Legislator Case Law & Legislation
B19896018220 DK

Teknisk forskrift om uddannelsesbevis ved transport til søs af farligt gods i ro/ro-skibe (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Forskrifter 1989 60182 Historic

Teknisk forskrift om uddannelsesbevis ved transport til søs af farligt gods i ro/ro-skibe (* 1)

I medfør af § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, fastsættes: Anvendelsesområde

1. Forskriften gælder for ethvert dansk ro/ro-skib, som transporterer farligt gods i henhold til forskrifterne i »Memorandum om transport af farligt gods, (optaget i IMDG-KODEN, ADR/RID) med ro/ro-skibe i østersøområdet« (Østersøaftalen) samt for udenlandske ro/ro-skibe hjemmehørende i andre lande end Finland, Sverige, Vesttyskland og Østtyskland og som i forbindelse med fast rutefart på Danmark laster farligt gods (optaget i IMDG-Koden, ADR/RID) i danske havne i henhold til Østersøaftalen. Almindelige bestemmelser for danske ro/ro-skibe.

2.1 Danske ro/ro-skibe, omfattet af denne forskrift, må kun transporte farligt gods, såfremt det pågældende skibs førere, styrmænd, maskinchefer, maskinmestre, skibsassistenter, matroser og motormænd har erhvervet bevis på, at have gennemført et for den pågældendes stilling og funktion obligatoriske kursus i transport til søs af farligt gods, jfr. bilag A til denne forskrift.

2.2 Besætningsmedlemmer af andre kategorier, end nævnt i regel 2.1 skal have erhvervet bevis på at have gennemgået den for matroser, motormænd og skibsassistenter i bilag A, anførte uddannelse, såfremt de pågældende ifølge fastlagte planer, indgår i et beredskab om bord til bekæmpelse af uheld ved transport af farligt gods.

2.3 Skibsføreren skal sikre sig, at de i regel 2.1 og 2.2 nævnte kategorier af besætningsmedlemmer er i besiddelse af det for det pågældende besætningsmedlem foreskrevne bevis, jfr. bilag A til denne forskrift.

2.4 Kursusbeviser udstedt af Marstal Navigationsskole før ikrafttræden af denne forskrift bevarer gyldigheden og anses som ligestillede med beviser dækkende samtlige fareklasser, IMDG, Østersøaftalen, ADR samt RID udstedt i henhold til denne forskrift, jfr. pkt. 1 i bilag A. Almindelige bestemmelser for udenlandske ro/ro-skibe

3. Udenlandske ro/ro-skibe omfattet af denne forskrift må kun laste farligt gods i danske havne, såfremt det pågældende skibs fører og besætning har erhvervet det for den enkeltes stilling og funktion om bord krævede bevis i afsnit 2, eller såfremt det over for Søfartsstyrelsen kan godtgøres, at fører og besætning på anden måde har erhvervet en tilsvarende viden. Undtagelser

4. Såfremt skibsføreren efter samråd med maskinchefen skønner det forsvarligt, kan han i særlige tilfælde, for en enkelt rejse, undlade opfyldelse af det i regel 2.1 og 2.2 anførte krav om bevis for enkelte medlemmer af skibets besætning, idet dog disse ikke må tilhøre samme besætningskategori. Straffebestemmelser

5. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder pkt. 2.1, 2.3, 2.3 eller 3. Ikrafttræden

6. Forskriften træder i kraft den 1. november 1989. Dog træder bestemmelserne i pkt. 3. først i kraft den 1. maj 1990.

Søfartsstyrelsen, den 15. marts 1989

Niels J. Bagge

/K. Skaareberg Eriksen

BILAG A

Uddannelse af skibsførere og styrmænd

1. Skibsførere og styrmænd skal have gennemgået af Søfartsstyrelsen til formålet anerkendt kursus, der giver den enkelte deltager tilstrækkelig viden til at organisere sikker transport af farligt gods, at kunne kontrollere og sikre, at gældende forskrifter overholdes, samt at kunne handle korrekt i tilfælde af fejl eller uheld.

Målbeskrivelse

Kurset skal være baseret på 24 timers undervisning og skal give deltagerne kendskab til

Nationale og internationale regler, som gælder for transport af farligt gods, IMDG-koden, Østersøaftalen, ADR og RID.

De klasser som farligt gods opdeles i.

De egenskaber, som karakteriserer de enkelte klasser, og de data som er af betydning for sikker transport.

De afmærkning af gods- og transportenheder samt emballager, som kræves efter de forskellige regelsæt.

De regler som gælder for dokumentering, placering og separering af gods- og transportenheder.

Reglerne for ansvar, organisation og dokumentation i forbindelse med transport af farligt gods.

Sundhedsfare, nødprocedurer og begrænsning/bekæmpelse af ulykker og brug af personligt udstyr.

Rederiprocedurer, kendskab til lokale forhold, beredskab interne/eksterne samt rapportering ved uheld.

Uddannelse af maskinchefer og maskinmestre

2. Maskinchefer og maskinchefer skal have gennemgået et af Søfartsstyrelsen til formålet anerkendt kursus, der giver den enkelte deltager tilstrækkelig viden om gældende forskrifter for transport af farligt gods - herunder, hvad angår de tekniske installationer om bord - og tilstrækkelig viden til at kunne handle korrekt i tilfælde af fejl eller uheld.

Målbeskrivelse

Kurset skal være baseret på 20 timers undervisning og skal give deltagerne kendskab til

Generelle regler for transport af farligt gods, IMDG-koden, Østersøaftalen, ADR og RID, herunder specielt konstruktive og anlægsmæssige regler i henhold til SOLAS, IEC's kapslingsgrader, IMDG-koden og Østersøaftalen.

De klasser, som farligt gods kan opdeles i, og egenskaber, som karakteriserer de enkelte klasser.

Bestemmelser vedr. afmærkning og separering af farligt gods og transportenheder.

Reglerne for ansvar og organisation samt procedurer og lokale bestemmelser.

Sundhedsfare, nødprocedurer og begrænsning/bekæmpelse af ulykker, beredskab internt og eksternt samt brug af personligt udstyr.

Uddannelse af matroser, skibsassistenter og motormænd.

3. Matroser, skibsassistenter og motormænd skal have gennemgået et af Søfartsstyrelsen til formålet anerkendt kursus, der giver den enkelte deltager tilstrækkelig viden om gældende forskrifter viden til at kunne handle korrekt i tilfælde af fejl eller uheld.

Målbeskrivelse

Kurset skal være baseret på 16 timers undervisning og skal give deltagerne forståelse for

De regelsæt som findes for transport af farligt gods, IMDG-koden, Østersøaftalen, ADR og Rid.

De klasser som farligt gods opdeles i og identificering af mærkningen af sådant gods.

Basisprincipper for adskillelse af køretøjer/togvogne, som medfører farligt gods.

Sundhedsrisiko, spildbekæmpelse og korrekt handling i tilfælde af uheld samt brug af personligt udstyr.

Rederiprocedurer og kendskab til lokale forhold og regler.

Kursusbeviser m.v.

4. For de under pkt. 1, 2 og 3 nævnte uddannelser skal instruktøren ved afslutning af hvert kursus udstede et kursusbevis på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular til de kursister, der af instruktøren skønnes at have erhvervet den for personelkategorien nødvendige viden. For kursister, der er i besiddelse af søfartsbog, skal instruktøren endvidere med dato og underskrift indstemple teksten fra kursusbeviset i søfartsbogen.

4.1. Personer, der tidligere har gennemgået det i pkt. 1 nævnte kursus på Marstal Navigationsskole, kan ved henvendelse til Søfartsstyrelsen få ombyttet det tidligere udstedte bevis med et nyt i medfør af denne forskrift.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →