Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med renter m.v.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 569 af 29. august 1986 om skattemæssig kontrol med renter m.v. foretages i henhold til § 10 B, stk. 1 og § 10 C i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988 følgende ændringer
1. I § 2 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter endvidere obligationer uden pålydende rente.«
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.
»Endvidere indberettes oplysninger som nævnt i § 11, stk. 2.«
3. I § 11 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter tillige oplysninger til identifikation af obligationer, der den 1. april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på Københavns Fondbørs. For disse obligationer oplyses fondskoden eller dele af denne efter Told- og Skattestyrelsens bestemmelse.«
§ 2
Bekendtgørelsen har virkning for obligationsoverdragelser, der foretages den 1. april 1990 eller senere.
Skatteministeriet, den 31. januar 1990
ANDERS FOGH RASMUSSEN
/Oluf Skau Wogensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med renter m.v.
Ingen