at vejlede om klageadgang kan en kommunalbestyrelse, før den træffer afgørelse i en sag vedrørende den kommunale ungdomsskole, forelægge Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. spørgsmålet, om der efter denne bekendtgørelse er adgang til at klage til direktoratet over kommunalbestyrelsens afgørelse.
§ 2. Direktoratets afgørelser, herunder afgørelser efter § 1, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
Kulturministeriet, den 19. december 1990
P.M.V.
J. Harder Rasmussen
/ Klaus Holmstrup
Bekendtgørelse om klage over afgørelser inden for lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler samt lov om støtte til folkeoplysning (* 1)
I henhold til § 29, stk. 2, og § 31 i lov nr. 411 af 13. juni 1990
om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler samt § 49 i lov
nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning fastsættes