Legislator Case Law & Legislation
B19896018120 DK

Teknisk forskrift om transport af farligt gods i østersøområdet og Kattegat (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Forskrifter 1989 60181 Historic

Teknisk forskrift om transport af farligt gods i østersøområdet og Kattegat (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 7, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2 og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 og efter forhandling med miljøministeren fastsættes

1.1. Som et alternativ til International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) kan transport af farligt gods i østersøområdet samt farvandet syd for linien Skagen - Lysekil med last- og passagerskibe foretages efter bestemmelserne i »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet«, revideret i Bremen den 2. - 4. november 1988.

1.2. Bestemmelserne omfatter ikke overførsel af farligt gods på ruten Warnemunde - Gedser, alternativt Rødbyhavn.

2. Det i pkt. 1.1 nævnte memorandum udgives som en særlig publikation, som på titelbladet er mærket »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområde, 3. udgave 1989« og har bognummer ISBN 87 7454 172-2. Publikationen forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K, tlf. 01 13 59 27

3. Overtrædelse af §§ 5 - 9 i det i punkt 1.1 nævnte memorandum straffes med bøde eller hæfte.

4.1. Forskriften træder i kraft ved offentliggørelsen.

4.2. »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområdet«, revideret i Trelleborg den 23. - 24. januar 1985, 2. udgave 1985, ophæves.

4.3. For gods, der er pakket, stuvet, deklareret og mærket efter det hidtil gældende memorandum og afsendt inden den 2. april 1989, gælder de hidtil gældende regler.

Søfartsstyrelsen den 13. marts 1989

N. J. BAGGE

/K. Skaareberg Eriksen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →