Legislator Case Law & Legislation
B19900033305 DK

Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v.

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 1. Tilladelsens indehaver skal drage omsorg for, at forsøgsdyrene behandles forsvarligt, og at smerte, lidelse, væsentlig ulempe eller varigt meen begrænses mest muligt.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 2. Tilladelsens indehaver skal drage omsorg for,

1) at forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes og tilses under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand og velbefindende,

2) at forsøgsdyrenes fysiologiske og etologiske behov tilgodeses bedst muligt, og

3) at de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder de i bilag II til direktiv 86/609/EØF anførte retningslinier.

Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet udleverer i fornødent omfang de i bilag II til ovennævnte EF-direktiv anførte retningslinier i forbindelse med meddelelse af tilladelse til henholdsvis opdræt af forsøgsdyr og dyreforsøg.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 3. Tilladelsens indehaver og personer, der er beskæftiget med forsøgene eller dyrenes pasning, skal træffe foranstaltninger til at sikre, at alle konstaterede mangler eller lidelser bliver afhjulpet hurtigst muligt.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 4. Har et dyr under forsøg været udsat for en tilstand, hvor stærk smerte eller lignende lidelse ville være opstået, hvis bedøvelse ikke havde været anvendt, må dyret ikke anvendes til nye forsøg, der medfører en tilsvarende belastning. Det samme gælder, hvis dyret under forsøg har været udsat for angst eller lignende.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 5. Indfangede, vildtlevende hvirveldyr må ikke anvendes til forsøg.

Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse hertil, hvis andre dyr ikke vil kunne opfylde forsøgets formål.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 6. Dyr, der i henhold til bilag I til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter og bilag C, del I til forordning 82/3626/EØF betragtes som udryddelsestruede arter, må ikke anvendes til forsøg.

Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgene er i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte forordning, og forsøgets formål er forskning med henblik på bevarelse af den pågældende art eller vigtige biomedicinske formål, og den pågældende art er den eneste, der kan anvendes til disse formål.

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.

Justitsministeriet, den 18. maj 1990

Hans Engell

/ Kasper Linkis

Bekendtgørelse 1990 333 Historic

Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v.

I henhold til § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov nr. 382 af 10.

juni 1987 om dyreforsøg, som ændret ved lov nr. 374 af 7. juni 1989

og efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, samt under

hensyn til De Europæiske Fællesskabers Rådsdirektiv (86/609/EØF) af

24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes

til forsøg og andre videnskabelige formål, og den europæiske

konvention af 18. marts 1986 om beskyttelse af hvirveldyr, der

anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →