Bestemmelser om instrumentbevis, flyvemaskine, generelt
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om instrumentbevis, flyvemaskine, generelt
I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), følgende
1. Referencedokumenter
1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave.
1.2 BL 6-05, Helbredskrav, seneste udgave.
1.3 BL 6-41, Instrumentbevis, flyvemaskine, praktisk uddannelse, seneste udgave.
1.4 BL 6-51, Typeuddannelse, flermotoret landflyvemaskine, seneste udgave.
1.5 BL 6-58, Periodisk flyvetræning, instrumentbevis, flyvemaskine, PFT/instrumentbevis, seneste udgave.
1.6 BL 6-62, Flyvetelefonistbevis/certifikat, seneste udgave.
1.7 BL 6-82, Teoretisk uddannelse til instrumentbevis, teorikrav III, seneste udgave.
2. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter
- generelle bestemmelser for udstedelse af instrumentbevis/flyvemaskine og
- vilkårene for, at indehaveren af et privatflyvercertifikat/ flyvemaskine eller trafikflyvercertifikat af III klasse/flyvemaskine, der tillige er indehaver af et instrumentbevis/flyvemaskine, kan foretage IFR-flyvning samt VFR-flyvning om natten.
3. Udstedelse
3.1 Instrumentbevis/flyvemaskine udstedes af Statens Luftfartsvæsen efter ansøgning på en autoriseret formular, når ansøgeren opfylder udstedelseskravene i afsnit 4.
3.2 Instrumentbevis/flyvemaskine udstedes uden angivelse af udløbsdato. Statens Luftfartsvæsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte en udløbsdato.
4. Udstedelseskrav
4.1 Ansøgeren skal
a.have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,
b.ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,
c.være helbredsmæssigt godkendt til instrumentbevis, jf. BL 6-05,
d.være fyldt 18 år,
e.være indehaver af gyldigt privatflyvercertifikat/flyvemaskine eller gyldigt trafikflyvercertifikat af III klasse/flyvemaskine,
f.være indehaver af gyldigt flyvetelefonistbevis, jf. BL 6-62,
g.under en prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen have dokumenteret en sådan kunnen i tydning af internationale morsetegn, at vedkommende kan foretage en korrekt identifikation af normalt anvendte elektroniske navigations- og landingshjælpemidler,
h. have bestået de teoretiske prøver, der af Statens Luftfartsvæsen er foreskrevet til instrumentbevis, teorikrav III, jf. BL 6-82, og disse prøver skal have bevaret deres gyldighed.
i. med et tilfredsstillende resultat have gennemgået den praktiske uddannelse for instrumentbevis/flyvemaskine, der er foreskrevet i BL 6-41, på en flyveskole, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen, og herunder have erhvervet en instrumentflyvetid under dobbeltstyring på mindst 40 timer,
j. på flyvemaskine have erhvervet mindst 50 timers navigationsflyvning som luftfartøjschef.
4.1.1 Det instrumentflyvetidskrav, der er nævnt under pkt. 4.1 i, kan reduceres med indtil 20 timer, hvis ansøgeren er indehaver af et gyldigt instrumentbevis/helikopter.
4.1.2 Indtil halvdelen af den instrumentflyvetid, der er nævnt under pkt. 4.1 i og pkt. 4.1.1, kan erstattes af flyvetid erhvervet under syntetisk flyvetræning, som er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, hvis denne træning indgår som en integreret del af den uddannelse, der kræves til instrumentbeviset på flyvemaskine.
4.1.3 Indtil halvdelen af det flyvetidskrav på 50 timer, der er nævnt under pkt. 4.1 j, kan erstattes af flyvetid erhvervet som luftfartøjschef på helikopter.
4.2 Ansøgeren skal på en autoriseret formular indstilles til en praktisk prøve af en flyveskole, der er godkendt hertil. Under den praktiske prøve, der er foreskrevet af luftfartsvæsenet, skal ansøgeren godtgøre at være i stand til at fungere som luftfartøjschef på flyvemaskine under IFR-flyvning, og som sådan være kvalificeret til
a. at udføre de funktioner, der påhviler en luftfartøjschef i forbindelse med en IFR-flyvnings forberedelse, gennemførelse og afslutning,
b. at træffe sådanne beslutninger og forholdsregler, som måtte være påkrævet, hvis en nødsituation eller anden hændelse gør det umuligt eller uforsvarligt at fortsætte flyvningen som planlagt,
c.at anvende flyvefaglig viden og udvise god dømmekraft og godt luftmandskab,
d.at føre den pågældende flyvemaskine under IMC i såvel normale som unormale flyvemanøvrer inden for de godkendte begrænsninger og på en rolig og akkurat måde og
e.at anvende de nødprocedurer, der er foreskrevet for den pågældende flyvemaskine.
4.2.1 Prøven vil foruden en teoretisk overhøring indeholde en eller flere af de øvelser, der er nævnt i BL 6-41, og der må under prøven på intet tidspunkt være tvivl om, at procedurer og manøvrer udføres på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde og under overholdelse af gældende forskrifter.
5. Rettigheder
5.1 Instrumentbevis/flyvemaskine giver på de vilkår, der er nævnt i pkt. 5.2, og på de vilkår, der i øvrigt er fastsat for det pågældende certifikat, indehaveren af
a.privatflyvercertifikat/flyvemaskine eller
b.trafikflyvercertifikat/flyvemaskine
ret til at udføre IFR-flyvning og VFR-flyvning om natten.
5.2 Indehaveren skal
a.medføre gyldigt bevis, jf. BL 6-02,
b.medføre dokumentation for en gyldig helbredsmæssig godkendelse til instrumentbevis, jf. BL 6-05,
c.have et gyldigt PFT/instrumentbevis aflagt på flyvemaskine efter driftsforskrifterne for regelmæssig eller ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik eller efter BL 6-58 på den pågældende flyvemaskineklasse,
d.inden for de forudgående 12 måneder før en IFR-flyvning have erhvervet en IFR-flyvetid på flyvemaskine på mindst 20 timer eller have bestået den prøve, der er nævnt under pkt. 4.2, og
e. ved flyvning på flermotoret flyvemaskine være typeuddannet til IFR-flyvning på pågældende type, inklusive typevarianter omfattet af typebetegnelsen i certifikatet, jf. BL 6-51.
Anm.: Tilfælde, hvor et certifikat er ugyldigt, fremgår af BL 6-02.
5.2.1 Indtil halvdelen af den flyvetid, der er nævnt under pkt. 5.2 d, kan være erhvervet på helikopter eller under syntetisk flyvetræning på link eller simulator, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
5.3 En indehavere af et instrumentbevis, der ikke opfylder vilkåret i pkt. 5.2 d, eller hvor det certifikat, som beviset knytter sig til, ikke længere er gyldigt, skal indsende beviset til deponering hos Statens Luftfartsvæsen.
5.3.1 For at få udleveret et bevis, der i henhold til pkt. 5.3 er deponeret, og således generhverve de rettigheder, der er nævnt i pkt. 5.1, skal vedkommende
a. have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende,
b. ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed,
c. være helbredsmæssigt godkendt til instrumentbevis, jf. BL 6-05,
d. være indehaver af et gyldigt privatflyvercertifikat/flyvemaskine eller trafikflyvercertifikat af III klasse/flyvemaskine og
e.påny have bestået praktisk prøve, som er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 4.2.
5.3.2 Hvis den pågældende skal generhverve de rettigheder, der er nævnt i pkt. 5.1, og der er forløbet mere end 18 måneder efter den dato, hvor der sidst er aflagt det PFT/instrumentbevis, der er nævnt under pkt. 5.2 c, kræves der endvidere fornyede teoretiske prøver, jf. pkt. 4.1 h.
Anm.: Det PFT, der er nævnt i pkt. 5.3.2, skal være aflagt på et tidspunkt, hvor indehaveren af instrumentbevis/flyvemaskine endnu opfylder kravene i pkt. 5.2 d.
6. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.
7. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
8. Straf
Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 5 straffes med bøde.
9. Ikrafttræden
9.1 Denne BL træder i kraft den 1. februar 1990.
9.2 Samtidig ophæves BL 6-40, 2. udgave af 1. april 1982.
Statens Luftfartsvæsen, den 27. december 1989
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
Ingen