Tekniske bestemmelser for radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. Ti-publikation 9/89

Tekniske bestemmelser for radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. Ti-publikation 9/89

Indledning

Nærværende bestemmelser indeholder de minimumskrav, som et radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. skal opfylde for at kunne godkendes af Teleinspektionen til brug i frekvensbåndene 27, 35, 40 samt 433 MHz.

Bestemmelserne er baseret på CEPT rekommandation T/R 20-03 vedrørende målemetoder og specifikationer for low-power radiokommunikationsudstyr inden for ISM-båndet.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Oplysninger vedr. prøvning, gebyr og godkendelse 1.1 Anmodning om prøvning 1.2 Indlevering af anlæg til prøvning 1.3 Valg af anlæg til prøvning 1.4 Enkeltkanal-anlæg 1.5 Flerkanal-anlæg 1.6 Gebyr for prøvning 1.7 Godkendelse af anlæg 2. Almindelige krav til anlægget 2.1 Frekvensområde 2.2 Kanalafstand 2.3 Modulationstyper 2.4 Syntese- og PLL-systemer 2.5 Anlæg med fast monteret antenne 2.6 Mekanisk og elektrisk design 3. Prøvningsbetingelser 3.1 Normale og særlige prøvningsbetingelser 3.2 Spændingsforsyning 3.3 Normale prøvningsbetingelser 3.4 Særlige prøvningsbetingelser 3.5 Temperatur-prøver 3.6 Prøvesignaler på modtagerens indgang 3.7 Kunstantenne 4. Sender 4.1 Frekvensafvigelse 4.2 Bærebølgeeffekt 4.3 Nabokanaleffekt 4.4 Uønsket udstråling 5. Modtager 5.1 Uønsket udstråling fra modtageren Bilag 1. Udstråling fra anlæg med fast monteret antenne Bilag 2. Krav til måleudstyrets nøjagtighed

1. OPLYSNINGER VEDR. PRØVNING, GEBYR OG GODKENDELSE

1.1 Anmodning om prøvning

Når et anlæg ønskes prøvet med henblik på godkendelse, rettes skriftlig henvendelse herom til et autoriseret laboratorium. Oplysning om autoriserede laboratorier kan fås ved henvendelse til

Teleinspektionen

Islands Brygge 81

2300 København S

Tlf. 31 54 47 96

Udstyret indleveres til det valgte prøvningslaboratorium.

Anmodningsformularen, som kan rekvireres hos prøvningslaboratoriet, skal indeholde oplysninger om anlæggets fabrikat og typebetegnelse samt være ledsaget af de for prøvningen nødvendige specifikationer bl.a.

Frekvensområde

Antal kanaler

Driftspænding

Sendeeffekt (nominel)

Anmodningen bør endvidere forsynes med oplysning om, hvem der er teknisk sagsbehandler hos rekvirenten.

Anmodningen om prøvning skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af anlægget, bl.a. indeholdende diagrammer og styklister.

Endvidere bør der medsendes en målerapport med måleresultater omfattende alle de i bestemmelserne beskrevne målinger. Har rekvirenten ved sine målinger set sig nødsaget til at anvende målemetoder eller målebetingelser, der ikke er helt identiske med nærværende bestemmelser, skal målerapporten indeholde de nødvendige oplysninger herom.

Målerapporter og beskrivelser, der indleveres i forbindelse med prøvning af anlæg, forbliver hos laboratoriet.

1.2 Indlevering af anlæg til prøvning

Al transport af anlæg til og fra laboratoriet påhviler rekvirenten. Laboratoriet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til prøvning.

1.3 Valg af anlæg til prøvning

Rekvirenten skal normalt stille et eksemplar taget fra produktionen til rådighed for prøvningen.

1.4 Enkeltkanal-anlæg

Rekvirenten kan vælge en hvilken som helst af kanalerne inden for udstyrets specificerede frekvensområde til prøvningen. Laboratoriet forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for prøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør det ønskeligt.

1.5 Flerkanal-anlæg

Prøvningsmålingerne behøver normalt kun at blive foretaget på op til 3 kanaler, idet de 3 kanaler vælges med en nær den nedre grænse, en omtrent i midten og en nær den øvre grænse af det frekvensområde inden for hvilket, der kan skiftes kanaler. Laboratoriet forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for prøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør sig gældende.

1.6 Gebyr for prøvning

Gebyr for prøvning fastsættes af laboratoriet.

1.7 Godkendelse

Efter prøvning kan den nødvendige dokumentation bl.a. måleattest/målerapport med henblik på opnåelse af typegodkendelse indsendes til Teleinspektionen. Her kan ligeledes rekvireres: Bestemmelser om typegodkendelse og andre former for godkendelse af teleterminaludstyr, radiokommunikationsudstyr og fællesantenneudstyr.

2. ALMINDELIGE KRAV TIL ANLÆGGET

2.1 Frekvensområde

Følgende frekvenser kan anvendes

Gruppe K: 26.995 MHz 27.045 MHz 27.095 MHz 27.145 MHz 27.195 MHz 27.255 MHz Gruppe L: (må kun anvendes i forbindelse med modelfly) 35.010 MHz 35.060 MHz 35.110 MHz 35.160 MHz 35.020 MHz 35.070 MHz 35.120 MHz 35.170 MHz 35.030 MHz 35.080 MHz 35.130 MHz 35.180 MHz 35.040 MHz 35.090 MHz 35.140 MHz 35.190 MHz 35.050 MHz 35.100 MHz 35.150 MHz 35.200 MHz Gruppe M: Gruppe R: 40.665 MHz 433.575 MHz 433.825 MHz 40.675 MHz 433.625 MHz 433.875 MHz 40.685 MHz 433.675 MHz 433.925 MHz 40.695 MHz 433.725 MHz 433.975 MHz 433.775 MHz 434.025 MHz

2.2 Kanalafstand

Kanalafstanden er 10 kHz på frekvenser under 50 MHz, og 25 kHz på frekvenser over 50 MHz.

2.3 Modulationstyper

Alle sendetyper med undtagelse af overførsel af tale o.l. er tilladt.

2.4 Syntese- og PLL-systemer

Hvis senderfrekvensen styres af et syntese- og/eller PLL-kredsløb, må senderen ikke være virksom, hvis synkroniseringen til disse kredsløb mangler.

2.5 Anlæg med fast monteret antenne

Nærværende bestemmelser gælder både for anlæg med stik til ekstern antenne samt anlæg med fast monteret antenne (integreret antenne).

I denne bestemmelse er en fast monteret antenne defineret som en antenne, der er konstrueret til at sidde permanent på anlægget uden brug af stik og/eller antennekabel.

2.6 Mekanisk og elektrisk design

Reguleringer til justering af modulationen må ikke være tilgængelige for brugeren af anlægget.

3. PRØVNINGSBETINGELSER

3.1 Normale og særlige prøvningsbetingelser

Prøvningsmålingerne foretages under normale samt, hvor det er nævnt, under særlige prøvningsbetingelser (pkt. 3.3 til 3.5).

3.2 Spændingsforsyning

Under prøvningsmålingerne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.4.2. Spændingsforsyningens impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning.

Forsyningsspændingen måles på udstyrets indgangsklemmer.

Hvis udstyret er monteret med fast forbundet fødekabel, måles forsyningsspændingen, hvor dette kabel er tilsluttet udstyret.

Ved udstyr for indbyggede batterier tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne.

Under prøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af den nominelle værdi.

Fabrikanten opgiver hvilken eller hvilke nominelle forsyningsspændinger, udstyret er beregnet for.

3.3 NORMALE PRØVNINGSBETINGELSER

3.3.1 Normal temperatur og fugtighed

Prøvning under normale prøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og +35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

3.3.2 Forsyningsspændinger ved prøvning under normale prøvningsbetingelser

3.3.2.1 Forsyning fra nettet

Ved prøvning under normale prøvningsbetingelser tilføres udstyr beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding med frekvensen 50 +/-1 Hz.

3.3.2.2 Blyakkumulatorer med laderegulering for anvendelse i motorkøretøjer

Hvor radioudstyret er beregnet til brug i forbindelse med de sædvanlige i motorkøretøjer anvendte blyakkumulatorer med reguleret ladeaggregat, anvendes under prøvningen en forsyningsspænding på 1,1 gange batteriets nominelle spænding (6 Volt, 12 Volt etc.).

3.3.2.3 Andre forsyningsspændinger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), opgives prøvningsspændingen af fabrikanten.

3.4 SÆRLIGE PRØVNINGSBETINGELSER

3.4.1 Temperaturer ved prøvning under særlige betingelser

Ved prøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne -10 grader C og +55 grader C.

3.4.2 Forsyningsspænding ved prøvning under særlige betingelser

3.4.2.1 Forsyning fra nettet

For udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil prøvningsspændingerne under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding +/-10 % med frekvensen 50 +/-1 Hz.

3.4.2.2 Blyakkumulatorer med laderegulering for anvendelse i motorkøretøjer

Hvor radioudstyret er beregnet til brug i forbindelse med de sædvanlige i motorkøretøjer anvendte blyakkumulatorer med reguleret ladeaggregat, anvendes ved prøvning under særlige betingelser en forsyningsspænding på 1,3 og 0,9 gange den nominelle forsyningsspænding (6 Volt, 12 Volt etc.).

3.4.2.3 Andre forsyningsspændinger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), vil forsyningsspændingen ved prøvning under særlige prøvningsbetingelser være

1. For almindelige tør-batterier og lithium-batterier: 0,85 gange den nominelle batterispænding.

2. For kviksølv-batterier: 0,9 gange den nominelle batterispænding.

3. For andre typer batterier: Opgives minimumspændingen af fabrikanten.

3.5 TEMPERATUR-PRØVER

3.5.1 Fremgangsmåde

Før hver prøvning påbegyndes, sørges for, at udstyret er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået enten gennem konstatering ved målinger eller ved, at der forløber mindst 1 time, før prøvningen indledes. Udstyret holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået.

Når prøvningen foretages ved høj temperatur, skal senderen være »tastet« i 1 minut, efterfulgt af 4 minutter i stilling »modtage«, hvorefter udstyret skal overholde de specificerede krav.

Under prøvning ved lav temperatur skal udstyret efter opnåelse af termisk ligevægt tændes i stilling »modtage« i 1 minut, hvorefter de specificerede krav til udstyret skal kunne overholdes.

3.6 Prøvesignaler på modtagerens indgang

Signalgeneratorerne, der leverer prøvesignaler til modtagerens indgang, tilsluttes på en sådan måde, at impedansen set fra modtagerindgangen er 50 ohm, uanset om modtageren påtrykkes et eller flere signaler samtidigt.

Størrelsen af signalet eller signalerne, der påtrykkes modtageren under prøvningen, udtrykkes ved den elektromotoriske kraft (emk), der er på det sted, hvor modtageren tilsluttes.

Effekten af ethvert intermodulationsprodukt og støj, der genereres i signalgeneratorerne, skal være ubetydelig.

Statisk amplitudemodulation, som måtte genereres i signalgeneratorerne, skal ligeledes være ubetydelig.

3.7 Kunstantenne

Prøvningen af senderen foretages med en kunstantenne tilsluttet udstyrets antenneklemmer. Kunstantennen består af en rent ohmsk, afskærmet belastning på 50 ohm.

I tilfælde af udstyr med fast monteret antenne, foretages prøvningen i en »test-jig«.

4. SENDER

4.1 Frekvensafvigelse

4.1.1 Definition

Senderens frekvensafvigelse er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

4.1.2 Målemetode

Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret (hvis dette er muligt) og tilsluttet en kunstantenne (pkt. 3.7).

Målingerne foretages under normale samt under særlige prøvningsbetingelser (pkt. 3.3 og 3.4).

4.1.3 Krav

Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/-1,5 kHz fra nominel frekvens på frekvenser under 50 MHz, og +/-2,5 kHz på frekvenser over 50 MHz.

4.2 Bærebølgeeffekt

4.2.1 Definition

Bærebølgeeffekten er effekten, den umodulerede sender afgiver til kunstantennen (pkt. 3.7).

Bærebølgeeffektens nominelle værdi er maksimalværdien af senderens udgangseffekt uden modulation, hvor alle krav til nærværende tekniske bestemmelser er opfyldt. Den nominelle bærebølgeeffekt opgives af fabrikanten.

4.2.2 Målemetode

Senderen forbindes til en kunstantenne, og den afsatte effekt i denne måles.

Målingen foretages under såvel normale som særlige prøvningsbetingelser (pkt. 3.3 og 3.4).

Bærebølgeeffekten fra anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.1).

4.2.3 Krav

Senderens bærebølgeeffekt må ikke overstige 0,5 Watt på alle frekvenser. Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 0,1 Watt på frekvenser under 50 MHz, og 0,5 Watt på frekvenser over 50 MHz.

4.3 Nabokanaleffekt

4.3.1 Definition

Nabokanaleffekten er den del af senderens totale udgangseffekt, der under nærmere definerede modulationsforhold falder i gennemgangsområdet for en modtager specificeret efter systemet og afstemt til en af nabokanalerne. Nabokanaleffekten er summen af middeleffekten frembragt af modulation og effektbidrag hidrørende fra brum og støj fra senderen.

4.3.2 Målemetode

Nabokanaleffekten måles med en effektmålemodtager, der opfylder betingelserne i pkt. 4.3.4. Senderudgangen forbindes til effektmålemodtagerens indgang via et dæmpningsled og evt. et impedanstilpasningsled således, at der er impedanstilpasning til senderudgangen og således, at indgangsniveauet på effektmålemodtageren er passende. Senderen moduleres med et normalt-kodet prøvesignal.

Effektmålemodtageren afstemmes til senderens nominelfrekvens og finjusteres til maksimum udslag på det tilsluttede voltmeter. Det variable dæmpningsled indstilles således, at man får en aflæsning på modtageren, der er ca. 5 dB over dens eget støjniveau. Indstillingen af det variable dæmpningsled noteres.

Effektmålemodtageren skal nu justeres væk fra bærebølgefrekvensen således, at målemodtagerens 6 dB-punkt nærmest senderen (se fig.1), bliver lokaliseret 5,75 kHz (17 kHz for anlæg med 25 kHz kanalafstand) fra senderens nominelfrekvens. Det variable dæmpningsled indstilles således, at samme modtagervisning som tidligere opnås.

Differensen mellem det variable dæmpningsleds indstilling ved måling i hhv. centerkanalen og nabokanalen er da forholdet i dB mellem bærebølgeeffekten og nabokanaleffekten. Nabokanaleffekten er herved bestemt, idet bærebølgeeffekten er kendt (pkt. 4.2). Målingerne gentages for den anden nabokanal.

Nabokanaleffekten for anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.2).

4.3.3 Krav

Nabokanaleffekten må ikke overstige 10 uW for anlæg med 10 kHz kanalafstand, og 200 nW for anlæg med 25 kHz kanalafstand.

4.3.4 Specifikation for målemodtageren

Målingerne foretages med en effektmålemodtager, som opfylder følgende krav

Effektmålemodtageren skal bestå af en blander, et krystalfilter, et variabelt dæmpningsled, en forstærker og et effektivværdimålende voltmeter, alt forbundet i serie, samt lokaloscillator. Lokaloscillatoren kan evt. bestå af en signalgenerator.

Ud fra en frekvensafstand på 10/25 kHz fra senderens nominelle frekvens, skal filterets båndbredde være følgende

10 kHz kanal-afstand

Nærmest sender Fjernest sender D1 (2 dB) båndbredde 3,00 kHz + 1,35 3,00 kHz +/-2 D2 (6 dB) - 4,25 kHz +/-0,10 4,25 kHz +/-2 D3 (26 dB) - 5,50 kHz - 1,35 5,50 kHz +/-2 D4 (90 dB) - 9,50 kHz - 5,35 9,50 kHz +/-2/-6 25 kHz kanal-afstand Nærmest sender Fjernest sender D1 (2 dB) båndbredde 5,00 kHz + 3,10 5,00 kHz +/-3,5 D2 (6 dB) - 8,00 kHz +/-0,10 8,00 kHz +/-3,5 D3 (26 dB) - 9,25 kHz - 1,35 9,25 kHz +/-3,5 D4 (90 dB) - 13,25 kHz - 1,35 13,25 kHz +/-3,5/-7,5

Dæmpningsleddet skal have et variationsområde på mindst 80 dB i 1 dB spring. Variationsområde på 90 dB eller mere anbefales dog af hensyn til opfyldelse af fremtidige krav.

Fejlen på dæmpningsleddets kalibrering må ikke være større end +/- 0,5 dB.

Forstærkerens støjtal må ikke være større end 4 dB, og dens amplitudefrekvenskarakteristik må ikke variere mere end 1 dB inden for krystalfilterets 6 dB båndbredde.

Krystalfilterets dæmpning uden for den 90 dB båndbredde, der er foreskrevet i tabellen ovenfor, skal være større end eller lig med 90 dB.

Voltmeterets udslag skal være bestemt af effektivværdien af signaler med en topfaktor på op til 10. Det er ikke nødvendigt, at voltmeteret er kalibreret.

Måleudstyret skal være således, at nøjagtigheden af effektmålingerne er bedre end 1,5 dB, selv om modtagerens indgangsniveau hæves til 100 dB over det mindst målelige signal.

Lokaloscillatorens støjniveau i forhold til dens signalniveau må ikke være større end -80 dB i et bånd, der er 8,5 kHz bredt og centreret omkring en frekvens 10 kHz fra bærebølgen.

4.4 Uønsket udstråling

4.4.1 Definition

Uønsket udstråling er udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen og de sidebånd, der fremkommer ved normal modulation.

4.4.2 Målemetode

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med den umodulerede sender forbundet til en kunstantenne som specificeret i pkt. 3.7. Der måles over frekvensområdet 100 kHz til 4000 MHz, undtagen i den anvendte kanal og dennes nabokanaler. Måling af de enkelte uønskede signaler foretages med en selektiv målemodtager eller en spektrumanalysator.

Målingerne gentages med senderen moduleret til standard modulation.

Uønsket udstråling fra anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.3).

4.4.3 Krav

Effekten af de enkelte uønskede signaler må med senderen i drift ikke på nogen frekvens overstige 4 nW i frekvensbåndene

41 - 68 MHz 87,5 - 118 MHz 162 - 230 MHz 470 - 862 MHz

Effekten af uønsket udstråling på andre frekvenser end de ovenfor nævnte må ikke overstige 0,25 uW på frekvenser under 1 GHz, og 1 uW på frekvenser over 1 GHz.

Med senderen i »stand by« må effekten af uønsket udstråling ikke overstige 2 nW på frekvenser under 1 GHz, og 20 nW på frekvenser over 1 GHz.

5. MODTAGER

5.1 Uønsket udstråling fra modtageren

5.1.1 Definition

Al udstråling over antenneklemmerne eller fra den fast monterede antenne og fra kabinettet er, uanset frekvens, uønsket udstråling.

5.1.2 Målemetode

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med en målemodtager eller en spektrumanalysator forbundet til modtagerens antenneklemmer. Der måles over en impedans på 50 ohm i frekvensområdet 100 kHz - 4 GHz.

Uønsket udstråling fra anlæg med fast monteret antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.3).

5.1.3 Krav

Effekten fra den uønskede udstråling fra modtageren må ikke overstige 2 nW på frekvenser under 1 GHz, og 20 nW på frekvenser over 1 GHz.

BILAG 1.

B1 UDSTRÅLING FRA ANLÆG MED FAST MONTERET ANTENNE

B1.1 Senderens effektivt udstrålede effekt (ERP)

Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol for at få samme feltstyrke i den retning, hvor felststyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser (pkt. B1.4).

B1.1.1 Krav

Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 0,1 Watt i frekvensbåndene 27, 35 og 40 MHz, og 0,5 Watt i 433 MHz-båndet.

B1.2 Nabokanaleffekt

Nabokanaleffekten måles som beskrevet i pkt. 4.3.2 men med den forskel, at senderudgangen (den fast monterede antenne) kobles til målemodtageren ved hjælp af en antenne, der monteres på målemodtagerens indgang.

Resultatet af denne måling er derfor en relativ værdi ud fra hvilken, nabokanaleffekten kan beregnes, når bærebølgeeffekten (pkt. B1.1) er kendt (bærebølgeeffekt - målt dæmpning = nabokanaleffekt).

B1.2.1 Krav

Nabokanaleffekten må ikke overskride en værdi af 10 uW for anlæg med 10 kHz kanalafstand, og 200 nW for anlæg med 25 kHz kanalafstand.

B1.3 Uønsket udstråling

Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den udstråling, der med moduleret sender udsendes fra udstyret på frekvenser uden for den anvendte kanal og dennes nabokanaler. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 4000 MHz.

Ved den uønskede udstråling fra anlægget forstås her al udstråling, som udsendes fra udstyret under modtagning. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 4000 MHz.

B1.3.1 Krav

Uønsket udstråling fra senderen, se pkt. 4.4.3, og fra modtageren, se pkt. 5.1.3.

B1.4 Måleplads og måleopstilling

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen består af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning (9 g NaCl pr. liter vand). Plastrøret har en højde på 1,5 meter, og den inderste diameter skal være 10 +/-0,5 cm. Den øverste ende af røret er lukket med en metalplade på 15 cm i diameter, og metalpladen er i kontakt med vandet. Målepladsen skal være så stor, at det er muligt at anbringe en måleantenne i en afstand på 30 meter fra centeret af jordnettet. Det skal sikres, at reflektioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne.

B1.4.1 Måleantenne og målemodtager

Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen.

Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter.

Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

B1.4.2 Substitutionsantennen

Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet.

Ved måling på 27 MHz og eventuelle andre frekvenser, hvor en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

B1.4.3 Målemetode

Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen med antennen lodret opad, som omtalt under B1.4.

Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås.

Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. B1.4.2 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere, subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette, opnås.

Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

Bilag 2.

B2 KRAV TIL MÅLEUDSTYRETS NØJAGTIGHED

Tolerancer på måleudstyrets nøjagtighed er anført nedenfor

Jævnspænding +/- 3% Vekselspænding +/- 3% Vekselspænding frekvens +/- 0,5% HF frekvens +/- 50 Hz HF spænding +/- 2 dB HF feltstyrke +/- 3 dB HF bærebølgeeffekt +/- 10% Nabokanaleffekt +/- 3 dB Impedans af belastninger, kabler, stik, attenuatorer, etc. +/- 5% Udgangsimpedans af signalgeneratorer og indgangsimpedans af målemodtagere +/- 10% Dæmpningsled +/- 0,5 dB Temperatur +/- 1 grader C Fugtighed +/- 5%

Ingen