Legislator Case Law & Legislation
B19900084705 DK

Bekendtgørelse om fakturering af autoreparation

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for autoreparationsvirksomheder og omfatter enhver form for automobilreparation, herunder sikkerhedseftersyn, styretøjsudmåling, motortest, cylinderarbejde, kølerreparation, karosseriarbejde, autolakering og glarmesterarbejde.

Stk. 2. Bestemmelserne omfatter ikke vask og smøring, rustbehandling, opladning af akkumulatorer, vulkanisering og skiftning af dæk, hjulafbalancering samt nymontering af ekstraudstyr.

Fakturering

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

§ 2. Virksomheder, der udfører reparationsarbejde, som omfattes af denne bekendtgørelse, skal fakturere således, at følgende oplysninger fremgår af fakturaen/regningen

1) Arbejdsløn

a) antal faktisk medgåede arbejdstimer og kundetimepriser herfor, eller

b) forud fastlagte standardtider og uddebiteringsfaktor pr. standardtidsenhed, eller

c) antal forud aftalte timer og timepris herfor, eller

d) forud fastsatte præstationspriser for hver enkelt ydelse.

2) Reservedele og medgåede materialer skal faktureres særskilt.

3) Fremmed arbejde skal faktureres særskilt med angivelse af arbejdsløn - dog uden de under nr. 1, litra a)-d), fastsatte specifikationer - reservedele og medgåede materialer.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der før arbejdets igangsættelse er truffet skriftlig aftale mellem virksomheden og kunden om en anden afregningsform. Pligten til specifikation af fremmed arbejde gælder kun, hvis underleverandøren har foretaget en specifikation.

Dokumentation

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

§ 3. Samtlige virksomheder skal føre arbejdskort eller hertil svarende dokumentation for enhver reparation, hvoraf fremgår den til reparationen faktisk medgåede arbejdstid.

Andre bestemmelser

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

§ 4. Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991, og samtidig ophæves Monopoltilsynets bekendtgørelse MT nr. 5-86 af 16. september 1986 om fakturering og prisskiltning af autoreparation.

Konkurrencerådet, den 13. december 1990

Skov Madsen

/ Jesper Musante Larsen

Bekendtgørelse 1990 847 Historic

Bekendtgørelse om fakturering af autoreparation

I medfør af § 7, nr. 2, og § 20, stk. 2, i lov nr. 370 af 7. juni

1989, konkurrencelov, fastsættes

Afgrænsning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →