Bestemmelser om brand- og redningstjeneste
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om brand- og redningstjeneste
I medfør af § 52, stk. 2, § 60, stk. 2, § 149, stk. 10, og § 153, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet følgende
1. Referencedokumenter
1.1 Annex 14 til Chicago-konventionen angående international civil luftfart, Aerodromes, seneste udgave, for tiden 8. udgave af marts 1983 med senere ændringer.
1.1.1 Annex 14 kan købes i engelsk udgave hos Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV .
1.2 BL 3-2, Bestemmelser for offentlige landingspladser til VFR-flyvning, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. december 1963, og tillæg til BL 3-2 af 1. august 1968.
1.3 BL 3-18, Flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 6. november 1987.
1.4 Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 321 af 16. juni 1985 vedrørende ordensreglement for flyvepladser.
2. Definitioner
Bane
Et på en landflyveplads afmærket, rektangulært område til brug ved landing og start med luftfartøjer.
Flyveplads
Et bestemt område på land eller vand (omfattende bygninger, installationer og udstyr) beregnet til anvendelse helt eller delvis ved landing, start og manøvrering af luftfartøjer.
Flyveplads, offentlig
En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte vilkår er åben for offentligheden.
Flyvepladsens afspærrede område
Den del af flyvepladsens område, som ved hegnsføring, skiltning m.v. er afgrænset til afvikling af trafik med luftfartøjer, passager- og godsekspedition.
Forplads
Et på en landflyveplads afgrænset område, som er beregnet til luftfartøjers ophold under optagning eller afsætning af passagerer eller gods, tankning, parkering eller vedligeholdelse. Helikopterflyveplads
En flyveplads, beregnet udelukkende til brug for helikoptere.
Manøvreområde
Den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, bortset fra forpladsen.
Operation
En start eller en landing med et luftfartøj.
Rullevej
En vej, der er anlagt på en landflyveplads til brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af flyvepladsen til en anden, herunder
a. Rullebane ved standplads. En del af en forplads, som benævnes rullevej, og som kun har til formål at give adgang til standpladser.
b. Rullevej på forplads. Den del af et rullevejssystem, som findes på forpladsen, og som i en gennemgående rute krydser forpladsen.
c. Rullevej til hurtig frakørsel. En rullevej, som slutter sig til en bane i en spids vinkel, således at landende luftfartøjer kan køre fri af banen med en højere hastighed, end det ellers er muligt, med det formål at nedbringe den tid, banen er optaget.
Sikkerhedszone
Et nærmere angivet område indeholdende en bane og eventuelt en stopvej, hvis formål er
a. at reducere risikoen for skader på luftfartøjer, der kører af banen, samt
b. at beskytte luftfartøjer under start og landing.
3. Anvendelsesområde
3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser for brand- og redningstjeneste samt søredningstjeneste.
3.2 Brand- og redningstjeneste skal etableres ved offentlige flyvepladser, der anvendes til rute- eller charterflyvning med flyvemaskiner, der er godkendt til befordring af mere end 10 passagerer.
3.2.1 Brand- og redningstjenestens indsatsområde er flyvepladsens afspærrede område.
3.3 Søredningstjeneste kan af Statens Luftfartsvæsen kræves etableret, hvis en flyveplads ligger ved et større vandområde, og afstanden mellem dette og nærmeste banetærskel er mindre end 1,5 km.
3.3.1 Søredningstjenestens indsatsområde strækker sig fra vandkanten til en ydre grænse, der for hver enkelt søredningstjeneste fastsættes af Statens Luftfartsvæsen.
3.4 Regler for udstyr og bemanding på offentlige helikopterflyvepladser fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Statens Luftfartsvæsen.
3.5 På offentlige flyvepladser uden brand- og redningstjeneste skal udstyr til brandslukning, redning og førstehjælp forefindes som angivet i BL 3-2, Bestemmelser for offentlige landingspladser til VFR-flyvning.
4. Generelt
4.1 Den, der har fået tilladelse til at indrette og drive en offentlig flyveplads eller et civilt område på en militær flyvestation, i det følgende kaldet koncessionshaveren, skal sikre, at etablering og drift af brand- og redningstjeneste, herunder søredningstjeneste, sker i overensstemmelse med denne BL's pkt. 5.1.2, afsnit 6, afsnit 7, afsnit 8, afsnit 9 og pkt. 10.2.1.
4.2 Flyvepladschefen skal sikre
a. at den daglige drift og vedligeholdelse af brand- og redningstjenesten m.v. ved flyvepladsen sker i overensstemmelse med driftshåndbogen og de gældende forskrifter,
b. at der udarbejdes instruks som nærmere angivet i pkt. 9.2.2,
c. at flyvepladsen lukkes og NOTAM udsendes i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 9.4.1,
d. at der udsendes NOTAM i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 9.4.2 og pkt. 9.4.3,
e. at der afholdes øvelser som nærmere angivet i pkt. 9.5 og pkt. 10.1.3,
f. at der foreligger en ajourført intern alarmeringsplan, jf. pkt. 10.1.1,
g. at der sker underretning som angivet i pkt. 10.2.2, samt
h. at der sker rapportering til Statens Luftfartsvæsen som angivet i pkt. 10.3.
4.3 I overensstemmelse med, hvad der er angivet i flyvepladsens driftshåndbog, kan koncessionshaverens og flyvepladschefens opgaver og pligter i et nærmere angivet omfang uddelegeres til andre, f.eks. den daglige leder af brand- og redningstjenesten.
5. Godkendelse
5.1 Etablering og drift af brand- og redningstjeneste, herunder søredningstjeneste, med tilhørende udstyr skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
5.1.1 Ansøgning om godkendelse skal være Statens Luftfartsvæsen i hænde senest 3 måneder, før godkendelsen ønskes udnyttet, og være vedlagt følgende oplysninger
a. den forventede rute- og charterflyvning i det kommende år, herunder luftfarttøjstyper og operationstal (starter og landinger),
b. navn på daglig leder af tjenesten og indsatsleder(e), samt den del af flyvepladsens driftshåndbog, der vedrører brand- og redningstjeneste m.v., d.v.s.,
c. instruks for brand- og redningstjenesten, herunder instruks for tjenestens leder, indsatsleder(e) og brandmænd,
d. beskrivelse af anlæg, materiel og udstyr samt regler for vedligeholdelse heraf,
e. regler for vedligeholdelsesøvelser,
f. regler for radiokommunikation,
g. regler for flyvepladsens eget tilsyn med tjenesten (egenkontrol) og for behandlingen af eventuelle afvigelser fra driftshåndbogens bestemmelser for tjenesten,
h. regler for rapportering af indsats til Statens Luftfartsvæsen,
i. alarmeringsplan for flyvepladsen, samt
j. beredskabsplan for hjælp udefra.
5.1.2 Koncessionshaveren skal meddele Statens Luftfartsvæsen, hvis de meddelte forudsætninger for godkendelsen af brand- og redningstjeneste m.v. ændres.
6. Materiel m.v.
6.1 Hvis det samlede antal operationer for den største flyvemaskine, der i rute-/charterflyvning normalt beflyver pladsen, er 700 eller mere i 3 på hinanden følgende måneder i samme år, skal vandmængden i flyvepladsens skumtendere være som angivet i nedenstående skema, der angiver brand-og redningstjenestens kategori.
---------------------------------------------------------------- Den største, normalt anvendte Brand- og redningstjeneste flyvemaskinetype ---------------------------------------------------------------- Totale længde Kroppens bredde Kategori Vandmængde i liter til meter meter fremstilling af syntetisk skum ---------------------------------------------------------------- 12 indtil 18 3 3 1800 18 indtil 24 4 4 3500 24 indtil 28 4 5 5400 28 indtil 39 5 6 8000 39 indtil 49 5 7 10500 49 indtil 61 7 8 13200 61 indtil 76 7 9 16400 ----------------------------------------------------------------
Kategori 1 og 2 anvendes ikke.
Hvis luftfartøjets krop er bredere end angivet i kolonne 2 ud for luftfartøjets længde i kolonne
----------------------------------------------------------------
1. henføres brand- og redningstjeneste til næste højere kategori.
6.1.1 Statens Luftfartsvæsen kan bestemme, at brand- og redningstjenesten skal henføres til en højere kategori end den, der er angivet i skemaet, hvis dette findes påkrævet.
6.1.2 Hvis operationstallet er mindre end 700, kan Statens Luftfartsvæsen henføre brand- og redningstjenesten til en kategori, der er en lavere end den, der er angivet i skemaet.
6.2 Hvis det samlede operationstal med flyvemaskiner godkendt til befordring af mere end 10 passagerer i rute- og charterflyvning i årets 3 på hinanden følgende travleste måneder sammenlagt ikke overstiger 150, kan etablering af brand- og redningstjeneste erstattes med en ordning, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, f.eks. med det kommunale brandvæsen.
6.3 Skumtendere
6.3.1 Flyvepladsen skal råde over mindst 1 skumtender med skumkanon, hvis brand- og redningstjeneste henføres til kategori 3, 4 eller 5, og over mindst 2 skumtendere med skumkanoner, hvis tjenesten henføres til en højere kategori.
6.3.2 Senest 3 måneder før en skumtender ønskes taget i brug, skal ansøgning indsendes til Statens Luftfartsvæsen. Ansøgningen skal være vedlagt dokumentation for opfyldelsen af følgende specifikationer
a. Accelerationstiden fra 0-80 km/t må ikke overstige 40 sekunder, og tophastigheden skal være mindst 100 km/t med fuld last på lige, fast og tør vej.
b. Chassiet skal være forsynet med træk på alle hjul samt differentialspærre.
c. Køretøjet skal kunne tåle en statisk sidehældning på mindst 28 grader uden at vælte.
d. Pumpe- og kanonkapaciteten skal muliggøre, at vandtanken kan tømmes gennem skumkanonen på ikke under 2 minutter og ikke over 3 minutter,
e. Skumvæsketanken skal kunne indeholde syntetisk skumvæske til fremstilling af skum med en vandmængde svarende til 2 gange vandtankens indhold.
f. Skumkanonen skal være forsynet med spredeanordning og skal kunne bevæges horisontalt mindst 90 grader til hver side af køretøjets længdeakse og vertikalt fra mindst 10 grader under til 45 grader over vandret, når køretøjet står på vandret underlag. Skumkanonen skal kunne anvendes under frem- og tilbagekørsel med køretøjet til en hastighed af 8 km/t. Kanonens kastelængde skal svare til den flyvemaskinelængde, der i henhold til pkt. 6.1 er grundlaget for tjenestens kategorisering. Kastelængden skal dog mindst være 45 m.
g. Køretøjet skal være forsynet med undervognsdyser og med 2 udtag til slukning med vand og skum ved hjælp af håndslanger.
h. Karrosseriet skal omfatte et mandskabsrum til personale med udstyr og magasinrum med plads til rednings- og slukningsudstyr.
i. Køretøjet skal være forsynet med en eller flere bevægelige lyskilder, der kan betjenes fra førerhuset, og der skal i dette medbringes detaljeret information vedrørende rute- og charterflyvemaskiner, som normalt anvender flyvepladsen, samt planer, kort, nøgler og mindst 1 håndlampe.
6.3.3 Hvis opfyldelsen af ovenstående krav ikke muliggør, at første skumtender under gode sigtbarheds- og vejforhold kan yde indsats ved et flyvehavari inden for bane, rullevej, sikkerhedszone og forplads senest 3 minutter efter alarmering, kan Statens Luftfartsvæsen stille sådanne særlige krav til antal, udformning og placering af skumtender(e), at fristen på 3 minutter kan overholdes.
6.3.4 Flyvepladsens skumtendere og eventuelle andre udrykningskøretøjer skal
a. være malet gule med en hensigtsmæssigt anbragt smal, vandret, rød stribe. Farverne skal opfylde specifikationerne angivet i Annex 14, Appendix, pkt. 3.2,
b. være udstyret med udrykningshorn samt med blåt udrykningsblinklys og
c. være udstyret med gule blinklys med blinkfrekvens mellem 60 og 90 pr. minut til anvendelse ved almindelig færden på flyvepladsen og ved beredskab ved banen til luftfartøjer i unormal situation.
6.3.5 Skumtendere må først tages i brug efter en tiltrædelseskontrol, der er foretaget af Statens Luftfartsvæsen. Udgifter i forbindelse hermed afholdes af koncessionshaveren.
6.4 Søredningstjeneste
6.4.1 I søredningstjeneste skal indgå et eller flere fartøjer, der af Statens Luftfartsvæsen skønnes egnede til sejlads i det pågældende indsatsområde. Fartøjerne skal kunne medføre eller bugsere redningsflåder med plads til samtlige ombordværende i den flyvemaskine, der er grundlag for brand- og redningstjenestens kategorisering.
6.4.1.1 Redningsflåderne skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller af Statens Luftfartsvæsen.
7. Personale
7.1 Statens Luftfartsvæsen fastsætter for hver enkelt flyveplads antallet af brandmænd, der ud over indsatsleder skal indgå i et udrykningshold, og antallet af personer, der skal indgå i søredningstjeneste.
7.2 For at forrette tjeneste som indsatsleder skal vedkommende være uddannet som brandmand og med tilfredsstillende resultat have gennemgået
a. Statens Brandskoles befalingsmandskursus og
b. et indsatslederkursus, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, omfattende bl.a.
luftfartøjer,
flyvehavarier,
materiellære,
indsatstaktik,
arbejdet på skadestedet,
særlige farer,
samarbejde med andre myndigheder,
tankningsbestemmelser,
øvelser samt
prøver.
7.3 For at deltage i udrykningstjeneste skal en brandmand under ledelse af en indsatsleder med tilfredsstillende resultat have gennemgået den grunduddannelse, der er foranstaltet af flyvepladsen og godkendt af Statens Luftfartsvæsen, omfattende bl.a.
materialelære,
materielbetjening,
personlig beskyttelse,
pakning og betjening af køretøjer,
lokalt flykendskab og
kendskab til lokale forhold.
7.3.1 En brandmand skal endvidere gennemgå kursus i brug af trykluftapparater efter Statens Brandinspektions bestemmelser.
7.4 For at fortsætte i udrykningstjeneste skal en brandmand inden to år efter grunduddannelsen med tilfredsstillende resultat have gennemgået et brandmandskursus, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, omfattende bl.a.
forbrændingsteori,
pumpelære,
slukningsteknik og -taktik,
flykendskab og
sluknings- og redningsøvelser og prøver.
7.5 For at deltage i søredningstjeneste skal vedkommende have gennemgået et kursus i sømandsskab og redning ved »Danish Offshore Safety and Technology School« eller tilsvarende skole omfattende søvejsregler,
søkort,
lettere navigation,
behandling af både og flåder,
personlig beskyttelse og
arbejds- og redningsrutiner.
7.6 For at blive ansat ved en brand- og redningstjeneste eller søredningstjeneste skal vedkommende have gennemgået en helbredsundersøgelse med tilfredsstillende resultat og være egnet til udrykningstjeneste.
7.6.1 Indsatsledere og brandmænd samt personale, der indgår i søredningstjenesten, skal hver 12. måned gennemgå den helbredsundersøgelse, der er angivet i pkt. 7.6. Ansættelsesmyndigheden kan stille krav om supplerende helbredsundersøgelser.
7.6.2 De helbredsundersøgelser, der er angivet i pkt. 7.6 og pkt.
7.6.1, foretages af en læge, der er udpeget af ansættelsesmyndigheden. Statens Brandinspektions helbredsattest for udrykningspersonale skal benyttes.
7.7 Personale, der indgår i brand- og redningstjeneste, herunder søredningstjeneste, skal senest 6 måneder efter grunduddannelsen med tilfredsstillende resultat gennemgå uddannelse i udvidet førstehjælp efter Civilforsvarsstyrelsens bestemmelser samt kursus i udvendig hjertemassage.
7.8 Bevis for, at en ansøger med tilfredsstillende resultat har gennemgået de kurser, der er foreskrevet i pkt. 7.2 og pkt. 7.4, udstedes af Statens Brandskole.
7.9 Den daglige leder af brand- og redningstjenesten samt søredningstjenesten skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
7.9.1 Ansøgning om godkendelse indsendes af koncessionshaveren og medunderskrives af den indstillede person.
7.9.2 Den daglige leder er i spørgsmål om brand- og redningstjeneste samt søredningstjeneste nærmeste foresatte for tjenestens personale.
7.9.3 Statens Luftfartsvæsens godkendelse af en person som daglig leder tilbagekaldes, når koncessionshaveren eller den pågældende selv anmoder herom.
7.9.3.1 Godkendelsen bortfalder, hvis Statens Luftfartsvæsen tilbagekalder vedkommende koncessionshavers tilladelse til at drive brand- og redningstjeneste. Godkendelsen vil blive tilbagekaldt, hvis den daglige leder groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne BL eller de instrukser, der i øvrigt gælder for tjenesten.
7.9.3.2 Godkendelsen ophører ligeledes, når retten til at udøve virksomhed som daglig leder af tjenesten frakendes den pågældende i medfør af Straffelovens § 79.
8. Udstyr og anlæg
8.1 Der skal til enhver brandmand og indsatsleder findes personlig udrustning bestående af hjelm med visir, indsatsdragt, handsker og støvler, der opfylder Statens Brandinspektions krav.
8.2 Der skal til enhver person, der indgår i søredningstjeneste, findes en personlig redningsdragt af en type, som Søfartsstyrelsen har fundet egnet.
8.3 Der skal på flyvepladsen findes mindst en brandstation placeret således, at den første skumtender under gode sigtbarheds- og vejforhold kan yde indsats ved et flyvehavari inden for bane, rullevej, sikkerhedszone og forplads senest 3 minutter efter alarmering. I brandstationen skal findes egnede lokaler til udstyr og lager.
8.3.1 Hvor der ikke er mulighed for elektrisk opvarmning af skumtenderen, skal garagen kunne opvarmes.
8.4 Der skal på flyvepladsen være et let tilgængeligt, hurtigt virkende system til fyldning af skumtender med vand.
8.5 Brand- og redningstjenesten skal råde over en øvelsesplads til praktiske øvelser.
8.6 Der skal på flyvepladsen være etableret et internt alarmeringssystem, der sikrer alarmering i henhold til alarmeringsplanen.
8.7 Mellem flyvepladsens udrykningskøretøjer og -fartøjer indbyrdes og mellem disse og lufttrafiktjenesten skal der kunne etableres tovejs radioforbindelse i det landmobile FM-frekvensbånd.
8.8 Søredningstjenestens fartøjer skal være udstyret med maritim VHF, kanal 16, hvis beredskabsplanen for flyvehavari i indsatsområdet omfatter indsættelse af andre maritime redningsenheder i indsatsområdet.
8.9 Der skal til anvendelse i tilfælde af flyvehavari forefindes et system, der sikrer tovejs radioforbindelse mellem flyvepladsens lufttrafiktjeneste, indsatsleder, politiets leder og den lokale brandinspektør inden for flyvepladsens afspærrede område.
9. Driftsbestemmelser
9.1 Brand- og redningstjeneste samt søredningstjeneste skal være bemandet som fastsat af Statens Luftfartsvæsen i flyvepladsens tjenestetid, medmindre andet er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Når en tjeneste er bemandet, skal den være i beredskab.
9.1.1 Statens Luftfartsvæsen kan efter ansøgning godkende, at brand- og redningstjeneste m.v. kun er bemandet, når rute- og charterflyvning med flyvemaskiner, der er godkendt til befordring af mere end 10 passagerer, foregår. Beflyvningsmønstret på flyvepladsen vil være afgørende for, om godkendelse kan gives. Godkendelse vil indebære, at det i AIP angives, at flyvepladsens tilladelse til ovennævnte flyvninger skal indhentes inden for en tidsfrist, der er fastsat af flyvepladsen.
9.1.2 Statens Luftfartsvæsen kan efter ansøgning godkende, at brand- og redningstjeneste m.v. er bemandet og kan indsætte materiel på forskellige niveauer afpasset efter størrelsen af flyvemaskiner godkendt til befordring af mere end 10 passagerer, der anvender flyvepladsen i rute- og charterflyvning.
9.2 Når brand- og redningstjeneste m.v. er bemandet, skal den kunne
a. påbegynde indsats senest 3 minutter efter alarmering til flyvehavari eller -hændelse ved rute- eller charterflyvning inden for bane, rullevej, sikkerhedszone og forplads,
b. påbegynde anden indsats på flyvepladsen og i søredningstjenestens indsatsområde snarest efter alarmering samt
c. være klar til indsats med udgangspunkt fra et forud fastlagt sted ved bane i brug efter meddelelse om unormal situation for et luftfartøj i luften.
9.2.1 Beredskab skal opretholdes i mindst 15 minutter efter start ved rute- eller charterflyvning med passagerer.
9.2.2 Flyvepladschefen skal udarbejde instruks vedrørende brand- og redningstjenestens og søredningstjenestens indsats uden for indsatområderne. Instruksen skal indgå i flyvepladsens driftshåndbog.
9.3 Personer, der indgår i bemandingen af brand- og redningstjeneste m.v., kan, bortset fra lufttrafiktjeneste, varetage andre opgaver på flyvepladsen, hvis det ikke hindrer opfyldelse af kravene til beredskab, jf. pkt. 9.2.
9.4 Driftsforstyrrelser
9.4.1 En flyveplads skal betragtes som værende uden brand- og redningstjeneste, hvis et beredskab omfattende 1 indsatsleder, 1 brandmand og 1 skumtender med 1800 l vand til skumproduktion ikke kan sættes ind på flyvepladsen. Flyvepladschefen skal i sådanne tilfælde lukke flyvepladsen for rute- og charterflyvemaskiner med passagerer og foranledige NOTAM udsendt.
9.4.2 Hvis beredskabet ikke opretholdes til det godkendte niveau, men dog til et niveau, der er lig med eller højere end det minimumniveau, der er angivet i pkt. 9.4.1, skal flyvepladschefen foretage følgende
a. Ved reduktion af vandmængde, der kan fremføres, skal NOTAM udsendes med angivelse af den nye, lavere kategori, jf. pkt. 6.1.
b. Vedvarer den situation, der er angivet under a, i mere end 24 timer, skal supplerende NOTAM udsendes, der angiver, at flyvepladsen er lukket for rute-og charterflyvning med passagerer med flyvemaskiner, der er længere end den længde, der svarer til den aktuelle brand-og redningstjenestekategori plus 1, jf. pkt.
6.1.
9.4.3 En flyveplads skal betragtes som værende uden søredningstjeneste, når der ikke rådes over 1 fartøj og/eller bemanding, der er fastsat hertil. Flyvepladschefen skal foranledige NOTAM udsendt herom.
9.4.4 Helikoptere i rute- og charterflyvning med passagerer kan anvende flyvepladsen, når flyvepladsen er uden brand- og redningstjeneste, hvis følgende forefindes og kan fremføres til bane i brug
1 indsatsleder,
1 brandmand,
2 x 50 kg universalpulverslukker,
2 x 12 kg D-pulverslukker, og
følgende værktøj
1 luftfartøjsøkse,
1 stor økse,
2 knive til frigørelse af fastspændte,
1 koben,
1 boltsaks,
1 bidetang,
1 nedstryger med reserveklinger,
1 hammer,
1 mejsel,
1 pladesaks samt
2 sikkerhedslamper.
Herudover skal flyvepladsens alarmsystem, internt og til hjælp udefra, fungere.
9.5 Øvelser
9.5.1 Der skal årligt afholdes 12 vedligeholdelsesøvelser jævnt fordelt over hele året. Mindst 2 af øvelserne skal omfatte slukning af brændstofbrand.
9.5.1.1 Hvis søredningstjeneste er etableret, skal der yderligere afholdes 12 øvelser om året i denne tjeneste.
9.5.2 Øvelser skal ledes af en indsatsleder.
9.5.3 Øvelsesaktiviteterne skal registreres med angivelse af deltagere og pensum. Oplysningerne skal opbevares på flyvepladsen i 1 år efter en øvelses afholdelse.
10. Alarmerings- og beredskabsplan samt rapportering
10.1 Alarmeringsplan
10.1.1 Der skal foreligge en intern alarmeringsplan for flyvepladsen, der til enhver tid er ajourført. Planen skal være bekendtgjort for alle berørte personer på flyvepladsen og være tilsendt den offentlige alarmeringscentral, Statens Luftfartsvæsen og den lokale politimester, i København politidirektøren.
10.1.2 Alarmeringsplanen skal indeholde følgende
a. Instruks for lufttrafiktjenesten vedrørende alarmering ved flyvehavari, luftfartøj i unormal situation og brand m.v. på flyvepladsen med angivelse af alarmeringsmetode, -rækkefølge og terminologi. Instruksen skal ligeledes indeholde regler vedrørende ekstern alarmering, herunder af den offentlige alarmeringscentral og den overordnede lufttrafiktjenesteenhed.
b. Instruks for brand- og redningstjeneste samt søredningstjeneste vedrørende situationer angivet i 10.1.2 a, og regler for indsatslederens tilkald af hjælp udefra ved flyvehavari.
c. Instruks for andre tjenester eller personer tilknyttet flyvepladsen, der er pålagt opgaver i situationer angivet i 10.1.2
a.
d. Regler for intern kommunikation og for modtagelse af og kommunikation med enheder, der kommer til hjælp udefra.
e. Situationsplan med gitternet og identifikationssystem over flyvepladsen i målestoksforholdet 1:5.000. Situationsplanen skal angive anlæg, køreveje, porte, vandforsyningssteder, skumtenderes placering ved luftfartøj i unormal situation samt mødesteder/opmarchområder for enheder udefra.
f. Et kort i målestoksforholdet 1:25.000 over flyvepladsens nærmeste omegn ud til en afstand af mindst 5 km. Kortet skal være forsynet med gitternet og identifikationssystem.
10.1.3 Alarmeringsplanen skal mindst hver 12. måned indøves med deltagelse af tjenester og personer tilknyttet flyvepladsen.
10.2 Beredskabsplan
10.2.1 Koncessionshaveren for en flyveplads med brand- og redningstjeneste skal medvirke til, at der foreligger en til enhver tid ajourført beredskabsplan for det lokale brandvæsen, politi og sygehusvæsen vedrørende hjælp ved flyvehavari på flyvepladsen, samt at denne plan indøves. Hvis koncessionshaveren ikke kan få tilvejebragt en sådan plan m.v., skal Statens Luftfartsvæsen underrettes.
10.2.1.1 Et eksemplar af beredskabsplanen skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen
10.2.2 Flyvepladschefen skal sikre, at de instanser, der er omfattet af beredskabsplanen, er underrettet om vilkårene for adgang til flyvepladsen, herunder modtagelsesprocedurer, regler for opmarch og regler for personers og køretøjers færdsel på manøvreområdet.
10.3 Rapportering
Flyvepladschefen skal sikre, at indsats i forbindelse med flyvehavari, luftfartøj i unormal situation, brand, bortspuling af spildt brændstof eller anden indsats rapporteres til Statens Brandinspektion og Statens Luftfartsvæsen på et skema, der svarer til bilag 1.
11. Kommandoforhold ved ulykke og uheld med luftfartøj og luftfartøj i unormal situation
11.1 Den vagthavende indsatsleder på flyvepladsen leder, eventuelt i samarbejde med luftfartøjets besætning, arbejdet ved luftfartøjet med redning af ombordværende, sikring af flugtveje og eventuel brandbekæmpelse, når luftfartøjet befinder sig inden for flyvepladsens område eller indsatsområdet for flyvepladsens søredningstjeneste.
11.1.1 Vagthavende indsatsleder skal ved alarmering og indsats være iført en vest af en af Statens Luftfartsvæsen godkendt type med teksten »INDSATSLEDER LUFTHAVN«.
11.2 Indtil brandinspektøren fra kommunen, hvor flyvepladsens administrationsbygning ligger, eller hans stedfortræder indfinder sig på et skadested på land, varetager flyvepladsens vagthavende indsatsleder tillige den tekniske ledelse, jf. den instruks for brandinspektører, der til enhver tid er gældende, for tiden Justitsministeriets instruks af 4. januar 1983.
11.3 Politiet er koordinerende leder ved flyvehavari.
11.4 I henhold til bekendtgørelse nr. 321 af 16. juni 1985 er adgang til og færdsel på en flyveplads' område underkastet flyvepladsledelsens direktiver. Til færdsel på manøvreområdet kræves endvidere tilladelse fra flyvepladsens lufttrafiktjenesteenhed.
12. Tilbagekaldelse
Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde en meddelt godkendelse vedrørende brand- og redningstjeneste m.v., hvis bestemmelserne i denne BL og/eller fastsatte vilkår ikke overholdes.
13. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.
14. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
15. Straf
15.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 straffes med bøde.
15.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.
16. Ikrafttræden
16.1 Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1989.
16.1.1 Godkendelser, der er meddelt i henhold til BL 3-9, første udgave af 1. april 1981, gælder indtil videre.
16.2 Samtidig hermed ophæves BL 3-9, første udgave af 1. april 1981.
Statens Luftfartsvæsen, den 19. juli 1989
V.K.H. Eggers
/P.E. Gohs
Fg.
Brand- og redningstjenesten Bilag 1 -------------------Lufthavn (nr./år) Udrykningsrapport Den -------------- Til (sted): ---------------------------------------------------- Luftfartøjstype og -registrering: ------------------------------ Ejer/bruger: --------------------------------------------------- Antal ombordværende: ------------------------------------------- Brændstofbeholdning: ------------------------------------------- Årsag til alarmering: ------------------------------------------ ---------------------------------------------------------------- Alarm kl.: -------- af: ------------------ ved tlf.: ----------- Afgang kl.: ----- Kørevej/sejlrute: --------------------- ( km) Ankomst til skadestedet kl.: ----------------------------------- Sluknings-/redningsarbejdet påbegyndt kl.: --------------------- Brandvagt etableret kl.: ----------------til kl.: -------------- Leder af udrykning: -------------------------------------------- Anden assistance tilkaldt fra: --------------------------------- ------------------------------------------------ kl.: ---------- ---------------------------------------------------------------- Bilag 2 Køretøj Skumtender I Skumtender II Redningsbåd ---------------------------------------------------------------- Afgang kl. ---------------------------------------------------------------- Tilbage kl. ---------------------------------------------------------------- Anvendte timer ---------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------- ------------------------------------------ Personale ------------------------------------------ ------------------------------------------ ----------------------------------------------------------------
Beskrivelse af situationen ved brand- og redningstjenestens ankomst tilskadestedet samt en beskrivelse af indsatsen
Ingen