Legislator Case Law & Legislation
B19900057505 DK

Bekendtgørelse om visse foranstaltninger vedrørende Kuwait

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

§ 1. Tilgodehavender, herunder værdipapirer og likvide midler, der tilhører den kuwaitiske stat, skal indsættes på spærrede konti eller depoter i danske pengeinstitutter.

Stk. 2. De kontoførende institutter skal spærre de konti i Værdipapircentralen, hvor den kuwaitiske stat er registreret som ejer eller rettighedshaver.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte spærrede konti og depoter kan ikke åbnes uden tilladelse fra Industriministeriet.

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

§ 2. Transferering til udlandet af betalingsmidler, som tilhører den kuwaitiske stat eller fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Kuwait, kan ikke foretages uden tilladelse fra Industriministeriet.

Stk. 2. Transferering til udlandet af betalingsmidler af enhver art til brug eller rådighed for den kuwaitiske stat eller fysiske og juridiske personer, som er hjemmehørende i Kuwait, kan ikke foretages uden tilladelse fra Industriministeriet.

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

§ 3. Selskaber, der har en direkte eller indirekte ejermæssig tilknytning til den kuwaitiske stat, kan af industriministeren gives pålæg om, at alle eller visse transfereringer af betalingsmidler af enhver art til udlandet alene må foretages, såfremt Industriministeriet har givet tilladelse hertil.

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

§ 4. Overtrædelse af §§ 1 og 2 eller af pålæg, der er givet i medfør af § 3, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved kundgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 557 af 3. august 1990 om foranstaltninger til beskyttelse af Kuwaits aktiver i Danmark ophæves.

Stk. 3. Konti og depoter, der er spærrede i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 557 af 3. august 1990, forbliver spærrede og er omfattet af§ 1, stk. 3, i denne bekendtgørelse.

Industriministeriet, den 14. august 1990

Anne Birgitte Lundholt

/ Annemarie Christiansen

Bekendtgørelse 1990 575 Historic

Bekendtgørelse om visse foranstaltninger vedrørende Kuwait

I henhold til §§ 7, 8 og 15, stk. 5 og 6, i lov nr. 372 af 23.

december 1964 om valutaforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 279

af 11. april 1988, samt kgl. anordning nr. 149 af 5. maj 1967 om

ikraftsættelse i Grønland af lov om valutaforhold m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →