Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landets inddeling i sogne (Oprettelse af Skelager sogn i Århus stift)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Det bekendtgøres herved, at der ved kgl. resolution af 12. marts 1990 er oprettet et nyt sogn i Århus stift, kaldet Skelager sogn.
Stk. 2. Sognet fremkommer ved udskillelse af den del af Vejlby By, Vejlby, der ligger nordvest for en linie, der fra grænsen mod Christians sogn følger nordvestsiden af Nydamsvej til det sydligste skelhjørne for matr. nr. 2bh Vejlby By, Vejlby, følger derfra skellet mellem matr. nr. 2bh og den sydvestlige lod af matr. nr. 2bg til offentlig stiareal »fk«, går over stien og syd om den nordøstlige lod af matr. nr. 2bg til det nordligste skelhjørne for matr. nr. 2bu, følger derfra skellet mellem matr. nr. 2bu på den ene side og matr. nr. 2bt, 17o og 17cd på den anden side til Vejlby Centervej, går langs den nordvestlige side af denne vej til Ny Skejbyvej, følger derefter sydsiden af Ny Skejbyvej, fortsættende langs sydsiden af Skejbyvej til den nuværende grænse mellem Vejlby og Skejby sogne.
§ 2. Skelager sogn er oprettet fra den 6. maj 1990.
Stk. 2. Med virkning fra s.d. ændres § 1 i bekendtgørelse nr. 246 af 19. april 1988 om landets inddeling i sogne således, at der efter Skejby under Århus stift indføjes Skelager.
Kirkeministeriet, den 15. maj 1990
TORBEN RECHENDORFF
/Helle Saxil Andersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landets inddeling i sogne (Oprettelse af Skelager sogn i Århus stift)
Ingen