Bekendtgørelse om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. En læge må ikke konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, obduktion eller udstede dødsattest, når den afdøde
1) var lægens nuværende eller tidligere ægtefælle, registrerede partner, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn,
2) var lægens samlever, stedbarn eller plejebarn,
3) på dødstidspunktet tilhørte lægens husstand, eller når lægen i øvrigt havde et særligt tilknytningsforhold til afdøde.
§ 2. Har en læge udstedt en dødsattest i strid med § 1, udsteder embedslægen, hvis det er muligt, en ny dødsattest, som træder i stedet for den først udstedte.
§ 3. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 46 af 7. februar 1977 om lægers adgang til at foretage ligsyn og udstede dødsattest ophæves.
Justitsministeriet, den 22. juni 1990
Hans Engell
/ Johan Reimann
Bekendtgørelse om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion
I medfør af § 18, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 4, i lov nr. 402 af 13.
juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. fastsættes