Legislator Case Law & Legislation
B19900049405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1990 494 Historic

§ 1

I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 64 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. Som ny § 12 a indsættes

»§ 12 a. Den indledende køreundervisning til kategori A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6.

Stk. 2. Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr, herunder brug af afmærkningsmateriel, samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til Justitsministeriets undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori A og B samt til Justitsministeriets lærervejledninger om køreuddannelsen til kategori A og B.«

2. § 14, stk. 2, ophæves og erstattes med

»Prøverne til kategori A, B, C, D og E gennemføres i overensstemmelse med Justitsministeriets undervisningsplaner. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring gennemføres i overensstemmelse med bilag 3.«

Ændringsbekendtgørelse 1990 494 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990, dog kan en øvelsesplads til brug for undervisningen til kategori B indtil den 1. august 1991 have kørefast overflade i form af hårdtstampet grus.

Justitsministeriet, den 29. juni 1990

Hans Engell

/ Henrik Waaben

Bilag 6.

Indretning af lukkede øvelsespladser.

En lukket øvelsesplads, der benyttes som led i den indledende køreundervisning til kategori A og B, skal opfylde følgende krav

1. Øvelsespladsen skal omfatte et sammenhængende jævnt, vandret areal på 100 x 50 m. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten.

En øvelsesplads, der er etableret før den 15. juli 1990, kan omfatte et areal på 80 x 40 m til undervisning af en elev ad gangen.

2. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.

Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.

Ændringsbekendtgørelse 1990 494 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →