Bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

Kapitel 1

Område

Kapitel 1

Område

Bekendtgørelsen finder anvendelse på materialer og genstande, der som færdigvarer er bestemt til at blive bragt i berøring med eller i overensstemmelse med deres formål bringes i berøring med levnedsmidler.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke

1) overtræks- eller dæklagsmaterialer, såsom overtræksmaterialer til skorpen på ost, til charcuterivarer eller til frugt, der udgør en del af levnedsmidlerne, og som vil kunne indtages sammen med disse og

2) materialer og genstande, der er antikviteter eller har en alder over 100 år.

Kapitel 2

Fremstillingsbetingelser

Kapitel 2

Fremstillingsbetingelser

§ 2. Materialer og genstande skal fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingsmæssig praksis. De må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til levnedsmidler i et omfang, der kan

1) frembyde en fare for menneskers sundhed,

2) medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af levnedsmidlerne eller

3) forringe levnedsmidlernes farve, lugt, smag eller andre af levnedsmidlernes fysiske karakteristika.

Kapitel 3

Mærkning

Kapitel 3

Mærkning

§ 3. Materialer og genstande, der endnu ikke er bragt i berøring med levnedsmidler, skal være mærket på følgende måde

1) Oplysning om fabrikant, forarbejdningsvirksomhed eller om en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber. Oplysningen skal indeholde

a) navn/firmanavn og adresse/firmaets hovedsæde eller

b) registreret varemærke.

2) Angivelse af at varen er beregnet til levnedsmidler ved

a) ordene »til levnedsmidler«,

b) symbolet, som er angivet i bilag 1 eller

c) en varebetegnelse, der karakteriserer anvendelsen.

3) Brugsanvisning, såfremt en udeladelse heraf vil kunne medføre, at varen ikke anvendes på rette måde.

Stk. 2. De oplysninger, som er nævnt i stk. 1, er ikke påkrævede for materialer og genstande, som ved deres beskaffenhed klart er beregnet til at komme i berøring med levnedsmidler.

Kapitel 4

Tilsyn og kontrol

Kapitel 4

Tilsyn og kontrol

§ 4. Mærkningsoplysninger skal gives enten

1) direkte på varen eller emballagen,

2) på en etiket på varen eller emballagen eller

3) på et skilt, der er anbragt i umiddelbar nærhed af varerne, og som er klart synligt for køberen.

Stk. 2. Oplysning om firmanavn m.v. må ikke gives ved skiltning, med mindre oplysningerne af tekniske årsager ikke kan påføres som nævnt i nr. 1 og 2.

Kapitel 5

Klage og dispensation

Kapitel 5

Klage og dispensation

§ 5. Mærkningsoplysningerne skal være klart synlige, let læselige og må ikke kunne slettes.

Stk. 2. Mærkningsoplysningerne skal være på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

Kapitel 6

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 6

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 6. Såfremt varerne bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet, er det tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne anføres i de relevante handelsdokumenter.

Stk. 2. § 4, stk. 1, nr. 3 kan ikke anvendes ved salg i et tidligere led end detailleddet.

§ 7. Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse, herunder prøveudtagning.

§ 8. Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrol enhed.

§ 9. Tilsynsmyndighederne kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger varer, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag af råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, emballage samt desinfektions- og rengøringsmidler, samt at emballere og forsende prøver efter tilsynsmyndighedernes nærmere bestemmelse og afholde udgifterne herved.

§ 10. Tilsynsmyndigheden kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varen tilbage fra senere omsætningsled.

§ 11. Tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen, hvis afgørelser er endelige.

§ 12. Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor meddele dispensation fra denne bekendtgørelse. Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan dog tillade, at Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser efter stk. 1 påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

§ 13. Overtrædelse af §§ 2, 3, stk. 1, §§ 4, 5 og 6, stk. 2 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsen straffes med bøde i henhold til § 63, stk. 3 og 4 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. med senere ændringer.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. august 1990. Varer, der opfylder de hidtil gældende regler, kan dog sælges indtil den 1. januar 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 28. af 24. januar 1983 om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med lednedsmidler.

Sundhedsministeriet, den 1. august 1990

Ester Larsen

/ Ulla Thorsteinsson

Bilag

Bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

I medfør af §§ 22, 38, 43, 44 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 108 af 29. marts 1978 og lov nr. 250 af 23. maj 1984 og under hensyn til Rådets direktiv nr. 109 af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, fastsættes

Ingen