Legislator Case Law & Legislation
B19900051905 DK

Bekendtgørelse om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1990 519 Historic

§ 1. Poster og patruljer fra såvel det militære forsvar som civilforsvaret kan regulere færdslen på vej i det omfang, det er påkrævet af hensyn til den uhindrede fremførelse af kørende eller marcherende kolonner fra det militære forsvar eller civilforsvaret eller disses enkelte køretøjer, som under øvelse ikke kan tilpasse sig den almindelige færdsel.

Stk. 2. Det i stk. 1 angivne personel kan endvidere efter forudgående godkendelse fra det stedlige politi regulere færdslen i forbindelse med afvikling af større civile arrangementer m.v.

Stk. 3. Såfremt uniformeret politi er til stede, skal sådan regulering normalt overlades til dette eller foretages i samarbejde med dette.

Stk. 4. Ved feltøvelser (manøvrer) og lignende i forvejen tilrettelagte arrangementer, der kræver særlige færdselsmæssige foranstaltninger, finder regulering m.v. sted på grundlag af forudgående forhandling med vedkommende politimester (i København politidirektøren).

Bekendtgørelse 1990 519 Historic

§ 2. Regulering af færdslen kan kun foretages af dertil beordret uniformeret personel fra det militære forsvar eller civilforsvaret. Personellet skal normalt være iført hjelm eller være kendetegnet som tilhørende det militære forsvars politienheder (MP-armbind, hvide livremme m.v.).

Stk. 2. Færdselsreguleringen skal finde sted ved tydelig tegngivning i overensstemmelse med de bestemmelser, som Justitsministeriet har fastsat herom, for tiden bekendtgørelse nr. 251 af 15. september 1955 om politiets tegngivning ved færdselsregulering.

Bekendtgørelse 1990 519 Historic

§ 3. Med bøde straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2, den, der undlader at efterkomme de anvisninger for færdslen, der gives i medfør af denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1990 519 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Bekendtgørelse nr. 248 af 17. juni 1966 om militærets og civilforsvarets regulering af færdselen.

2) § 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 150 af 18. april 1977 om opretholdelse af visse bekendtgørelser udstedt i henhold til tidligere færdselslovgivning.

Justitsministeriet, den 4. juli 1990

Hans Engell

/ Henrik Waaben

Bekendtgørelse 1990 519 Historic

Bekendtgørelse om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen

I medfør af § 89, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

58 af 17. februar 1986, som senest ændret ved lov nr. 401 af 13.

juni 1990, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →