Legislator Case Law & Legislation
B19900081505 DK

Bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning på erhvervsskolerne

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 1. Erhvervsskolerne tilbyder eleverne/de studerende rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af vejledningen foretages af skolen under hensyn til elevernes/de studerendes alder og øvrige forudsætninger samt formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, de er begyndt på eller vil overveje at begynde på.

Stk. 3. Vejledningen kan foregå som kollektiv-, gruppe- og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 2. Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen er,

1) at den enkelte elev/studerende bliver i stand til at træffe kvalificerede valg forud for og i løbet af uddannelsen med henblik på tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og med henblik på senere erhvervs- og uddannelsesmuligheder, og

2) at den enkelte elev/studerende får bistand til at løse uddannelsesmæssige problemer, og personlige og sociale problemer i relation til uddannelsessituationen.

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 3. I forbindelse med gennemførelsen af undervisningen og vejledningen skal skolen så vidt muligt sikre at potentielle elever/studerende orienteres om skolens uddannelsestilbud og får den bedst mulige overgang til uddannelserne på erhvervsskolerne, og at eleverne/de studerende

1) kender uddannelsessystemets opbygning, herunder mulighederne for fleksible uddannelsesforløb og eventuelt uddannelsesmuligheder i andre lande,

2) kender forholdene på arbejdsmarkedet, herunder eventuelt beskæftigelsesmuligheder i andre lande,

3) får overblik over den aktuelle uddannelses struktur og forløb, herunder de forskellige valgmuligheder, dels i uddannelsesforløbet, dels efter uddannelsens afslutning,

4) får kendskab til de reelle krav, der stilles i forbindelse med uddannelsen og erhvervsudøvelsen, herunder oplysninger om barrierer, betinget af køn og miljø,

5) kan forstå og arbejde med egne forudsætninger og derudfra træffe kvalificerede valg samt opstille individuelle handlingsplaner for deres uddannelse og erhverv,

6) orienteres om de økonomiske muligheder under uddannelsen,

7) vejledes om løsning af eventuelle økonomiske, sociale og personlige problemer af betydning for uddannelsesforløbet, herunder ved henvisning i fornødent omfang til andre bistandsmuligheder,

8) vejledes i forbindelse med praktikplads- og jobsøgning, jf. bekendtgørelse om optagelse, uddannelsesaftaler m.v. i erhvervsuddannelserne,

9) der afbryder uddannelsen, vejledes om andre muligheder, og

10) orienteres om mulighederne for specialpædagogisk støtte.

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 4. Vejledningen skal indgå i et hensigtsmæssigt samarbejde med de øvrige lokale og regionale vejledningssystemer.

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 5. Skolen bør ved individuel og personlig vejledning i erhvervsuddannelserne og i de erhvervsgymnasiale uddannelser anvende fastansat personale, som har gennemgået en vejlederuddannelse i overensstemmelse med Undervisnings- og Forskningsministeriets regler.

Stk. 2. Det bør tilstræbes, at både mænd og kvinder medvirker ved løsning af vejledningsopgaverne.

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 21. november 1990

Bertel Haarder

/ Birgitte Simonsen

Bekendtgørelse 1990 815 Historic

Bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning på erhvervsskolerne

I henhold til § 30 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, og § 12, stk. 2, i lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, og § 1, stk. 3, jf. § 5 i lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, samt § 1, stk. 2, i lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →