Legislator Case Law & Legislation
B19890091505 DK

Bekendtgørelse om fredningsbælterne i Roskilde Fjord

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1989 915 Historic

§ 1. I Roskilde Fjord fastsættes ved følgende vandløbs udløb ved almindeligt dagligt højvande, og gældende hele året, et fredningsbælte på 500 meter

1) Havelse Å

2) Kornerup Å (Langvad Å-systemet)

3) Lejes Rende (Helligrenden)

4) Græse Å

5) Hove Å

6) Maglemose Å

Stk. 2. Inden for de i stk. 1 nævnte fredningsbælter må fiskeri ikke finde sted. Undtaget er dog i august, september, oktober og november måned, fiskeri med ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til fiskerikontrollen.

Bekendtgørelse 1989 915 Historic

§ 2. Ud over de i § 1, stk. 1 nævnte fredningsbælter, findes for de øvrige bække og vandløb i Roskilde Fjord ikke fredningsbælter i henhold til lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 2. Der etableres ingen fredet gennemgangsstrækning til fredningsbælterne efter § 1.

Stk. 3. Ved de i § 1, stk. 1, nævnte vandløb og ved øvrige bække og vandløb i Roskilde Fjord må fangstredskaber ikke anbringes på en sådan måde, at der spærres for fiskens opgang og nedgang.

Stk. 4. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt en kortskitse, der viser fredningsbælterne.

Bekendtgørelse 1989 915 Historic

§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 1 og 2 straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1989 915 Historic

§ 4. Denne bekendtgørelse har virkning fra den 1. januar 1990.

Fiskeriministeriet, den 22. december 1989

KENT KIRK

/Jørn Laustrup

Bekendtgørelse 1989 915 Historic

Bekendtgørelse om fredningsbælterne i Roskilde Fjord

I medfør af § 25, stk. 3 og § 42, stk. 2 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →