Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer 1990 (* 1)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Justitsministeriet har i henhold til § 68, stk. 1, og § 118,
stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar
1986 som ændret senest ved lov nr. 62 af 7. februar 1990, og i
overensstemmelse med § 44 i Justitsministeriets bekendtgørelse om
køretøjers indretning og udstyr m.v. udstedt en ny bekendtgørelse om
detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr
(Detailforskrifter for Køretøjer 1990).
§ 2. Detailforskrifterne træder i kraft den 1. april 1990. Pkt. 7.x5.020 - 7.x5.030 om støj fra bil og motorcykel samt pkt. 11.x1.001 om støjmålemetode I (kørselsmåling) træder dog først i kraft den 1. oktober 1990.
§ 3. Detailforskrifterne gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Bestemmelserne i pkt. 7.05.021 - 7.05.030 om støj fra bil og motorcykel samt pkt. 11.01.001 om støjmålemetode I (kørselsmåling) gælder ikke for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang den 1. oktober 1990 eller senere. Bestemmelserne i pkt. 3.02.110 om længde af sættevogn samt afsnit 6.12 om kørelys gælder desuden for køretøjer, der er registreret, godkendt eller taget i brug inden ikrafttrædelsesdatoen.
§ 4. Ethvert køretøj kan straks indrettes i overensstemmelse med detailforskrifterne.
§ 5. Ifølge anordning nr. 160 af 27. april 1977 indføres bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr ikke i Lovtidende, men den kan købes i boghandelen og ligger til gennemsyn hos Statens Bilinspektion.
Justitsministeriet, den 21. marts 1990
Hans Engell
/ Henrik Waaben
Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer 1990 (* 1)
(* 1) Optages i Juristforbundets Færdselslovsamling