Legislator Case Law & Legislation
B19900085005 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgifter på fjerkræ og æg

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 1. For hvert stk. fjerkræ, som er produceret i Danmark, som slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri, og som ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal der erlægges en afgift.

Stk. 2. Afgiften udgør 3 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand.

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 2. Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal erlægge en afgift af den mængde æg, som er produceret i Danmark og som er indgået til autorisationshaveren.

Stk. 2. Den i stk. 1 anførte afgift udgør 2 øre pr. kg indgåede æg, dog mindst 50 kr. pr. måned.

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 3. Alle registrerede rugerier skal erlægge en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgifter udgør følgende beløb

Kr. pr. stk. Hønekyllinger til konsumægproduktion 45 øre Slagtekyllinger og ællinger 4 øre Kalkunkyllinger og gæslinger 6 øre

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 4. De i §§ 1-3 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, der administreres af Det Danske Fjerkræråd, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.

Stk. 2. De autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned, (afgiftsperioden), tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af afgiftspligtigt fjerkræ i den forudgående måned og samtidig til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58 indbetale den heraf skyldige afgift. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning i nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede afgiftspligtige slagtninger og/eller salg af fjerkræ det forløbne regnskabsår.

Stk. 3. De autoriserede pakkerier og registrerede rugerier skal til Fjerkræafgiftsfonden indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige kylllinger m.v. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af fonden, hvortil også indbetales de skyldige beløb. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på 1 måned til fjerkræafgiftsfonden, postgirokonto 2 33 04 58.

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 5. Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 6. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af lov nr. 414 af 13. juni 1990 § 23, stk. 1, § 24 og § 27, med mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25.

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 298 af 8. maj 1990.

Landbrugsministeriet, den 13. december 1990

P. M. V.

Nils Bernstein

/ Søren Sørensen

Bekendtgørelse 1990 850 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgifter på fjerkræ og æg

I medfør af § 6 stk. 1 og 3 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om

administration af Det europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger

om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →