Legislator Case Law & Legislation
B19890061805 DK

Bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers prospekter (Prospektbekendtgørelsen)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

§ 1. En investeringsforenings prospekt skal indeholde de i § 2 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Er investeringsforeningen opdelt i afdelinger, skal prospektet, foruden de fælles oplysninger for foreningen, tillige indeholde oplysninger for hver enkelt afdeling, opdelt på en overskuelig måde.

Stk. 3. Foreningen kan i stedet udarbejde et særskilt prospekt for hver enkelt afdeling. I så fald skal hvert prospekt indeholde samtlige de i § 2 nævnte oplysninger.

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

§ 2. Følgende oplysninger skal fremgå af prospektet

1) investeringsforeningens og eventuelt afdelingens navn, adresse og registreringsnummer,

2) dato for foreningens og eventuelt afdelingens stiftelse,

3) redegørelse for, i hvilke værdipapirer foreningens eller afdelingens midler anbringes, samt oplysning om, at midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om investeringsforeninger,

4) oplysning om, hvorvidt foreningen eller afdelingen vil anvende finansielle instrumenter, herunder futures, optioner, warrants samt indgå terminsforretninger,

5) bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser samt oplysning om deres hovedbeskæftigelse ved angivelse af stilling og ansættelsessted,

6) navnet på foreningens direktør (direktører) eller navnet på foreningens administrationsselskab og, såfremt selskabet er et datterselskab af foreningen, tillige navnet på dettes direktør (direktører),

7) revisorernes navne og adresser,

8) navn og adresse på foreningens depotselskab,

9) navne og adresser på eventuelle rådgivere, som foreningen har indgået aftale med, samt angivelse af disses hovedvirksomhed,

10) størrelsen af beløbet, der emitteres, og oplysning om størrelsen af foreningens eller afdelingens formue ved emissionens begyndelse (i mill. kr.) eller oplysning om, at foreningen eller afdelingen har løbende emission uden fastsat højeste beløb,

11) oplysning om, hvorledes emissionsprisen fastsættes, herunder hvor stor en del af emissionsprisen der skønnes at gå til omkostninger ved køb af værdipapirer og ved emissionen i øvrigt,

12) oplysning om, hvor investeringsforeningsandelene kan erhverves og eventuel emissionsperiode,

13) oplysning om, hvorledes det regnskabsmæssige resultat opgøres,

14) oplysning om foreningen eller afdelingen er udloddende eller akkumulerende,

15) oplysning om de skatte- og afgiftsregler, der gælder for foreningen eller afdelingen, herunder hvorvidt der indeholdes skat af eventuelle udlodninger,

16) oplysning om, hvor investeringsforeningsandelene kan noteres på navn,

17) medlemmernes stemmeret,

18) oplysning om, hvorvidt investeringsforeningsandelene noteres eller vil blive søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller andre børser eller markeder,

19) medlemmernes indløsningsret og reglerne om fastsættelse af indløsningsprisen,

20) oplysning om offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser,

21) investeringsforeningens eller afdelingens formue i henhold til seneste årsregnskab eller seneste halvårlige formueopgørelse,

22) de seneste tre års udbytte i foreningen eller afdelingen,

23) vedtægternes bestemmelse om foreningens administrationsomkostninger,

24) oplysning om størrelsen af vederlag til direktion eller administrationsselskab, bestyrelse og depotselskab i det senest afsluttede regnskabsår samt metoden til beregning heraf,

25) oplysning om, hvor foreningens årsregnskab og halvårsopgørelse kan fås udleveret, og

26) oplysning om, hvilke faciliteter der er til rådighed med henblik på udbetalinger til deltagerne, tilbagekøb eller indløsning af andelene samt formidling af oplysninger om investeringsforeningen. Hvis andelene markedsføres i en anden medlemsstat, skal ovennævnte oplysninger gives for så vidt angår denne medlemsstat, og det prospekt, der udsendes der, skal indeholde disse oplysninger.

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

§ 4. De under § 2, pkt. 5-9 og 21-22, nævnte oplysninger kan gives i et særskilt tillæg, der skal vedlægges prospektet som en bestanddel af dette.

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

§ 5. Foreninger eller afdelinger, der ikke har løbende emission, kan ved emissioner udarbejde et tillæg til prospektet med de under § 2, pkt. 10-12, nævnte oplysninger. Tillægget skal vedlægges prospektet som en bestanddel af dette.

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1989. Samtidig ophæves Tilsynet med Banker og Sparekassers bekendtgørelse nr. 434 af 26. august 1983 om oplysninger i investeringsforeningers prospekter.

Finanstilsynet, den 21. september 1989

Eigil Mølgaard

/ Søren Hafstrøm

Bekendtgørelse 1989 618 Historic

Bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers prospekter

(Prospektbekendtgørelsen)

I medfør af § 40, stk. 2, og § 59, stk. 5, i lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 528 som ændret ved

lov nr. 157 af 15. marts 1989, og under hensyn til Rådets direktiv

nr. 85/611 af 20. december 1985 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →