Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 465 af 27. juni 1989 om regulering af visse fiskerier, som ændret ved bekendtgørelse nr. 477 af 30. juni 1989 og bekendtgørelse nr. 521 af 29. juli 1989 foretages følgende ændringer
1. § 9, stk. 1, affattes således
»For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 5 tons torsk fra Nordsøen.«
2. § 9, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 2 tons torsk fra Nordsøen, dog højst 1 ton torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.«
3. § 11, stk. 1, affattes således
»For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 8 tons torsk fra Skagerrak.«
4. § 11, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 3 tons torsk fra Skagerrak, dog højst 2 tons torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.«
5. (* 1) § 15 affattes således
» § 15. Den disponible mængde for den oprindelige svenske zone, defineret som svensk fiskeriterritorium eksklusiv det i § 16 nævnte område, udgør i perioden
1. januar til 31. december 1989.... 3.155 tons«
7. § 16 affattes således
» § 16. Den disponible mængde for den svenske del af den tidligere hvide zone, som defineret i bilag 1, udgør i perioden
1. januar til 31. december 1989.... 5.090 tons«
8. § 17 affattes således
» § 17. Ved fiskeri i det i § 14 nævnte område er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2.500 kg torsk pr. fartøj pr. kalenderuge.«
9. § 22 affattes således
» § 22. Den disponible mængde udgør i perioden
1. januar til 31. december 1989.... 2.695 tons«
10. § 23 affattes således
» § 23. Det er forbudt at fiske, medbringe og lande kuller fra Nordsøen.«
11. § 32, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Det er forbudt at fiske, medbringe og lande tunge fra Nordsøen.«
12. § 35, stk. 2, udgår.
13. § 46 affattes således
» 46. Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde
1. januar til 30. juni 1989 ........48.000 tons 1. juli til 31. december 1989 ......37.585 tons
Stk. 2. Den disponible mængde for 2. halvår 1989 fordeles som følger
--------------------------------------------------------------------- Not Trawl og garn --------------------------------------------------------------------- 1. juli til 31. december 23.400 t 14.185 t« ---------------------------------------------------------------------
14. § 48 affattes således
» § 48. Fartøjer, der fisker med trawl og garn, og hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse til sildefiskeri, udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild inden for den i § 46, stk. 2, anførte mængde.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, hvilken mængde af sild, som højst kan fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår, der i øvrigt gælder for fiskeriet.
Stk. 3. Fiskeriministeriet kan, hvis fangst- eller forsyningssituationen tilsiger dette, med 3 dages varsel, tilbagekalde tilladelsen.«
15. § 49 affattes således
» § 49. Fartøjer, der fisker med not, og hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse til sildefiskeri, udstedt af Fiskeriministeriet, må alene fiske, medbringe og lande sild hidrørende fra Nordsøen inden for den i § 46, stk. 2, anførte mængde.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, hvilken mængde af sild, som højst kan fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår, der i øvrigt gælder for fiskeriet.
Stk. 3. Fiskeriministeriet kan, hvis fangst- eller forsyningssituationen tilsiger dette, med 3 dages varsel, tilbagekalde tilladelsen.«
16. § 50 affattes således
» § 50. Fiskeriministeriet kan, såfremt forsyningssituationen eller lokale forhold tilsiger det, udstede særskilt tilladelse til sildefiskeri med individuelle vilkår.«
17. § 53 affattes således
» § 53. Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde
1. januar til 30. juni 1989......... 20.000 tons 1. juli til 31. december 1989....... 36.200 tons
Stk. 2. Af den disponible mængde afsættes højst 4.000 tons sild i Skagerrak i perioden 1. juli til 30. september 1989 til fartøjer, der fisker med not, hvortil kræves særskilt tilladelse, jf. § 57.
Stk. 3. Af den disponible mængde i 2. halvår 1989 afsættes 12.000 tons sild i Kattegat til fartøjer, der fisker sild på særskilt tilladelse, jf. § 57.«
18. § 56 affattes således
» § 56. Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse til sildefiskeri, udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild inden for den i § 53 anførte mængde.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, hvilken mængde af sild, som højst kan fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår, der i øvrigt gælder for fiskeriet.
Stk. 3. Fiskeriministeriet kan, hvis fangst- eller forsyningssituationen tilsiger dette, med 3 dages varsel, tilbagekalde tilladelsen.«
19. § 57 affattes således
» § 57. Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til sildefiskeri, udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild inden for en given mængde fastsat for en given periode.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, de vilkår der i øvrigt gælder for fiskeriet.«
20. § 64 affattes således
» § 64. Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet må fiske, medbringe og lande sild inden for den i § 61 anførte mængde.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, hvilken mængde af sild, som højst kan fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår, der i øvrigt gælder for fiskeriet.
Stk. 3. Fiskeriministeriet kan, hvis fangst- eller forsyningssituationen tilsiger dette, med 3 dages varsel, tilbagekalde tilladelsen.«
21. § 65 affattes således
» § 65. Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til sildefiskeri, udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild inden for en given mængde fastsat for en given periode.
Stk. 2. Fiskeriministeriet kan i tilladelsen angive, de vilkår der i øvrigt gælder for fiskeriet.«
22. § 82 affattes således
» § 82. Den disponible mængde udgør i perioden
1. januar til 31. december 1989 ....... 2.320 tons
23. § 89, stk. 1, affattes således
» § 89. Overtrædelse af §§ 3-28, §§ 32-33, §§ 35-40, § 41, stk. 1, stk. 5-6, §§ 42-44, § 45, stk. 1, stk. 5-6, §§ 46-73, § 74, stk. 1, §§ 75-83 og meddelelser udsendt i medfør af § 84, straffes med bøde.«
24. § 89, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Fangst eller værdien heraf kan konfiskerers ved overtrædelse af registreringspligten i §§ 6 og 7 og pligten til forudanmeldelse af losning efter § 41, stk. 5, § 45, stk. 5, § 48, stk. 2, § 49, strk. 2, § 50, § 54, stk. 4, § 56, stk. 2, § 57, stk. 2, § 63, stk. 5, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 74, stk. 1, § 78, stk. 2, § 81, stk. 2.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. september 1989.
----------
Fiskeriministeriet, den 14. september 1989
LARS P. GAMMELGAARD
/Bent Pallisgaard
----------
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier