Ikke-automatiske vægte bestemmelse af en vægts opvarmningstid

Ikke-automatiske vægte bestemmelse af en vægts opvarmningstid

1. FORMÅL

Denne prøvningsmetode kan benyttes til at bestemme en vægts opvarmningstid.

2. HENVISNING TIL MÅLETEKNISKE BESTEMMELSER

TDIR 24.11.1-02, udg. 1 af 01.10.1979, pkt. 5.

OIML R 76-1 af 1988, pkt. A.5.2.

3. FORUDSÆTNINGER

Generelt vedrørende måleudstyr, prøvningsbetingelser, prøvningsmiljø, forkonditionering m.v. henvises til MDIR 04.11-10.

4. PRØVNING

Strømforsyningen skal være afbrudt i mindst 8 timer. Derefter tilsluttes strømforsyningen og tidsmålingen startes. Når aflæsning af indikatoren er mulig, noteres tiden, vægten nulstilles og den første prøvning påbegyndes.

Vægten nulstilles og ved hjælp af vippepunktsmetoden bestemmes fejlen i initialpunktet (d.v.s. ved nullast, eller, hvis vægten har automatisk nulindtrækning, ved en last, som netop ligger uden for det område, hvor den automatiske nulindtrækning er virksom). Derefter belastes vægten med Max. eller med en belastning på Max.-3 delinger, og fejlen bestemmes ved vippepunktsmetoden. Vægten aflastes.

Prøvningen gentages efter 5, 15 og 30 min.

5. KRAV

opvarmningsperioden er det tidsinterval, der strækker sig fra indkopling af forsyningsspændingen, med vægten i uopvarmet tilstand, og indtil en sådan egentemperatur (termisk balance) er opnået, hvor

- nulindikationen er inden for 1/4 deling og

- vægtvisningen er inden for toleranceværdien for pågældende belastning.

I opvarmningsperioden må der ikke kunne vises eller registreres værdier, der kan opfattes som sande måleresultater. (MDIR 24.11.1-02 tillader dog at vægte, der ikke kan opfylde dette krav, kan godkendes, såfremt de på et iøjnefaldende sted bærer en påskrift med den nødvendige opvarmningsperiode).

P. Claudi Johansen

Ingen