Bekendtgørelse om forlængelse af frikommuneregulativer for Næstved Kommune
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om forlængelse af frikommuneregulativer for Næstved Kommune
I henhold til § 47, stk. 3, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, meddeles
Følgende frikommuneregulativer for Næstved Kommune, der er godkendt med gyldighed indtil udgangen af 1989, bevarer deres gyldighed indtil udgangen af 1993
1) Frikommuneregulativ nr. 4 om ophævelse af aldersgrænserne for optagelse i ungdomsklubber, jfr. §§ 30 og 31 i bekendtgørelse nr. 329 af 11. juli 1983 af lov om fritidsundervisning m.v., jf. bekendtgørelse nr. 517 af 6. august 1986.
2) Frikommuneregulativ nr. 7 om nedsættelse af fristen for indsigelse ved ændring af kommuneplanen og ændring af bestemmelsen om, at amtsrådet påser, at et lokalplanforslag er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. bekendtgørelse nr. 511 af 27. juli 1987.
3) Frikommuneregulativ nr. 8 om ændring af tidsfrist for endelig vedtagelse af lokalplan, når der rettidigt er modtaget indsigelser eller ændringsforslag, jf. bekendtgørelse nr. 512 af 27. juli 1987.
4) Frikommuneregulativ nr. 9 om forkortelse af fristen for indsigelser mod og ændringsforslag til et forslag til lokalplan, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 27. juli 1987.
5) Frikommuneregulativ nr. 10 om overførelse af kompetence i henhold til by- og landzonelovens § 9, stk. 1, fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen, samt bortfald af klagemulighed ved zonetilladelser givet i lokalplanlagte landzoneområder, jf. bekendtgørelse nr. 514 af 27. juli 1987.
Indenrigsministeriet, den 21. december 1989
Thor Pedersen
/ Pernille Seaton
Ingen