Bekendtgørelse om kongruens og lokalisering

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på

1) Direkte forsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed udøvet her i landet

a) når forsikringsvirksomheden udøves af forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller af her i landet etablerede forretningssteder for udenlandske forsikringsselskaber,

b) når forsikringsvirksomheden udøves af udenlandske EF-forsikringsselskaber i form af tjenesteydelsesvirksomhed for andet end store risici (masserisici) indenfor skadesforsikring, eller

c) når pensionskassevirksomheden udøves af tværgående pensionskasser, jf. kapital 22 i lov om forsikringsvirksomhed, eller firmapensionskasser, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser.

2) Direkte forsikringsvirksomhed udøvet i et andet EF-medlemsland, når forsikringsvirksomheden udøves af forsikringssselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller af udenlandske EF-forsikringsselskabers her i landet etablerede forretningssteder i form af tjenesteydelsesvirksomhed vedrørende skadesforsikring eller livsforsikring. Er skadesforsikringsvirksomheden i det pågældende medlemsland betinget af en tilladelse, finder reglerne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse. Er livsforsikringsvirksomheden betinget af en tilladelse i det pågældende land, finder reglerne i denne bekendtgørelse alene anvendelse i det omfang, forsikringsvirksomheden i det pågældende land er underlagt lempeligere regler om kongruens end reglerne i § 4.

3) Direkte forsikringsvirksomhed udøvet uden for EF, når forsikringsvirksomheden udøves af et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, med mindre denne forsikringsvirksomhed i det pågældende land er underlagt strengere regler om kongruens end reglerne i § 4.

4) Genforsikringsvirksomhed udøvet af forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller af her i landet etablerede forretningssteder for udenlandske forsikringsselskaber.

§ 2. Ved kongruens forstås dækning af forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta, ved aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta uden valutakursrisiko for forsikringsselskabet.

§ 3. Ved bestemmelsen af, i hvilken valuta et skadesforsikringsselskab skal indfri sine forpligtelser, gælder følgende regler

1) Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2) Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen består. Forsikringsselskabet kan imidlertid vælge den valuta, som præmien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et sådant valg.

3) Hvis en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en bestemt valuta, som ikke er den, der følger af nr. 1 eller nr. 2, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta, især når den erstatning, som skal betales af forsikringsselskabet, er fastsat ved dom eller efter aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

4) Hvis en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt på forhånd, men som ikke er den valuta, der følger af nr. 1 eller nr. 2, kan forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

§ 4. Et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal have kongruente aktiver svarende til mindst 80 pct. af forpligtelserne i den enkelte valuta.

Stk. 2. Kongruente aktiver efter stk. 1 kan undlades, såfremt forpligtelserne i den pågældende valuta udgør mindre end 7 pct. af de samlede forpligtelser i andre valutaer.

Stk. 3. Kravet om kongruente aktiver for så vidt angår en EF-valuta kan anses for opfyldt ved anvendelse af aktiver udtrykt i ECU. Andelen heraf må dog ikke udgør mere end 50 pct. af aktiverne til dækning af forpligtelserne i den pågældende valuta.

Stk. 4. Hvis en valuta, som ikke er en EF-valuta, er undergivet regulering eller overførselsrestriktioner, eller som af lignende grunde ikke egner sig til investeringer til afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser i denne valuta, kan der foretages en investering i den anden valuta, som udsætter selskabet for den mindst mulige valutakursrisiko.

§ 5. Aktiver svarende til forpligtelser efter direkte forsikringsvirksomhed og pensionskassevirksomhed omfattet af § 1, nr. 1 skal være til stede (lokaliseret) her i landet.

Stk. 2. For så vidt angår forsikringsvirksomheder med vedtægtsmæssigt hjemsted inden for EF anses i denne forbindelse genforsikringsselskabernes andel vedrørende denne forretning som lokaliseret her i landet.

§ 6. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 4 eller § 5 straffes med bøde.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse eller lignende, kan der efter § 261 i lov om forsikringsvirksomhed, § 19, stk. 3, i lov om udveksling af forsikringstjenesteydelse eller § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2 må beløbet, for så vidt angår kongruens i drachmer, irske pund eller portugisiske escudos ikke overstige

1) 1 mio. ECU i perioden frem til 31. december 1992 og

2) 2 mio. ECU i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1998.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2, må beløbet for så vidt angår kongruens i belgiske franc, luxembourgske franc og pesetas ikke overstige 2 mio. ECU i perioden frem til 31. december 1996.

Finanstilsynet, den 5. december 1990

Eigil Mølgaard

/ Jørn Andersen

Bekendtgørelse om kongruens og lokalisering

I medfør af § 130, stk. 1 og § 260, stk. 3 i lov om

forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 31. oktober

1990, § 12, stk. 3 og § 19, stk. 2 i lov nr. 304 af 16. maj 1990 om

udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte

skadesforsikringsvirksomhed samt § 48 og § 71, stk. 4 i lov nr. 326

af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser, fastsættes

Ingen