Legislator Case Law & Legislation
B19890079105 DK

Bekendtgørelse om destruktion m.v.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 1. Følgende materiale skal afleveres direkte til en autoriseret destruktionsvirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3

1) Selvdøde eller aflivede dyr, herunder fostre.

2) Kassater fra den offentlige kødkontrol.

3) Spild og rester fra slagterier, opskæringsvirksomheder for kød, kødvarevirksomheder, slagte- og viktualieforretninger og køle- og fryselagre for levnedsmidler.

4) Fralyste rugeæg og frasorterede døde kyllinger, fjer og dun fra rugerier.

5) Afhudede kroppe af pelsdyr.

6) Animalsk og vegetabilsk køkkenaffald fra storkøkkener og indsamlingsordninger.

Stk. 2. Undtaget herfor er materiale, der

1) afleveres til en forbrændingsanstalt,

2) indsendes til undersøgelse på et diagnostisk laboratorium, eller

3) anvendes til andre særlige formål i overensstemmelse med derom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, herunder tillade nedgravning af selvdøde eller aflivede dyr.

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 2. Indsamling og modtagelse af det af § 1 omfattede materialer må kun foretages af destruktionsvirksomheder, der er autoriseret dertil af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet fastsætter regler for autorisation, indretning og drift af destruktionsvirksomheder, herunder om indsamling, modtagelse, opbevaring og behandling af råvarer, samt om behandling og udlevering af mellemvarer og færdigprodukter.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte virksomheder og ansætter tilsynspersonale. Omkostningerne ved tilsynspersonalets aflønning påhviler virksomheden.

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 3. Virksomheder autoriseret i medfør af § 2 skal inden for rammerne af autorisationen modtage og behandle animalsk materiale, som er omfattet af § 1, jf. dog § 1, stk. 3.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan dog i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme pålægge virksomhederne også at modtage og behandle

1) Returmælk, mælkerester, valle og andre mælkeprodukter, som ikke er pasteuriseret på mejeriet.

2) Oprensningsmateriale fra rensebrønde og slamkister fra virksomheder, der producerer levnedsmidler eller tekniske produkter ud fra animalske råvarer.

3) Vom-, tarm- og maveindhold, samt gødning.

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 4. Anvendelse af animalske materialer som råvarer for fremstilling af farmaceutiske og tekniske produkter samt til fremstilling af dyrefoder må kun finde sted på virksomheder, der er godkendt dertil af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan fastsætte regler om autorisation, indretning og drift af sådanne virksomheder, herunder om transport, modtagelse, opbevaring og behandling af råvarerne og om udlevering og anvendelse af mellemprodukter og affald fra produktionen samt om anvendelse af foderet.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte virksomheder og ansætter tilsynspersonale. Omkostningerne ved tilsynspersonalets aflønning påhviler virksomheden.

Stk. 4. Animalske materialer må ikke indgå i foder til husdyr, hvis foderet derved under sædvanlig anvendelse må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller forgiftning, eller hvis foderet derved på grund af sygelig forandring, fordærvelse, forurening eller anden årsag bliver uanvendeligt til formålet.

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 5. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1 og 4, samt af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.

Landbrugsministeriet, den 13. december 1989

Laurits Tørnæs

/ Sv. E. Nordal Rask

Bekendtgørelse 1989 791 Historic

Bekendtgørelse om destruktion m.v.

I medfør af §§ 22, 23, 24 og 35 i lov nr. 814 af 21. december 1988

om husdyrsygdomme fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →