Legislator Case Law & Legislation
B19900077705 DK

Bekendtgørelse om udvidelse af den kommunale tjenestemandsrets kompetence

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

§ 1. Den kommunale tjenestemandsret behandler, ud over de sager, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, følgende sager

1) Sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber.

2) Sager om overtrædelse eller fortolkning af

a) aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for kommunale tjenestemænd og tjestemandslignende ansatte,

b) sådanne kommunalbestyrelses- eller amtsrådsbeslutninger om løn~ og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, som efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler, samt

c) reglementsbestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og ved selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 2. Ved personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende ansatte) forstås i denne bekendtgørelse

1) Læreruddannede timelærere, vakancevikarer og faste vikarer i Københavns kommunale skolevæsen.

2) Fast ansatte, budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune.

3) Medarbejdere i andre kommuner og amtskommuner og i kommunale fællesskaber, ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er nævnt i nr. 2.

4) Andre ikke-overenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, der ved aftale er omfattet af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

§ 2. Sager, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af og mod de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger og kommunalbestyrelser eller de i lovens § 1, stk. 4, og § 2, stk. 5, nævnte personaleorganisationer.

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

§ 3. Uanset bestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, kan en tjenestemand, en reglementsansat og en tjenestemandslignende ansat anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende personaleorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, for tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at den ansatte har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af personaleorganisationen eller tjenestemandsretten.

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

§ 4. Kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger og de i lovens § 1, stk. 4, og § 2, stk. 5, nævnte personaleorganisationer, kan af tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1990.

Indenrigsministeriet, den 20. november 1990

Thor Pedersen

/ Lauritz Hvidt

Bekendtgørelse 1990 777 Valid

Bekendtgørelse om udvidelse af den kommunale tjenestemandsrets kompetence

I medfør af § 2, stk. 5 og 6, i lov om en kommunal tjenestemandsret,

jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990, og efter forhandling

med vedkommende kommunale sammenslutninger og kommunalbestyrelser

samt personaleorganisationer fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →