Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte med elektronik. Supplerende krav vedr. påvirkende og forstyrrende faktorer

Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte med elektronik. Supplerende krav vedr. påvirkende og forstyrrende faktorer

I henhold til § 1, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 8. december om udstedelse af måletekniske bestemmelser m.v. fastsættes

1. Direktivets område

1.1 Bestemmelserne i nærværende direktiv omfatter ikke-automatiske vægte, som er udstyrede med elektroniske indretninger (elektroniske vejeinstrumenter, i bilaget kaldet »instrumenter«).

1.2 Bestemmelserne omhandler supplerende krav til elektroniske vejeinstrumenters ufølsomhed overfor påvirkende og forstyrrende faktorer (»miljøparametre«).

1.3 Bestemmelserne skal efter en overgangsperiode erstatte bestemmelserne i TDIR nr. 24.11.1-02, udg. 1 af 1. oktober 1979, pkt. 4.2.2.

2. Typegodkendelse.

Elektroniske vægte skal for at opnå national typegodkendelse, foruden at opfylde de relevante dele af TDIR 24.11.1-01, udg. 1 af 15. oktober 1978 og TDIR 24.11.1-02, udg. 1 af 1. oktober 1979 (bortset fra pkt. 4.2.2.), også opfylde bestemmelserne i enten

2.1. TDIR 24.11.1-02, udg. 1 af 1. oktober 1979 pkt. 4.2.2

eller

2.2 bilagene til dette direktiv

eller

2.3 andre tekniske forskrifter, som sikrer samme kvalitet og yder samme beskyttelse, som prøvningerne i bilagene til dette direktiv.

3. Prøvning forud for typegodkendelse

I forbindelse med prøvning til opnåelse af national typegodkendelse vil der, om ønsket, blive taget hensyn til prøvninger, som instrumentet af den pågældende vægttype har været underkastet i en anden medlemsstat, når resultater fra disse prøvninger stilles eller kan stilles til rådighed for den godkendende myndighed.

4. Ikrafttræden m.v.

4.1 Nærværende direktiv træder i kraft 1. januar 1990.

4.2 1. januar 1991 ophæves pkt. 4.2.2 i TDIR 24.11.1-02, udg. 1, af 1. oktober 1979.

4.3 Indtil 1. januar 1991, hvor de supplerende bestemmelser i pkt. 2.2 eller pkt. 2.3 bliver obligatoriske, kan ansøger vælge, om han ønsker den nationale typegodkendelse af en elektronisk vægt udstedt i henhold til pkt. 2.1 eller pkt. 2.2 eller pkt. 2.3.

C. Buhl

/J. Kaave

BILAG 1.

PRØVNINGER, DER SKAL GENNEMFØRES FOR IKKE-AUTOMATISKE VÆGTE, SOM ER UDSTYREDE MED ELEKTRONISKE INDRETNINGER.

Note: Dette bilag indeholder et uddrag i dansk oversættelse af OIML's »International Recommendation no. IR 76: Non-Automatic Weighing Instruments« af 1988. Reference til dette er i bilaget givet på følgende måde (OIML, x.y.z) eller (OIML, Annex B.x.y.). Vejledning vedr. terminologi m.v. kan findes (i engelsk tekst) i OIML-rekommendationen.

Indledning note: (OIML, note øverst side 69)

Prøvningerne i dette bilag er specifikke for elektroniske instrumenter, og er i størst mulig udstrækning taget fra International Electrotechnical Commission (IEC). For detaljerede oplysninger er der givet reference i hver enkelt prøvningsmetode til tilsvarende IEC-publikation.

1. Overvejelse vedrørende prøvning OIML, 5.5.1)

Alle instrumenter af samme kategori skal gennemgå samme prøvningsprogram, uanset om de er forsynede med kontrolkredsløb eller ej.

2. Instrumentets tilstand under prøvningen (OIML, 5.5.2) og (OIML, Annex B.1)

Prøvning af funktionsdygtighed skal udføres på fuldt operationsdygtigt instrument, medens det er i normal tilstand. Hvis det er forbundet i en anden konfiguration end normalt, skal proceduren være aftalt i fællesskab mellem den godkendende myndighed og ansøger.

Før prøvning skal instrumentet være tilsluttet normal strømforsyning i et tidsrum, der svarer til eller er længere end den af fabrikanten angivne opvarmningstid.

Strømforsyningen skal være tilsluttet, så længe prøvningen foregår. Instrumentet indstilles så nær ved nulpunkt som praktisk muligt forud for prøvningen. Det må ikke indstilles eller justeres på noget tidspunkt under prøvningen, undtagen for ny indstilling, hvis en betydende (signifikant) fejl er blevet indikeret. Fejlen i det ubelastede instruments visning under en hvilken som helst prøvningsbetingelse skal noteres, og alle vægtindikationer skal korrigeres på samme måde for at opnå vejeresultatet.

Håndteringen af instrumentet skal foregå på en sådan måde, at der ikke optræder kondensation af vand.

3. Oversigt over de prøvninger, som skal udføres.

3.1 Prøvning af funktionsdygtighed. (OIML, 5.5.3)

Følgende prøvninger skal udføres

Karakteristika Prøvning beskre- Prøvning under test vet i pkt.: Statiske temperaturer Påvirkning 4.1 Fugtig varme, stationær Påvirkning 4.2 Spændingsvariation Påvirkning 4.3 Kortvarig spændings- reduktion Forstyrrelse 5.1 Transienter (bursts) Forstyrrelse 5.2 Elektrostatisk udladning Forstyrrelse 5.3 Elektromagnetisk følsomhed Forstyrrelse 5.4 3.2 Prøvning af funktionsbestandighed. (OIML, 5.5.4) Følgende prøvninger skal udføres: Karakteristika Prøvning beskre- Prøvning under test ved i pkt.: Tør varme, stationær Bestandighed 6.1 Fugtig varme, stationær Bestandighed 6.2 4. Prøvning af funktionsdygtighed ved påvirkning. (OIML, Annex B.2) 4.1. Statiske temperaturer. (OIML, Annex B.2.1)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Prøvningen består i at instrumentet udsættes (eksponeres) for konstante temperaturer inden for det temperaturområde, som det skal godkendes til. Eksponeringsperioderne er hver på mindst 2 timer efter at instrumentet har opnået stabil temperatur.

Vejeprøvning (op- og nedvejning) skal udføres ved mindst fem forskellige prøvebelastninger (eller simulerede belastninger) omfattende Max, Min og belastninger ved eller nær ved de værdier hvor tolerancerne ændres.

Dette gøres

før eksponering

- ved en temperatur på 20 grader C efter konditionering,

under eksponering

- ved den angivne høje temperatur,

- ved den angivne lave temperatur,

- ved en temperatur på 5 grader C, hvis den angivne lave temperatur er under 10 grader C,

og

efter eksponering

- efter restitution af instrumentet ved referencetemperaturen 20 grader C.

Temperaturændringen må ikke overstige 1 grad C/min under opvarmning og afkøling. Den absolutte fugtighed i den omgivne luft, må ikke overstige 20 g/m3.

Maksimalt tilladte variationer

Alle funktioner skal virke efter hensigten i konstruktionen. Alle visninger skal ligge inden for de tilladte tolerancer.

Reference til IEC publication

Bibliografi /1/

4.2 Fugtig varme, stationær (OIML, Annex B.2.2)

(Gælder ikke instrumenter i nøjagtighedsklasse I, eller nøjagtighedsklasse II, når »e« er mindre end 1 g).

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Prøvningen består i at instrumentet eksponeres ved en konstant temperatur og en konstant relativ fugtighed. Vejeprøvning skal udføres ved mindst fem forskellige prøvebelastninger (eller simulerede belastninger)

før eksponering

- ved en referencetemperatur på 20 grader C og en relativ fugtighed på 50% efter konditionering.

under eksponering

- ved den angivne høje temperatur i det temperaturinterval, som instrumentet ønskes godkendt for og ved en relativ fugtighed på 93%, fire døgn efter stabilisering af temperatur og fugtighed, og

efter eksponering.

- efter restitution af instrumentet ved referencetemperaturen 20 grader C og en relativ fugtighed på 50%.

Maksimalt tilladte variationer

Alle funktioner skal virke efter hensigten i konstruktionen.

Alle visninger skal ligge inden for de tilladte tolerancer.

Reference til IEC Publikation

Bibliografi /2/

4.3 Spændingsvariation (OIML, Annex B.2.3)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Instrumentet stabiliseres under konstante omgivelsesbetingelser.

Prøvningen består i, at instrumentet udsættes for variationer i spænding og frekvens fra netforsyningen. Prøvningen skal gennemføres med prøvebelastningerne 10e og en belastning mellem 1/2 Max og Max.

Strenghedsgrader ved prøvning

1) Netspænding: øvre grænse V+10% nedre grænse V-15% 2) Netfrekvens: øvre grænse f+2% nedre grænse f-2%

hvor V og f er de på instrumentet angivne værdier.

Maksimalt tilladte variationer

Alle funktioner skal virke efter hensigten i konstruktionen.

Alle visninger skal ligge inden for tilladte tolerancer.

Note

I tilfælde af trefaset strømforsyning skal spændingsvariationen gælde successivt for hver fase.

5. Prøvning af funktionsdygtighed ved forstyrrelser (OIML, Annex B.3)

5.1 Kortvarig spændingsudfald/-reduktion. (OIML, Annex B.3.1)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Instrumentet stabiliseres under konstante omgivelsesbetingelser. Der benyttes en prøvegenerator, som er i stand til at reducere amplituden af en eller flere halve perioder (ved nulgennemgang af netspændingen). Prøvegeneratoren skal indstilles, før den forbindes til udstyret, som skal prøves. Udfaldene/reduktionerne af netspændingen skal hver gentages ti gange med et interval af mindst ti sekunder.

Prøvningen skal gennemføres med prøvebelastningerne 10e og en belastning mellem 1/2 Max og Max.

Strenghedsgrader ved prøvning

Reduktion: 100% 50% Antal halve perioder: 1 2

Maximalt tilladte variationer

Forskellen mellem vægtvisningen på grund af forstyrrelser og visningen uden forstyrrelse må ikke overstige e, eller også skal instrumentet detektere og reagere på en signifikant fejl.

5.2. Transienter (»Bursts«) (OIML, Annex B.3.2)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Lad instrumentet stabilisere sig under konstante omgivelsesbetingelser.

Prøvningen består i, at instrumentet udsættes for transienter (»bursts«) af spændingsspidser med dobbelt eksponentielt bølgeformede transientspændinger. Hver spændingsspids skal have en stigetid på 5 ns og en halvværditid på 50 ns. Burstslængden skal være 15ms, burstperioden (repetitionsintervallet) skal være 300 ms.

Prøvegeneratoren skal have en udgangsimpedans på 50 ohm. Generatoren skal indstilles, før den forbindes til det udstyr, som skal prøves. Mindst 10 positive og 10 negative tilfældigt fasede bursts skal påføres netspændingskablet. Kablet skal have en længde på 1 m, hvis det er aftageligt, og i alle andre tilfælde den længde, som er specificeret for instrumenttypen.

Det skal forhindres, at burst-energien bliver afgivet til nettet eller til andre forbundne instrumenter, fx ved indsættelse af blokeringsfiltre eller gennem en hensigtsmæssig konstruktion af prøvegeneratoren.

Prøvningen skal gennemføres med prøvebelastningerne 10e og en belastning mellem 1/2 Max og Max.

Strenghedsgrad ved prøvning

Amplitude (spidsværdi) 1 kV.

Maksimalt tilladte variationer

Forskellen mellem vægtvisningen på grund af forstyrrelse og visningen uden forstyrrelse må ikke overstige e, eller også skal instrumentet detektere og reagere på en signifikant fejl.

Reference til IEC Publikation

Bibliografi /3/

5.3 Elektrostatisk udladning. (OIML, Annex B.3.3)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Instrumentet stabiliseres under konstante omgivelsesbetingelser.

En kondensator på 150 pF oplades ved hjælp af en passende jævnstrømskilde. Kondensatoren aflades derefter gennem instrumentet, som er under prøvning, ved forbindelse af den ene klemme til jord (stellet) og den anden via 150 ohm til overflader, som normalt er tilgængelige for operatøren. Instrumenter uden jordklemme skal anbringes på en jordforbundet plade, som rager ud over udstyret med mindst 0,1 m til alle sider. Jordforbindelsen til kondensatoren skal være så kort som mulig. Før udladningselektroden hen mod instrumentet indtil udladning finder sted, og fjern den igen før næste udladning. Mindst 10 udladninger skal gennemføres. Tidsintervallet mellem de enkelte udladninger skal være mindst 10 sekunder.

Prøvningen skal gennemføres med prøvebelastningerne 10e og en belastning mellem 1/2 Max og Max.

Strenghedsgrad ved prøvning

Op til og inklusive 8 kV.

Maksimalt tilladte variationer

Forskellen mellem vægtvisningen på grund af forstyrrelse og visningen uden forstyrrelse må ikke overstige e, eller også skal instrumentet detektere og reagere på en signifikant fejl.

Reference til IEC Publikation

Bibliografi /4/

5.4 Elektromagnetisk følsomhed (OIML, Annex B.3.4)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Instrumentet stabiliseres under konstante omgivelsesbetingelser.

Instrumentet udsættes for elektromagnetiske feltstyrker som angivet nedenstående under »strenghedsgrad ved prøvning«.

Feltstyrken kan frembringes på forskellige måder

- »strip line« benyttes ved lave frekvenser (under 30 MHz eller i visse tilfælde 150 MHz) for mindre udstyr,

- »TEM-celler« for relativt små instrumenter,

- »DIPOL ANTENNER« eller »ANTENNER MED CIRKULÆR POLARISATION«, placeret een meter fra instrumentet, benyttes ved høje frekvenser.

Den angivne feltstyrke skal etableres forud for den aktuelle prøvning (mens instrumentet ikke er i feltet).

Feltet skal frembringes i to ortogonale polarisationer, og frekvensområdet skal scannes langsomt. Hvis der benyttes antenner med cirkulær polarisation, d.v.s. log-spiralantenner eller helicalantenner til at frembringe det elektromagnetiske felt, kræves ikke nogen ændring i antennernes position. Hvis prøvningen udføres i et skærmet rum for at overholde national lov (radiospredningsloven), som forbyder interferens med radiokommunikation, skal man tage hensyn til reflektioner fra væggene. Det kan være nødvendigt at benytte ekkofri skærmning.

Mindst een meter af alle ydre kabler skal være inkludret i påvirkningen, idet de strækkes horisontalt fra udstyret.

Prøvningen skal gennemføres med prøvebelastningen 10e og en belastning mellem 1/2 Max og Max.

Strenghedsgrad ved prøvning

Frekvensomr.: 0,1-27 27-500 500-1000 MHz Feltstyrke : 3 3 1 V/m Modulation : 50% AM, 1 KHz firkant.

Maksimalt tilladte variationer

Forskellen mellem vægtvisningen på grund af forstyrrelse og visningen uden forstyrrelse må ikke overstige e, eller også skal instrumentet detektere og reagere på en signifikant fejl.

Reference til IEC Publikation

Bibliografi /5/

6. Prøvning af funktionsbestandighed (OIML, Annex B.4) 6.1. Tør varme, stationær (OIML, Annex B.4.1.)

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Prøvningen består i, at instrumentet uden strømtilslutning eksponeres ved konstant temperatur i en vis periode. Instrumentet skal prøves ved mindst fem forskellige prøvebelastninger (eller simulerede belastninger) omfattende Max, Min og belastninger ved eller nær ved de værdier ved hvilke tolerancen ændres.

Dette skal gøres

- Før eksponering

ved en referencetemperatur på 20 grader C efter konditionering af instrumentet i kammeret,

- efter eksponering når instrumentet har restitueret sig ved referencetemperaturen 20 grader C.

Den absolutte fugtighed i den omgivende luft må ikke overstige 20 g/m3 (svarende til ca. 50% relativ fugtighed ved 35 grader C).

Strenghedsgrad ved prøvning

1) Temperatur: 55 grader C

2) Varighed : 10 døgn.

Maksimalt tilladte variationer

Alle funktioner skal virke efter hensigten i konstruktionen.

Ingen forskel i visning må overstige e.

Reference til IEC Publikation

Bibliografi /1/

6.2 Fugtig varme, stationær (OIML, Annex B.4.2)

(Gælder ikke instrumenter i nøjagtighedsklasse I og II, når e er mindre end 1 g).

Prøvningsprocedure i hovedtræk

Prøvningen består i, at instrumentet, uden strømtilslutning eksponeres ved konstant temperatur og konstant relativ fugtighed i en vis periode (som angivet under »strenghedsgrad«). Instrumentet skal prøves ved mindst fem forskellige prøvebelastninger (eller simulerede belastninger) omfattende Max, Min og belastninger ved eller nær ved de værdier ved hvilke tolerancen ændres.

Dette skal gøres

- Før eksponering

ved en referencetemperatur på 20 grader C og en relativ fugtighed på 50% efter konditionering af instrumentet i kammeret,

- efter eksponering når instrumentet har restitueret sig ved referencetemperaturen 20 grader C og den relative fugtighed på 50%.

Strenghedsgrad ved prøvning

1) Temperatur: 40 grader C

2) Fugtighed : 93% (ikke-kondenserende)

3) Varighed : 10 døgn

Maksimalt tilladt variation

Alle funktionerne skal virke efter hensigten i konstruktionen. Reference til IEC Publikation

Bibliografi /2/

BILAG 2.

BIBLIOGRAFI (OIML, Bibliography)

Nedenfor er angivet reference til de IEC-Publikationer til hvilke der er refereret i bilag 1. Der er også angivet reference til de tilsvarende harmoniserede dokumenter fra CENELEC.

/1/ IEC Publication 68-2-1 (1974)

Basic environmental testing procedures, Part 2: Tests, Test Ad: Cold, for heat disipating equipment under test (EUT), with gradual change of temperature.

IEC Publication 68-2-2 (1974)

Basic environmental testing procedures, Part 2: Tests, Test Bd: Dry heat, for heat dissipating equipment under test (EUT), with gradual change of temperature.

IEC Publication 68-3-1 (1974)

Background information, Section 1: Cold and dry heat tests.

CENELEC HD 323.2.1 (Equivalent to IEC 68-2-1).

CENELEC HD 323.2.2 (Equivalent to IEC 68-2-2).

CENELEC HD 323.3.1 (Equivalent to IEC 68-3-1).

/2/ IEC Publication 68-2-3 (1969)

Basic environmental testing procedures, Part 2: Tests, Test Cd: Damp heat, steady state.

IEC Publication 68-2-28 (1980): Guidance for damp heat test.

CENELEC HD 323.2.2 (Equivalent to IEC 68-2-3).

CENELEC HD 323.2.28 (Equivalent to IEC 68-3-28).

/3/ IEC Publication 801-4 (1987)

Electromagnetic compatibility for industrial-process measurement and control equipment, Part 4: Electrical fast transients requirements.

CENELEC HD 481.4 (Equivalent to IEC 801-4).

/4/ Publication 801-2 (1984)

Electromagnetic compatibility for industrial-process measurement and control equipment, Part 2: Electrostatic discharge requirements.

CENELEC HD 481.2 (Equivalent to IEC 801-2).

/5/ IEC Publication 801-3 (1984)

Electromagnetic compatibility for industrial-process measurement and control equipment, Part 3: Radiated electromagnetic field requirements.

CENELEC HD 481.3 (Equivalent to IEC 801-3).

Ingen