Legislator Case Law & Legislation
B19900010005 DK

Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber samt forsikringsaktieselskaber

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Kapitel 1 Anmeldelser Kapitel 1 § 1. Alle anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske ved benyttelse af de dertil af styrelsen foreskrevne blanketter. Kapitel 2 Registrering og offentliggørelse m.v. Kapitel 2 § 2. Anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab skal i det mindste angive Kapitel 3 Offentlighed m.v. Kapitel 3 § 3. Med anmeldelsen af et aktieselskab eller et anpartsselskab skal følge Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser Kapitel 4 § 4. Ændres et selskabs vedtægter eller ændres forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom indsendes til Erhvervsog Selskabsstyrelsen in § 5. Anmeldelsen skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer eller af alle direktører i anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse. Underskr § 6. Oplysninger om et anmeldt forhold optages i registeret over aktie- og anpartsselskaber (registreres), hvis det anmeldte ikke er i strid med aktie § 7. Registreret over aktie- og anpartsselskaber føres efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bestemmelse. Ethvert selskab får et registreringsnummer. § 8. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. § 9. Dokumenter, der er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan på forlangende gennemses i styrelsens ekspedition. § 10. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 ug § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1990. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (21 Articles)

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 2. Anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab skal i det mindste angive

1) selskabets navn og adresse, herunder eventuelt binavn og særskilt postadresse,

2) selskabets første regnskabsperiode,

3) aktie- eller indskudskapitalens størrelse, størrelsen af et eventuelt overkursbeløb, hvor stor en del, der er indbetalt af kapitalen og af et eventuelt overkursbeløb, på hvilken måde indbetalingen er sket, det nominelle beløb af ikke fuldt betalte aktier eller anparter, samt hvornår det mulige restbeløb skal indbetales, og

4) fulde navn, stilling og bopæl for selskabets stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og eventuelle suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 3. Med anmeldelsen af et aktieselskab eller et anpartsselskab skal følge

1) stiftelsesoverenskomsten eller stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet kopi,

2) for aktieselskaber bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol,

3) bevis for, at stifterne opfylder betingelserne i henholdsvis § 3, stk. 2 og 3 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven og § 13 i lov om forsikringsvirksomhed,

4) bevis for, at bestyrelsesmedlemmer og direktører samt deres eventuelle suppleanter opfylder betingelserne i henholdsvis § 52 i aktieselskabsloven og § 34 i anpartsselskabsloven og § 88 i lov om forsikringsvirksomhed,

5) bevis for, at revisorer samt deres eventuelle suppleanter opfylder betingelserne i henholdsvis § 61b, stk. 1-3 i årsregnskabsloven og § 180 i lov om forsikringsvirksomhed, samt § 13, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer henholdsvis § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser,

6) bevis for, at eventuelle vurderingsmænd opfylder betingelserne i henholdsvis § 6b i aktieselskabsloven og § 19 i lov om forsikringsvirksomhed, og

7) bevis for indbetalingen af aktie- eller indskudskapital.

Stk. 2. Hvis selskabet er stiftet alene med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab, skal med anmeldelsen yderligere følge den herom trufne aftale i original eller bekræftet kopi.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 4. Ændres et selskabs vedtægter eller ændres forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom indsendes til Erhvervsog Selskabsstyrelsen inden en måned, medmindre andet er bestemt i aktie- eller anpartsselskabsloven eller i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 5. Anmeldelsen skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer eller af alle direktører i anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse. Underskrifterne skal bekræftes af en notar, en advokat eller 2 vitterlighedsvidner.

Stk. 2. Dokumenterne skal være affattet på dansk.

Stk. 3. Samtidig med anmeldelsen betales det herfor fastsatte gebyr.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 6. Oplysninger om et anmeldt forhold optages i registeret over aktie- og anpartsselskaber (registreres), hvis det anmeldte ikke er i strid med aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven eller lov om forsikringsvirksomhed eller med bestemmelser fastsat i medfør af nævnte love, med stiftelsesoverenskomsten henholdsvis stiftelsesdokumentet samt vedtægterne eller med bestemmelser i eller bestemmelser fastsat i medfør af andre love, hvis overholdelse Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder nødvendig for at kunne gennemføre registrering. Tilsvarende gælder meddelelser, årsregnskaber m.v., der indgives med henblik på registrering eller offentliggørelse efter bestemmelser i eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Stk. 2. Indeholder en anmeldelsesblanket ændringer i flere anmeldte forhold, kan registrering ske særskilt for hvert forhold.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 7. Registreret over aktie- og anpartsselskaber føres efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bestemmelse. Ethvert selskab får et registreringsnummer. Datoen for registreringen og for nye selskabers vedkommende registreringsnummer indføres i registeret.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 8. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

1) attester om personlige forhold,

2) regnskaber, der i henhold til lov ikke er offentligt tilgængelige, og

3) visse dokumenter i sager vedrørende § 85a i lov om anpartsselskaber, jf. bekendtgørelse nr. 894 af 12. december 1986.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 9. Dokumenter, der er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan på forlangende gennemses i styrelsens ekspedition.

Stk. 2. Udskrifter af registerets oplysninger om selskaber samt fotokopier eller aftryk af eventuelle mikrofilm af de dokumenter, der er offentligt tilgængelige, kan fås i styrelsen.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at fotokopi eller aftryk af mikrofilm også kan tages ved selvbetjening af kopieringsapparater opstillet i styrelsen.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller bestemte offentligt tilgængelige oplysninger om flere selskaber kan fås maskinelt efter særlig aftale eller i henhold til eventuelle af styrelsen fastsatte almindelige bestemmelser.

Stk. 5. For de i denne bestemmelse omhandlede oplysninger betales det fastsatte gebyr.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 10. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1990.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 37 af 12. januar 1989 om anmeldelser m.v. til Erhvervs- ogselskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 19. februar 1990

Ole Bløndal

/ Anne-Lise Andersen

Bekendtgørelse 1990 100 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber samt forsikringsaktieselskaber

I medfør af § 154, stk. 2, i lov om aktieselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 434 af 20. juni 1989, og § 124, stk. 2, i lov

om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 20. juni 1989,

og § 243, stk. 2 i lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 som ændret ved lov nr.

852 af 23. december 1987 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →