Legislator Case Law & Legislation
B19900011205 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1990 112 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 440 af 10. august 1982, foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Antallet af dyr i hver vogn eller hvert vognrum skal i øvrigt afpasses således, at løse dyr, bortset fra ubundne dyr fra løsdriftsflokke som nævnt i § 12 litra d, kan bevæge sig mellem hinanden.«

2. § 12, litra b, affattes således

»b. Tyre på 450 kg og derover, der transporteres bundne, samt alle tyre over 2 år skal under transport være forsynet med sluttet næsering af metal, der skal være isat mindst 3 uger inden transporten, således at såret er helet, inden transporten finder sted. Fastbinding ved hjælp af næsering er forbudt.«

3. § 12, litra c, affattes således

»c. Voksent kvæg og ungkvæg, der transporteres bundet, skal læsses og fastbindes således, at de støtter hinanden uden at klemmes. Foretages transporten med et af de køretøjer, der er nævnt i afsnit IV, skal der for mindst hver 7 dyr indsættes et velbefæstet, solidt skillerum. En tilsvarende støtteforanstaltning skal forefindes, hvis køretøjet ikke er fuldt lastet.«

4. I § 12 indsættes følgende nye litra d, og litra d-h ændres til litra e-i

»d. Voksent kvæg og ungkvæg kan transporteres ubundet, hvis der hos leverandøren er etableret udlæsningsfold eller rampe, og modtagelsesforholdene er indrettet til ubundne dyr. Ved transport skal der være et areal på 1,0-1,5 m2 for hvert dyr. For mindst hver 10 dyr skal der opsættes et skillerum. Er transportvognen ikke fuldt lastet, skal der etableres adskillelse med et skillerum, så arealet er afpasset efter dyrenes antal og størrelse i overensstemmelse med bestemmelsen i 2. punktum. Ubundne og bundne dyr samt ubundne dyr fra forskellige løsdriftsflokke skal under transporten holdes adskilte ved hjælp af skillerum. Dyr, der transporteres ubundne, skal være hornløse eller afhornede.«

5. Efter § 19 indsættes

» § 19 a. En vogn må kun anvendes til at transportere ubundet voksent kvæg og ungkvæg, hvis vognen er forsynet med læsserampe eller læssebagsmæk. Endvidere skal skillerum være befæstede og solide.«

6. § 21, stk. 4, affattes således

»Er vognen udstyret med læssebagsmæk, skal vognen og liften være således konstrueret, at på- og aflæsningsforholdene er lige så betryggende som angivet i stk. 1-3, og således at fastklemning af dyret eller dele af dyret ved på- og aflæsning ikke er mulig.«

Ændringsbekendtgørelse 1990 112 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1990. Bestemmelsen om, at kvæg, der transporteres ubundet, skal være hornløst eller afhornet, finder dog først anvendelse på transporter, der sker den 1. april 1991 eller senere.

Justitsministeriet, den 19. februar 1990

Hans Engell

/ Kaspar Linkis

Ændringsbekendtgørelse 1990 112 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →